Uffe Elbæk: »Jeg synes ikke, at jeg har gjort noget galt. På ingen måde«

Politisk leder Uffe Elbæk ser de seneste fire år som en testperiode for Alternativet – en periode med skandalesager, et stort valgnederlag og kritik af ham. Men trods modgang har Uffe Elbæk ikke tænkt sig at forlade skuden. I den kommende tid vil partiet fremsætte »radikale forslag« i Folketinget og formulere en vision for det, han kalder »det grønne relationssamfund«
For Uffe Elbæk og Alternativet handler ’det grønne’ ikke blot om klima og at nedbringe CO2-udledningen. Det handler om at forstå, at vi er en del af naturen. Og det kræver ifølge den politiske leder, at man tænker samfundet helt forfra.

»Det er interessant, at så mange har haft lyst til at skrive vores nekrolog fra dag ét. Allerede før valget i 2015 skrev den første kommentator, at vi ville kollapse inden for fire år,« funderer Uffe Elbæk, Alternativets politiske leder.

Hans kommentar falder, da Information indleder det første interview med Uffe Elbæk siden partiets valgnederlag med at spørge, hvordan han vil sikre, at Alternativet ikke går i glemmebogen i løbet af de næste fire år.

I 2015 blev Alternativet valgt ind i Folketinget med et brag på et program om klima og en ny politisk kultur. Fire år senere – efter politiske skandaler og en risikabel strategi om at pege på Uffe Elbæk, og ikke Mette Frederiksen (Socialdemokratiet), som statsminister – er det grønne parti gået fra ni til fem mandater.

Som det ser ud nu, befinder partiet sig i en form for politisk ingenmandsland. Det er hverken en del af rød eller blå blok, og dets mandater er ikke afgørende for, om den nye regering kan gennemføre sin politik.

Inden valget sagde Uffe Elbæk, at dette ville blive »den svære toer«. Han mener, at man skal se de første fire år i Folketinget som en »testperiode« for Alternativet.

»Vi har testet rigtig mange ting af: Hvordan kan man organisere, træffe beslutninger, kommunikere – noget af nederlaget handler om, at mange af os har været politisk uerfarne. Når man ingen politisk erfaring har, så skal man slå sig og snuble for at finde ud af, hvordan man skal gøre det næste gang.«

Alternativet er ikke blandt de partier, som sammen med den socialdemokratiske regering skrev under på det såkaldte politiske forståelsespapir. Partiet har afvist at være parlamentarisk grundlag for regeringen og er fortsat deres egen, grønne blok.

Således er det også i opposition til den røde regering, som har et historisk ambitiøst klimamål om at nedbringe Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Alternativet står altså helt uden for indflydelse.

»Sådan er livet,« siger Uffe Elbæk om tilbagegangen.

»Hvis valget bare var gået en lille smule anderledes, og vi havde fået to mandater mere, så var vi blevet meget mere interessante. Det går op og ned i politik,« siger han.

Det går op og ned i politik. Spørgsmålet er, hvordan Alternativet vil håndtere nedturen? Det er dét, Information er taget ind på Christiansborg for at tale med Uffe Elbæk om.

Grøn vagthund løbet bort

Kort før valgdagen den 5. juni lød det fra Alternativet, at det som grøn blok med egen statsministerkandidat ville være »den grønne vagthund«. Men den formulering vil Uffe Elbæk gerne trække tilbage igen.

»Den grønne vagthund er løbet ud, og vi ved ikke, hvor den er lige nu,« siger han og tilføjer:

»Hvis du vil citere mig for det, så skal du huske at skrive, at jeg smilede imens,« siger han og smiler.

Årsagen til, at Alternativet alligevel ikke vil være en grøn vagthund er, at folk ikke skal tro, at de bare vil »stå ude på sidelinjen og pege på de andre«.

»Vi brugte begrebet, fordi vi selvfølgelig som parlamentarisk parti skal løfte den vigtige rolle, det er at være en kritisk opposition og sørge for, at de partier, som bakker op om regeringen, rent faktisk gennemfører de nødvendige tiltag, der skal til, for at nå de grønne mål. Men vi ønsker samtidig at være konstruktive samarbejdspartnere til regeringen,« siger Uffe Elbæk.

– Havde det ikke været mere konstruktivt at være en del af det parlamentariske grundlag?

