Læsetid: 4 min.

Overvismand: Danmark er bedre rustet til en krise i dag end for 10 år siden

De offentlige finanser er sundere, bankerne er mere robuste, og danskernes privatøkonomi er bedre end for 10 år siden. Skulle der komme en økonomisk recession i Europa inden for de kommende år, har Danmark derfor et meget bedre udgangspunkt end ved den seneste krise i 2008, mener formanden for Det Økonomiske Råd
I dag er bankerne langt mere robuste og modstandsdygtige, så selv ved et tilbageslag er det ikke sikkert, at vi skal ud og lave dramatiske redningsaktioner fra statens side,’ siger overvismand Michael Svarer.

I dag er bankerne langt mere robuste og modstandsdygtige, så selv ved et tilbageslag er det ikke sikkert, at vi skal ud og lave dramatiske redningsaktioner fra statens side,’ siger overvismand Michael Svarer.

Thomas Sjørup

17. august 2019

Skulle en økonomisk krise være lige om hjørnet, er vi i Danmark bedre rustet til at komme godt igennem den, end vi var, da den seneste krise ramte i 2008.

Det vurderer Michael Svarer, som er formand for Det Økonomiske Råd.

»Siden finanskrisen i 2008 har der været flere tiltag, der gør, at Danmark er bedre rustet til en økonomisk recession og kan tåle et større slag i dag, end vi kunne i 2008,« siger han.

I en ny analyse fra sidste uge skriver Nationalbanken, at der er 60 procents sandsynlighed for en økonomisk recession i Europa og USA inden for de næste to år. Det har de seneste dage skabt en debat om, hvad det vil have af konsekvenser for Danmark, hvis der måtte komme endnu en krise.

Konsekvenserne vil selvfølgelig afhænge af en eventuel recessions størrelse, siger Michael Svarer. Men vi har en god økonomisk bund i Danmark. Det ser vi for eksempel på arbejdsmarkedet, hvor der er høj beskæftigelse og en høj arbejdsstyrke, påpeger han.

»Det har gjort, at de offentlige finanser ser langt sundere ud nu, end de gjorde dengang. Så her har vi noget at stå imod med,« siger han.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
Kim Folke Knudsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

En recession pga. fald i eksporten vil tvinge os ud i et stort skridt fremad: genanvendelsen af diverse råstoffer. Det vil være godt, for det vil gøre vækst mindre væsentlig som drivkraft, vise en vej udenom vækstparadigmet og inspirere til innovation og lignende stimulerende aktiviteter.

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar
Lasse Glavind

Og det er jo virkelig betryggede at høre det fra en institution, der ikke var i nærheden af at være i stand til at forudsige den sidste store krise. Men alt er tilgivet og glemt, og medierne holder igen mikrofon for mainstreamøkonomernes beviseligt - det ved vi - fejlagtige prognoser og spådomme.

Bjarne Bisgaard Jensen, Alvin Jensen, Carsten Nørgaard, Bjarne Andersen, Kim Folke Knudsen, Curt Sørensen, Tue Romanow, Eva Schwanenflügel, Henrik Peter Bentzen, Steen K Petersen, Kim Houmøller og Martin Sørensen anbefalede denne kommentar

@ Steffen Gliese,

Verden er faktisk ganske godt på vej til en ganske mærkbar recession. Og eksperterne kan meget vel have undervurderet konsekvenserne for verdensøkonomien.

I løbet af maj fik Hongkong-børsen et kraftigt og uventet dyk på 9%. Og siden juni har Hongkongbørsen tabt yderligere 6% procent. Til dette skal man vide, at en meget stor del af Kinas kraftige vækst i produktionen, og sket for lånte midler til nye produktionsanlæg, som det kan blive svært at forrente.

Men også USA er i pludselige problemer. Renten på den 2-årige amerikanske statsobligationen var i onsdags højere end afkastet på den 10-årige obligationen – en helt modsat ordning på statspapirene, der ikke er set i mange år - og aldrig under normale forhold. dette førte til, at de ledende indeks på New York-børsen skred ned med ca. 3%.

Allerede om 9 måneder kan verden gå in i en meget voldsom recession på grund af den eskalerende handelskrig mellem USA og Kina, der kan drage hele verden med sig, advarer Morgan Stanleys chefsekonom.

