De seneste mange år har et stort fokus for danske regeringer været at forsøge at øge arbejdsudbuddet igennem reformer af eksempelvis kontanthjælpen og dagpengene. Men ny forskning sætter spørgsmålstegn ved, hvor effektivt et middel disse reformer er til at øge beskæftigelsen.
Rockwool Fondens forskere har i forbindelse med en ny bog om beskæftigelse i Danmark evalueret beskæftigelseseffekterne af reformerne ud fra ny og omfattende data. En af forskerne bag, Anders Bruun Jonassen, påpeger, at politikerne har begrundet reformerne af ydelsessystemet med, at det får flere folk i arbejde.
»Men det bliver stadig vanskeligere at bruge sikkerhed om væsentlige beskæftigelseseffekter som hovedargument for at lave de her reduktioner i ydelsesniveauerne eller forkorte dagpengeperioden,« siger han og fortsætter:
»Og hvis ikke man kan sige med større sikkerhed, at de her reformer har nogle beskæftigelseseffekter, så er vi nødt til at komme nærmere ind på, hvorfor det så er, at vi vil reformere.«
Rockwool Fonden har blandt andet set på dagpengereformen fra 2010, hvor et flertal i Folketinget forkortede dagpengeperioden fra fire til to år, og kontanthjælpsreformen fra 2013, som blandt andet indebærer en lavere ydelse til unge kontanthjælpsmodtagere.
Her er konklusionen, at beskæftigelseseffekterne af den forkortede dagpengeperiode og den lavere kontanthjælp til unge enten er noget mere beskedne eller mere usikre end hidtil antaget.
Det skal ifølge Anders Bruun Jonassen ses i sammenhæng med, at der også er lavet undersøgelser af starthjælpen og det nye og gamle kontanthjælpsloft, som ligeledes viser små effekter.
»Det er svært at finde eksempler på evalueringer af arbejdsmarkedsreformer, som viser store beskæftigelseseffekter, men hvor der samtidig er sikkerhed omkring effekterne,« siger Anders Bruun Jonassen.
Han understreger, at det drejer sig om de reformer, hvor man forsøger at få folk uden for arbejdsmarkedet i job. Når det kommer til de store tilbagetrækningsreformer af pension og efterløn, er beskæftigelseseffekterne større og mere sikre.
Konklusionen om, at beskæftigelseseffekterne typisk ikke er specielt store på dem, der befinder sig længere væk fra arbejdsmarkedet, er i overensstemmelse med, hvad den øvrige litteratur viser, lyder det fra økonomisk overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet Michael Svarer.
»Jo længere væk en gruppe er fra arbejdsmarkedet, jo mindre er effekterne af ydelsesreformer typisk, og derfor er de heller ikke særligt store for kontanthjælpsmodtagere uden kompetencegivende uddannelse,« siger han.
Små sikre effekter
I 2013 vedtog et flertal i Folketinget den såkaldte ungeydelse, som er en lavere kontanthjælpssats for 25-29-årige. Forventningen var, at flere unge ville overgå til beskæftigelse og uddannelse. Men stik imod politikernes forventning kom der ikke flere unge i arbejde som følge af den lavere ydelse, viser Rockwool Fondens analyse.
»Man forventede en beskæftigelseseffekt, også på kort sigt, men den kan vi ikke dokumentere,« siger Anders Bruun Jonassen.
Til gengæld viser Rockwool Fondens analyse, at reformen tilsyneladende har haft en effekt, når det kommer til at få flere unge i uddannelse. En større andel af unge på kontanthjælp overgik nemlig til SU, efter at reformen trådte i kraft.
Det skal dog ses i sammenhæng med, at kontanthjælpsreformen også indeholdt et krav om, at unge på passiv forsørgelse skulle søge uddannelse. Derfor kan denne effekt ikke ses som et udtryk for, at det økonomiske incitament har virket på de unge.
»Samtidig ved vi endnu ikke, om de unge så færdiggjorde uddannelsen, eller om de blot gik fra én type offentlig forsørgelse til en anden,« påpeger Anders Bruun Jonassen.
At Rockwool Fonden ikke finder nogen umiddelbar beskæftigelseseffekt af ungeydelsen står i modsætning til en evaluering, som Det Økonomiske Råd gennemførte af kontanthjælpsreformen for nogle år tilbage, hvor de fandt en lille beskæftigelseseffekt. Men Anders Bruun Jonassen påpeger, at resultatet kun dækker en snæver gruppe af de omkring 30-årige.
»Vi anvender den udvidede gruppe og kan ikke påvise en effekt. Vores analyse har den fordel, at vi kan se på beskæftigelsen for de undergrupper, der primært var berørt af reformen, og hvor andelen på kontanthjælp faldt,« siger han.
Overvismand Michael Svarer understreger, at deres analyse viste, at ungeydelsen virkede på den ældste del af den unge gruppe af kontanthjælpsmodtagere.
»Måske er effekten af kontanthjælpsreformen primært en beskæftigelseseffekt for de unge tæt på 30, og primært en uddannelseseffekt for de unge tæt på 25,« siger Michael Svarer.
Store effekter med stor usikkerhed
Rockwool Fonden har også undersøgt dagpengereformen, som blev vedtaget i 2010 i Folketinget af den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Radikale.
