Læsetid: 8 min.

Tyrkisk regeringsvenlig tænketank erkender, at dele af omdiskuteret bog var »en fejl«

Den tyrkiske regeringsvenlige tænketank SETA har udgivet en bog, hvori de anklager en række danskere for at sympatisere med PKK. Flere har givet udtryk for, at det er decideret urimeligt og farligt. Nu vælger tænketanken at fjerne en lille del af bogen
Det nyvalgte folketingsmedlem for SF Halime Oguz er en af de danskere, der i en omstridt bog blev nævnt som PKK-sympatisør. De sider, hvor hun blev nævnt, er dog taget ud af bogen igen.

Det nyvalgte folketingsmedlem for SF Halime Oguz er en af de danskere, der i en omstridt bog blev nævnt som PKK-sympatisør. De sider, hvor hun blev nævnt, er dog taget ud af bogen igen.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

23. august 2019

Den tyrkiske regeringsvenlige tænketank SETA har udgivet en bog, hvor de blandt andet anklager en række danske politikere, journalister og foreninger for at sympatisere med PKK – en organisation der er at finde på EU’s terrorliste.

Men efter Information har kontaktet tænketanken for at høre, hvorfor de har valgt at udgive en bog med så skarpe anklager, skriver de i et svar, at dele af den var »en fejl«.

»Listen med lokale politikere var en fejl,« skriver Enes Bayrakli, som er en af dem, der har redigeret den omdiskuterede bog ’PKK’s organisering i Europa’.

»Vær venlig at se den nye pdf-version,« fortsætter han i beskeden og sender et link til en ny onlineversion af bogen, hvor den omtalte liste er fjernet.

Til spørgsmålet om, hvorfor navnene på de lokale politiske kandidater pludselig er væk, og hvorfor de fortsat lader de andre anklager stå uberørt hen, svarer han ikke, men understreger, at han ikke har mulighed for at uddybe yderligere på nuværende tidspunkt.

Listen, som nu er fjernet, indeholdt navnene på en række politiske kandidater, som blandt andet stillede op til kommunalpolitik i Danmark, og som ifølge SETA, Foundation for Political, Economic and Social Research, støttede PKK.

En af dem er Halime Oguz, som ved det seneste folketingsvalg blev valgt ind for SF. Da Information talte med hende i lørdags, var hun fortørnet over at være nævnt i bogen. Nu vækker den nye drejning lettere forundring.

»Jeg synes kun, det er positivt, at jeg nu ikke længere er nævnt på listen. Men det vidner også om, at det her er dybt uprofessionelt. Først oplister de en række personer, som de mener, er PKK-støtter – uden skyggen af dokumentation i øvrigt – og nu trækker de så noget af det tilbage,« siger hun.

»Men hvad med resten af dem, der er nævnt i bogen? Det er stadig nogle hårde anklager, de kommer med, når de beskriver danske parlamentarikere som terrorstøtter.«

Ud af bogens i alt 659 sider er 63 af dem dedikeret til Danmark. Resten handler om en række andre europæiske lande. I det danske kapitel er flere end 100 forskellige navne nævnt, nogle som en del af en liste, andre har fået tildelt deciderede afsnit.

Det gælder blandt andet Yildiz Akdogan (S), Lars Aslan Rasmussen (S) og Serdal Benli (SF). Andre politikere som Pia Olsen Dyhr (SF), Jakob Mark (SF) og Uffe Elbæk (AL) er at finde på en anden liste, der har titlen:

»Nogle af de politiske partier og partimedlemmer, der støtter de foreninger, institutioner og politikere som er forbundet med PKK«.

Desuden er samtlige kurdiske foreninger nævnt, ligesom SETA vurderer – uden yderligere belæg – at 10 procent af alle kurdere i Danmark sympatiserer med PKK. Ingen af disse eksempler er blevet slettet.

SETA er flere gange blevet beskrevet som en tænketank, der har tætte bånd til præsident Recep Tayyip Erdogans AKP-regering. Dette bekræfter Paul Levin, leder af Institut for Tyrkiske Studier på Stockholm Universitet, også.

At SETA nu delvis erkender, at de har taget fejl, mener han er udtryk for en form for naivitet i forhold til, at de ikke helt har forudset, at bogen ville møde så hård kritik.

»Man kan også ligefrem sige, at det er udtryk for et bredere problem med tyrkisk udenrigspolitik og deres relation til EU. På den ene side ønsker Ankara at være enormt kritisk over for europæiske beslutningstagere, men de vil også bevare den gode relation,« siger han.

Kan have store konsekvenser

Mustafa Kemal Topal, som er ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet og Tyrkiet-kender, har læst de to versioner af bogen for Information. Han mener, at det mest af alt ligner, at »SETA pludselig har fået meget travlt«.

