Nyhed
Læsetid: 5 min.

Nu bliver det sværere for unge forskere at finde finansiering til egne forskningsideer

Carlsbergfondet uddeler ikke længere postdocstipendier i Danmark. Dermed er det ikke længere muligt for unge forskere at søge frie midler til et forskningsprojekt, hvis de vil blive i Danmark. Det går både ud over de akademiske arbejdsforhold, men også i sidste ende videnskaben, mener forsker
Sociologen Christoph Ellersgaard (tv). er en af forskerne bag den omtalte og roste kortlægning af den danske magtelite. Han skriver på Twitter, at det »kun var, fordi vi kunne få individuelle postdocbevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond, at projektet om magteliten kunne fortsætte«.

Sociologen Christoph Ellersgaard (tv). er en af forskerne bag den omtalte og roste kortlægning af den danske magtelite. Han skriver på Twitter, at det »kun var, fordi vi kunne få individuelle postdocbevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond, at projektet om magteliten kunne fortsætte«.

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
8. august 2019

Nyudklækkede ph.d.er har mistet deres sidste mulighed for at søge finansiering til at realisere egne forskningsideer i Danmark.

Carlsbergfondet, der var den eneste fond i Danmark, som uddelte frie midler til postdocer i Danmark, har nemlig droppet den mulighed.

I stedet uddeler fonden såkaldte internationaliseringsstipendier for postdocer, som skal bruges i udlandet. Fonden uddeler desuden midler til de postdocer, der vender hjem fra et udlandsophold, som det fremgår af en pressemeddelelse.

Tidligere var det også muligt for unge forskere at søge postdocstillinger i Danmark til deres egne ideer hos Danmarks Frie Forskningsfond. Men den pulje blev nedlagt for et par år siden i forbindelse med markante nedskæringer hos fonden.

Udviklingen er problematisk for de unge forskere, der skal få privatlivet til at gå op med deres videnskabelige virke, mener Rune Møller Stahl, der selv er postdoc ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

»Mange unge forskere har børn og en partner med et job i Danmark. Det er derfor ofte ikke en praktisk mulighed at søge til udlandet, som er en forudsætning for postdocbevillingerne. Det risikerer at skubbe talenter ud af det akademiske miljø. Det er desuden mit indtryk, at kvindelige forskere rammes særligt hårdt af det her f.eks. på grund af barsel. Det bidrager til den ulighed, der i forvejen er i den akademiske verden,« siger han.

Også den videnskabelige nytænkning risikerer at blive ramt, hvis nye forskerspirer ikke længere kan få finansieret deres egne ideer i Danmark.

»Det bliver sværere for unge forskere at følge de skæve ideer og originale påfund, som kan rumme vigtige erkendelser, til dørs. Og at sætte længerevarende projekter i søen,« siger Rune Møller Stahl.

Sociologen Christoph Ellersgaard, der er en af forskerne bag den omtalte og roste kortlægning af den danske magtelite, beskriver eksempelvis på Twitter, at det »kun var fordi vi kunne få individuelle postdocbevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond, at projektet om magteliten kunne fortsætte«.

Fonde har særlige kriterier

Postdocstillingen er et relativt nyt fænomen. Tidligere søgte unge forskere typisk en fastansættelse som adjunkt på et universitet.

Men i dag, hvor der uddannes langt flere ph.d.er – blandt andet på grund af globaliseringspuljen – er det blevet standard at søge en postdoc, hvis man vil blive i universitetsverdenen. En postdoc er en tidsbegrænset forskerstilling, som ofte er toårig.

Det er stadig muligt at få en postdocstilling i Danmark, selv om Danmarks Frie Forskningfond og Carlsbergfondet ikke længere finansierer dem.

Universiteter og andre store fonde som Lundbeckfonden og VELUX udbyder stadig postdocstipendier. Men de er bundet op på specifikke projekter eller emner, påpeger Rune Møller Stahl.

»Enten bliver man som postdoc ansat på en professors forskningsprojekt, eller også er der hos fondene særlige kriterier for, hvilke emner, man kan søge bevilling til. Der bliver sjældent givet penge til de projekter, som opstår ud af det blå. Og så er fondene langt mere tilbøjelige til at uddele midler til sundheds- og naturvidenskab end til samfundsfag og humaniora,« siger han.

Lundbeckfonden uddeler eksempelvis kun postdocstipendier til sundhedsvidenskabelig forskning og har særligt fokus på hjernen, mens VELUX’ postdocstipendier blandt andet går til øjenforskning.

Brug for politisk opmærksomhed

Carlsbergfondets beslutning om at droppe postdocstipendier i Danmark skyldes vigtigheden af international erfaring og netværk for unge forskere, fortæller sekretariatschef Peter Thostrup. 