Reformen blev indført for at øge beskæftigelsen og indebar, at dagpengeperioden blev forkortet fra fire til to år, mens genoptjeningsperioden blev forlænget.
Over årene har der været forskellige bud på, hvilke beskæftigelseseffekter reformen har. Nogle af de første, der forsøgte at give et bud på en effekt, var De Økonomiske Råd. De kom med et forsigtigt skøn på, at omkring 15.000 fuldtidspersoner ville komme i arbejde som følge af, at dagpengeperioden blev forkortet til to år.
Efterfølgende fremlagde Dagpengekommissionen sine resultater og skønnede ved en sammenlignelig opgørelse, at reformen have haft en markant mindre effekt på omkring 6.000.
»Der har altså været meget stor usikkerhed om, hvorvidt dagpengereformen har haft den effekt, man forventede,« siger Anders Bruun Jonassen.
Både Det Økonomiske Råd og Dagpengekommissionen sammenlignede grupper i årene før reformen, nemlig 2008 eller 2009, med en gruppe i 2011, lige efter at dagpengereformen trådte i kraft
Men det er meget vanskeligt at lave en direkte sammenligning af de grupper, påpeger Anders Bruun Jonassen. Ud over varierende konjunkturer er der også gruppesammensætninger, som er forskellige i de to perioder. Det gør det altså svært at opstille et scenarie, der siger noget om, hvor mange der ville være kommet i beskæftigelse, hvis dagpengeperioden ikke var blevet forkortet.
Derfor har Rockwool Fondens forskere set på effekterne ved at udvide tidshorisonten over en tiårig periode fra 2004 til 2013.
»Vi kan se, at på tværs af konjunkturer og sammensætninger af ledighed, så er der meget lidt variation i andelen af dagpengemodtagere, som opnår beskæftigelse i løbet af to år. Det vil sige, at vi ikke kan se det her tydelige skift, som skulle pege på, at nu begynder der pludselig at komme markant flere fra dagpenge til beskæftigelse end før,« siger han.
Det betyder ikke, at Rockwool Fonden konkluderer, at dagpengereformen slet ingen effekt har, men at de effekter, man hidtil har tillagt dagpengereformen, ikke med særlig stor sikkerhed kan siges at have manifesteret sig.
»Vores vurdering er, at nogle af de skøn, der er foretaget, formentlig har overvurderet beskæftigelseseffekten. Det går selvfølgelig mest på de største af de her skøn, men vi udelukker ikke, at der også er stor usikkerhed omkring de mindste af skønnene,« siger han.
Michael Svarer var i 2014 med til at udarbejde De Økonomiske Råds bud på, hvordan dagpengereformen har påvirket arbejdsudbuddet. Han medgiver, at skønnet er forbundet med store usikkerheder. Men Rockwool Fondens analyse rokker ikke ved hans opfattelse af deres vurdering af effekten.
»Der er ting, der trækker i retning af, at man overvurderer, men der er også ting, der trækker i retning af, at man undervurderer. Der er stor usikkerhed, det er fuldstændig klart, men der er ikke noget i Rockwool Fondens analyse, som ændrer på de størrelsesordener, vi regner med, at der er,« siger han og tilføjer:
»Desuden ligger vurderingerne pænt på linje med de resultater, der findes i den omfattende internationale litteratur om effekter af ændringer i ydelsesperiodens længde.«
Viden for fremtiden
Anders Bruun Jonassen er enig i, at usikkerhed generelt kan gå begge veje.
»Men hvis vi forholder os til det, vi kan måle på, er der dog en række metodiske forhold, der trækker i retning af høj risiko for overvurdering. Vi vurderer derfor, at det er overvejende sandsynligt, at de største af skønnene er overvurderede,« siger han.
Både Det Økonomiske Råd og Dagpengekommissionen finder en effekt af dagpengereformen, som træder i kraft allerede efter et halvt år inde i dagpengeperioden. Men når Rockwool Fonden udvider datagrundlaget og ser på den tiårige periode, kan de ikke se, at der skulle ske noget særligt skift efter et halvt år inde i dagpengeperioden.
»Vi peger altså på, at konklusionen om, at effekten skulle træde i kraft allerede efter et halvt år, er meget usikker,« siger Anders Bruun Jonassen.
Der, hvor Rockwool Fonden til gengæld kan se en tydelig effekt, er, at der efter reformen er langt flere personer, som kommer i arbejde lige omkring det tidspunkt, hvor deres dagpengeperiode udløber. I den gruppe, hvis dagpenge udløber efter to år, sker der altså en kraftig stigning i andelen, der overgår til beskæftigelse, forklarer Anders Bruun Jonassen.
»Det er usandsynligt, at det ikke skulle have noget at gøre med udløb af dagpengeperioden,« siger han.
Men pointen er, at det har en meget lille betydning for den samlede beskæftigelse i Danmark. Det skyldes, at der er meget få tilbage i gruppen, som ikke er i arbejde efter to år, påpeger han.
»På den måde kan meget store udsving dække over relativt få personer.«
Usikkerhederne er ifølge Anders Bruun Jonassen vigtige at forholde sig til, fordi skønnene bliver brugt, når ny lovgivning og politik skal besluttes og vedtages.