I det seneste år, har Donald Trumps handelskrig med Kina reduceret USA:s eksport til Kina mindsket med 33 mia. $, eller 21%, og det kan mærkes i et land, der virkelig lever på lånte penge.

Ud over dette kan give kaos på boligmarkeder og i privatøkonomien, kan vi andre risikere, at skulle betale rente til bankerne for at have penge stående i banken. Og gebyrskruen vil få yderligere nogle kraftige nøk op, - ligesom staterne nok må træde til med bankpakker, for denne udvikling vil gøre det til en ualmindelig dårlig og tabsgivende forretning at drive bank.

Alvin Jensen, Kim Folke Knudsen, Henrik Peter Bentzen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

At lytte på mainstream økonomer beskrive økonomiens tilstand, er som at høre klima benægtere beskrive klima forandringerne.

Alvin Jensen, Carsten Nørgaard, Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

"Renten på den 2-årige amerikanske statsobligationen var i onsdags højere end afkastet på den 10-årige obligationen – en helt modsat ordning på statspapirene, der ikke er set i mange år"

Sidste gang det skete var i 2007... (Indsæt de første strofer af Skæbnesymfinien her)

Intet er så skidt at det ikke er godt for noget. Enhver form for reduktion af væksten betyder mindre brug af ressourcer. Det kan også være med til at reducere befolkningstallet pga. sult og fattigdom. Så i virkeligheden er det bare at krydse fingre ;)

Morten Balling

Btw: Er der nogle af jer økonomisk skolede som kan forklare mig:

Hvorfor har renten været så lav i så lang tid?

Alvin Jensen, Kim Folke Knudsen og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Sidste spørgsmål: Hvorfor er der nogen som bruger udtrykket "equity market" i stedet for "stock market"? Dækker de to udtryk ikke det samme? De fleste mennesker ved hvad stock market betyder, men de færreste ikke-økonomer har hørt om equities. Er det helt forkert at tro at økonomi ofte gøres mere indviklet end godt er? Ender man ikke med ikke at kunne se skoven for bare træer?

Alvin Jensen, Kim Folke Knudsen og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar

Lad os ikke håbe der kommer en ny krise, - men mon ikke der kommer nogle skeletter ud af skabene hvis det alligevel sker?

Alvin Jensen, Kim Folke Knudsen og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Espen Bøgh

Så langt er jeg med, men hvilke skeletter kunne det være?

Det virker på mig som om man holder en "syg" global økonomi i gang med den lave rente. Som jeg har forstået makroøkonomi bruger man renten til at stimulere/styre markedet og væksten. Sidste gang man så lav rente i en længere periode var efter oliekrisen, men hvad er grunden denne gang?

Philip B. Johnsen

Pseudo økonomi har konsekvenser.

United Nations/FN
15. juli 2019

Der er 815 millioner i dag, to milliarder mennesker i verden forventet underernæret i 2050 forårsage af de menneskeskabte klimaforandringer i kølvandet på svindende eksistensgrundlag og medfølgende væbnede konflikter om de få tilbageværende resurser.

World hunger continues to rise due to conflict, climate change, says UN report.

United Nations
“A profound change of the global food and agriculture system is needed if we are to nourish the 815 million people who are hungry today and the additional 2 billion people expected to be undernourished by 2050.

Right now, our soils, freshwater, oceans, forests and biodiversity are being rapidly degraded. Climate change is putting even more pressure on the resources we depend on, increasing risks associated with disasters, such as droughts and floods.”
Link: https://www.un.org/sustainabledevelopment/hunger/

Alvin Jensen, Kim Folke Knudsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Den helt store forskel på de økonomiske parametre nu jævnført med tidligere hedder Donald J. Trump - med dæknavnet det psycho-infantile pattebarn i Det hvide Hus.
Gad vide hvad han og hans legekammerater har tjent på den aktuelle økonomiske turbulens......

Kim Folke Knudsen

Jeg stoler ikke på de her udmeldinger.

Private selskaber røber aldrig deres egentlige risiko og slet ikke i offentligheden.

Forrige gang - Hvor mange banker og vismænd forudså krisen i år 2007 ? Jeg husker at der var en økonom, hvis navn jeg ikke kan huske nu som advarede om det overophedet boligmarked. Han blev udsat for en nærmest hånende kritik for at være superpessimist, men han fik ret senerehen.

