Læsetid: 7 min.

SF vil omlægge et areal på størrelse med Møn, Lolland og Bornholm til skov

SF stiller i de kommende finanslovsforhandlinger krav om, at der etableres en skovfond, som skal finansiere omlægningen af 200.000 hektar jord til skov inden for de næste fire år. Miljøminister Lea Wermelin vil se nærmere på udspillet, og støttepartierne er positive. De Radikale advarer dog mod, at der optages lån for at nå målet, som SF lægger op til
SF vil omlægge 200.000 hektar jord til skov inden for de næste fire år. Udspillet skal finansieres gennem en skovfond, som staten skal skyde tre milliarder kroner i over de kommende fire år. Størstedelen af finansieringen vil SF dog finde ved at optage lån med statslig garanti på 32 milliarder kroner.

SF vil omlægge 200.000 hektar jord til skov inden for de næste fire år. Udspillet skal finansieres gennem en skovfond, som staten skal skyde tre milliarder kroner i over de kommende fire år. Størstedelen af finansieringen vil SF dog finde ved at optage lån med statslig garanti på 32 milliarder kroner.

Henning Bagger

21. august 2019

Står det til SF, skal der plantes hele 200.000 hektar skov i Danmark inden for de næste fire år. Det svarer til et areal på størrelse med Møn, Lolland og Bornholm lagt sammen. 

Når regeringen og dens støttepartier mødes til finanslovsforhandlinger den kommende tid, kommer SF således med et krav om finansiering til en skovfond. Der skal nemlig handling og konkrete tiltag til allerede nu, hvis målet om en 70 procents reduktion af CO2-udslippet skal nås inden 2030, mener SF. 

»Det kan godt være, at der er nogle, der tænker, at vi nok skal nå den her 70 procent-målsætning. Men det bliver meget udfordrende. Hvis vi skal nå i mål, er det ikke nok, at vi reducerer fra alle mulige sektorer. Vi skal også plante skov,« siger formand for SF, Pia Olsen Dyhr.

Årsagen til, at det er en god idé at plante skov for at nedbringe CO2-udslippet er, at træer udgør et af de største naturlige optag af CO2 fra atmosfæren. Samtidig er skov med til at beskytte biodiversiteten og beskyttelse af vores drikkevand. 

Selv kalder hun udspillet »mildest talt ret ambitiøst«.

Pia Olsen Dyhr fremhæver, at etableringen af en skovfond har stor betydning for partiet i de kommende finanslovsforhandlinger.

»Det er et rigtig, rigtig vigtigt krav. Det er vores hovedkrav på klimaområdet. Det er ikke for sjov, at vi har skrevet det ind i forståelsespapiret,« siger Pia Olsen Dyhr.

Udspillet skal finansieres gennem en skovfond, som staten skal skyde tre milliarder kroner i over de kommende fire år. Størstedelen af finansieringen vil SF dog finde ved at optage lån med statslig garanti på 32 milliarder kroner.

»Man kan spørge, om det er klogt eller uklogt at optage mere gæld, men i øjeblikket er det klogt, fordi renten er så fordelagtigt lav. Når vi afdrager, så afdrager vi også på en anden gæld – nemlig den vi ellers ville have til vores børn,« siger Pia Olsen Dyhr.

SF foreslår, at der hvert år afbetales to procent på gælden til skovfonden. Det skal ske med midler fra EU’s landbrugsstøtte, som kan bruges til bæredygtig skovdrift.

De Radikale ønsker ligesom SF også, at der plantes mere skov i Danmark, men advarer samtidig mod, at det finansieres gennem optag af lån.

»Jeg synes, at det er for nemt at sende regningen videre til fremtidige generationer. Så kan det godt være, vi ikke sender en klimaregning videre, men vi sender en regning videre, som fremtidige generationer eksempelvis ikke kan bruge på velfærd,« siger miljøordfører for De Radikale Zenia Stampe.

Husk biodiversiteten

Det samlede skovareal i Danmark er ifølge Danmarks Statistik 625.600 hektar. Det betyder, at omkring 14,5 procent af Danmark er dækket af skov. Hvor de mange hektar jord skal findes til at etablere mere skov, har SF endnu ikke afklaret. 