»Dagpengekommissionens arbejde blev eksempelvis brugt til at beregne den forventede effekt af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Derfor er det vigtigt, at vi følger op på reformerne med ny data og gør opmærksom på de store usikkerheder, der er.«
SUPRIIIIIISSSSSEEEEE E E E E :p
Jeg finder det fantastisk, at man formoder at hvis borgerne bliver presset hårdt nok økonomisk, socialt og i tvangsforanstaltninger,
så opstår der et lønnet job, de kan leve af. Viptivupti.
Det er simpelthen intet mindre end fænomenalt.
Som vi jo alle ved drejer det sig om principper for den borgerlig blok. Ikke mennesker.
What took you so long !
Så længe der ikke fokuseres på at finde match mellem borgernes evner og virksomhedernes efterspørgsel (eller det vi i dagligt tale kunne kalde for reele løsninger), så er resultatet: Suuuuuurpiiiiiiiseeeeee forventeligt. Pisk, nedværdigelse og skam til arbejdsløse hjælper ikke umiddelbart på det, vil jeg tro :-)
Der bør tænke læne og grundigt over, hvad det er der skaffer politikerne bag denne menneskefjendske symbolpolitik opbakning i befolkningen.
Den kapitalistiske tankegang skjuler det, der er markedet for arbejde - det er ikke arbejdskraften, men arbejdet i sig selv, og sproget fortæller os det med begreberne ARBEJDSGIVER og ARBEJDSTAGER: når nogen har noget, de skal have udført, finder de i hovedreglen én, der kan. Transaktionen handler om at udføre arbejdet, mens betingelserne for at få det udført er en anden sag. Desværre giver denne model ikke plads til synderlig profit.
Arbejdskraft er en funktion af behovet for at få arbejde udført, arbejde er ikke en funktion af ledig arbejdskraft.
Som det andetsteds i avisen påvises af en læserkommentar, så er behovet for arbejdskraft for at øge volumen stadig faldende - men det betyder jo ikke, at vi bliver fattigere, selvom måde, som produktivitet opgøres på, fortæller os, at vi gør; tværtimod bliver vi rigere, når vi uden at behøve at arbejde nær så meget har de samme eller flere materielle goder til rådighed.
Den økonomiske model virker ikke længere, fordi den nødvendige begrænsning ikke findes i en naturlig mangel, men må baseres på overvejelser om, hvorvidt vi virkelig gider at bruge ressourcer på dette eller hint ikke fuldkomment uomgængelige produkt.
Forbrugerisme har en udløbsdato, det skal man være traditionel vækst økonom for ‘ikke’ at have opdaget.
Fantaster uden empati.
Spildte kræfter i Rockwool. Deres forskning får ingen konsekvenser.
»Der har altså været meget stor usikkerhed om, hvorvidt dagpengereformen har haft den effekt, man forventede,« siger Anders Bruun Jonassen.
Som de da går på listesko, de kære økonomer.
Hvad der har ramt mange mennesker på grund af denne dagpengereform (nedskæring) er de er er kommet på selvforsøgelse.
Da man satte dagpengeperioden ned til 2 år, vurderede man at ca 4000 mennesker ville falde ud af systemet uden forsørgelse, tallet blev 81.000 mennesker, hvorfor vil Rockwool fonden ikke undersøge hvordan disse mennesker klarer sig. Ja hvorfor mon!
Lige nu er omkring 170.000 mennesker i Danmark på selvforsøgelser, et pinlig og umenneskelig ideologi, har ramt dem.
Hvorfor er det som om, jo rigere vi bliver, jo mere socialt afstumpet bliver vi også.
"Og så snakker vi ikke mere om det!"
@ Steen K Petersen
Rockwool Fonden undersøger faktisk en hel del af det du efterlyser. Problemet er mere manglende presseomtale og interesse i det offentlige rum. Lige nu venter jeg med frygt og spænding på resultaterne af studier som fonden startede på sidste år. De har sammen med flere andre grebet fat i et mistænkeligt forhold som råber på svar.
Fra 2014 til 2018 blev der 32.700 færre modtagere af Aktivlovens kontanthjælpsydelser. En lang række undersøgelser inkl. den ovenstående har vist at kun få er kommet i arbejde, samtidigt med at den generelle vækst set i de statistiske beskæftigelsestal har ført til en udbredt politisk antagelse af at disse mange mennesker er blevet selvforsøgende af arbejdsindkomster. Disse to ting harmonere slet ikke sammen, så nu har man fået kig på et tredje tal i statistikkerne. Fra 2014 til 2018 er antallet af borgere uden kendt indkomst steget med 30.000 personer og man er nu i gang med at undersøge hvem de er og hvad de lever eller overlever af. https://www.a4job.dk/artikel/160-000-lever-helt-uden-indkomst-i-danmark
Jeg har lavet så rigeligt med socialt arbejde i den hårde ende til at have en ret god idé om de kommende resultater, så jeg håber inderligt at den samlede danske presse hager sig fast i dem og rydder forsiderne når de kommer. Der skal ikke være noget med at bukke ned for politiske spindoktorer, lobbyister og meningsdannere i denne sag. Det er den alt for alvorlig til.
