Læsetid: 4 min.

Thulesen Dahl frygter, at Venstre glider fra DF uden Støjberg i ledelsen

Det vækker bekymring hos Dansk Folkeparti, at Inger Støjberg blev vraget til ledelsen i Venstre. Kristian Thulesen Dahl mener, det er afgørende, at den tidligere udlændinge- og integrationsminister er der til at holde Venstre fast på at føre en stram udlændingepolitik
Inger Støjberg fik ikke en post i Venstres ledelse, og det bekymrer både i og uden for partiet. Kristian Thulesen Dahl (DF) siger, at han frygter for, at partiet vil fortsætte linjen i udlændingepolitikken.

Inger Støjberg fik ikke en post i Venstres ledelse, og det bekymrer både i og uden for partiet. Kristian Thulesen Dahl (DF) siger, at han frygter for, at partiet vil fortsætte linjen i udlændingepolitikken.

Jens Nørgaard Larsen

7. august 2019

Da Lars Løkke Rasmussen henimod slutningen af valgkampen luftede sine tanker om at danne regering hen over midten, plantede der sig en frygt i Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti.

»Da Lars Løkke begyndte at bejle til De Radikale, skabte det stor bekymring hos os, fordi de er en modpol til Dansk Folkeparti, særligt på udlændingepolitikken,« siger Kristian Thulesen Dahl.

Derfor har han i løbet af sommeren holdt skarpt øje med signaler fra Venstre om, hvor partiet er på vej hen, fortæller han. Det første signal kom ifølge ham mandag, hvor Venstres folketingsgruppe valgte Sophie Løhde som gruppenæstformand i stedet for Inger Støjberg, der også stillede op til posten.

»Det er klart, at det, at man vrager Inger Støjberg til ledelsen – som er den person, der stærkest personificerer den stramme udlændingepolitik i Venstre – giver os en frygt, som lægges oven i det, der skete i slutningen af valgkampen – nemlig at Venstre er ved at skifte kurs,« siger Kristian Thulesen Dahl.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Thulesen Dahl kan slikke sig om munden.
Nu kan han påbegynde kampagnen for et DF som det eneste sikre kort for de med udlændingepolitiske kvababbelser.
- Aner man i tilgift en invitation til den fhv hjemsendelsesminister? ;-)

Kim Folke Knudsen, Ole Frank, Erik Karlsen, Anker Heegaard og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hørte Michael Christiansen i går i P1's Orientering mene, at Støjberg bliver i Venstre, da Venstre ikke er et parti man går fra - Men det er dog set før. Fx. med Jens Rode, der var en af AFR's drenge (politisk ordfører) ligesom I Støjberg (partiets komiske Alig, da AFR søgte et internationalt job).

Det er fint hvis Støjberg bliver medlem af DF. Så har hun endelig bekendt kulør.

Tue Romanow, Rikke Nielsen, Christel Gruner-Olesen, Kim Folke Knudsen, Ole Frank, Bjarne Andersen, Judith Hiort-Lorenzen, Erik Karlsen, Carsten Mortensen, Marie Jensen, Eva Schwanenflügel og Anker Heegaard anbefalede denne kommentar
Anker Heegaard

Hvor er det dog venligt af Kristian Thulesen Dahl, når han retter sin bekymring mod sammensætningen af Venstres ledelse.
Det ligner nu også det gamle trick med, at fjerne fokus fra sine egne besværligheder, ved at rette sin spotlight mod andres.
Jeg vil på ingen måde give gode råd til Thulesen Dahl, men mon ikke at han skal have gjort rent i egne stuer, før han nasser andres til med sine kvababbelser.
Et partis overlevelse afhænger af, at kunne give sine vælgere et skarpt billede af, hvordan partiets politik ser ud.
Det må kunne lade sig gøre, at lave en politik der er i tråd med egne holdninger, uden at være afhængig af sammensætningen af andre partiers ledelse.
Det er en ynkelig snakken udenom, når Thulesen Dahl beskylder Venstre for at bevæge sig i en mere liberal retning. Venstre kalder sig trods alt et borgerligt liberalt parti .... trods flere frafald på det liberale, så anklagen virker lidt tyndbenet.

