Læsetid: 10 min.

Søslag i Jammerbugten er ved at knække Danmarks bæredygtige kystfiskere

Danmarks eneste tilbageværende kystfiskersamfund føler sig truet på sit levebrød af store hollandske skibe. De ødelægger miljøet og tager vores fisk, siger fiskerne i Thorupstrand. Vi holder os til reglerne, svarer hollænderne
Thomas Højrup er formand for Thorupstrand Kystfiskerlaug, og han har svært ved at se, hvordan økonomien i de hollandske trawleres fiskeri kan hænge sammen, hvis ikke de fisker mere, end de har ret til. 

Thomas Højrup er formand for Thorupstrand Kystfiskerlaug, og han har svært ved at se, hvordan økonomien i de hollandske trawleres fiskeri kan hænge sammen, hvis ikke de fisker mere, end de har ret til. 

Tor Birk Trads

28. august 2019

Et søslag raser i Jammerbugten. Det truer med at knække Danmarks eneste tilbageværende kystfiskersamfund, Thorupstrand, kendt for sit bæredygtige, kooperative fiskeri i Skagerrak såvel som fra TV 2-serien Gutterne på Kutterne.

»Miljøkatastrofe,« kalder fiskerne det, der foregår, og som undergraver deres økonomi og kan tvinge dem til at give op. Thorupstrand Kystfiskerlaugs medlemmer er så desperate, at de er begyndt at samle underskrifter for at få stoppet søslaget, samtidig med at de appellerer til politikerne om at gribe ind.

»I flere år er vores økonomi blevet undergravet, og det bliver bare værre. Om et par år kan det være slut,« siger Jesper Olsen.

Han er i 30’erne, har fisket hele sit liv og gør det i dag fra den lyseblå kutter HM 90 sammen med sin lillebror Bo. HM 90 er én af den halve snes kuttere i Thorupstrand, der er specialbyggede til at kunne gå i vandet direkte fra sandstranden. Kystbådenes særlige konstruktion gør, at de kun kan fiske med garn eller snurrevod, skånsomme fangstmetoder, der ikke skader havbunden og dens liv.

De bæredygtigt fangede rødspætter og torsk fra Thorupstrand eksporteres og sælges herhjemme blandt andet til restauranter, en række COOP-butikker samt fra fiskernes fællesejede fiskehus på stranden og fra deres kutter HM 800, der ligger fast i Havnegade ved Nyhavn i København.

Søslaget raser mellem de lokale kystfiskere og en voksende flåde af store hollandske industrifiskere, de såkaldte bomtrawlere. Det er fartøjer på over 40 meter med en lasteevne på 500 ton, der er mere end 20 gange de lyseblå kutteres.

Hvor Thorupstrand-folkene går ud fra kysten for at fiske med deres garn eller snurrevod på de kystnære sandrev, kommer de hollandske bomtrawlere sejlende ind fra Nordsøen for at trække deres store, tunge redskaber hen over samme havbund, på langs af Jammerbugten.

Et bomtrawl består af en op til 15 meter lang jernbom med en fastgjort trawlpose, som fisk og bunddyr indfanges i. I hver ende af jernbommen er svejset store meder, der gør det lettere at trække trawlet hen over havbunden. Langs bommen, mellem mederne og foran trawlposen er desuden monteret en måtte af tonstunge jernkæder, der pløjer fisk, muslinger, orme og andre bunddyr op, når trawlet trækkes af sted.

De hollandske trawlere har monteret to bomtrawl – en på hver side af skibet – og de er så tunge, at skibene kun formår at trække dem, hvis det foregår på relativt lavt vand. I Skagerrak er det på de kystnære sandrev, hvor også Thorupstrands fiskere søger at hente deres kvote af især rødspætter.

Oversigt over de hollandske bomtrawleres træk

  • På hjemmesiden vesselfinder.com kan man indtaste et fartøjs navn og se dets aktuelle position og rute. I skrivende stund kan man for eksempel følge de hollandske bomtrawlere FV ARM 20, UK 136 Dakkar, UK 56 Johanna Maria, UK 57 Hermina, UK 456 Marie-Jose og UK 64 Mattanja’s træk frem og tilbage gennem Jammerbugtens farvand.
  • Kortet viser den hollandske bomtrawler UK 149 Stella Maris’ træk gennem farvandet den 1.-3. august 2019.

Fangsten skrumper

Formanden for Thorupstrand Kystfiskerlaug, Thomas Højrup, fortæller, hvordan de hollandske bomtrawlere siden 2017 er blevet flere og flere med stadigt mere alvorlige konsekvenser for det lokale havmiljø og de nordjyske kystfiskere, hvis fangst de seneste år er blevet halveret.