"Hvorfor er det som om, jo rigere vi bliver, jo mere socialt afstumpet bliver vi også."?
Hvad det angår, så kan du finde noget af svaret i det jeg lige har skrevet ovre i denne debattråd: https://www.information.dk/debat/2019/08/koensbalancen-dansk-politik-afs...
Podcast og video som uddyber ovenstående artikel er her: https://www.rockwoolfonden.dk/artikler/briefing-og-paneldebat-om-arbejds...
Klassekamp fra oven - støttet af hele det politiske parnas fra SF og højre ud - udarter sig ofte kontraproduktiv.
Men det kan da ikke udelukkes, at massakren har haft en løn-dæmpende effekt på alle andre end direktører, offentlige ledere og politikere.
De der mainstream økonomer er da helt klart styret af deres politiske ståsted og deres ensformige og ensrettede uddannelse.
De fleste tilhører den velstående del af befolkningen der lever godt af, at tingenes tilstand ikke forandres ret meget. De færdes blandt folk i samme samfundsklasse og vurderer ud fra, hvordan de selv ville reavgere hvis de blev udsat for de foranstaltninger de anbefaler at andre, mindre velbeslåede samfundsgrupper, bliver udsat for.
Ikke at de forventer selv at skulle forholde sig til slige tiltag i virkeligheden, bevares de er jo pæne mennesker der aldrig vil komme i situationen. De forholder sig således kun teoretisk til betingelserne.
Folk der bliver udsat for tilstrækkelig økonomisk press og er såkaldte overlevere, de 'klarer' sig.
Mange ved at overgå til aktiviteter der måske ikke er helt lovligt eller i hvert tilfælde på grænsen.
Det er vel det Brian Andersen har erfaret i sit arbejde.
HVORFOR ... BLIVER MAN VED MED AT STÅLE PÅ DE FORUDSIGELSER ØKONOMERNE FREMKOMMER MED, NÅR DET ALTID VISER SIG AT DISSE ER HELT KLART POLITISK MOTIVEREDE!
Det nytter ikke noget. Neoliberal ideologi er faktaresistent. Ligegyldigt hvor mange fakta der lægges frem, vil de fortsætte med at gentage mantraet om at øge arbejdsudbuddet og at "det skal kunne betale sig at arbejde". For det skal man mene, hvis man skal gøre karriere i systemet. Ironisk nok gentager neoliberal ideologi den samme forholden sig til virkeligheden som den sovjetiske planøkonomiske ideologi. Ideologiens indhold og dens grundliggende teser er anderledes, men dens monolitiske, virkelighedsfjerne form og dens manglende forbindelse til empiriske data er nøjagtig den samme. Disse flokdyr vil prædike individualisme (som de ikke selv besidder), frie markeder og rationelle markedsagenter lige indtil virkeligheden braser sammen om ørene på dem.
Næste tema, der har principielle ligheder, er Folkeskolen med Lov 409, som finansierede den såkaldte reform af Folkeskolen. Den blev også sat i værk fra oven af uden evidens for, at indholdet ville virke efter de postulater politikerne bag kom med.
Det hele var baseret på synsninger, ikke på viden og evidens.
@ Werner Gass
Faktisk er mange af dem som presses ud ramt af ikke umiddelbart synlige handicaps og sygdomme, så det er ikke kriminalitet som er den hyppigste overlevelsesvej. Der er desuden rigtigt mange unge i blandt dem.
Nogle af de overlevelsesstrategier jeg ser mest er gråzoneprostitution og egentlig prostitution, en del skralder efter fødevarer og mange flere får hjælp fra "professionelle" skraldere, som uddeler deres fund til andre. Begge dele optræder ofte i sammenhæng med en form for sofasurfing som værn imod at ende ude blandt gadens hjemløse.
Stort set alle af dem på de laveste ydelser, som har egen bolig, har en eller anden supplerende indtægt som i den nuværende lovgivnings øjne er socialt bedrageri. Dette er alt lige fra hjælp fra familie og venner til salg af egne små hobbyarbejder og genbrugseffekter som giver dem lidt penge at klare sig for. Efter loven skal disse indtægter modregnes i ydelserne, så ingen kan ærligt svare på hvad deres tid går med, når de møder deres sagsbehandler på jobcenteret, men behovet for at supplere, betyder at mange er under langt større pres end det kan ses i medier og statistikker.
Et andet hyppigt anvendt supplement kommer fra Fødevarebankens udleveringssteder ifm. "Stop Madpspild"-kampagnerne og fra Facebook-gruppen Næstehjælperne, hvor mange af de fattigste løbende kan få et par bæreposer uspecificerede madvarer. Det går desværre ikke så godt ved mange af de større uddelinger fra Fødevarebanken. Køen og konkurrencen om de bedste varer til afhentning er blevet hård, fordi mange lidt bedrestillede borgere også møder op for at spare på egne budgetter. Jeg har endda set småcatere og små restauratører møde op med 3-4 hjælpere og slæbe afsted med alt hvad de kan bære.
Og ja, så er der naturligvis også nogle som fortsætter ud i egentlig kriminalitet. Det er bare ikke de fleste og det er ofte i forbindelse med misbrug.
