Læsetid: 5 min.

Tyrkisk tænketank: Hvis folk synes, det er okay at støtte PKK, burde de være okay med, at vi skriver det

Redaktør bag omstridt bog fra regeringsvenlig tyrkisk tænketank forklarer nu, hvorfor flere af navnene på danske politikere, som ellers var angivet som ’PKK-støtter’, er slettet i en ny version. Trods massiv kritik holder han fast i, at bogen overordnet set er vellykket
Flere af navnene på danske politikere, som ellers var angivet som ’PKK-støtter’, er slettet i en ny version af omstridt bog fra regeringsvenlig tyrkisk tænketank SETA. Radektøren bag forklarer, men holder fast i, at bogen overordnet set er vellykket. På billedet ses medlemmer af PKK i det nordlige Irak. 

Flere af navnene på danske politikere, som ellers var angivet som ’PKK-støtter’, er slettet i en ny version af omstridt bog fra regeringsvenlig tyrkisk tænketank SETA. Radektøren bag forklarer, men holder fast i, at bogen overordnet set er vellykket. På billedet ses medlemmer af PKK i det nordlige Irak. 

Safin Hamed

27. august 2019

»Listen, som nu er slettet, var en fejl,« starter Enes Bayrakli, da Information ringer til ham for at høre hans svar på den kritik, der har været af den omdiskuterede bog fra den regeringsvenlige tyrkiske tænketank SETA, som han har været redaktør på.

Bogen hævder at kortlægge PKK’s organisering i Europa – PKK er på EU’s terrorliste – og indeholder navne på flere end 100 danske borgere. 

Den slettede liste, han refererer til, indeholder navne på 35 politikere og politiske kandidater, som i første version af bogen blev anklaget for at være PKK-støtter. Nu har tænketanken udgivet en ny version, hvor navnene er væk. De har også slettet et billede af et facebookopslag fra en kurdisk forening, som forestiller en liste over en lang række kandidater med kurdisk baggrund, der stillede op til kommunalvalget i 2017.

At bogen er udkommet i en ny version kunne man også læse i Information i fredags. På det tidspunkt havde Enes Bayrakli ikke mulighed for at stille op til interview, men det har han nu.

»Forfatteren (til kapitlet om Danmark, red.) fandt navnene på en liste på de sociale medier, men det var en fejl,« uddyber han.

»Vi har ikke dokumentation for, at de støtter PKK. Flere af dem har skrevet til os. Derfor tjekkede forfatteren informationerne igen – jeg tjekkede dem også personligt – og så kom vi frem til, at det var en fejl.«

I den nye version af bogen er der dog fortsat en fodnote, hvor flere af navnene står. Enes Bayrakli forklarer, at de blot »skriver navnene på politikere med tyrkisk baggrund. Men vi skriver ikke, at de har noget at gøre med PKK«.

– Men hvis de ikke har noget at gøre med PKK, hvorfor så nævne dem i en bog, hvor I hævder at kortlægge PKK’s organisering i Europa?

»I en bog kan man nævne alle mulige navne, det betyder ikke, at de er en del af noget. Vi siger intet negativt om dem.«

De resterende sider i kapitlet om Danmark, som i alt udgør 63 sider ud af bogens i alt 659 sider, er der ikke rørt ved. Her kan man fortsat finde en liste, hvor bl.a. Pia Olsen Dyhr (SF), Jacob Mark (SF) og Uffe Elbæk (AL) står på. Ligesom der er længere afsnit om for eksempel Yildiz Akdogan (S), Lars Aslan Rasmussen (S) og Serdal Benli (SF). Samtlige kurdiske foreninger er også nævnt, ligesom flere navne på journalister optræder. Ifølge Berlingske er PET i gang med at kontakte samtlige af de personer, hvis navne fremgår af bogen.

– Hvad med resten af navnene i bogen? Der er mange, som fortsat er uenige i, at de skulle sympatisere med PKK?

»Det er veldokumenteret, at de støtter PKK. Hvis folk synes, det er okay at støtte PKK eller lave propaganda for PKK, burde de være okay med det, der står i bogen.«

Hvor kommer informationerne fra?

Det er der dog flere, som vil være uenige i. Yildiz Akdogan udtalte eksempelvis til Information i fredags, at hun på ingen måde sympatiserer med PKK, selv om hendes navn optræder i bogen. Der står bl.a., at hun har været vært for en konference i Folketinget, som blev indledt med et minuts stilhed for nogle af de YPG-medlemmer, der var døde i Syrien.

»Den episode kan jeg slet ikke huske. Jeg var til en konference, hvor jeg holdt en tale, men på intet tidspunkt indikerede det, at jeg sympatiserede med PKK eller andre terrororganisationer. Alle de løse og falske påstande, de har skrevet i den her bog, tager jeg kraftigt afstand fra. Det har intet med videnskab at gøre, det er ren heksejagt,« sagde hun.

