Læsetid: 9 min.

»Det ultimative mål må være en accept af, at sex ikke kan opdeles i kasser, og at alle får mulighed for at udforske sig selv«

For mange unge er seksualitet blevet et flydende fænomen, hvor man ikke nødvendigvis er enten hetero-, homo- eller biseksuel. 26-årige Anne-Mette Glud Hjerrild har altid opfattet sin seksualitet som noget fleksibelt og foranderligt. Men i teenageårene manglede hun forbilleder og viden om, at sex ikke behøver at blive opdelt og tænkt i kasser
For 26-årige Anne-Mette Glud Hjerrild har hendes seksualitet længe været under stadig forandring. Men særligt i de unge år har hun manglet forbilleder for en flydende opfattelse af seksualiteten.

For 26-årige Anne-Mette Glud Hjerrild har hendes seksualitet længe været under stadig forandring. Men særligt i de unge år har hun manglet forbilleder for en flydende opfattelse af seksualiteten.

Anders Rye Skjoldjensen

13. august 2019

Da Anne-Mette Glud Hjerrild i slutningen af 00’erne gik på gymnasiet i en lille jysk provinsby, blev hun kæreste med en dreng. Og oplevede hurtigt, hvordan hun fik tildelt mærkatet ’heteroseksuel’. Der var ikke så meget at rafle om. Ingen ubesvarede spørgsmål.

Men Anne-Mette Glud Hjerrild, der i dag er 26 år og læser medicin på Københavns Universitet, har altid vidst, at hun ikke var heteroseksuel. I dag definerer hun sig selv som lesbisk. Fordi hun er kæreste med en kvinde, der gør hende lykkelig, føler sig tilpas med betegnelsen og i øvrigt ikke kunne forestille sig at være sammen med en mand.

Men skulle det en dag ændre sig, er hun åben for en helt tredje seksuel kategori. »Jeg har da ikke tænkt mig at lade mig begrænse, af de kasser, sex puttes i,« som hun udtrykker det. Hun opfatter ikke sig selv om biseksuel af den grund. »Biseksualitet har en meget binær tilgang til kønnene – man tænder både på mænd og kvinder. Jeg kunne jo også forelske mig i en transkønnet eller en nonbinær person,« siger hun. 

Anne-Mette Glud Hjerrild er ikke er alene om opfattelsen af sin seksualitet som noget mere fleksibelt og foranderligt end de statiske kategorier af hetero-, homo- og biseksualitet. Det er netop den inkluderende tilgang til seksualitet og kærlighed i alle deres forskellige former, som hyldes, når årets Copenhagen Pride Week begynder tirsdag. 

En meget medieomtalt britisk undersøgelse fra 2015, foretaget af YouGov, viste, at 48 procent af unge briter mellem 18 og 25 år hverken identificerer sig som udelukkende hetero- eller homoseksuelle. Og i slutningen af juni i år kunne det britiske medie Gay Times offentliggøre en ny undersøgelse, der viste, at kun 36 procent af de 2.000 adspurgte unge briter i samme aldersgruppe opfatter sig selv som »fuldstændig heteroseksuel«. De unge er ikke nødvendigvis homo- eller biseksuelle af den grund, for deres seksuelle orientering kan ændre sig over tid og flyder på tværs af og mellem de oprindelige kategorier. 

Men noget tyder altså på, at heteroseksuelle er den nye minoritet blandt den ungdomsårgang, der vokser op i dag – i hvert fald i Storbritannien. I stedet bliver seksualitet for stadig flere et mere flydende fænomen, fortæller Morten Emmerik Wøldike, der er sociolog og arbejder som vidensrådgiver hos Sex og Samfund.

»De gamle fastlåste forestillinger om en eviggyldig sammenhæng mellem lyst, seksuel erfaring og identitet opløses. I dag behøver man ikke nødvendigvis tilhøre én identitetskategori, og lysten kan ændre sig. Ikke kun i ungdomslivet, hvor man er seksuel nybegynder og prøver forskellige ting af, men også gennem livet, hvor man pludselig kan blive tiltrukket af et andet køn eller en anden krop,« siger han.

Kategorier og grænser opløses

For Anne-Mette Glud Hjerrild er flydende seksualitet lidt et ikkebegreb, en nødvendig restkategori for alle de seksuelle identiteter, der falder uden for ’normalen’. Eller hvis præferencer ændrer sig over tid. Hun er også glad for betegnelsen ’queer’, der henviser til alle de køns- og seksuelle minoriteter, som ikke er heteroseksuelle eller har et binært forhold til køn.