Hvis jeg virker vred i mange af de sociale og beskæftigelsesorienterede debattråde, så er det fordi at jeg reelt er hvidglødende rasende over mange af disse ting. Der er grimme forhold i hele feltet af 18 til 64-årige udenfor arbejdsmarkedet, men alene antallet af unge er på samme niveau som da Fattigfirserne toppede med "den tabte generation". I dag behandler samfundet de udstødte unge langt dårligere end det gjorde dengang og det er med en forskel som skriger i øjnene på mig, fordi jeg startede mit frivillige sociale arbejde i 1986 midt i Københavns brokvarterer og har været i gang lige siden og i hele landet.
Derfor er jeg også edderspændt rasende, kære Brian, tilbage i fattigfirserne, var der en mere human indstilling, selvom vi dengang var halvanden gang fattigere end i dag.
Derfor mit spørgsmål:
Hvorfor er det som om, jo rigere vi bliver, jo mere socialt afstumpet bliver vi også.
Man skal være klar over, at Jonassen er nødt til at være diplomatisk, efter det er hans to sorte forgængere, der i høj grad har formuleret prognoserne, der skulle give mere arbejdskraftudbud: Viby Mogensen og Thranæs.
Alting har sin tid, nu svinger pendulet væk fra liberalismen igen, fordi det er blevet åbenbart, at den på måder, vi ikke bryder os om, fører til resultater, vi ikke ønsker.
@Steen K Petersen
Den førte politik skaber ikke samlet set velstand, men lokal og global acceleration af fattigdom.
Når politikere ikke kan forsvare deres førte politik finder de en syndebuk.
Radikalisering af ekstremistisk holdninger blomstre i det politiske bevist overlagte skabte hårde umenneskelige klima, hvem bomber hvem og hvorfor?
The Right Way to Understand White Nationalist Terrorism.
“Attacks like that in El Paso are not an end in themselves. They are a call to arms, toward something much more frightening.
“Too many people still think of these attacks as single events, rather than interconnected actions carried out by domestic terrorists. We spend too much ink dividing them into anti-immigrant, racist, anti-Muslim or anti-Semitic attacks. True, they are these things. But they are also connected with one another through a broader white power ideology.
Likewise, too many people think that such shootings are the goal of fringe activism. They aren’t. They are planned to incite a much larger slaughter by “awakening” other people to join the movement.
Citat Kathleen Belew
Link: https://www.nytimes.com/2019/08/04/opinion/el-paso-terrorism.html
Who mainstreams white nationalist ideas?
“Conservative and even mainstream media outlets have also played a role in mainstreaming white nationalist ideas. Beirich, of the SPLC, said that the concept of demographic replacement is “definitely cropping up in conservative media”, pointing to the Fox News anchors Tucker Carlson and Laura Ingraham as having broadcast programs which “may not use the same language” but which convey the same basic narrative of “replacement”.
Although white nationalism is far from a new ideology, today’s racist activists have been adept at using social networks to expand their reach and radicalize a new generation of young white men and women. They have worked under a veil of irony and trolling explicitly designed to create uncertainty in the mainstream public about how serious they are. That effort has been extremely successful.”
Link: https://www.theguardian.com/us-news/2019/aug/04/el-paso-shooting-white-n...
“Hvad sker der?
En udskiftning af det danske folk??”
Citat Den ekstreme højrefløjs Dansk Folkepartis stifter Pia Kjærsgaard.
Tak Brian Andersen fordi du uddybbede din første kommentar.
Det er vigtigt at det kommer frem, fordi det er da uartigt at samfundet presser disse folk ud i gråzonen mellem lovlydighed og illegalitet, bare for at de kan overleve.
Det er uværdig og også unødvendigt.
Jeg har været bisidder for mange syge medborgere ved sagsbehanlingen og samtaler på jobcentre og har ved selvsyn (med lukkede øjne) set hvordan folk klarer sig alligevel.
Man kan simpelthen ikke klare sig med selvagtelsen i behold på fatigdomsydelserne uden at være kreativ.
"Og hvis ikke man kan sige med større sikkerhed, at de her reformer har nogle beskæftigelseseffekter, så er vi nødt til at komme nærmere ind på, hvorfor det så er, at vi vil reformere."
Dette vigtigste spørgsmål adresseres overhovedet ikke i artiklen !!
Som én skriver, de 'kære' økonomer går på listefødder..
En del af svaret er finanskrisen, der fik Thorning-regeringen til at tilslutte Danmark til den europæiske Finanspagt efter tysk forbillede. Effekten blev løntrykkeri og working poor, samt skræmmende fattigdom hos de der er udenfor arbejdsmarkedet.
Og Mette Frederiksens reform af førtidspension og fleksjob har gjort det nærmest umuligt for syge mennesker at få fred til helbredelse.
Det var også hende, der gennemførte ungeydelserne samt nyttejob.
I DK er de borgerlige gået endnu længere ved EFTER krisens ophør at (gen)indføre integrationsydelsen samt kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen.
Nu lever mange under fattigdomsgrænsen, og det er dokumenteret at folk begår selvmord og/eller dør på ressourceforløb.