»Det kan man mene, men det mener vi bare ikke. Vi fik jo tilbuddet om at blive en del af det parlamentariske grundlag efter valget, og der sagde vi pænt nej tak. Vi ønsker at fastholde vores frie position, fordi det er derfra, vi gerne vil udvikle politik og komme med de analyser, vi nu mener, er de rigtige.«

– Du siger, at I har en fri position. Men hvad er egentlig forskellen på den situation, I står i, og så den position som eksempelvis Enhedslisten har – hvor de bliver inviteret med til flere forhandlinger og rent faktisk har de afgørende mandater til at stille krav?

»Nåh, det vil jo vise sig. Altså, Enhedslisten er gået med i et forståelsespapir. Nu er der allerede en diskussion af, hvad pokker det forståelsespapir egentlig betyder. Men for os har det været helt afgørende at fastholde det opbrud i blokpolitikken, der gjorde, at man på valgaftenen så en rød blok, en blå blok og en lille grøn stribe i midten. Det er hele vores selvforståelse.«

– Men hvad præcis er forskellen ud over et anderledes visuelt udtryk på grafikken under valgaftenen?

»Det gør da den forskel, at vi står fuldstændig frit.«

– Det gør Enhedslisten vel også?

»Enhedslisten har truffet den beslutning, at de ønsker at være en del af et mere forpligtende samarbejde som støtteparti for en regering. Vi valgte at stå udenfor, fordi vi ønsker at stå fast på vores frie position, og det er derfra, vi vil indgå i alle typer politiske forhandlinger. Og det vil så vise sig, hvad forskellen bliver. Det betyder i hvert fald, at vi kan gå til diskussionerne på en helt anden og direkte måde, end jeg kunne forestille mig, at de partier, der har været med til at skrive under på forståelsespapiret, kan.«

Alligevel foregår der lige nu en diskussion i Alternativet om, hvorvidt det var den rette strategi ikke at positionere sig som en del af rød blok og centrum-venstre, fortæller Uffe Elbæk. Særligt efter valget, hvor mange pegede på, at årsagen til den markante tilbagegang var, at Alternativet stillede med deres egen statsministerkandidat.

»Der er en gruppe i Alternativet, som har sagt, at vi skal placere os ind på den her højre-venstre-akse, fordi vi hele tiden kommer ind i en diskussion om, hvor vi befinder os. Så hvorfor siger vi ikke bare, at vi er en del af centrum-venstre i stedet for at claime vores egen position, kan man spørge,« siger han.

På et seminar i august drøftede partiets medlemmer dette, men ifølge Uffe Elbæk kom de ikke frem til en konklusion. Står det til ham selv, bør Alternativet dog forblive en del af sin egen, grønne blok.

»Vi har lyst til at bryde det op og sige, at der er forskel på at være et ideologisk bestemt socialistisk parti, og så være et grønt værdibaseret parti. Vi synes jo bare slet ikke, at den samfundsanalyse, der ligger til grund for de socialistiske partier, svarer til den virkelighed, vi har i dag,« siger han og medgiver samtidig, at »der er et overlap«.

– Men har I ikke gjort jer politisk overflødige ved netop at fastholde en strategi om at stå uden for regeringssamarbejdet?

»Vi er ikke krøbet op i et bestemt hjørne. Jeg har klart givet udtryk for, at vi gerne vil være med i alle de forhandlinger, statsministeren kan se os i, og det tror jeg også, at vi bliver inviteret til,« siger Uffe Elbæk.

Det grønne velfærdssamfund

Det kan virke paradoksalt, at det grønneste parti i Folketinget ikke er støtteparti for en regering, som har formuleret det historisk ambitiøse 70-procentsmål.

Uffe Elbæk fastholder, at Socialdemokratiets udlændingepolitiske linje fortsat er et problem for partiet. Men man skal ifølge Uffe Elbæk også forstå, at ’det grønne’ for hans parti ikke blot handler om klima og at nedbringe CO2-udledningen.

»Det handler om at have et natursyn og at forstå, hvor afhængige vi er af naturen – og at vi er en del af naturen. Det er en helt anden og dyb forståelse af den største udfordring, vi står over for,« siger han.

Det kræver ifølge Uffe Elbæk, at man tænker samfundet helt forfra. Derfor vil han sammen med partiet i gang med at udvikle grundlaget for det såkaldte grønne relationssamfund eller ’Grønne velfærdssamfund’ – de har endnu ikke lagt sig fast på navnet.