»Bomtrawlerne fisker ved at grave bunden igennem, frem og tilbage i døgndrift, indtil hele havbundens plante- og dyresamfund er knust og brugt til at lokke fiskene til som madding,« fortæller han.

I stedet for at være levested for bl.a. rødspætter bliver bunden invaderet af ådselædende søstjerner og skidtfisken ising. Det artsfattige bundmiljø bliver værdiløst for fiskerne.

»I første del af året var der op til ti gange flere bomtrawlere i farvandet, og der er ikke en sandbanke, som ikke er gravet igennem og har fået sit marine dyresamfund voldtaget indtil flere gange i 2019.«

Det tunge hollandske fiskeri har været så intenst, at kystfiskerne er blevet fordrevet fra deres normale fangstpladser og presset længere til havs.

»Derfor har vi set den absurde situation denne sommer, at bomtrawlerne på 500 ton pløjer bunden inde langs land, mens de små havbåde på 20 ton søger langt ud på havet for at finde fisk og fangstpladser.«

Det har ifølge Højrup ført til, at kystbåde, der inden for deres individuelle kvote gerne hver især skulle fange 300 ton rødspætter i sæsonen fra april til oktober, i år kun er nået op omkring 50 tons rødspætter hver. De meget lave fangster bekræftes af Fiskeristyrelsens seneste registreringer.

»Vi kan ikke klare mere,« siger Jesper Olsen, der har overtaget HM 90 efter sin far.

Omskrivningen

De hollandske bomtrawlere har deres egen fiskekvote for farvandet, og deres tilstedeværelse i Skagerrak og Jammerbugten er ikke ulovlig. Men Thorupstrand-fiskerne er overbevist om, at de fanger langt mere end kvoterne og snyder med rapporteringen.

»De ’omskriver’ fangsten ved at påstå, at en del af den store mængde ikke er fanget i Skagerrak, men i Nordsøen, hvor de har deres store kvote. Fiskerikontrollen kan ikke være til stede overalt og hele tiden for at kontrollere, om det er sandt,« siger Jesper Olsen.

At der snydes underbygges ifølge Thomas Højrup af, at bomtrawlfiskeriet er meget omkostningstungt, fordi det kræver store mængder energi, tager lang tid og forudsætter en lønnet besætning på typisk syv mand pr. fartøj.

De hollandske fiskeres samlede kvote i Skagerrak er ikke større end Thorupstrand-fiskernes, og det kan ifølge Højrup »simpelthen ikke passe«, at hollænderne med deres høje omkostninger kan få økonomi i samme fangstmængde, som de lokale fiskere kan få ind med deres meget mindre kuttere, mindre besætninger og meget mindre energiforbrug.

Tilmed fortæller Thorupstrand-fiskerne, at de får mere for deres fisk, fordi de er fanget skånsomt og ikke »mishandlet«, som det ofte er tilfældet med de bomtrawlede fisk.

»At der er økonomi i deres fiskeri kan kun forklares med, at de fanger langt mere end kvoten og omskriver en del af fangsten som hentet i Nordsøen. Der er tale om et ulovligt overfiskeri,« siger Thomas Højrup.

Han har selv stået på kajen i Thyborøn og set, hvordan hollænderne losser enorme mængder fisk på kølevogne fra hjembyen Urk i Holland.

Direktøren for den hollandske fiskerorganisation VisNed, Pim Visser, afviser, at der snydes.

»De hollandske fiskere har som del af EU’s fiskeripolitik deres mangeårige og legitime ret til at fiske i Skagerrak, og de holder sig inden for deres kvoter. De danske kontrolmyndigheder har ikke ved deres kontrol af vore fiskere kunnet finde nogen dokumentation for snyd eller lignende,« siger Pim Visser.

Helt nye tal fra Fiskeristyrelsen viser, at antallet af dage, hvor hollandske bomtravlere opererer i Skagerrak, er vokset fra 304 i de første otte måneder af 2017 til 653 i samme periode i år. Antallet af fartøjer er steget fra 26 til 34, så der er både kommet flere bomtrawlere, og det enkelte fartøj har fisket mere i farvandet.

I virkeligheden er tallene højere, mener Thorupstrand-fiskerne, som siger, at de hollandske fartøjer indimellem slukker for deres satellitudstyr, så de ikke kan spores. 