»Jeg har ikke tænkt mig at dække hele Bornholm til med træer. Det kan jeg godt garantere. Vi skal indgå frivillige aftaler med landbruget, og vi skal have eksperternes hjælp til at finde de rigtige steder,« siger Pia Olsen Dyhr.

Det er meningen, at jorden skal findes i samarbejde med dansk landbrug og Danmarks Naturfredningsforening. Noget af jorden skal omlægges til nyplantet såkaldt plantageskov.

Desuden vil SF skabe »urørt skov« ved at gøre brug af eksisterende skov eksempelvis gennem aftaler med private skovejere. SF foreslår at lave »swap-aftaler«, sådan at private skove kan omlægges til urørt skov, og at ejerne kan få anden jord i bytte.

Af udspillet fremgår det også, at en del af de 200.000 hektar skov skal være produktionsskov.

Pia Olsen Dyhr svarer ikke på, hvordan den endelige fordeling skal se ud, men understreger, at der med sikkerhed fortsat skal være produktionsskov i Danmark. Det er ambitionen, at der også fremover skal skabes vilkår, der motiverer byggebranchen til at bruge træ frem for beton.

Det står dog stadig ikke klart, hvordan fordelingen mellem urørt skov og plantageskov skal være på de 200.000 hektar jord. 

Verdens Skove er som udgangspunkt begejstret for udspillet, men minder samtidig om, at politikerne skal passe på biodiversiteten. Og her er urørt skov mest hensigtsmæssig, fordi dyre- og planteliv trives bedst her. 

»Man skal passe på, at det, man gør for klimaets skyld, ikke spænder ben for andre hensyn – for eksempel biodiversiteten eller rekreative formål, som også er en vigtig og stor del af skovene,« siger politisk koordinator Gry Bossen.

Samme indvending kommer fra Carsten Rahbek, der er professor og leder af center for Makroøkologi, Evolution og Klima på GLOBE Institute på Københavns Universitet. Plantning af skov er nemlig uden tvivl »et godt redskab«, men forskellen på skovtyperne er vigtig at holde sig for øje, understreger han.

»Nu skal vi passe på med ikke at falde i grøften og lave plantageskov. Hvis man vil implementere det her med succes, så skal man sikre en naturlig skov med mange forskellige træarter,« siger Carsten Rahbek.

Økonomisk gæld eller klimagæld

I alt regner SF med, at det kommer til at koste 35 milliarder kroner at plante 200.000 hektar skov de næste fire år. Partiet foreslår, at der afsættes 27 milliarder kroner til opkøb af jorden og otte milliarder til omkostninger i forbindelse med vækstfasen.

Finansieringen skal som omtalt ske gennem en skovfond, som skal optage lån, mens staten tilføjer fonden tre milliarder kroner fordelt over de næste fire år. SF foreslår, at de tre milliarder, der skal komme fra staten, finansieres af deres andet forslag om en klimakonto – her skal pengene komme fra en grøn topskat på en procentpoint og en justering af arbejdsmarkedsbidraget. 

»Det er en udgift på den meget korte bane, men på den lange bane vil det måske betyde, at vi kan spare nogle initiativer og måske endda penge,« siger Pia Olsen Dyhr.

– Hvad kommer det til at koste på andre områder?

»Det her kan man gøre, uden det kommer til at betyde noget for råderummet. Det er ikke sådan, at vi så ikke kan sørge for en ordentligt ældrepleje eller børnehave. Man kan faktisk godt begge dele,« siger Pia Olsen Dyhr.

Politisk opbakning

I det 18 sider lange forståelsespapir, som Socialdemokratiet og støttepartierne kom ud med efter de lange regeringsforhandlinger, fremgik flere målsætninger på klimaområdet. Her stod det blandt andet, at en kommende klimalov skal følges af en klimahandlingsplan.

Den skal blandt andet »understøtte skovrejsning«, fremgik det. Det er i samme klimalov at målsætningen om en reduktion af drivhusgasudligningen på 70 procent i 2030 blev endeligt vedtaget.

Den politiske vilje er dermed allerede klar.

Lignende udspil om skovplantning har også tidligere været bragt frem af både Enhedslisten, De Radikale og Socialdemokratiet. Socialdemokratiet har fremlagt planer om en skovfond, hvor der blandt andet er en målsætning om, at halvdelen af den statsejede skov, svarende til 55.000 hektar, skal være urørt skov.

De Radikale har fremlagt et udspil, der udtager 230.000 hektar landbrugsjord, hvoraf en tredjedel skal bruges til at plante mere skov frem mod 2030. Det skal ifølge partiet i overvejende grad finansieres med landsbrugsstøtten og en CO2-afgift på fly.

Miljøordfører ved Alternativet Susanne Zimmer kalder det et »fremragende udspil«, og miljøordfører for Enhedslisten, Mai Villadsen, bakker også op.

»Det er et meget ambitiøst udspil og en rigtig ambitiøs forøgelse af antallet af hektar skov. Det vidner om, at SF ved, at der skal drastiske ting til for at reducere drivhusgasser,« siger hun.

Ligesom Verdens Skove understreger hun, at hun har en »lille bitte bekymring« omkring fordelingen af skovtype. Derfor minder hun SF om at huske biodiversitet og naturen.

Miljøminister Lea Wermelin (S) kalder udspillet »spændende«.

»Vi står midt i en klimakrise og en naturkrise, hvor vi har behov for høje, grønne ambitioner – det fremgår også af vores forståelsespapir, at skovrejsning er et vigtigt element for netop at sikre, at vi i 2030 når vores klimamål om 70 procents reduktion af drivhusgasser,« siger Lea Wermelin.

Hun forklarer, at regeringen skal i gang med en biodiversitetspakke, som skal sikre, at der kommer mere urørt skov i Danmark.

»Når vi skal understøtte skovrejsning, er klimakrisen ét element. Urørt skov er også vigtig i forhold til at sikre biodiversitet og mere natur i fremtiden og ikke som nu, hvor vi oplever tilbagegang af dyr og planter. Det kræver høje ambitioner,« siger hun.

– Hvad tænker du om, at SF foreslår, at staten optager en milliardgæld for at nå målet om at plante 200.000 hektar skov?

»Jeg er først lige blevet præsenteret for SF’s forslag, og derfor er det nødvendigt at se nærmere på det konkrete forslag og beregningsmodellen bag. Og så må spørgsmålet om finansiering indgå i de kommende finanslovsforhandlinger, hvis det er dér, SF spiller det ind,« siger Lea Wermelin.

– Har Socialdemokratiet gjort sig nogle tanker om, hvad det skal koste at sikre mere skov i fremtiden?

»Vi har endnu ikke sat tal på, hvad det skal koste, men som det klart ligger i vores forståelsespapir med SF, De Radikale og Enhedslisten, så er skovrejsning vigtigt i vores klimahandlingsplan og en prioritet for regeringen.«

Venstres miljøordfører, Jacob Jensen, »forstår sådan set godt, at regeringens støttepartier begynder at fremlægge udspil til, hvordan Danmark skal komme nærmere 70 procents klimareduktion i 2030, når Mette Frederiksen og S-regeringen er totalt ukonkrete omkring, hvad de vil gøre ved klimaudfordringerne«.

Han påpeger, at der blev plantet »omkring en million nye træer alene sidste år«.

»Samtidig udlagde vi mere end 10.000 hektar til urørt skov, da vi havde regeringsansvaret. Sidst de røde partier havde magten, blev der kun udlagt 500 hektar,« siger han. 

Jacob Jensen understreger, at Venstre også ønsker at fremme naturen og den grønne omstilling, men siger samtidig, at Venstre ikke er enige med SF i finansieringen af udspillet, »som kommer fra skattestigninger til arbejdende danskere. I Venstre mener vi ikke, at det skal være dyrere at være dansker«. 

Skal Parisaftalen overholdes og klimakatastrofer afværges, bliver det formentlig nødvendigt at støvsuge atmosfæren for CO2. At plante træer er langt bedre end at deponere kraftværkers CO2 i undergrunden, siger global ngo-koalition i ny rapport. Men det kræver politiske initiativer, der bl.a. kan sikre et fornyet skovdække på størrelse med Indien
Læs også
Anemonerne blomstrer i Krammesholm Skov ved Skive.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Hansen
  • Jørgen Wassmann
  • Ervin Lazar
  • Estermarie Mandelquist
  • Eva Schwanenflügel
  • Poul Erik Riis
John Hansen, Jørgen Wassmann, Ervin Lazar, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis man lader det stå springer det i skov af sig selv.Det koster ikke noget.