»Hvis velfærdssamfundet blev født ud af de sociale kampe, der var i forrige århundrede, og var det bedste bud på, hvordan man møder de udfordringer, det pågældende samfund stod i med industrialiseringen – mere lighed og større social retfærdighed – så gør klimakrisen jo om noget, at vi er nødt til at diskutere, hvordan det nuværende velfærdssamfund skal se ud i en version 2.0. Vi er optaget af at spørge: Hvordan ser et samfund ud, hvor vi skal forbruge markant mindre, samtidig med at vi skal øge det enkelte menneskes livskvalitet?«

Det kræver, at samfundet baseres på en ny økonomisk model, der skal tage afsæt »i en dyb respekt for planeten«, mener han.

Økonomien skal fordeles mere demokratisk, medarbejderne skal i højere grad selv eje virksomhederne. Og så forestiller Uffe Elbæk sig også virksomheder, hvor de ansatte skal arbejde mindre – tanker, som er i tråd med tidligere forslag og udspil fra Alternativet.

– Hvis danskerne skal arbejde mindre, og vi ikke må vækste i samme grad som nu, har vi så råd til den grønne omstilling, og her tænker jeg på de dyre teknologiske løsninger og investeringer, den også vil kræve?

»Vi skal have råd til det forstået på den måde, at vi skal bruge de penge, der er i samfundet, meget mere målrettet, end tilfældet er i dag. Vi skal stoppe med at gøre mange ting, vi gør i dag, til gengæld skal vi gøre meget mere af det, der er nødvendigt.«

– Hvad er det, vi ikke skal gøre?

»Bare tag et eksempel: I stedet for at udbygge endnu flere motorveje, så skal vi styrke den kollektive trafik og elektrificere vores tog. Eller vi skal omlægge vores produktionsmetoder i dansk landbrug, så vi i stedet for kødproduktion skal have planteproduktion,« siger Uffe Elbæk.

Radikale forslag

Man kan ikke nå 70-procentmålet, hvis ikke der foretages »radikale prioriteringer«, fortsætter han. Alternativet ønsker også, at minimum 20 procent af Danmark skal være vild natur. I dag udgør kun omkring fem procent af Danmarks areal vild natur.

»Det vil betyde, at der er store geografiske områder, der skal frisættes til vild natur. Og helt derfra og så ned til, at alle vejgrøfterne skal blomstre alt, hvad de har lyst til.«

– Det vil også give noget tab i BNP. Natur giver ikke samme vækst som landbrug …

»Det er det, vi siger, at det er vi også klar på. For til gengæld er der så vores livskvalitet, som går op.«

– Det er jo det store spørgsmål, om vores livskvalitet går op. Det tror jeg ikke, at landmændene vil tænke?

»Det er et sjovt interview det her, for det er, som om jeg skal overbevise dig. Det skal jeg jo ikke, jeg skal jo bare sige, hvad jeg mener,« siger han.

– Hvis ikke mig, så er der nok en hel del andre, du skal overbevise …

»Det interessante er, at selvfølgelig har der været en kobling mellem livskvalitet og så det at øge forbruget. Folk blev da gladere over at få lagt bad og toilet ind i lejlighederne i stedet for at skulle ned i gården. Selvfølgelig har der været en direkte kobling mellem livskvalitet og materiel vækst,« siger han og fortsætter:

»Men det interessante er bare, at de undersøgelser, vi har kigget på, siger, at omkring 1970-1980’erne, sker der en afkobling, hvor folks oplevelse af egen livskvalitet flader ud, hvorimod væksten bare fortsætter. Folk bliver altså ikke dobbelt så glade af at få to fjernsynsskærme i stedet for kun at have ét. De bliver heller ikke dobbelt så glade af at få to biler i stedet for kun at have én.«

Hvis vi fortsætter på den måde, vi har gjort indtil nu, underminerer vi »selve livsgrundlaget – og civilisationen, som vi kender den i dag«, siger han.

Vi har hørt advarslerne fremsat af både FN og eksperter, men alligevel mærker Uffe Elbæk ikke alvoren, når der tales politik.

»I hvert fald ikke herinde på Christiansborg. Nogen er nødt til at sige, hvor alvorlig situationen er. Og det kræver, at vi er ansvarlige voksne, som træffer de nødvendige, dybe, radikale fra- og tilvalg.«

Det leder Uffe Elbæk frem til at sige, at Alternativets berettigelse i dansk politik ligger i, at det er dem, der skal turde at gå ud med radikale, strukturelle forslag til forandringer i samfundet.