I en mail til Information oplyser Fiskeristyrelsen, at »der er et antal verserende sager, som vedrører misrapporteringer af fangster og fiskeri i områder, hvor fiskeri er forbudt. Fiskeristyrelsen kan også bekræfte, at der er tilfælde, hvor nederlandske fartøjer er blevet idømt bøder og konfiskation af fangsten for sådanne overtrædelser«.

Presset øges

Og det bliver kun værre, siger Thomas Højrup. Han har ad flere omgange deltaget i møder med de hollandske fiskeres organisation, VisNed, i håbet om at finde måder at sameksistere i farvandet.

»På det seneste møde i Thorupstrand fortalte hollænderne, at EU nu har forbudt deres såkaldte elektro- eller pulsfiskeri i Nordsøen, dvs. fiskeri hvor trawlere sætter elektrisk stød til havbunden, som dræber eller lammer fisken, der skjuler sig i bunden. Derfor er man nu ved at omstille 84 hollandske trawlere fra elektrofiskeri til bomtrawl. Vi skulle regne med, at nogle af disse nye bomtrawlere kommer hertil, også de helt store på over 500 ton, sagde hollænderne. Det var noget af et slag i ansigtet,« fortæller Thomas Højrup.

Pim Visser bekræfter oplysningen over for Information.

»På grund af EU-beslutningen om at forbyde pulsfiskeriet er det rigtigt, at hollandske trawlfiskere, som aldrig før har overvejet at fiske i Skagerrak, nu planlægger at tage dertil som bomtrawlere,« siger Pim Visser.

»Det bliver døden for os,« replicerer fisker Jesper Olsen.

»Vi er godt klar over, at de hollandske fiskere også er pressede på økonomien. Det er selvfølgelig synd for dem, men det skal ikke gå ud over os.«

Hvad der skaber yderligere bekymring blandt fiskerne er usikkerheden om Brexit. Storbritanniens udtræden af EU risikerer at lukke andre EU-landes fiskeri i britisk farvand og blandt andet presse hollandske bomtrawlere dér til at søge nye græsgange, for eksempel i Skagerrak.

Den sårbare havbund

Biologerne har for længst dokumenteret, at det hårdhændede bomtrawlfiskeri går ud over livet på havbunden. Allerede for 20 år siden fastslog for eksempel en undersøgelse fra Danmarks Fiskeriundersøgelser, at bomtrawl indebærer en »markant ødelæggelse af bundfaunaen«.

Thomas Højrup, formand for Thorupstrand Kystfiskerlaug.

Ulrik Hasemann
I 2006 skrev samme institution i et notat til Folketinget, at »ved fiskeri på blød bund forårsager bomtrawl markant større skade« end andre typer trawl.

Og det gælder ikke kun farvandet i Jammerbugten ud for Thorupstrand. Garnfiskere fra danske havne langs vestkysten og nordkysten kan tale med om problemet og er forenede med kystfiskerne i vreden over de store hollandske trawlere. Danmarks Fiskeriforening har lige siden 2001 talt for indgreb mod de hollandske bomtrawlere i danske farvande.

Pim Visser medgiver, at bomtrawl kan påvirke havbunden negativt, men siger, at det kun gælder stenrev og stenet bund med et mangfoldigt marint liv, men ikke den rene, bløde sandbund, hvor rødspætterne holder til, og hvor de hollandske trawlere trækker deres tunge redskaber.

Sagen har været oppe i Folketinget flere gange, og den tidligere fiskeriminister for Venstre, Karen Ellemann, understregede for eksempel i 2017, at »jeg generelt er opmærksom på fiskeri med bomtrawl i Skagerrak«.

Alligevel faldt Fiskeristyrelsens kontrol med de udenlandske fartøjer i blandt andet Skagerrak markant, fra kontrol af 9,5 procent af fartøjerne i 2015 til 3,6 procent i 2017.

Siden er det aftalt mellem den daværende regering, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti at udvide kontrollen. Karen Ellemanns efterfølger som minister, Eva Kjer Hansen (Venstre), sagde således i november sidste år, at man har øget fiskerikontrollen i området, »men uden at kunne konstatere yderligere overtrædelser«.

Det overraskede ved den lejlighed ikke Thomas Højrup, som kalder det i praksis umuligt at foretage en effektiv kontrol i havområdet, hvor hollænderne altid kan se, om Fiskerikontrollens langsomtgående skib er på vej.

I dag oplyser Fiskeristyrelsen til Information, at antallet af kontroller af hollandske bomtrawlere i Skagerrak og Nordsøen er øget fra 36 i 2016 til 91 i 2018 og foreløbig 51 i år.