Steffen Gliese, Kim Folke Knudsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ole Frank, Niels Duus Nielsen, Carsten Mortensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

På samme tid forlyder det i tilgift fra DF, at man vil have garanti for at Løkke bliver som formand for Venstre, og stiller krav for at støtte ham.
"Løkke skal droppe alle tanker om en midterregering med S og R", siger Thulesen Dahl.

Det kommer lidt pudsigt, siden DF ombejlede S så heftigt før valget, at de nu vil bestemme hvem Venstre må forlove sig med ;-)

Tue Romanow, Jens Winther, Anker Heegaard, Kim Folke Knudsen, Espen Bøgh, Ole Frank og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Utroligt at Thulesen Dahl -med et kraftigt devalueret parti- mener at Støjberg ( som næsten kunne have have været DF'er) burde have en mere fremtrædende post.
De højtråbende, buldrende kvinder må indse at de blot bliver brugt - at dét ikke er en kvalitet man kan bruge i toppen af politikken.

Steffen Gliese

Åh, er det ikke herligt?!

Tue Romanow, Anker Heegaard, Kim Folke Knudsen, Dagmar Holdensen, Carsten Mortensen, Marie Jensen, Frede Jørgensen, Ole Frank, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar

Jeg kunne forestille mig at Inger Støjberg gerne vil ind i folketinget igen, og så er et skifte til DF da det rene selvmord. Med mindre selvfølgelig hun har tænkt sig helt at overtage partiet.

Christel Gruner-Olesen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Før meldte nogle sig ud af Venstre pga. Støjbergs politik, nu melder nogle sig ud, stadig pga. Støjbergs politik...
Venstre må dog lykønskes med evt. at blive slanket og finde tilbage til en form for rimelighed! Skønt jeg aldrig kommer til at hylde det partis variant af samfundsopfattelse, er det dog godt at vide hvis det trods alt har en bundgrænse. Nu bli'r det blot spændende at se om de p.t. utilfredse fortsætter i partiet eller glider længere ud i det brunsorte th?

Steffen Gliese, Kim Folke Knudsen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Det er ikke ret langt tid siden Inger Støjberg var den måske mest populære minister i Venstre, hvis ikke i hele Danmark. Hvad gik der galt?

Steffen Gliese, Carsten Mortensen, Ole Frank og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Søren Kristensen du skriver “Det er ikke ret langt tid siden Inger Støjberg var den måske mest populære minister i Venstre, hvis ikke i hele Danmark. Hvad gik der galt?”

Donald Trump kommer til Danmark!

There Can Be Only One.

Rikke Nielsen, Kim Folke Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Søren Kristensen

Støjberg er skam stadig umådelig populær (på sin hjemegn i Vestjylland), fik et kanonvalg, og var nummer to efter Løkke.

Men den nuværende folketingsgruppe er mere til Sofie Løhde, og fravalgte ex-hjemsendelsesministeren selvom Løkke havde indstillet hende.

Mange har set sig sure over at Støjberg disruptede det sidste landsmøde med sine formandsambitioner, forlyder det blandt mediernes hofsnoge på Borgen.

Michael Andresen

Så er der vist kogt suppe nok på drn høne. Næstformand i folketingsgruppen er en umådelig ubetydelig post. Hvor mange folketingsgruppenæstformænd fra de andre partier kan I på stående fod nævne?

Venstre har skiftet kurs i forhold til at være afhængig af DF og partiets politiske krav om fremmede, - der vel nok er blevet for meget i Venstre.

Det er vel en erkendelse i Venstre, at en klyngen til magten, sådan som vi har oplevet LLR gøre det med DF som støtteparti, har været for afhængig af en for ensidig fremmedpolitik, som Venstre alligevel ikke ville gå længere med.

Emnet "de fremmede" er ikke længere et emnet der ikke må debatteres, der har indfundet sig en erkendelse i "the Establishment" og elfenbenstårnene, at det tilhører vores demokratiske ret at kunne debattere ethvert emne frit.

PÅ det seneste har de konservative også være noget mere lunke overfor den fremmedpolitik, som henholdsvis gav plads som statsminister, - "for enhver pris", og som de konservative ikke ville være med til længere.

DF står alene og skal samle stumperne sammen, - og her kommer spørgsmålet om netop fremmed- og straffepolitikken, til at blive revideret som eneste samlingspunkt for at skaffe mandater til partiet, ikke længere er nok.