»Man vil se nogle dybt radikale beslutningsforslag komme ud fra Alternativet i løbet af de næste fire år. For selv om vi nu har fået et reduktionsmål på 70 pct. i 2030, så tror jeg ikke, at der er nogen, der rigtigt har forstået, hvad det rent faktisk kræver. Og hvis ikke andre partier tør sige det, så tør vi godt sige, at vi skal ned i forbrug. Og vi tør også godt sige, at det her kommer til at koste for os alle sammen.«

Uffe Elbæk vil endnu ikke løfte sløret for konkret, hvad disse »radikale forslag« er.

– Men hvordan vil I omdanne det til realpolitik i den position, I står i nu?

»Vi vil fortsætte med det, vi allerede har gjort de første fire år. Hvis man ser på, hvad vi er kommet ud med af politiske udspil, så kan jeg kun blive glad. Vi formåede at gå ud med substantielt meget stærke udspil. Da vi foreslog én kødfri dag om ugen, grinte folk ad os. Nu diskuterer man nærmest, om man skal have én køddag.«

Kritik af Uffe

Uffe Elbæk har lagt sig fast på en videre kurs for Alternativet. Spørgsmålet er så, om han overhovedet er den rette til at stå i spidsen for den. Siden foråret har kritikken haglet ned over den politiske leder fra tidligere medlemmer af partiet.

I marts meldte to hovedbestyrelsesmedlemmer sig ud af partiet i protest.

Kritikken har blandt andet handlet om topstyring og lukkethed. Tidligere medlem af hovedbestyrelsen, Vilhelm Stamp Nordal Møller, beskyldte Uffe Elbæk for ikke at lytte og selv at ville bestemme, når der blev diskuteret politik.

Fra det andet medlem af hovedbestyrelsen, Theis Krarup, lød det på Facebook, at han ikke længere kunne »stå inde for at bidrage til et projekt, der politisk ledes af folk, der udviser en fuldstændig mangel for forståelse for, hvor organisationen er i dag, tilsyneladende reelt sætter egne behov over Alternativets og fremtidens, og som udviser en eklatant mangel på integritet og/eller kompetencer«.

Den forrige regeringsperiode har for Alternativet ifølge Uffe Elbæk været præget af intern uro og skandalesager, som har taget alt for meget energi og kraft ud af projektet.

– Har du overvejet, om du er den, der skal føre projektet videre?

»Nej, slet ikke nu da. Forstået på den måde, at jeg har jo været chef det meste af mit liv og har stået i front for arbejdspladser både i op- og nedture. Og min grundholdning er, at kaptajnen aldrig forlader broen, når et skib er ude i oprørte vande.«

– Heller ikke, hvis nogle af skibets besætningsmedlemmer gerne vil have det?

»De må også gerne stemme om, hvorvidt kaptajnen skal blive på broen. Der bliver stemt om, hvem der skal være politisk leder hvert år. Indtil nu har der ikke været nogen modkandidat, og jeg blev enstemmigt valgt i april. De fora, som kan have en holdning til det, har klart sagt, at jeg har fuldstændig opbakning til min rolle, der hvor jeg sidder i dag. Men vi er et demokratisk parti, så hvis nogen vil udfordre, må de stille sig frem.«

– Du synes slet ikke, du har gjort noget galt?

»Jeg synes ikke, at jeg har gjort noget galt. På ingen måde. Man kan diskutere, om den strategi, vi har valgt, var rigtig, men de pågældende personer har selv været en del af den beslutning. Og vi så os selv i øjnene og sagde, at hvis vi peger på os selv, så risikerer vi at ryge under spærregrænsen. Jeg var den sidste, der nikkede,« siger Uffe Elbæk.

Der skal altså ikke skrives en nekrolog over hverken ham som politisk leder eller over Alternativet lige foreløbig – i hvert fald ikke, hvis det står til Uffe Elbæk selv.

»Vi er så ganske levende.«

Dagbladet Informations forside

Vil du bidrage til debatten i Information?

Se hvordan
Redaktionens udvalgte

Arrangementer og kurser Se alle

Rabatter til abonnenter

Underholdning

Vil du bidrage til debatten i Information?

Se hvordan
Redaktionens udvalgte

Arrangementer og kurser Se alle

Rabatter til abonnenter

Underholdning