Mange får psykiske lidelser under kontrolregimet, og deres fysiske tilstand forværres, når de tvinges i virksomhedspraktik - med eller uden seng.
På samme tid viser undersøgelser, at arbejdsgiverne fravælger de syge og handicappede når de skal ansætte.
Men de neoliberalistiske modeller bliver stadig fremhævet som den eneste farbare vej, på trods af at alle undersøgelser modsiger deres uvidenskabelige konklusioner.
Og politikerne vil IKKE INDRØMME AT DE HAR TAGET GRUELIGT FEJL !!
Cheferne vil ikke ansætte handicappede :
https://www.ugebreveta4.dk/artikel/chefer-sorterer-kvalificerede-handica...
Det vigtigste er det skal kunne betale sig at arbejde. Det kunne det ikke før reformen, men det kan det nu. Desværre kan det så bare ikke længere betale sig at være syg, men træerne vokser jo ikke ind i himlen. Sådan er det bare.
Vi har opbygget et system, som er dyrt, bureaukratisk, ineffektivt, formynderisk og som i tilgift producerer knækkede og demotiverede mennesker, som systematisk bliver strippet for den rest af positivt, mentalt overskud, de måtte have tilbage.
Hvorfor?
Fordi vi lever i en 'ondt-i-røven-kultur', hvor det arbejdende flertals pietistisk- protestantiske arbejds-moral, skal stryges med hårene i en evig forsikring om at dovendidrikerne bliver forfulgt med bål og brand indtil de lærer at tage sig sammen.
Helt blottet for overvejelser om systemiske problemer - eller overvejelser i det hele taget.
Begreber som incitaments-strukturer og tilsvarende fra den økonomiske tænkning har inficeret, perverteret og nedbrudt et system, som - i en ideel verden - skulle hjælpe mennesker, men gør alt andet end.
Søren Kristensen
12. august, 2019 - 17:00
Er du ironisk? Du nærmest citerer Margrethe Vestager for noget af det dummeste en politiker nogensinde har udtalt.
Det kan ikke betale sig at arbejde. Det er bluff. Meritokratiets fald, som især Piketty har gjort opmærksom på, slog ikke igennem i DK, med samme kraft som i USA og UK efter den sidste krise. Vi har stadigvæk en forholdsvis stor middelklasse, som oplever, at man kan stige op i det sociale hierarki vha. uddannelse og karriere, men reallønnen er stagneret også i DK. I USA var der millioner af middelklassepersoner, som gik fra villa med to garager til et deltidsarbejde i et supermarked og måske et telt på Skid Row, og nu praler Trump af den lave ledighed, mens han glemmer de mange prekære jobs og personer med universitetsgrader og enorm studiegæld, som gør rent på et hotel. Jeg frygter, at den næste krise vil ramme DK meget hårdt pga. vores store private gæld. Over 50 procent af denne gæld består af afdragsfrie flexlån. Der skal en meget lille rentestigning til for at vælte disse debitorers budgetter, således at vi havner i noget som ligner amerikanske tilstande. Den amerikanske kapitalisme befinder sig i en tilstand af opløsning og rentier-kapitalismens tilbagekomst (også Piketty). Det er en form for kapitalisme, hvor man kun kan øge sin indkomst og stige op i det sociale hierarki vha. pengeudlån, lejeindtægter af ejendom, patenter og andre passive og spekulative kapitalanbringelser.
Donald Trump og Brexit kommer ud af samme støbeske, det er på tide danskerne vågner op til den virkelige verdens globale problemer.
Der er frygt fra millioner af ‘working poor’ langt op i middelklassen for selv, at blive fattig, hvor nu Brexit/Donald Trump er løftet om forandring, der er den enorme magtfaktor i den markante kampagne for at få vælgerne til at forlade EU, en ‘disruption’ politik, om det faktisk forholder sig sådan, at Brexit/Donald Trump ‘disruption’ skaber økonomisk eller social fremgang på den lange bane, er ikke længere relevant for de fattige og udsatte, de er blevet konstant fattigere i årtier, de fattige og det stigende antal udsatte, samt, de mange der ser, at de bliver udsatte på sigt, vil enhver forandring der skaber det mindste håb om hjælp og øget tryghed.
Brexit/Donald Trump vil skrue tiden tilbage til dengang, hvor kul afbrænding og olie afbrænding var fremtiden, hvor de hvide i var en klasse for sig i samfundet, der var sikret privilegier alene af den årsag.
Denne voksende destabiliseret gruppe i befolkningen, vil have adgang til kortsigtede økonomiske gevinster, som de rige i dag høster økonomisk ubegribelige rigdomme på, ved bevist økonomisk urentable olie, gas og kul afbrænding med stor CO2 udledning i kølvandet, disse kortsigtede økonomiske gevinster drømmer de fattige og udsatte, at få en større andel i fremtiden.
Hvis ikke danskere forstå, at det handler om pseudo økonomi og politisk bevist radikalisering på den yderste højrefløj, vil udviklingen komme, som den samme overraskelse, det var for ca. 50% af amerikaneren og briterne.
Det kræver kun en ny finansboble og nogle få klimaflygtninge.