»EU-reglerne er ens for danske og nederlandske fartøjer. Danmark har dog nationalt indført krav om, at danske fartøjer registrerer fangster træk for træk i logbogen, samt at logbogen opdateres ved farvandsskift. Disse regler gælder således ikke for nederlandske fartøjer, men Danmark har opfordret Nederlandene til at indføre tilsvarende regler for nederlandske fartøjer,« skriver styrelsen.

Miljøbeskyttet område?

Den nuværende erhvervsminister, Simon Kollerup, sagde sidste år i november følgende som socialdemokratisk fiskeriordfører, valgt i Nordjyllands Storkreds:

»I Socialdemokratiet synes vi, løsningen er meget let: Simpelthen at forbyde bomtrawl i Skagerrak. De har ikke noget at gøre i Skagerrak. De påvirker vores havbund utrolig negativt, og med den adfærd, de udviser over for vores fiskere i vores lokalområde i det nordjyske, ja, så mener vi ikke, de har noget at gøre der.«

Pim Visser afviser kategorisk muligheden for et forbud.

»Vi ønsker en god samarbejdsrelation med de danske fiskere og skal faktisk have et fælles møde om sagen i Holland i september, hvor forhåbentlig også begge landes fiskerimyndigheder deltager. Men at forestille sig at give de danske fiskere eksklusiv ret til området er definitivt at gå for vidt. Den mulighed eksisterer ikke,« siger han.

Thomas Højrup fra Thorupstrand siger, at man ønsker, at den danske regering arbejder for at gøre Jammerbugtens fiskebanker til miljøbeskyttet område, hvor bomtrawl ikke er tilladt. Han er klar over, at det kan blive en langstrakt sag at få gennem EU. Så i mellemtiden foreslår Thorupstrand-fiskerne meget utraditionelt, at områdets rødspættekvote sættes ned for at beskytte fiskebestanden og mindske bomtrawlernes motiv til at søge til farvandet.

Dertil vil man give fiskerikontrollen et nyt redskab, et såkaldt kontrolpunkt i en havn mellem Nordsøen og Skagerrak, som kan kalde fiskefartøjer ind fra havet til »tjek af hver eneste kasse i lasten, hvis der bare er den mindste mistanke om omskreven fangst eller pyntede kasser«, som Thomas Højrup udtrykker det.

Information har spurgt fiskeriminister Mogens Jensen (Socialdemokratiet), om udsagnet fra Simon Kollerup sidste år stadig er Socialdemokratiets og den ny regerings politik.

»Jeg er fuldstændig enig i, at bomtrawl udgør en stor udfordring for de danske fiskeres sikkerhed og levebrød, og jeg er bekymret over, at vi nu ser flere bomtrawlere langs vestkysten,« skriver ministeren i en mail.

Mogens Jensen bekræfter Fiskeristyrelsens oplysning om, at kontrollen er skærpet med den seneste indsatsplan.

»Kontroltrykket er steget mere end 50 procent, efter indsatsplanen blev indført. Herudover drøfter vi med de nederlandske myndigheder at indføre regler om hyppigere fangst-registreringer og fangst-indrapportering ved farvandsskift, således at udenlandske fiskere skal leve op til de samme regler som de danske.«

Dertil har Fiskerikontrollen for nylig i samarbejde med Hjemmeværnet indført flyovervågning, der blandt andet kan give mulighed for at identificere fiskeri i et lukket mråde, selv om fartøjet har slukket for satellit-sporingen. Bliver overvågningen en succes, vil Mogens Jensen gøre den permanent.

»Jeg er meget skeptisk over for bomtrawl som fiskeredskab, og det er en sag, jeg vil tage op med min nederlandske kollega i EU,« skriver ministeren, der dog ikke svarer på, om han vil arbejde på et forbud mod bomtrawl i området.

Thomas Højrup er bestyrelsesformand for Han Herred Havbåde og formand for kystfiskerlauget. Han har fisket i mere end 40 år, men han er ikke erhvervsfisker og derfor heller ikke medlem af det laug, han er formand for. Fiskerne har valgt ham som formand, fordi han, som de siger, er god at sende i banken, god til at tale med politikere og sådan.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lillian Larsen
  • Christian Mondrup
  • Henrik Leffers
  • Lars Jørgensen
  • Anders Reinholdt
  • Torben Skov
  • Eva Schwanenflügel
  • Jon Mangerel
  • Svend Erik Sokkelund
  • David Zennaro
  • Carsten Munk
  • Jens Thaarup Nyberg
  • Lise Lotte Rahbek
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Carsten Mortensen
  • Ejvind Larsen
  • Henrik Brøndum
Lillian Larsen, Christian Mondrup, Henrik Leffers, Lars Jørgensen, Anders Reinholdt, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Jon Mangerel, Svend Erik Sokkelund, David Zennaro, Carsten Munk, Jens Thaarup Nyberg, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Mortensen, Ejvind Larsen og Henrik Brøndum anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Fy for pokker. Alle taber, hvis bomfiskeriet fortsætter: Fiskene, havbunden, danskerne, hollænderne, fiskekunderne.. det er jo komplet vanvittigt!