»Jeg vil definere alle mine venner som værende flydende seksuelle. Selv om nogle betegner sig som heteroseksuelle, har jeg virkelig mange veninder, der har været sammen med en pige alligevel. Det flydende er en måde at implementere seksuel frihed for unge.«

Som afsøgende teenager oplevede hun selv et forventningspres for at bekende seksuel kulør. Hvis hun ikke var heteroseksuel, hvad var hun så? Lesbisk? Biseksuel?

»Det var frustrerende ikke bare at kunne udforske tiltrækning, sex og lyst. Det ultimative mål må være en accept af, at sex ikke kan opdeles i kasser, og at alle får mulighed for at udforske sig selv i forhold til, hvad og hvem de kan lide. Uden at bordet fanger. Ligesom det gælder med hobbyer eller uddannelsesvalg. Jeg følte mig tvunget til at komme frem til en eller anden konklusion. Men hvorfor var min seksuelle orientering så vigtig at få fastslået,« spørger Anne-Mette Glud Hjerrild.

Anders Rye Skjoldjensen

Ideen om at opdele vores samfund i seksuelle kategorier har siden modernitetens indtog i 1860’erne været en vedholdende størrelse. En lige så given måde at kategorisere verden på som det periodiske system. Men i de seneste årtier er seksualitet blevet stadigt mindre fastlåst og identitetsdefinerende. Både i teori og praksis.

Allerede i 1948 introducerede den amerikanske professor Alfred Kinsey den såkaldte Kinsey-skala, der placerer seksuel orientering og erfaring på en række fra nul til seks, fra udelukkende heteroseksuel til udelukkende homoseksuel. I 1994 beskrev den britiske sociolog Anthony Giddens sin samtids pardannelse som ’plastisk seksualitet’ i et forsøg på at indkredse fleksibiliteten og flygtigheden i det senmoderne menneskes intime relationer. Knap ti år senere, i 2003, indførte den polsk-britiske sociolog Zygmunt Bauman det beslægtede begreb ’flydende kærlighed’.

Og selv om der ikke er lavet meget forskning på området, er de omtalte britiske undersøgelser ikke alene om at pege på, at især yngre generationer i dag har en mere fleksibel tilgang til deres seksualitet.

I 2003 konkluderede et norsk studie, at seksuelle erfaringer blandt unge nordmænd ofte var et virvar af homo-, hetero- og biseksuelle aktiviteter. Men at det især gjaldt for kvinder. Ligeledes konkluderer et nyt studie, som er baseret på mere end 12.000 amerikanske studerende, at der sker markante ændringer i seksuel præference, identitet og partnere fra de sene teenageår til slutningen af 20’erne. Og at de tre traditionelle kategorier hetero-, homo- og biseksuel ikke dækkende beskriver de vekslende seksuelle mønstre og adfærd.

»Kategorier og grænser opløses. I dag er udviklingen sådan, at det at være heteroseksuel bliver stadig mindre oplagt. Det bliver i højere grad et spørgsmål om at vælge det til blandt flere muligheder, og dermed eroderer heteroseksualitetens ’naturlighed’ jo også langsomt,« siger Morten Emmerik Wøldike.

Også opfattelsen af, hvad sex er, flyder, forandres og udvides, fortæller han. Sex er ikke længere kun lig et vaginalt, heteroseksuelt samleje.

»Det er paradoksalt, at vi stadig spørger ind til ’samleje-debut’, når vi vil undersøge unges seksuelle debut – for hvad er det egentligt? Ofte har unge gjort sig mange andre erfaringer end det vaginale samleje, som ’tæller’,« siger Morten Emmerik Wøldike.

I teenageårene oplevede Anne-Mette Glud Hjerrild samme ensidige idé om, hvad sex er: mand, kvinde, penetration.

»Det er en ærgerlig forudsætning i de år, hvor man ellers burde have friheden til at opleve, hvad der er rigtigt for en selv. Og det holder jo ikke. Hvis sex kun er et klassisk samleje, er nogle jo ’jomfruer’ hele livet – selv om de har masser af seksuel erfaring,« siger hun.

Kasserne skal opblødes

Ved siden af medicinstudiet arbejder Anne-Mette Glud Hjerrild for Sexlinien for Unge, som drives af Sex og Samfund. Her rådgiver hun unge, der ringer ind med spørgsmål om alt det, der kan være svært, dejligt eller frustrerende ved sex. Mange henvender sig om de erfaringer og fantasier, der befinder sig i spændingsfeltet mellem de seksuelle kategorier, vi opdrages til at inddele verden i, fortæller hun.