»Langt de fleste danske universiteter fastansætter i dag ikke yngre forskere, medmindre de har erfaring fra et internationalt forskningsmiljø. Og faktum er, at Carlsbergfondet inden for de seneste år kun i helt særlige tilfælde, hvor personlige årsager har kunnet begrunde det, har støttet postdocprojekter, hvor en nyudklækket ph.d. direkte fortsætter sin forskning i Danmark. Så i praksis vil de nye virkemidler ikke give anledning til den store forskel,« siger han.

Carsbergfondet »forklejner ikke« udfordringen ved at rejse ud med familie og uddeler derfor større stipendiater til forskere med partner og børn, så økonomien kan løbe rundt, supplerer han.

Man kan ikke bebrejde Carlsbergfondet for udviklingen, mener Rune Møller Stahl. En privat fond bør ifølge ham ikke være ansvarlig for at finansiere postdocstillingerne i Danmark. Men han efterspørger politisk opmærksomhed på problemet.

»Politikerne skal sørge for mere stabile finansieringsrammer til universiteterne og formulere en langsigtet strategi for, hvordan man vil sikre ordentlig videnskabelig arbejdskraft. Men også universiteterne skal være deres ansvar bevidst og tilbyde mere sikre og faste arbejdsforhold for unge forskere,« siger han.

De Radikales forskningsordfører, Stinus Lindgren, er enig i, at det er et politisk og offentligt ansvar at sikre alle led i den akademiske fødekæde, fra postdoc til professorat.

»Det nemmeste ville selvfølgelig være at tildele flere midler, men det kan jeg jo ikke love. Vi må se på, hvordan vi bruger de offentlige forskningskroner, der trods alt er. Balancen er tippet for meget mod de store strategiske satsninger og øremærkede projekter. Det er vigtigt også at huske frie midler til nye forskerspirer, der er på vej frem – som f.eks. postdocer. Det kan jo være, at den næste gode idé kommer fra dem,« siger han.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) siger i et skriftligt svar til Information:

»Jeg er optaget af, at vi har gode karrieremuligheder for unge forskere – især de kvindelige forskere, som risikerer at blive klemt. Forskningen skal give os løsninger på vigtige samfundsudfordringer, blandt andet inden for klima og den grønne omstilling. Jeg er som ny minister ved at sætte mig ind i hele området, og når jeg taler med centrale folk, vil jeg spørge ind til problematikken.«

Et eftersyn af postdocsystemet

De manglende frie midler til postdocer i Danmark handler ikke kun om prioriteter, men også om selve postdocstrukturen, mener David Dreyer Lassen, der er bestyrelsesformand i Danmarks Frie Forskningsfond.

»Jeg tror, løsningen er at kigge på hele postdocsystemet. Spørgsmålet er, om den type stilling er den bedste til at sikre det danske forskningssamfund på universiteterne. Den diskussion skal vi have, uden at den nødvendigvis fører til hurtige politiske beslutninger,« siger han.

»Alternativet kunne være flere adjunktstillinger på universiteterne. Det ville måske betyde, at lidt færre kunne forfølge en forskerkarriere. Til gengæld ville stillingerne være faste og med mulighed for at blive i Danmark og at realisere egne projekter.«

En ny rapport fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd konkluderer ligefrem, at stadigt flere unge forskere sidder fast i en »postdocsump« som midlertidigt ansatte, hvor de har svært ved at skabe sig en langsigtet akademiske karriere.

Også Rune Møller Stahl peger på, at en del af løsningen måske ligger i at gentænke den akademiske infrastruktur for unge forskere i Danmark.

»Det burde være sådan, at universiteterne dækkede forsknings- og undervisningsbehovet ved at slå almindelige faste stillinger op, som var finansieret af institutterne. Det her postdocshow er absolut ikke optimalt.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Midlerne skal i langt højere grad tildeles automatisk som en naturlig fortsættelse af det arbejde, forskeruddannede sætter i værk under arbejdet med deres ph.d. Pengene skal tilflyde det institut, der domesticerer de unge forskere.
Vi skal væk fra denne konkurrence om retten til brødet - når vi har uddannet dem, skal vi også have fornøjelsen af deres resultater, og post.doc. er en glimrende mellemstation, inden et lektorat eller en forskerstilling i en institution bliver vakant.

Torben Bruhn Andersen, Karsten Lundsby, Tue Romanow og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
»Det burde være sådan, at universiteterne dækkede forsknings- og undervisningsbehovet ved at slå almindelige faste stillinger op, som var finansieret af institutterne. Det her postdocshow er absolut ikke optimalt.« (Rune Møller Stahl)

Jeg er meget enig. En sådan løsning forudsætter desværre et helt andet fokus på og en helt anden økonomisk prioritering af forskningens område hos politikerne på Christiansborg.

Set i et langsigtet perspektiv, ikke mindst i forhold til det, der typisk betegnes som grundforskning, ville det kunne være med til at styrke dansk forskning, også internationalt.

Udviklingen af ekspertise på et afgrænset felt kræver typisk mange års koncentreret indsat, og det er de mange postdoc stillinger ikke svaret på.

Anne-Marie Krogsbøll, Allan S. K. Frederiksen, Steffen Gliese og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar