Læsetid: 4 min.

Oprøret mod Løkke ulmer videre i Venstre

Efter flere ugers magtkampe om topposterne i Venstre er partiets folketingsgruppe blevet enige om et kompromis. Men under overfladen fortsætter opgøret om partiets formandspost – og dermed rollen som borgerlig statsministerkandidat
Venstre satte mandag navn på de mest indflydelsesrige poster i partiet. Alt kan synes at være ved det gamle igen. Men bag facaden ulmer stridighederne, og de indre spændinger kan snart føre til et større personopgør, skriver Lars Trier Mogensen.

Venstre satte mandag navn på de mest indflydelsesrige poster i partiet. Alt kan synes at være ved det gamle igen. Men bag facaden ulmer stridighederne, og de indre spændinger kan snart føre til et større personopgør, skriver Lars Trier Mogensen.

Mads Claus Rasmussen

6. august 2019

Oppositionen står usædvanlig svagt i Danmark, og de stadig mere åbenlyse opgør internt i Venstre har yderligere svækket den borgerlige blok siden forsommerens folketingsvalg. Den nye socialdemokratiske regering har derfor fået nogle lette første uger. Statsminister Mette Frederiksen (S) er endnu ikke blevet udfordret på nogen tænkelig måde.

Foreløbig tyder intet dog på, at Venstre og den øvrige blå blok for alvor skulle være ved at komme op i omdrejninger, for den indvortes magtbrydning kom også til at sætte dagsordenen for det første vigtige møde i den politiske efterårssæson: mandagens valg af ny ledelse i Venstre.

Formelt var Lars Løkke Rasmussens formandspost ganske vist ikke til afstemning, og officielt var der heller ingen modkandidater, da Venstre mandag eftermiddag fordelte topposterne i partiets ledelse på Christiansborg. Som var der blot tale om et hyggeligt gensyn efter en lang, tavs sommerferie, enedes de nu i alt 44 venstrefolk i Folketinget om at trække to gamle kendinge tilbage i toppen.

Partiets næstformand og tidligere finansminister, Kristian Jensen, bliver ny gruppeformand, mens Jakob Ellemann-Jensen atter indtager den højprofilerede post som Venstres politiske ordfører. Samtidig kan Lars Løkke Rasmussen uden udfordrere fortsætte som partiformand frem til i hvert fald partiets landsmøde i Herning i november.

Alt kan synes at være ved det gamle igen.

Men bag facaden ulmer stridighederne, og de indre spændinger kan snart føre til et større personopgør om, hvem der skal anføre den borgerlige blok og udfordre den nye S-regering. Spørgsmålet, som stadig står ubesvaret hen, er, hvem der skal erstatte Løkke som borgerlig statsministerkandidat.

Alternativ til Løkke

De dybe uenigheder, der i dag splitter Venstre, blev mandag forsøgt skubbet i baggrunden, og udadtil fremstår den nye magtkabale da også som et velkoreograferet udtryk for et parti i balance: Sidst Venstre var i opposition, beklædte Kristian Jensen også posten som gruppeformand, og under perioden med Løkke som statsminister fungerede Jakob Ellemann-Jensen også som en dreven politisk ordfører.

Til Lars Løkkes store held har de andre venstrefolk foreløbigt svært ved at blive enige om en afløser. I første omgang formåede Kristian Jensen således ikke at kuppe sig til magten i Venstre. Han turde endnu en gang ikke, da det kom til stykket.

Samtidig måtte også Inger Støjberg sande, at hendes nationalkonservative strammerlinjer heller ikke længere nyder så stor opbakning i Venstre. I hvert fald er den nu tidligere udlændingeminister ikke blevet valgt som en del af den nye partiledelse, og hendes muligheder for en dag at blive partiformand må også siges at være udslukte.

Det mest opsigtsvækkende er snarere, at 45-årige Jakob Ellemann-Jensen trækkes helt frem i frontlinjen. For han kan meget vel ende med at blive kompromiskandidaten som ny Venstre-formand, skønt han som storbyprofil ikke ligefrem er den mest populære skikkelse i partiets konventionelle landbobagland.

Her opfattes Jakob Ellemann-Jensen som alt for miljøbevidst og akademisk. Men sønnen af tidligere partiformand Uffe Ellemann-Jensen vurderes til gengæld at have langt større folkelig vælgerappel end ikke mindst Kristian Jensen.

Intet er dog afgjort endnu. Mandagens fordeling af topposter i Venstre var kun første styrkeprøve mellem det mindretal af venstrefolk, som ønsker, at 48-årige Kristian Jensen skal overtage formandsposten – nøjagtig som de forsøgte under stor dramatik i forbindelse med det ekstraordinære landsmøde i 2014 – og så dem, der ikke vil lade Kristian Jensen overtage magten i Venstre, og som derfor affinder sig med Lars Løkke Rasmussen en tid endnu.