Den økonomiske politik har DF lader sejle helt sin egen vej i hænderne på Venstre, - og som har været i modstrid med DF¨s selvudnævnelse som Danmark arbejderparti.

Besparelserne og skatte nedsættelserne, - fik mange ikke del i, som ellers lover, det var nemlig forbehold dem der i forvejen havde rigeligt, - og her burde DF, hvis de var et arbejderparti, have slået hælene i jorden og sagt fra, men har på intet tidspunkt gjort det.

Så er der "skæverterne" som DF har slået, og dermed vist de alligevel ikke havde noget sammenlagt politik på landets forskellige områder, er også en anstødssten som partiet ikke selv har forstået.

Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

@Kristian Thulesen Dahl DF

Er for tiden ved at tillægge sig Radikale vaner, det parti som han jo holder så inderligt af ! Da Svend Auken var Formand for Socialdemokratiet blandede Det Radikale Venstre sig i partnerens valg af formand. Det Radikale Venstre lod forstå, at Poul Nyrup Rasmussen ville være den rette kandidat for Det Radikale Venstre, medens Svend Auken var det modsatte lagt på is.

Nu er det jo det ved Formandsvalg, at det i dette tilfælde kun var et anliggende for Socialdemokraterne og deres medlemmer samt tillidsfolk. Jeg synes det er dybt uklædeligt, når andre partier vil til at kigge med og blande sig i smal talk om Formandsvalg i andre partier end hos dem selv. Jeg kan godt forstå, hvis mange Socialdemokrater den gang syntes, at Det Radikale Venstres indblanding i Formandsopgøret var lidt for rigeligt og utidigt.

Når nu Kristian Thulesen Dahl bekymrer sig så meget om Fru Inger Støjbergs velbefindende, så kunne han foreslå hende, at melde sig ind i Dansk Folkeparti, så er hele problemet løst til alles glæde og tilfredsstillelse. Måske er der ovenikøbet plads til en lagkage hos DF til at fejre begivenheden med.

Kristian Thulesen Dahl plejer heller ikke at være tabt bag den spindoktorvogn, som har båret ham på hænder gennem hele Christiansborg indtil valget den 5 Juni 2019, hvor det for første gang viste sig, at uovervindelige, det er det nationalistiske parti Dansk Folkeparti absolut ikke. Selv dem der kalder sig Danernes nærmeste tillidsmænd, dem kan Danerne selv få nok af.

Måske handler Kristian Thulesen Dahl megen snak om Lars Løkke Rasmussen Formand for Venstre om, at vi ikke skal snakke om Kristian Thulesen Dahls egen rolle og eget medansvar for det elendige valgresultat for DF ?

Chris R. B., Rikke Nielsen, Christel Gruner-Olesen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

Alle spekulationer om Støjbergs evt. medlemsskab af DF har næppe nogen gang på jord. Nok kan de finde fælles fodslaw i forhold til værdipolitikken, herunder udlændingepolitikken, men de står langt, langt fra hinanden i den økonomiske politik, erhvervs-, beskæftigelses- og skattepolitikken - kort sagt fordelingspoitikken.

Dertil kommer, at Inger Støjberg hele livet - i lighed med forældrene - har bekendt sig til ægte liberalt tankegods, som man finder det i højskole-venstre, så det er tæt på utænkeligt, at det skulle ske, at Inger Støjberg søger optagelse i DF.

Ole Rasmussen

Jeg er rystet over hvor primitivt han præsenterer sin politik. Opfatter han virkelig danskerne som idioter?

Eva Schwanenflügel, Ole Frank og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det triste for DFerne er jo, at de ikke længere besidder så mange mandater, at de er værd at rende efter. Og uden indflydelse, ingen stemmer.
Når regeringen får landet en pensionsaftale - hvilket skulle være muligt, hvis man begyndte at antage virkelighedsbaserede præmisser for sin økonomiforståelse: at produktiviteten ikke er afhængig af arbejdsstyrken og vil blive det mindre og mindre - vil det ikke længere være muligt at lokke folk til at stemme om andet end tilstrækkelig tryghed og velfærd for det store, arbejdende flertal.