»Jeg har f.eks. snakket med flere unge mænd, som har haft sex med en anden mand eller er lidt vilde med deres drengeven, og så vil de vide, om det betyder, at de er bøsse? Jeg oplever ofte en lettelse i den anden ende af røret, når jeg siger, at de da kan definere sig, som de vil, og at det bare er dejligt, at de har mødt en, de godt kan lide. Andre finder ro i, at de nu kan sige, at ’ja, jeg er bøsse’. Det skal der også være plads til.«

Seksuelle kategorier er ikke altid begrænsende, påpeger Anne-Mette Glud Hjerrild. Det kan være en måde at finde sine ligesindede på. Der hvor man hører hjemme. Uanset om det er blandt bi- eller panseksuelle.

»Det har også været tilfældet for mig. Men rammen for den kasse, man træder ind i, holder ikke nødvendigvis hele livet. Og det skal der være frihed til. Og hvis undersøgelserne har ret i, at alle vi, som har en flydende tilgang til vores seksualitet, efterhånden er majoriteten, kan man spørge sig selv, om kasserne ikke snart bliver overflødige – eller i hvert fald skal opblødes,« siger hun.

»Men jeg ved, at det er en svær kamp. Jeg læser jo selv til læge. Her findes de mest kassede kasser. Sundhedsvæsenet er en helt vildt firkantet verden at forsøge at implementere noget af det her i.«

Både de sproglige og samfundsmæssige strukturer om seksualitet er så indlejrede, at man måske kan udfordre, men ikke bryde, de gældende seksuelle kategorier, mener Morten Emmerik Wøldike.

»Det er jo også sådan, vi bliver forståelige og genkendelige for hinanden i en kompleks verden. Desværre bliver mange usynlige i og ekskluderede af de gældende kasser. Men måske handler det også om at tillægge de her kasser mindre betydning og i højere grad at tænke seksuel orientering som et spørgsmål om erotisk smag i stedet for at binde det op på stærke identiteter. Så bliver det at flyde mellem forskellige præferencer i højere grad et spørgsmål om, hvad man kan lide – og ikke hvem man er,« siger han.

Brug for viden og forbilleder

Folkeskolelærer, forfatter og foredragsholder Mads Ananda Lodahl har viet sit faglige liv til at udfordre og nedbryde rammerne for, hvad han kalder »den heteroseksuelle verdensorden«. Netop fordi stadig færre passer ind i den. I sin bog Upassende opførsel sætter han fokus på seksuelle minoriteters vilkår i et samfund, hvor heteroseksualitet er den altoverskyggende norm.

»Der er ikke meget plads til flydende seksualitet i samfundet idag. Det er helt sikkert blevet markant bedre i løbet af de sidste 15-20 år. Men på alle parametre, fra fysiske smerter og vold til psykisk trivsel, viser undersøgelser, at der er langt dårligere levevilkår blandt seksuelle minoriteter. Det er et entydigt budskab om, at nogle ikke føler sig rummet. Det må vi starte med at anerkende,« siger han.

Selv om unges forhold til ikke blot seksualitet, men også køn, bliver stadigt mere flydende, følger centrale institutioner som folkeskolen ikke med, mener Mads Ananda Lodahl.

»I vores skoletid bliver heteroseksuelle drenge og piger normalen. Af den primære årsag, at alle andre seksuelle identiteter er fraværende. Komplet usynliggjorte. Der er brug for at anerkende, at mindst ti procent af eleverne i danske folkeskoler er LGBT-personer. Og at endnu flere, måske endda majoriteten, har et flydende forhold til deres seksualitet. De har også ret til en tryg, inkluderende og forstående skoletid,« siger han.

Det var især seksualundervisningen, der haltede, mindes Anne-Mette Glud Hjerrild fra sin egen skoletid.

»Det var elendigt. Det hele handlede om at undgå at blive gravid eller få sexsygdomme og om et samleje mellem en mande- og en kvindekrop. Alt om identiteter og sex på forskellige måder var helt fraværende. Min lærer stod akavet og fortalte om kondomer. Men jeg manglede at møde nogle, der vidste meget mere om seksualitet, og måske selv repræsenterede forskellige miljøer,« fortæller hun.

I dag udvikler Sex og Samfund undervisningsmateriale, der bl.a. handler om grænser, intimitet og seksuelle rettigheder. Men det er langt fra noget, som alle folkeskoler gør brug af.

Også i populærkulturen savnede Anne-Mette Glud Hjerrild referencer at spejle sig i i sin søgen efter en seksuel identitet, der ikke lignede den i modeblade og hollywoodfilm.

»Som ung kvinde, der var interesseret i kvinder, manglede jeg nogen at se op til, at lære fra og blive inspireret af. Hvor var de henne? I reklamer, film, mode og musikvideoer glor man på én version af det ’rigtige’. Jeg manglede forbilleder,« siger hun og tilføjer, at også homokulturen har været domineret af hvide, ciskønnede mænd i stedet for en pluralisme af hun- og transkønnede og queer-forbilleder. 