Andreas Lykke Jensen, Carsten Mortensen, Rolf Andersen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Poul Anker Juul

Et udmærket foreslag.Men den største klima gevinst og hjælp til grøn omstilling af bolig byggeri kommer hvis det meste nye skov bliver produktionsskov,og derved kontinurligt giver tømmer der erstatter beton,mursten og metal,alle materialer derer CO2 tunge at producere .det der ikke kan andvendes til byggeri kan afbrændes i kraftvarmeværker.
Det er ikke klimavenligt at udlægge existerende skov til urørtskov idet at når træer når en alder på 60-120 år vokser de ikke længerer så hurtigt .Gradvis opstår der en balance i skoven mellem optag af CO2 fra luften og mængden af CO2,som frigives,når døde træer rådner.Nåletræer binder normalt mere CO2 end løvtræer.Det er man klar over i Danmarks Naturfredningsforening som skriver.Nogle af de udenlandske træer vokser hurtigere og binder mere kulstof,hvorfor de set ud fra et klimamæssigt synspunkt er bedre på kort sigt.De er også bedre til at producere træ til produkter ud af.
Så er det fornuftigt at anvende den,indtil freden io roskilde 1658 hjemmehørende rødgran og duglasgran fra Nordamerika steder hvor de trives.
Selv om begrebet urørt skov føles bæredygtigt,grønt og fornuftigt er det det ikke på alle parameter .
Jeg opfordrer til at skov andvendes fornuftigt til gavn for klima,biodiversitet og samfund...
(Jeg har over de sidste 40 år plantet mere end en million træer på Sjæland og Bornholm)

Poul Simonsen

Hvor stor en del af transportsektorens CO2-udledning (vi taler fly, skibe, automobiler m.v.) vil 200.000 hektar skov kunne reducere den med?

Den biologiske verden cirkulerer CO2 fra luftart til diverse organiske forbindelser og tilbage til luftarten CO2.
CO2 bliver kun fjernet fra biosfæren igennem årtusind lange aflejringer som f.eks tørv.
Vores eneste redning er hurtigst muligt at afslutte perioden med fossile brændsler. Hvorfor vi ikke i fællesskab kæmper for det, men lader os aflede af sociale overspringshandlinger som ideen om at spise os ud af problemet eller som her, plante os væk fra vores ansvar, er mig en gåde.
Så længe vi afbrænder kul, olie og gas øges mængden af CO2.
Men ellers er skov fint. Langt bedre end parker og plantager. Lad områderne ligge uberørt, og der vil om 50 til 100 år være den fineste naturlige skov med et righoldigt plante og dyreliv.

Christian Estrup, Jan Weber Fritsbøger, Poul Erik Pedersen, Eva Schwanenflügel, Carsten Mortensen, Søren Nielsen, Rolf Andersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Alle forhold her i landet - skov og fødevarerproduktion - skal ser i global sammenhæng og med fælles globale beslutninger. Det her er indenrigspolitik.
Sorgløse Fjolleparti med fans tror, at en fis i Skagen kan lugtes i Kruså.

Her hos os har der været skovrejsning i mange år - bare til orientering.
Hvad med lidt realisme, kære politikere.

Jan Weber Fritsbøger

realisten Leo Nygaard er igen på banen med budskabet at vi intet skal gøre på egen hånd, hverken som individ eller som land,
klimatiltag virker kun hvis alle gør det er budskabet,
og derfor er det mest realistiske at overbevise alle de andre om at gøre noget, (den lader vi lige stå et øjeblik) og det er jo genialt hvis det lykkes for så behøver vi jo ikke selv, fordi vi er så få kan vi fortsætte vores eget overforbrug uden at det berører klimaet,
jeg kan så godt tvivle på at vi kan overbevise nogen af de andre uden selv at gå vejen og være et godt eksempel, men det har Leo vel et "realisisk" svar på.
jeg får nogle underlige nærmest fjollede tanker om hvilket ædrueligt og ansvarligt parti Leo mener kan gøre det bedre end den siddende regering, ville være godt at vide.

Jan - Du kan misforstå, og det gør du så.
Hvis verden/EU handler i fællesskab, er vi da med. Og vi hjælper efter evne både med planlægningen og indsatsen.

Hvilket parti ? Det parti, der vil følge min globale opskrift og bare køre partipolitik for at fremhæve sig selv..
Et fodboldhold, der ikke spiller sammen, har tabt på forhånd.

Jan Weber Fritsbøger

næh jeg tror egentlig ikke jeg misforstår noget, jeg lader dig bare smage lidt af din egen medicin, så kan du måske indse at når du opfinder partiers og menneskers intentioner for at få dem til at fremstå utroværdige så gør det dig selv mindre troværdig som debattør, når du skriver: "Sorgløse Fjolleparti med fans tror, at en fis i Skagen kan lugtes i Kruså." skyder du dig selv i foden
og derfor er de sidste 2 linier i mit indlæg at forstå som humor, men spørgsmålet var sådan set alvorligt ment og jeg opfatter dit svar som en indrømmelse af at et sådant parti ikke findes, i øvrigt er svaret også ganske forvrøvlet, og så kan jeg tilføje at det fodboldhold hvor ingen gider spille er de ultimative tabere, og det er vel den nærmeste beskrivelse af borgerlige politikere på klimabanen i fodboldtermer,
min mening om klimatiltag er at alle tiltag som kan spare miljøet for CO2 bør udføres,
både på individets, og på alle højere niveauer, i virksomheden, i landet, og globalt,
og bør sættes i gang straks ideen opstår, enhver form for venten, på tydeligere beviser, på de andre, på mulige bedre løsninger, osv. er skadelige,
og dermed er ethvert argument for at vente / lade være skadeligt, altså skader din debat-aktivitet faktisk miljøet.

"Men den største klima gevinst og hjælp til grøn omstilling af bolig byggeri kommer hvis det meste nye skov bliver produktionsskov,"

Hvorfor så ikke bare bruge den eksisterende skov til det formål?

Jeg gider ikke den klimadiskussion længere.

Først var det vores umådeholdent store forbrug af fossile brændsler, der skabte en ubalance på 0.0135% CO2 i atmosfæren.

Så var det landbruget med koens store udledning af drivhusgasser.

Da man erfarede, at ikke et eneste carbonatom slipper ud af en ko, som ikke - på forhånd endda - er optaget direkte ud af atmosfæren gennem foderet, forsøgte man at bilde folk ind, at netop de 2/1000000 CH4 i atmosfæren var ekstra farligt for klimaet på trods af at de største udledninger af metan kommer fra skove, rismarker og termitboer, og på trods af, at metan er en meget svag klimagas med strålingsoptag i to smalle bånd, hvor troposfærens vanddamp allerede har udført arbejdet i kraft af den langt større mængde, så nej.

Nu er det nemlig arealudnyttelsen, der er skurken.

Vi kan ikke gemme CO2 i skovene, hvis ikke vore børnebørn er villige til at grave de udtjente træer langt nok ned i jorden, så carbon ikke undslipper ud i atmosfæren igen.

At blande den naturlige bæredygtige del af kulstofkredsløbet ind i klimadebatten, er blot endnu et forsøg på at skabe en afledning fra den altoverskyggende årsag til temperaturstigningen siden anden verdenskrig: Luftfartens løft af vanddamp op uden for troposfæren for at opnå mindre friktion og turbulens.

Interesserede kan udføre en google picture search på:

World aviation 1950 to 2012

...for at få et indtryk af omfanget og fremtiden for vores efterisolering af kloden ved at vedligeholde et menneskabt ekstra drivhus uden om det oprindelige.

Jan - Du mener altså, at det, Danmark kan gøre, redder hele det globale klima ?
Ellers forstår jeg ikke din modargumentation.
De kræfter, der vil opretholde den økonomiske og materielle aktivitet og vækst her på jorden, er så stærke, at der skal en næsten overmenneskelig global enighed til for at påvirke dem.
Derfor : Hvad, SF kan med denne udmelding, er det rene pjat i den hjemlige andegård.