Enes Bayrakli siger, at hvis der er nogle, som mener, at SETA har skrevet noget forkert i bogen, »så kan vedkommende kontakte os, og så må vi tjekke informationerne igen.«

»Vi har ikke lyst til at anklage folk på baggrund af forkert information. Vi er et seriøst forskningsinstitut,« siger han og understreger, at han ikke er bekendt med alle detaljerne i kapitlet om Danmark, fordi han ikke selv har skrevet det.

En del af diskussionen om bogen har også handlet om, hvor tænketanken har sine oplysninger fra. En anden, der har taget kraftigt afstand fra at skulle sympatisere med PKK, er Lars Aslan Rasmussen fra Socialdemokratiet. Han har blandt andet fortalt til Information, at der er blevet lækket oplysninger fra personlige møder, han har deltaget i.

»Der er nogle, som har nogle rigtig gode kilder,« udtalte han.

I bogen kan man læse, at SETA har fået sine oplysninger fra »ngo-repræsentanter og bestyrere, journalister, sikkerhedsansvarlige og efterretningsfolk, de pågældende landes parlamentarikere, ansvarlige, der arbejder i EU, medarbejdere i tænketanke, eksperter i internationale relationer, lokalpolitifolk, jurister og folk, der er blevet truet af organisationen (PKK, red.)«.

Enes Bayrakli anerkender, at det er sådan, de generelt har indsamlet oplysningerne, men at han ikke selv har været i Danmark og i øvrigt ikke vil uddybe, hvem de har talt med.

»Vi kan ikke komme med navne på personer af hensyn til deres sikkerhed. Alle, der har givet os oplysninger, er blevet garanteret anonymitet, fordi folk er bange for PKK,« siger han.

– I beskriver jer selv som et seriøst forskningsinstitut, mener du, at det er god akademisk praksis at lave en bog med så alvorlige anklager baseret på anonyme kilder?

»Ja, det er en del af vores akademiske research. Hvis folk ikke har lyst til at blive nævnt med navn, så kan de få lov at være anonyme,« siger han.

»Hvis vi siger, at en person er relateret til PKK, henviser vi også til noget, vedkommende har skrevet eller sagt offentligt. Vi skriver det ikke blot på baggrund af, hvad nogen synes.«

Tænketank med konservativ linje

SETA er flere gange blevet beskrevet som en tænketank med tætte bånd til præsident Erdogans AKP-regering. Enes Bayrakli medgiver, at nogle af deres analyser lægger sig tæt op ad regeringens politiske linje, men understreger, at SETA »er en uafhængig tænketank«.

»Vi er ikke en del af AKP. Selvfølgelig har alle tænketanke en politisk orientering, det gælder også for SETA, det er ingen hemmelighed. Vi er en konservativ tænketank,« siger han.

På trods af at tænketanken erkender, at der var fejl i den første version, er Enes Bayrakli fortsat »godt tilfreds med bogen«.

»Tyrkiet har gennem de seneste mange år kæmpet mod PKK, og de har dræbt en masse mennesker. Denne terrororganisation har et stort netværk over hele Europa, hvor de blandt andet får økonomisk støtte, ligesom de rekrutterer og radikaliserer folk,« siger han.

»I Europa bliver man nødt til at reagere på det her. Man bliver nødt til at behandle PKK som al-Qaeda og IS.«

– Hvad mener du mere specifikt med det?

»Politikere bør vide, at det her ikke er normalt, det er ikke i orden,« siger han uden at komme det nærmere.

En ekspert har givet udtryk for, at bogen er en måde, hvorpå man kan kategorisere potentielle modstandere af Tyrkiet.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har kaldt den tyrkiske ambassadør til samtale, ligesom ministeriet har oplyst, at man er »i kontakt med relevante danske myndigheder« om bogen.

Det nyvalgte folketingsmedlem for SF Halime Oguz er en af de danskere, der i en omstridt bog blev nævnt som PKK-sympatisør. De sider, hvor hun blev nævnt, er dog taget ud af bogen igen.
Læs også
PKK-styrker i byen Dohuk i det nordlige Irak i 2013. PKK har i årevis stået på EU terroliste, og nu beskylder den tyrkiske tænketank SETA en række navngivne danskere politikere for at have ytret sympati for PKK.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

PKK bør slet ikke være på den liste - og Kurdistan bør selvfølgelig samles som et selvstændigt land eller i det mindste et selvstyrende område. Men det er selvfølgelig ikke så rart for de fire lande, Kurdistan ligger i, at der bliver tale om et meget stort land med betydelige værdier, som kommer udenfor diktatorernes kontrol.

Jesper Sano Højdal, Carsten Wienholtz, Gert Romme, Claus Høeg, Per Klüver, Uffe Juul, Lars Kongerslev og Hans Larsen anbefalede denne kommentar