For hvis man kun ser heteroseksuel kærlighed og sex overalt, hvor skal man så kigge hen som et ungt menneske, der ikke føler sig tilpas i den kasse? Som Anne-Mette Glud Hjerrild udtrykker det:

»Jeg manglede accept, respekt og plads til, at jeg og mine jævnaldrende kunne udforske vores seksualitet og identitet uden at blive afkrævet et svar lige med det samme. Det tror jeg heldigvis  allerede teenagere i dag har fået bedre mulighed for.«

Serie

Sex til hverdag

I reality-tv-serier kan vi se de unge og smukke gøre det. På nettet kan vi få det på alle tænkelige måder. Og i SM- og swinger-klubber kan vi virkeliggøre vores inderste fantasier. Men hvordan står det egentlig til med helt almindelige danskeres hverdagslige sexliv? Det ser Information nærmere på i denne artikelserie.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
Alvin Jensen, Klaus Lundahl Engelholt, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Østergaard

Jo, sex kan godt opdeles i kasser.
Den menneskelige hjerne er indrettet til at opdele alt i kasser, og selvom sex er lidt af et specialtilfælde for dens vedkommende, opdeler den stadig i kasser.

Hvis sex ikke kan opdeles i kasser, hvordan i alverden har Anne-Mette så altid vidst at hun ikke er heteroseksuel?

Det er noget værre sludder, og jeg er ved at være træt af at skulle læse så mange artikler der kredser omkring kasserne med sex, fordi det ikke kræver nogen journalistisk research eller indsats at skrive dem, så de kan spyttes ud på samlebånd.

Jørgen Larsen, Ole jakob Dueholm Bech, Ole Schwander, Mette Poulsen, Mogens Holme, Søren Bro, Anita Pedersen og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

Tja, LGBTAI+ og PRIDE har så mange kasser numere som næsten er uregnelige, og nu vil de trække et par kasser ned over barn også.

Johnny Winther Ronnenberg

Kasserne er vel nødvendige for at få nogle fælles sprog for tingene, så man kan tale sigende sammen.

Ole jakob Dueholm Bech, Ole Schwander og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"I vores skoletid bliver heteroseksuelle drenge og piger normalen. Af den primære årsag, at alle andre seksuelle identiteter er fraværende. Komplet usynliggjorte. Der er brug for at anerkende, at mindst ti procent af eleverne i danske folkeskoler er LGBT-personer. Og at endnu flere, måske endda majoriteten, har et flydende forhold til deres seksualitet. De har også ret til en tryg, inkluderende og forstående skoletid,« siger han."

Nemlig.
Hvor er det rigtigt sagt.

Ole Frank, Klaus Lundahl Engelholt, Susanne Kaspersen og søren ploug anbefalede denne kommentar
Søren Rehhoff

Jeg ved godt at det altsammen er flydende, men den professor der refereres til i artiklen må være Alfred Kinsey ikke "Alfred Kinsley", der er sikkert heller ikke nogen "Kinsley-skala". Forøvrigt utroligt at der stadigvæk refereres til Kinsey/Kinsley, indenfor dansk sexologi.

Claus Bødtcher-Hansen

13/aug/2019

Kære Venner :-) ...

Det helt overordnede formål
med sex er Livets fortsættelse !

Hvis ikke en han befrugter en hun,
bliver der ikke igangsat og født et
afkom, og så uddør arten og livet !

Herudover giver sanselig kærlighed
os alle sammen en mening med Livet :-) ...

Kærlig hilsen
Claus

Peter Engelbrecht

Trenden pt er at hade mænd og vise verden, at kvinder ikke behøver mænd og sådan er det. De er bedre uddannet, lever længere har et bedre helbred både psykisk og fysik end mændene. De er gode til at socialisere med deres artsfæller. Om få år sidder kvinderne også på magten (vis ikke allerede) og i virksomhedernes bestyrelser. Flere steder i østen (Japan) er der ligefrem kvindegrupper, som hader mænd og har valgt et liv ude mænd fra.

Så langt er vi ikke nået i DK. Nogengange søger de danske kvinder en "rigtig" mand, sådan en skovhuggertype, der samtidig er galant, veludannet, blød og hård på samme tid, som gerne må passe ind i drømmen om far, mor og børn. Sex kan jo også godt blive lidt kedeligt alene.

Lad os håbe, at de ikke begår den samme fejl som mændene har gjort de sidste 1000 år.

Ole jakob Dueholm Bech og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Om du er han, hun, den eller det !

Kan det ikke være ligemeget.

Vi er jo alle mennesker på godt og ondt

Og hvad er der sket med privatlivets fred ?

Er det blevet afskaffet ved lov ?