Vivi Rindom, Lillian Larsen, Henrik Leffers, Lars Jørgensen, Tue Romanow, Dennis Tomsen, Susanne Kaspersen, Carsten Wienholtz, Carsten Munk, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Anders Reinholdt, Svend Erik Sokkelund og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

og hvad er forklaringen på bomfiskeriet ? det er meget effektivt og er man grådig vil man være så effektiv som muligt, grådighed ødelægger alt.

Lars Jørgensen, Tue Romanow, Susanne Kaspersen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Anders Reinholdt, Svend Erik Sokkelund og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Svend Erik Sokkelund

Grisk & Grådig er kun interesseret i PENGE! Miljøødelæggelser skider de på...

Carsten Munk, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

En friskfanget flået rødspætte købt i Thorupstrand til 15 kr. Det er nok for billigt for Lars og hans venner, og den er helt sikkert ikke halvrådden.
Ønsker vi kvalitet skal disse strandfiskere have al den støtte de kan få!

jørgen djørup, Ib Christoffersen, Viggo Okholm, Tue Romanow, Carsten Munk, Susanne Kaspersen, søren ploug, Jan Weber Fritsbøger, Carsten Wienholtz, Anders Reinholdt, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Torben Skov anbefalede denne kommentar
jorgen stender clausen

Det er en helt utrolig god artikel. Og når man gennem årtier har haft sin gang i Vester Thorup, så er det oplagt, at det gælder om at give en hånd med for at redde situationen.
Den danske regering må øjeblikkelig forbyde bomtrawlfiskeri i de indre farvande, og må så samtidig opfordre EU til at indføre en tilsvarende bestemmelse i alle unionens indre farvande. En sådan beslutning vil uden tvivl i første omgang fremkalde voldsomme protester - specielt hos de multinationale, men ikke hos alle dem, der ønsker at fiske uden at ødelægge miljøet - og bevare en sund og fornuftig næringsvej. Ligesom det danske Kystfiskeri er blevet smadret, så er det samme sket - eller er ved at ske i alle landene ved Middelhavet. Og her i Italien er det eneste parti, der tilsyneladende effektivt har forsvaret denne form for fiskeri er Lega. Den danske regering og de enkelte koalitionspartier må sætte denne sag på programmet, men det samme må alt hvad der findes af partier og bevægelser, der vil gøre praktisk indsats for denne sag. Man kunne fx starte un velorganiseret underskriftsindsamling.

Erik Karlsen, jørgen djørup, Viggo Okholm, Henrik Leffers, Lars Jørgensen, Tue Romanow, Susanne Kaspersen, søren ploug, Jan Weber Fritsbøger, Carsten Wienholtz, Torben Skov, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Det er nok ved at være to år siden, jeg hørte den historie første gang.

Og det her svineri fortsætter fordi.....fordi DJØFerne på Slotsholmen er skidehamrende ligeglad med folk i Nordjylland.

Jan Weber Fritsbøger

Niels Astrup, du tager fejl, det handler om grådighed i fiskeribranchen, om kvotekonger som aldrig vil kunne få nok, altså glammer du af de helt forkerte, men er jo let bare at give djøfferne skylden for alt (så behøver man slet ikke vide noget om sagerne), og så bare lade de grådige slippe afsted med byttet.

Sven Elming, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

(så behøver man slet ikke vide noget om sagerne)

Jan - har du kigget på baggrunden hos de folk fra fiskeriministeriet, der gav kvotekongerne frit spil. (Og blev fyret for indsatsen). Ordet DJØFere var ikke valgt tilfældigt.

Ib Christoffersen

Der er vel også hollandske kvotekonger med i Lars Løkke´s netværk. Eller måske i Mette Frederiksen`s netværk. Lad nu bare de fiskere på Thorup Strand få fri på understøttelse. Vi har jo så mange penge i statskassen. Der kan sikkert også skores noget støtte til at gøre de fiskebåde til museum. Måske endda fiskene museum, hvor fiskerne i Thorup Strand bliver ansat som....fiskere...