Vi må starte forfra med dagpengesystemet og med at genopbygge den velfærd, som årtiers politikere har ødelagt.
Dagpenge og Kontanthjælp handler om social politik og om hvordan vi ønsker at behandle medmennesker med et socialt problem f.eks arbejdsløshed.
Vi må væk fra den hæslige tankegang, at alt handler om at udvide arbejdsudbuddet i en uendelighed. Det kan ikke nytte noget at straffe de borgere, som har betalt skat et helt liv, fordi de bliver arbejdsløse, og det kan heller ikke nytte noget at en velbjerget generation af danske " såkaldte boligejere ", hvis forbrug hele tiden understøttes af finansverdenens behov for at tjene penge på at gældsætte borgerne i en uendelighed, at de vælger at lukke øjnene for den stigende fattigdom og udstødelse fra de helt unges side. De må til at hoste op og tage et medansvar for den næste generation fremfor at klamre sig til partier, der vil sænke skatten kun for dem og ikke andet.
Den asociale udvikling er understøttet af samtlige partier på Christiansborg i mere eller mindre grad med undtagelse af Enhedslisten og Alternativet.
Jeg mener, at det er på høje tid at reparere på dagpengesystemet.
1. Indføre 3 års dagpengeret for alle over 50 år.
2. Indføre en genoptjeningsperiode på 3 måneder.
3. Lade Seniorjob og Løntilskudsperioder med beskæftigelse og uddannelsesperioder tælle med i genoptjeningsperioden.
4. Give mulighed for at tegne en tillægsforsikring for de borgere, der har brug for en højere økonomisk dækning.
5. Der skal være pligt til at tilmelde sig en A-kasse ved beskæftigelse. Personer som er ledige men ikke har andre problemer skal ikke være i kontanthjælpssystemet.
Det bør overvejes at fjerne hele beskæftigelsesområdet fra kommunerne og føre det tilbage til en organisation, hvor Fagbevægelsen spiller en langt mere central rolle. Der er alt for meget DJØF bureaukrati, og DA bureaukrati i Jobcentrene, hvis eneste opgave er at disciplinere arbejdskraften til at tage et hvilket som helst arbejde og kontrollere dem i hoved og røv. Det er ekstra provokerende, at vi lønmodtagere skal holde det bureaukrati flydende med en særskat på arbejde i form af arbejdsbejdsmarkedsbidraget på 8%.
Den bureaukratiske maskine Jobcentrene producerer ringe resultater og deres rådgivning til de ledige står ikke mål med de lediges behov. Der er alt for mange Jobcentre 98 i et lille land som Danmark. Som minimum bør 5 kommuner gå sammen om 1 Jobcenter. Så kan antallet af Jobcentre bringes ned fra overflødige 98 til omkring 20. De 20 centrer kunne derefter lægges ind under en organisation, hvor fagbevægelsen spiller en større rolle end nu.
Hvor mange skattemio bliver ikke spildt væk på at ansætte et omfattende ledelsesbureaukrati i Jobcentrene ? Hvor mange skattemio spildes på ligegyldige beskæftigelsesudvalg, hvor politikere sidder og gnaver ben i stedet for at arbejde for økonomisk vækst og tiltrække virksomheder til Danmark ?.Det er håbløst hele foretagendet et overadministreret blålys opfundet af partiet Venstre med den helt klare konklusion, at systemet ikke er liberalt overfor de borgere, som systemet skulle tjene.
Vi skal have en ændret indstilling til de mange borgere, som oplever ledighed og sociale problemer i løbet af deres liv. Væk med den nedladende tone og den mistænkeliggørende dagsorden, som hele tiden omtaler arbejdsløse mennesker, som nogen der ikke gider at arbejde.
Der skal kigges på de reelle problemer for ledige. Hvordan kan jeg opnå kompetencer og uddannelse til at komme fra en branche over i en anden ? Hvordan løser vi problemer med fattigdom social deroute og misbrug ?. Det er de håndtag vi skal fokusere på og ikke på at reducere spørgsmålet om fattigdom og nød til et regneark med udbud af arbejdskraft.
En del af de borgerlige partiers for tiden eksistentielle krise handler i virkeligheden om, at det at være borgerlig det er ikke det samme som at være en slave af et neoliberalistiske regneark, der fører til løntrykkeri og social nød. En nød der er glimrende og uhyggeligt beskrevet i Brian W. Andersens indlæg i dag 12 August kl 11.23. Bemærk hvorledes den danske sladder pladder medieverden overhovedet ikke interesserer sig en døjt for de levevilkår, som unge socialt udstødte er udsat for. Der er ikke den åbenhed om fattigdom i Danmark, som politikerne foregøgler. Fattigdom er desværre stadigvæk forbundet med social stigmatisering og med en dyne af tavshed, for vi skal ikke udstille, at Velfærdsstaten reelt er ophørt med at fungere.
Uanset politisk partifarve må vi sammen formulere nogen helt nye krav til Beskæftigelsespolitikken og til bekæmpelsen af social fattigdom. Chancen er der nu med en ny Regering og efter, at DF har styret hele debatten med dagsordenen, det er flygtningene og udlændingenes skyld alt sammen. 20 års afsporing af socialpolitikken kræver nye svar og en helt ny retning.