»De mangler fortsat at fjerne en fodnote (fodnote 81), hvor navnene på nogle af kandidaterne med tyrkisk eller kurdisk baggrund står (herunder også Halime Oguz). Det ser ud til, at de simpelthen har glemt også at fjerne den. Det tyder på, at de har været under pres blandt andet på grund af den kritiske mediedækning. Det hele virker lidt tilfældigt.«

En forklaring på, hvorfor SETA nu reagerer, som de gør, kan også handle om, at der ikke længere er de samme kompetencer, lyder det fra Paul Levin.

»Tænketanken plejede generelt at have tilknyttet eksperter, som var der på grund af deres færdigheder. I dag er de der primært, fordi de er loyale over for regeringen.« 

Selv om graden af kompetencer måske er på et lavere niveau, er det ikke ufarlige ting, SETA anklager folk for i deres bog. En af de politikere, som har fået tildelt et længere afsnit – der altså endnu ikke er fjernet – er tidligere folketingsmedlem for Socialdemokratiet Yildiz Akdogan.

SETA skriver blandt andet, at hun var vært for en konference i Folketinget, som blev indledt med et minuts stilhed for nogle af de YPG-medlemmer, der var døde i Syrien.

»Den episode kan jeg slet ikke huske. Jeg var til en konference, hvor jeg holdt en tale, men på intet tidspunkt indikerede det, at jeg sympatiserede med PKK eller andre terrororganisationer. Alle de løse og falske påstande, de har skrevet i den her bog, tager jeg kraftigt afstand fra. Det har intet med videnskab at gøre, det er ren heksejagt,« siger Yildiz Akdogan.

»Jeg er bange for, at nogle vil bruge den her bog som anledning til at køre chikane mod mig. Derudover frygter jeg, at den kan bruges som argument for at nægte mig adgang til Tyrkiet.«

Denne frygt deles af Francis O’Connor, som forsker i kurdisk og tyrkisk politik på Peace Research Institute i Frankfurt. Han mener, at der er »nul akademisk relevans« at hente i SETA’s udgivelser, men at de alligevel kan have alvorlige konsekvenser for dem, som bliver anklaget.

»At man er affilieret med PKK betyder, at man kan blive smidt i fængsel eller blive tilbageholdt. De danske politikere og journalister skal være varsomme i forhold til at tage tilbage til Tyrkiet,« siger han.

Og hvorfor er det så interessant for SETA at anklage danske borgere for at sympatisere med PKK? Fordi det på mange måder spiller ind i en større strategi.

»Det er en del af den tyrkiske stats skræmmekampagne, hvor man ønsker at forhindre al form for kritik af Tyrkiet,« siger Francis O’Connor.

For nylig kom SETA også med en anden udgivelse, som navngav en række journalister, der arbejder for udenlandske medier som BBC og Deutsche Welle.

Ifølge Al Jazeera har The Journalists’ Union of Turkey (TGS) valgt at klage over SETA’s bog, blandt andet med det argument, at »journalisterne blev sortlistet, og deres journalistiske aktiviteter blev udlagt som kriminelle«.

SETA har imidlertid afvist kritikken.

Del af en større strategi

Som det flere gange er blevet påpeget, er der tætte bånd mellem SETA og AKP-regeringen – også selv om tænketanken gentagne gange har erklæret sin uafhængighed.

Dette kan man ikke kun se i nogle af SETA’s udgivelser, som læner sig op ad regeringens politiske linje. Det kan også ses på nogle af de personer, der arbejder for tænketanken.

»Mange af medarbejderne har meget tætte bånd til AKP-regeringen og direkte til præsident Erdogan,« siger Paul Levin.

SETA’s leder, Burhanettin Duran, er for eksempel også medlem af præsidentens udenrigs- og sikkerhedspolitiske råd, ligesom han skriver klummer for den regeringsvenlige avis Daily Sabah. Og en af dem, som grundlagde SETA tilbage i 2006, Ibrahim Khalin, er talsperson og særlig rådgiver for præsidenten.

Da tænketanken blev etableret for 13 år siden, så tingene markant anderledes ud, end de gør i dag. Dengang var Tyrkiet begyndt på forhandlinger med EU, ligesom der skulle til at åbnes op for fredsforhandlinger med PKK.

På det tidspunkt havde SETA også en højere troværdighed, end de har i dag, og det var muligt at se en række mere uafhængige eksperter deltage i tænketankens paneldiskussioner, fortæller Paul Levin.

