Læsetid: 6 min.

Tyrkisk tænketank anklager danske politikere for at sympatisere med PKK

En bog udgivet af en tyrkisk regeringsvenlig tænketank hævder at kortlægge PKK’s organisering i Europa og Danmark, hvor flere danske politikere er nævnt. »Jeg har intet haft med den gruppe at gøre,« siger Halime Öguz fra SF, hvis navn optræder i bogen. Ekspert mener, at det er en måde at kategorisere potentielle modstandere af den tyrkiske regering på
PKK-styrker i byen Dohuk i det nordlige Irak i 2013. PKK har i årevis stået på EU terroliste, og nu beskylder den tyrkiske tænketank SETA en række navngivne danskere politikere for at have ytret sympati for PKK.

PKK-styrker i byen Dohuk i det nordlige Irak i 2013. PKK har i årevis stået på EU terroliste, og nu beskylder den tyrkiske tænketank SETA en række navngivne danskere politikere for at have ytret sympati for PKK.

Safin Hamed

17. august 2019

Danske politikere bliver i en bog anklaget for at sympatisere med kurdiske PKK, som er at finde på EU’s terrorliste. Der er blandt andet tale om Yildiz Akdogan (S), Lars Aslan Rasmussen (S), Halime Öguz (SF), Serdal Benli (SF) og Søren Søndergaard (EL).

Det er den tyrkiske regeringsvenlige tænketank SETA, som står bag bogen, hvor de hævder at kortlægge PKK’s organisering i Europa. Foruden de navngivne politikere er også samtlige kurdiske foreninger i Danmark nævnt i bogen, ligesom SETA mener, at 10 procent af alle kurdere i Danmark støtter op om PKK.

Halime Öguz, som er folketingsmedlem for SF, føler sig både »chokeret« og »provokeret« over at være blevet nævnt i bogen.

»Alene det, at jeg har kurdisk baggrund er åbenbart nok til, at jeg kan blive stemplet som en, der støtter terror,« siger hun og henviser til, at der ikke gives argumenter eller dokumentation for, at hun skulle have støttet PKK i bogen.

»Jeg har intet haft med den gruppe at gøre. Intet. Desuden er jeg en af de politikere med kurdisk baggrund, som har involveret mig mindst i tyrkisk eller kurdisk politik, fordi det er så følsomme emner.«

Halime Öguz blev kontaktet af Politiets Efterretningstjeneste (PET) for omkring en uge siden, hvor de informerede hende om, at hendes navn optrådte i bogen. Det er også sket for flere af de andre politikere, som nævnes, hvilket man kunne læse på Berlingskes hjemmeside fredag. Da Halime Öguz fik beskeden, var hun næsten lige kommet tilbage fra en rejse til Tyrkiet. Havde hun kendt til bogen inden afrejse, var hun ikke taget af sted, fortæller hun.

»Jeg ville være bange for at blive anholdt, ligesom som så mange andre er blevet det. Det her er simpelthen så utryghedsskabende.«

Alexander Clarkson er lektor i internationale studier ved King’s College i London, hvor han blandt andet forsker i den tyrkiske diaspora i Europa og desuden er anerkendt analytiker af tyrkisk-kurdiske forhold. Han mener, at bogen kan ses som endnu et tegn på den »tyrkiske frygt« for, at europæerne ønsker at holde Tyrkiet nede, fordi landet er blevet for indflydelsesrigt.

»Hvad vi ser her er endnu et forsøg på at definere kamplinjen. Det er en måde, hvorpå man kan kategorisere personer som potentielle modstandere af den tyrkiske stat. Dermed skaber man et rum, hvor man kan delegitimere alt, hvad disse mennesker siger og gør, hvis det omhandler noget, som ikke matcher ens egne politiske mål,« siger han.

Ifølge Alexander Clarkson er SETA, ligesom mange andre tyrkiske tænketanke, en, som udadtil virker til at operere professionelt. Men i virkeligheden arbejder de i et miljø, »hvor de skal demonstrere over for regeringen, at de er loyale«.