@René Arestrup
Vi har opbygget et system, som er dyrt, bureaukratisk, ineffektivt, formynderisk og som i tilgift producerer knækkede og demotiverede mennesker, som systematisk bliver strippet for den rest af positivt, mentalt overskud, de måtte have tilbage.
Hvorfor?
Husker da beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen tilbage i en tv udsendelse i starten af nullerne, var på Arbejdformidlingen. CHF ville med selvsyn, se hvordan det virkede. Det der faldt CHF for brystet og gjorde ham vred, samt meget forarget, var de rettigheder, den arbejdsløse havde, som selvfølgelig AF respekteret, det kaldes retsikkerhed for den enkelte.
Det fik CHF så smadret de efterfølgende år, CHF er banemand og står fader til det umenneskelig sytem vi har i dag. _ _ _ _ _ _
DERFOR
I dag er det også sådan, at hvis du som arbejdsløs bliver anvist arbejde på en virksomhed, der producerer våben og du nægter, så får du karantæne første gang du nægter, anden gang ryger du ud af systemet.
Kom til at trykke på send for hurtig.
Med til CPH meriter hører selvfølgelig at tilbage i 2009 vinder DR's reporter Jesper Tynell Cavling-prisen. Han får den for sin afdækning af lovbrud i Beskæftigelsesministeriet.
Årets Cavlingpris bliver givet for afsløringer af, at daværende beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksen (V) og hans ministerium har begået ulovligheder.
@Ivan Breinholt Leth
17.00
Jeg tænker det ligner et lidt kikset forsøg på at være morsom/ironisk. Nogle gange skriver man noget for at se om det ligner en sandhed, en ironisk bemærkning, en joke eller et spørgsmål. Men jeg må indrømme, at jeg nok er lige så forvirret som du. Den sidste bemærkning (Margrethes Vestager-signaturen) var dog helt klart ment ironisk, for "sådan er det bare" - holder ikke. Alt det vi bøvler med i dag er noget politikerne har skabt. Der hvor den giver bagslag er når man kommer til at tænke på, at det os selv der har valgt dem, måske lige med undtagelse Poul Nyrop Rasmussen. Han kom ligesom bare ud af det blå.
Søren Kristensen
På skrift kan det somme tider være lidet svært at forstå ironien. Især hvis man ikke kender den person, der skriver. Politikerne skaber ikke kriserne, men de skaber i høj grad forudsætninger for dem. Og så har de en høj grad af indflydelse på, hvordan krisen forløber. Men politikerne er valgt af os. Alle vælgere i DK har været med til at støtte vores tilslutning til finanspagten, som ligger bag de stramme offentlige budgetter. Selv de, der stemte på Enhedslisten har et medansvar, eftersom EL støttede Helle Thorning Schmidt regeringen.
Københavns Kommune holder gang i private aktører for 450 mio om året - de 450 mio kommer fra de sanktioner kommunerne lægger på de 16.000 syge på kontanthjælp der ikke kan arbejde 225 t om året - både fordi de ingen arbejdsevne har som nedslidte kronisk syge handicappede psykisk syg og fordi der ikke er 16.000 små job i København - det er meningen tag penge fra de asociale og uproduktive og giv dem til de produktive sociale entreprenører - Socialdirektøren i København står frem i kommunernes blad og fortæller om sit arbejde med at indhente de billigste tilbud fra private aktører - der er formentlig en hel hær af konsulenter der hjælper hende med at udarbejde udbudsmateriale og gennemgå tilbud - social politik er blevet forretning og nu skærer København ned igen mens direktøren har en årsløn på 1.7 mio og konsulenterne får 1500 kr i timen - skatteyderne betaler
@ lone bording
Godt med nogle tal på bordet, og en beskrivelse af de ansvarlige for denne usolidariske og groteske skævvridning.
Du virker meget vidende om hvordan det hele er indrettet, kunne du ikke tænke dig at skrive en kronik eller lignende? (Hvis ikke, så måske en længere kommentar?)
PS. Du har muligvis også kendskab til dette :
https://www.a4nu.dk/artikel/trods-nye-tiltag-stadig-hver-femte-ledig-i-k...
@Leo Nygaard,
Jeg er tilbøjelig til at give dig ret. UBI fremstår efterhånden som den eneste løsning på den sump, vi er sunket ned i.
I den forbindelse er det i øvrigt interessant at notere sig, at een af det demokratiske partis præsidentkandidater - Andrew Yang - har gjort det til sin politiske mærkesag, at indføre UBI i USA. Og han har faktisk opnået et ret betydeligt momentum på den konto.
Hans argumentation for UBI er både velunderbygget, skarp og logisk. Og uanset, at hans forslag er fremsat i en amerikansk kontekst, er der er masser af paralleler, der kan overføres direkte til DK.
Prøv eventuelt at lytte til ham på Youtube.
En ting er at sige undskyld på Statens vegne og så sige undskyld på egne vegne.
Men jeg kan forstå at MF er started på en længere "turne", og åbenbart har fået revitaliseret sin samvigtighed, så mon ikke athun engang , hvis alt går vel , når frem til de arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagerne og de syge.
Det glæder jeg mig til.