Væksten nu er som jeg ser det ( jeg er ikke økonom og har ingen indgående viden om okonomiske modeller ) forud indregnet i de utallige rentenedsættelser, som Central Bankerne har gennemført i de de lande, hvor det kan lade sig gøre. For mig at se må det betyde, at en betydelig vækst allerede er indregnet i aktiemarkedet og opfyldes denne ikke - så går kurserne og værdierne den anden vej.

Never mind det er jo kun penge. Men væksten er heller ikke fordelt i Verden men koncentreret få steder ( rigdom et sted fattigdom et andet sted ) og den økonomiske vækst vi har nu er økologisk uforsvarlig.

Det grønne aftryk handler om at definere nye regnemetoder og nye vækstbegreber, hvor klima og miljøbelastning fremover kommer til at spille en meget større rolle. Vi skal væk fra den ensidige opfattelse, af at økonomisk vækst defineret af markedet alene er det eneste saliggørende.

Det bliver en prøvelse for den mere udviklede del af Verden, men jeg er overbevist om, at denne omstilling er helt nødvendig.

Forleden fik vi at vide, at forskere har fundet mikroplast i sne i arktis. Mikroplasten er skabt af produktionen af syntetiske forbrugsvarer. Fibrene er så små, at de nu transporteres rundt i luften som usynlig luftforurening, og dermed indgår i nedbøren. En af synderne er såmænd bildækket. Det gummi som slides af hvirvles ud i naturen nedbrydes til bittesmå partikler som så løftes op i atmosfæren og i skyerne. Hvilken virkning mikroplast i luften har på vores fødekæde ???

Vi må og skal igang med en fornyelse af den økonomiske videnskab, hvor klimaregnskab og miljøbelastning spiller en langt større rolle i modellerne. De nuværende modeller tilhører en blind og delvist uvidende fortid.

Kim Folke Knudsen

Kære Morten Balling Lørdag den 17. August 2019 kl 14.27

Den lave rente, hvorfor har den varet så længe ?.

Jeg er som sagt ikke økonom.

Der er i dagens kapitalistiske samfund en overflod af penge. Udbuddet af penge overstiger investeringslysten og købelysten og det holder prisen på penge ned via lave renter. Alle de store central banker har siden år 2008 pumpet penge ud i markedet i det håb, at tage trykket af en recession og det økonomiske tilbageslag efter Finanskrisen. På kort sigt er det lykkedes at undgå en økonomisk depression oven på Finanskrisen, men.

Et andet udtryk for overbuddet af penge er måske alle de nye mystiske finansielle produkter der af navnet Equity Market og ikke Stock Market. Nogen af produkterne virker for mig som rene spilleprodukter, hvor der handles med forventninger på markedet, som kan indregnes i en matematisk model. Køb og salg udløses automatisk via computerprogrammer.

Bankerne har fortsat denne strategi. at sætte renten ned nu 10 år efter, men al fornuft tilsiger, at der må være en nedre grænse for renten. Det kan næppe være rigtigt at du kan tage et boliglån på 20 år og få -5% i rente oveni. For så hører al opsparing op og alle vil leve af at gældsætte sig. Men hvem sørger for at lånene indfries og dækkes af pant i mellemtiden ?

I Udviklingen med den meget lave rente ligger der en pensionsbombe gemt. Det er nemlig meget sandsynligt at forrentningen af pensionsopsparing vil falde over tid som følge af den lave rente og blive mere kursafhængig det vil sige kunne svinge op og ned med aktiemarkedet. Det er ikke nogen heldig udvikling for de kommende pensionærer, hvis deres formue i løbet af få år før pensions tidspunktet rammes af en børskorrektion på f.eks -20%. Problematikken med den lave forrentning af pensionformuerne forværres af, at en betragtelig del af befolkningen tæppebombes med køb på lån og afbetaling over tid. Hvis pensionisterne i fremtiden ikke har afviklet deres boliggæld og forbrugsgæld, så kan lavere pensioner udhule deres indkomst som pensionister.

I værste fald vil befolkningsgrupper blive presset til at arbejde efter deres pensionsalder for at kunne opretholde deres levestandard.

Som jeg nævnte i mit opslag før og som dokumenteret meget bedre af Philip B. Johnsen i mange veldokumenterede indlæg, så er det nuværende vækstparadigme helt uholdbar og økologisk uforsvarligt overfor de kommende generationer og overfor Jordkloden. De skader vi med vores produktionsform påfører vor Jordklode og den 3. Verden af fattige lande er mange gange større end vores egne små vækstproblemer.