Oplysninger fra efterretningstjeneste

I løbet af bogen, som blev udgivet i marts, bliver der skrevet hele afsnit om navngivne danske politikere, om deres baggrund, hvem de har holdt møder med, og hvad de har skrevet på de sociale medier. De mange detaljerede oplysninger, skriver SETA, at de blandt andet har fået gennem journalister, parlamentarikere, ngo-repræsentanter, politi og sikkerhedsansvarlige og efterretningsfolk.

Særligt tilkendegivelsen af, hvor de angiveligt har fået oplysningerne fra, har fået Søren Søndergaard fra Enhedslisten til at stille en række spørgsmål til justitsminister Nick Hækkerup (S).

»Det kan jo være løgn, at de har fået oplysninger fra efterretningstjenesten. Men det siger noget om, at den danske regering bør gøre klart, hvad der er op og ned i denne her sag. Derfor har jeg stillet spørgsmål for at få det afklaret,« siger Søren Søndergaard, hvis navn som tidligere nævnt, også findes i bogen.

»Jeg har ikke noget imod, at man skriver rapporter om andre lande. Vi kritiserer også Tyrkiet. Men problemet er, at de så klart stempler folk som PKK-relaterede, hvilket især for tyrkere og kurdere udgør en sikkerhedsrisiko, hvis de vil tage til Tyrkiet. Vi ser flere kurdere og tyrkere, som bliver tilbageholdt i Tyrkiet.«

Det er kendt, at Enhedslisten støtter op om kurdernes ret til øget selvbestemmelse og blandt andet har givet penge til de kurdiske styrker i Syrien i deres kamp mod Islamisk Stat. I 2014 gav Enhedslisten eksempelvis 30.000 kroner til PYD (Det Demokratiske Enhedsparti), som er det største kurdiske oppositionsparti i Syrien og af den tyrkiske regering regnes som søsterparti til PKK. 

»Det er rigtigt, at PYD ideologisk bygger på de samme principper som PKK, men PYD er et parti i sin egen ret. Vi har aldrig støttet PKK, vi har altid taget afstand fra enhver form for terrororganisation. Men vi er ikke imod, at kurderne kæmper for deres rettigheder,« siger Søren Søndergaard.

Lister og stikkerlinjer

Undervejs i bogen fremlægger SETA flere lister i sit forsøg på at kortlægge den såkaldte organisering af PKK. En af listerne indeholder navne på nogle af de politiske kandidater, som SETA mener sympatiserer med PKK, og hvor blandt andet Halime Öguz’ navn fremgår. Da bogen blev udgivet, var hun endnu ikke blevet valgt ind i Folketinget, derfor står hun på listen som ’kandidat’.

SETA har også lavet en liste over »nogle af de politiske partier og partimedlemmer, der støtter de foreninger, institutioner og politikere som er forbundet med PKK«. Der er med andre ord tale om en form for sympatierklæring i andet led. På denne liste står blandt andet Jakob Mark og Pia Olsen Dyhr fra SF og Uffe Elbæk fra Alternativet. SETA konkluderer, at flere danske partier har politikere, som sympatiserer med PKK. Dette bliver dernæst udlagt som et kløgtigt træk, fordi PKK dermed bliver mere synlig. I bogen opfordrer de til, at flere politikere med tyrkiske rødder bør blive valgt ind i dansk politik, så der skabes balance, ligesom det kan bruges som et værn mod, at der bliver talt dårligt om Tyrkiet.

En af dem, SETA har valgt at skrive et lidt længere afsnit om, er Lars Aslan Rasmussen, som er folketingsmedlem for Socialdemokratiet. Han kalder bogen »helt absurd« og understreger, at han intet har med PKK at gøre.

»Alle, der siger noget kritisk om Erdogan, er terrorister. Det er det, de siger med denne her bog. Jeg bliver jaget vildt, når jeg kædes sammen med PKK. I Tyrkiet er det det værste man kan være,« siger han.

Lars Aslan Rasmussen understreger, at der er lækket ting fra personlige møder, han har deltaget i, ligesom han mener, at der er brugt billeder fra lukkede profiler.

»Der er nogle, som har nogle rigtig gode kilder,« siger han.