En Auken på Løkke?

Fordelingen af topposterne udstiller en splittet folketingsgruppe, der ikke kan blive enige om en ny formand, og som derfor holder hinanden i skak. Den skrøbelige våbenhvile, som Lars Løkke og Kristian Jensen indbyrdes enedes om i kælderen under Odense Congress Center tilbage i 2014, får nu lov til igen at leve videre – mod alle odds.

Som en kat med snart mere end ni liv spankulerer Løkke mirakuløst videre.

Reelt er tiden dog løbet ud for den slagne statsminister. Ingen andre end ham selv forventer længere, at Lars Løkke vil stå i spidsen for det borgerlige Danmark ved næste folketingsvalg. Hertil er opbakningen fra de andre blå partier alt for svag og svindende.

Hverken ledelsen hos Dansk Folkeparti, De Konservative eller Liberal Alliance har i dag stor fidus til Lars Løkke, særligt ikke efter en valgkamp, hvor Venstres daværende statsminister egenhændig og kontroversielt åbnede op for et direkte regeringssamarbejde med Socialdemokratiet. I de seneste dage er kontroverserne blusset op igen.

Forleden tonede Lars Løkke Rasmussen frem i en facebookvideo og fortalte om sine fremtidsdrømme, blandt andet om en SV-regering. Reaktionen kom prompte fra Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl: »Vi bliver nødt til at vide, om han rent faktisk agter at kæmpe kampen sammen med os og den borgerlige lejr.«

Hvis Løkke fortsat udnytter sine overlevelsesinstinkter til at blive siddende som formand og formår at spille de interne bejlere ud mod hinanden, kan Venstre havne i samme situation som Socialdemokratiet i 1992. Dengang gennemtvang støttepartiet et formandsskifte fra Svend Auken til Poul Nyrup Rasmussen.

Samme skæbne kan Lars Løkke hurtigt komme til at lide, hvis han ikke selv træder tilbage i tide. Indtil videre synes han dog at ignorere alle advarsler og kæmper indædt videre.

Lars Trier Mogensen skriver politiske analyser i Information og er chefredaktør for nyhedsbrevet /dkpol, som udgives af Føljeton.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Wieth
  • Katrine Damm
  • Viggo Okholm
  • Olaf Tehrani
  • Alvin Jensen
  • Eva Schwanenflügel
Morten Wieth, Katrine Damm, Viggo Okholm, Olaf Tehrani, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Løkke tror vel sine muligheder for at blive tilbudt et eller andet lukrativt topjob større, såfremt han stadig er Venstres formand? ;-)

Ole Bach, Jan Weber Fritsbøger, Karsten Lundsby, Katrine Damm, Susanne Kaspersen, Ole Frank, Torben Bruhn Andersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Løkke er sig selv nærmest, så indtil andet viser sig er nuværende post det bedste for ham, så pyt med partiet. De må døje med ham. Måske er Kr. Jensen ikke den bedste ud ad til, men han har kvaliteter tror jeg, som vil vokse med opgaven. Ellemann er sin far lig. Men står det til mig, må de godt blive i opposition i rigtig mange år. 10 eller mere.

Judith Hiort-Lorenzen, Jan Weber Fritsbøger, Karsten Lundsby, Susanne Kaspersen, Carsten Wienholtz, Viggo Okholm, Ole Frank, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Bruhn Andersen, Lasse Nielsen, Nette Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Liselotte Paulsen

Dejlig nyhed at starte dagen med

Ole Bach, Karsten Lundsby, Susanne Kaspersen, Ole Frank, Torben Bruhn Andersen, Lasse Nielsen og Lars N. Jensen anbefalede denne kommentar
Lars N. Jensen

Ja nu må alle ‘gode kræfter’ puste til ilden, så vi kan få en langvarig og dyb splid i Venstre ;-)
Det vil give den rød-grønne regering arbejdsro.

Liselotte Paulsen, Karsten Lundsby, Susanne Kaspersen, Ole Frank, Torben Bruhn Andersen, Lasse Nielsen, Carsten Hering og Nette Skov anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Politikere i et demokrati er valgt som repræsentanter for befolkningen og ikke for egen vindings skyld. Det ser ud til de helt har glemt formålet med deres opgave.

Judith Hiort-Lorenzen, Niels Duus Nielsen, Liselotte Paulsen, Flemming Berger, Karsten Lundsby, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Ole Frank og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

LL har nok et "misbrugsproblem". Magtudøvelse er jo lige så vanedannede som nikotin, heroin, og så meget andet. Måske skulle han overveje lidt afvænning i nærmeste fremtid.