»Men i løbet af de seneste år er de begyndt at være langt mere aggressive og følger en regeringsvenlig linje.«

Den seneste udgivelse fra SETA spiller sammen med den mere aktive politiske linje, AKP-regeringen har ført over for den tyrkiske diaspora. Det handler både om at indsamle oplysninger og om at høste stemmer uden for Tyrkiets landegrænser. Mens SETA udgiver rapporter, har andre instanser ageret mere aktivt i forskellige lande.

Herhjemme har vi eksempelvis hørt historier om moskeer, som er styret af Diyanet, direktoratet for religiøse anliggender i Tyrkiet. Ligeledes findes der i Danmark en afdeling af UETD (Unionen af Europæiske Tyrkiske Demokrater), som Paul Levin siger, er »mere eller mindre en AKP-lobby i Europa«.

»Det er naturligvis ubehageligt for de individer, som bliver angrebet og eksempelvis nævnt i denne her bog,« siger Paul Levin og understreger, at deres forskning derudover har vist, at denne mere aktive politik over for diasporaen også fører til en langt større splittelse blandt borgere med tyrkisk baggrund.

»Det er også vigtigt at forsøge at forstå alt det her ud fra et tyrkisk perspektiv,« indskyder han og fortsætter:

»Fra deres perspektiv er PKK en brutal terrororganisation på samme måde, som vi ville se på Islamisk Stat. Derfor er det ikke underligt, at en tænketank med tætte bånd til regeringen forsøger at finde frem til dem, der støtter PKK i andre lande.«

Dette retfærdiggør dog ikke bogens indhold. Som Paul Levin siger:

»Jeg tror ikke, Peter Hultqvist (Sveriges forsvarsminister, red.) er tilfreds med at blive nævnt«, med henvisning til, at den svenske minister også er nævnt i bogens afsnit om Sverige.

Her står der også, at PKK stod bag mordet på Olof Palme.

Bør tages op på europæisk niveau

Selv om SETA nu delvist har erkendt, at de har begået en række fejl i den seneste udgivelse, er der fortsat mange problematiske påstande i bogen, lyder det fra Mustafa Kemal Topal. Han pointerer også, at det desuden er svært helt at fjerne dele af en udgivelse, som allerede har floreret på internettet.

»Jeg tror ikke, SETA kommer til at trække den her udgivelse helt tilbage. De er kæmpestore. Jeg tror, vi kommer til at se meget mere fra SETA i denne her retning. Det passer ind i den mere aggressive linje, AKP-regeringen fører,« siger han.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har kaldt den tyrkiske ambassadør i Danmark til samtale, hvilket Yildiz Akdogan er glad for. Men hun mener også, at der er en række andre ting, som bør gøres.

»Det her er ikke kun et dansk problem, det gælder også de andre europæiske lande. Jeg vil opfordre kraftigt til, at man tager det op på europæisk niveau. Det kan ikke passe, at borgere i Danmark, Tyskland, Sverige og så videre skal se sig over skulderen, fordi der findes stikkerlinjer til fordel for et regime i Tyrkiet,« siger hun.

»Selv om nogle navne fjernes fra version to, så er de andre navne jo derude. Ideelt set burde bogen helt fjernes. Om ikke andet bør de tyrkiske myndigheder tage meget mere afstand fra den og understrege, at det her ikke får konsekvenser for de mennesker, der er blevet hængt ud.«

Tidligere har Udenrigsministeriet oplyst i en mail til Information, at den danske ambassade i Ankara har spurgt ind til rapporten. De har også oplyst, at det tyrkiske udenrigsministerium har undertreget, at »rapporten er lavet af en uafhængig tænketank/ngo, og at det ikke er udtryk for officielle tyrkiske synspunkter.«

Information har forsøgt at få SETA til at stille op til et uddybende interview, men dette har ikke været muligt.

PKK-styrker i byen Dohuk i det nordlige Irak i 2013. PKK har i årevis stået på EU terroliste, og nu beskylder den tyrkiske tænketank SETA en række navngivne danskere politikere for at have ytret sympati for PKK.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Altså - den fine Tyrkiske intelligens, der tænker tanker for den korrupte og dybt menneskefjendske tyrkiske regering, "dræber" altså først andre landes borgere, og derefter siger de, at det blot var en fejl.

Dette forklarer jo en hel del af tilstandene i Tyrkiet, og derfor er der god grund til spørgsmålet:
- Hvor meget er der af den slags fejl i Tyrkiet?

Steffen Gliese

Det er fuldkommen ukontroversielt at sympatisere med PKK, den eneste grund til, at de er at finde på terrorlisten, skyldes behovet for at tækkes tyrkerne i forhold til NATO og visse tjenester, EU for tiden desværre benytter sig af.

Bjarne Bisgaard Jensen, Thomas Tanghus og Erik Winberg anbefalede denne kommentar