Gennem de seneste år er der flere gange blevet rapporteret om en stadig større splittelse i det dansk-tyrkiske miljø. Det er eksempelvis kommet frem, hvordan der er oprettet såkaldte stikkerlinjer, hvor man kan angive herboende tyrkere, der er modstandere af Erdogans regering.

»Jeg kan ikke tage til Tyrkiet. Men jeg skal også tænke på mit liv her i Danmark, hvor der er flere tilhængere end modstandere af Erdogan,« siger Lars Aslan Rasmussen.

»Jeg frygter for min sikkerhed. Alle kan gå ind og læse det her, og jeg kan ikke gøre ret meget ved det.«

Ikke udtryk for officielt tyrkisk synspunkt

Det er imidlertid ikke kun Danmark, som er blevet undersøgt. I løbet af bogens i alt 659 sider er der også kapitler om England, Østrig, Frankrig, Belgien, Schweiz, Sverige, Norge, Tyskland, Grækenland, og Holland. 

Alexander Clarkson fortæller, at man i Tyskland efterhånden ikke længere lader sig chokere af historier af denne type, fordi man er blevet vant til dem.

»Selv om det er blevet værre i løbet af de sidste par år, er der tale om ting, der har stået på on and off de sidste 30 år,« siger han.

Så roligt lader man dog ikke til at tage det herhjemme. Peter Viggo Jakobsen, som beskæftiger sig med forsvars- og sikkerhedspolitik ved Forsvarsakademiet, udtalte fredag til Berlingske: »Når PET først begynder at ringe rundt, og dermed også gør folk nervøse, er det, fordi tjenesten tager sagen alvorligt. Det er udtryk for, at man vurderer det som uansvarligt ikke at reagere.«

Udenrigsministeriet oplyser i en mail til Information, at »den danske ambassade i Ankara har spurgt til rapporten som en del af den løbende dialog med de tyrkiske myndigheder. Det tyrkiske udenrigsministerium har understreget, at rapporten er lavet af en uafhængig tænketank/ngo, og at den ikke er udtryk for officielle tyrkiske synspunkter. Udenrigsministeriet er i kontakt med relevante danske myndigheder om rapporten«.

Information har forsøgt at få SETA til at svare på kritikken, men det har ikke været muligt inden deadline.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Espen Bøgh
Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Espen Bøgh anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mange har stor sympati for kurdernes berettigede frihedskamp og absolut ingen sympati for sultan Süleyman 1 stedfortræder i Den Høje Port, den dybt korrupte Recep Tayyip Erdoğan.

Og som Tyrkiet har udviklet sig siden 2015 er det formentlig slet ikke ufarligt på sigt at komme i under SATA's opmærksomhed. Men da Türkiye Cumhuriyeti indtil videre fortsat er medlem af Nato. hvor udemokratisk det end har udviklet sig, er der vel ikke andet at gøre, end at klage til Nato. - Og i øvrigt gøre hele den Tyrkiske ledelse til uønsket i Danmark.

Flemming Berger, Mogens Holme, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, Alvin Jensen, Karsten Lundsby, Liselotte Paulsen, Birte Pedersen, Jesper Sano Højdal og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Folket leder og den nationale selvforståelse samt statens sikkerhed er altid en brugbar historie for samling omkring disse værdier, - når der kan fremvises ydre fjender der ikke vil disse visse værdier det godt.

Erdogan og han slæng er på en fejlagtig politisk kurs, som i længden ikke vil være forenelig med et fortsat præsidentskab i evigheden, lokalvalgene viste dette med al ønskelig tydelighed - selv ikke et præsidentielt krav om omvalg i højborgen Istanbul gav Erdogans en sejr, men derimod et dobbelt nederlag!

Erdogan og hans "Retfærdigheds- og Udviklingspartiet" burde i stedet hedde "Retfærdigheds- og afdviklingspartiet", et religiøst dogmeparti, der vil have Tyrkiet tilbage i religiøs retning i stedet for at fortsætte henimod den vestlige demokratiske retning som blev sat af Kemal Attatyrk i sin tid.

Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, Alvin Jensen, Karsten Lundsby, Birte Pedersen, Jesper Sano Højdal, Gert Romme og Torben Skov anbefalede denne kommentar