Ole Bach, Judith Hiort-Lorenzen, Torben Bruhn Andersen, Liselotte Paulsen, Jan Weber Fritsbøger, Karsten Lundsby, Katrine Damm, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Michael Andresen

Som altid rammer Lars Trier Mortensen forbi skiven. Konstitutionen i Venstres folketingsgruppe er en konsolidering af Løkkes magt. Han har gjort sin indflydelse gældende og har placeret to loyale folk, Sofie Løhde og Jacob Ellemann-Jensen, i ledelsen.

Han virker til at være meget opsat på endnu et af sine mange comebacks og som en korkprop formår han altid at stige til tops efter en dukkert.

En sejr for det liberale Venstre og et nederlag for den nationalkonservative fløj anført af Støjberg.

Eva Schwanenflügel

Faktisk indstillede Løkke Inger Støjberg til at blive næstformand, men folketingsgruppen ville hellere have Sofie Løhde..

Ole Bach, Karsten Lundsby, Helle Walther, Katrine Damm og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Så længe Venstre ikke har regeringsmagten er det ikke så vigtigt hvordan de organiserer den magt de ikke længere har.

Arne Albatros Olsen, Niels Duus Nielsen, Torben Bruhn Andersen, Susanne Kaspersen, Karsten Lundsby og Helle Walther anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Ledelse i V blev valgt af gruppen på demokratisk vis, end of story, respekter det, DF og Støjberg fans. I opfører jer som forkælede børn, der ikke får den is, de har ønsket, fordi den er udsolgt, så I må nøjes med en sodavandsis. Eller koldt vand.
Jeg kan slet ikke acceptere, at DF formanden stiller sig op på NEWS med alt det vrøvl, han siger, han tabte 21 mandater, fordi vælgerne var træt af den udlændingepolitik DF og Støjberg førte. Ikke at der skal lempes væsentligt, det skal fortsat være stramt, men men... der skal være fornuft med og klart, vi skal tage kvoteflygtninge igen. Det er sagt af S før valget og sker efter valget, ellers ville det være løftebrud. Så Tesfaye holder blot sit ord. Sådan er det.

Det væsentlige er, at Venstre også i de kommende 4 år vil optræde som en ansvarlig, konstruktiv og anvendelig opposition, sådan som det også var tilfældet i Thorning-perioden.

Dette til forskel fra Socialdemokratiets og Mette Fs optræden som totalt uanvendelig og inaktiv opposition under Løkkes seneste regeringsperiode. Socialdemokratiet er sædvanligvis nogenlunde ansvarligt, når de er i regering. Men i opposition er de totalt anderledes uanvendelige, og det gav i V- hhv. VLAK-regeringens tid DF en ufortjent stor indflydelse. Hvorfor?

Kim Houmøller

Løkke bruger og misbruger mennesker, og kaster dem bort, når de har tjent formanden. Carl Holst og Inger Støjberg er blot nogle få i rækken. Politik for Løkke er Lars og kun Lars. Gad vide hvem der stikker kniven i ham?

Jan Weber Fritsbøger

Jens Winther, at venstre var en anvendelig konstruktiv og ansvarlig opposition under Thorning er da noget af en påstand, man hjalp højrekræfterne i S og lokkede regeringen til at lave upopulære reformer med den bagtanke at så ville S tabe næste valg, hvilket gik helt som ønsket,
men det var til skade for danmark, og især for de ledige syge og lavtlønnede,
og da man så selv kom til magten blev S smidt ud af stort set alle forhandlinger og DF sat i stedet, og man videreførte den asociale og skadelige politik og pissede på miljøet,
man satte fart på ulighedsskabelsen, og nedbrydningen af det offentlige sundhedsvæsen, og nedbrydningen af omsorgen generelt (børn ældre) blev speedet op, det samme blev nedbrydningen af uddannelsessystemet med årlige 2% nedskæringer, til gengæld er luksus-biler blevet billigere, alt i alt har løkke været den ultimativt værste statsminister siden krigen, med fogh som eneste reelle konkurrent til den titel.

Torben Skov, Kim Houmøller, Niels Duus Nielsen, Torben Bruhn Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Jan Weber Fritsbøger, hvis du blot et øjeblik ikke lader din politiske overbevisning skygge for realismen, er du vel enig i, at det er naturligt, at Venstre var lettest at få til at medvirke til en politik, som lå nær den, Venstre selv ville have gennemført. At forvente, at Venstre skulle støtte EL-politik er vel ikke rimeligt. Ligesom det også ville være naivt at forvente det omvendte.

Nej, det var S' uvillighed, der tvang V/VLAK-regeringen til at føre politik med støtte fra DF. Løkke har jo netop selv signaleret, at han hellere ville føre politik - endda danne regering - sammen med S frem for DF.

Prisen for den ultimativt værste statsminister siden krigen, går uden konkurrence til Anker Jørgensen.