Morten Balling

"Anyone who believes exponential growth can go on forever in a finite world is either a madman or an economist."

- "The Economics of the Coming Spaceship Earth" by Kenneth E. Boulding, 1966.

"The greatest shortcoming of the human race is our inability to understand the exponential function."

- Albert Allen Bartlett

Morten Balling

@Kim Folke Knudsen

Jeg skal ærligt indrømme at jeg tabte hagen da jeg læste Harari's forklaring første gang, her forklaret live:

https://youtu.be/OQiVkfnsYXY?t=141

Den historie er i al sin simpelhed så grotesk at jeg troede Harari var fuld af løgn, men det er han ikke.

Man kan aldrig være bedre rustet til en krise.
markedsøkonomien er selvforstærkende.
Når det går op, forstørres økonomien i et raskt tempo.
Når det går ned (og det gør det altid på et tidspunkt) forsvinder det hele igen.

ps
At økonomien i dag kan tåle større slag end i år-2008, har ingen betydning,
da slagene, når de kommer, slår med større kraft jo større økonomien var pustet op.

Morten Balling

Jeg er ikke økonom, men har studeret bæredygtighed, herunder biofysik. Når man hører Harari (og andre) forklare vækstøkonomi så dukker der et stort spørgsmål op:

Hvad er værdi?

Set fra et biofysisk perspektiv, så består Jorden af et antal atomer (grundstoffer), som kan kombineres på et givent antal forskellige måder. For at ændre på kombinationen af atomer skal man bruge energi. Det er en meget forsimplet model, men den er sand forstået på den måde at den bygger på helt anerkendt fysik.

Dermed kunne man sige at basalt set drejer værdi sig om ressourcer, energi og hvordan ressourcer er sat sammen. Det er i skærende kontrast til det økonomiske dogme om at vi skaber værdi hele tiden.

Hvis vi forestiller os en Jord hvor der er atomer nok til at producere 1 milliard biler, hvor man har produceret 1 milliard biler, så kan man kun producere en ny bil ved at genbruge atomerne fra en af de allerede eksisterende biler. Ergo vil man ikke producere mere værdi. Det minder om den forestilling man havde før kapitalistisk økonomi, om at mængden af værdi er konstant.

Den nye bil er selvfølgelig mindre slidt end den gamle, men for at producere den "værdi" fjerner man den gamle bil, og man bruger energi. I mange år troede man at energi havde vi nærmest uanede mængder af, men det har vi ikke. Vi bruger langt mere energi i form af fossil energi end systemet bæredygtigt kan levere. Når vi f.eks. løber tør for olie, så kan væksten ikke fortsætte, med mindre vi har en vedvarende energikilde, som vokser eksponentielt. Det kan pr fysikken ikke lade sig gøre.

Det er ikke kun et spørgsmål om at løbe tør for "billig" energi i form af fossil energi. Enhver udvinding af en begrænset ressource som f.eks. olie, vil starte med lav produktion, fordi man "skal igang". Dernæst stiger produktionen, men fordi man starter med den nemmest tilgængelige del af ressourcen bliver ressourcen over tid dyrere at udvinde, og når man nærmer sig tidpunktet hvor man har udvundet al ressourcen vil produktionen uvægerligt falde mod nul. Ergo vil altid der være en maksimal produktion ca. halvvejs i udvindingen af ressourcen. Vi har f.eks. globalt brugt ca. halvdelen af den olie vi havde da vi startede, så produktionen vil 100% sikkert begynde at falde indenfor meget overskuelig fremtid.

I og med at vi ikke har et nuværende fungerende alternativ til olie, og at det tager lang tid at implementere et sådant alternativ, så må vækstøkonomien nødvendigvis kollapse, når produktionen begynder at falde, i og med at bankerne ikke har de penge de skylder til indlånerne.

Er der noget i den logik som ikke hænger sammen?

@ Morten Balling.
Jeg syntes din logik er god nok. (er forøvrigt heller ikke økonom).
Lidt firekantet kan det siges: Man stifter først en gæld. Derefter "laver" man penge til at betale gælden.
Mister man sin indtægt kan man ikke betale sin udgift, hvilket du beskriver: Når "råstofferne" tager slut kollapser økonomien, da bankerne i så fald ikke har penge at betale med.