Nyhed
Læsetid: 4 min.

Aarhus Kommune vil gerne selv vide, om deres boliganvisning er lovlig

Efter en klage til Ombudsmanden er Aarhus Kommune selv usikker på, om det er diskriminerende at inddrage ansøgernes statsborgerskab og etnicitet, når den anviser boliger til borgere til udsatte boligområder, oplyser direktør Erik Haastrup-Hansen fra kommunen
Aarhus Kommune har anvist boliger ud fra kriterier som etnicitet og statsborgerskab, men er efter klage til Ombudsmanden nu selv usikker på, om det er en diskriminerende praksis.

Aarhus Kommune har anvist boliger ud fra kriterier som etnicitet og statsborgerskab, men er efter klage til Ombudsmanden nu selv usikker på, om det er en diskriminerende praksis.

Mikkel Berg Pedersen

Indland
17. september 2019

Umiddelbart skulle der ikke være så meget at være i tvivl om:

»Ministeriet finder, at brug af statsborgerskab og etnicitet indebærer forskelsbehandling på baggrund af statsborgerskab eller mellem grupper af danske statsborgere afhængigt af deres oprindelse, som ikke ses at være fagligt begrundet.«

Det skrev Transport- og Boligministeriet i et svar til Aarhus Kommune for to måneder siden.

Men det efterlader stadig tvivl hos kommunerne om, hvorvidt de må inddrage etnicitet som kriterium, når de anviser boliger i udsatte områder til borgere, lyder det fra direktøren for kommunens afdeling for sociale forhold og beskæftigelse, Erik Kaastrup-Hansen:

»Vi har brug for at være på et sikkert grundlag. Vi har brug for at få udboret, hvad rammen er,« siger han og henviser til en bestemt paragraf i loven om almene boliger.

Ifølge paragraffen skal anvisning af ledige boliger blandt andet ske på baggrund af »beboersammensætningen« i den pågældende boligafdeling. Men en ledig bolig må ifølge samme paragraf ikke anvises til en person, der »ikke er statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde« samt Schweiz. Undtaget er dog studerende.

»Når ministeriet i svaret til os skriver, at etnicitet og statsborgerskab generelt vil indebære en forskelsbehandling, hvor lang rækkevidde har det så? Og hvad er konsekvenserne,« spørger Erik Kaastrup-Hansen.

Klagen til Ombudsmanden

Baggrunden for, at kommunen i foråret henvendte sig til ministeriet, var en klage til Ombudsmanden fra en kreds af borgere. Som tidligere beskrevet i Information anklagede de kommunen for ulovlig anvisning af boliger, eftersom kommunen havde gjort ansøgernes statsborgerskab til et kriterium.

I den forbindelse henviste klagerne til en række officielle dokumenter og udtalelser fra kommunen, hvoraf det fremgik, at der blev skelet til ansøgernes statsborgerskab, når ledige boliger skulle fordeles. Siden 1996 har kommunen tilstræbt en beboerandel på højst 25 procent flygtninge og indvandrere i den kommunale boligmasse.

»Byrådsbeslutningen praktiseres i dag ved, at ikke-danske statsborger ikke kan anvises en bolig i områder med høj andel af beboere med ikke-dansk baggrund«, hed det for eksempel i aftale om udsatte boliger i kommunen fra juni 2018.

»Hvis der er tale om mere end 25 procent, tilbyder man normalt ikke disse boliger til personer med anden etnisk herkomst end dansk«, fremgik det af en evaluering af kommunens fleksible udlejning fra august 2017.

Og i december 2018 skrev kommunen i en indstilling til byrådet, at »anvisningen sker med baggrund i borgerens statsborgerskab«.

Under en debat i byrådet den 20. februar 2019 sagde rådmanden for sociale forhold og beskæftigelse, Kristian Würtz (S), at »der har vi i en del år brugt et statsborgerskabskriterium som udgangspunkt«.

Ombudsmanden har i juni 2019 sendt klagen videre til Aarhus Kommune for at få deres kommentar.

Erik Kaastrup-Hansen benægter ikke, at kommunen har brugt statsborgerskab som et af flere kriterier. Men kun i udsatte boligområder, fremhæver han.

»Når vi har kigget på, hvor statsborgerskabet har betydning, så er det de udsatte boligområder,« siger han og fortsætter:

»Vi har fortalt om vores praksis til adskillige ministre i mange år. Vi har beskrevet, hvordan vi arbejder på at understøtte gode boligområder, og hvordan vi følger det. Vi var ret sikre på – og er det for så vidt stadigvæk – at vores praksis holder sig inden for loven, men det ville være fint med en afklaring.«

Den håndholdte anvisning

Erik Kaastrup-Hansen henviser til, at der i loven om almene boliger står, at anvisningen skal ske på baggrund af ansøgernes behov og beboersammensætningen i det pågældende område.

»Det er det, vi har gjort siden 1996 med vores såkaldte håndholdte anvisning,« siger han.

Men den går ikke ifølge Transport- og Boligministeriet:

»Ministeriet finder ikke, at begrebet beboersammensætning i almenboliglovens paragraf 59, stk. 1 om kommunal anvisning skal forstås således, at kommunen ved brug af den boligsøgendes statsborgerskab eller etnicitet skal sikre, at andel af flygtninge og indvandrere ikke overstiger for eksempel 25 procent.«

– Ministeriet lægger op til, at forskelsbehandling ikke er lovlig?

»Ja. Det er et interessant spørgsmål, for samtidig har lovgiver også vedtaget, at i udsatte områder må der ikke anvises boliger til for eksempel borgere, der ikke er fra EU, EØS-området eller Schweiz. Men er det så også forskelsbehandling?« spørger direktøren.

Vil opretholde klagen

Kasper Fuhr Christensen, der er medlem af byrådet i Randers, er en af borgerne bag klagen til Ombudsmanden. Han oplyser, at de vil opretholde klagen for ulovlig boliganvisning.

»Det er stadig uklart, hvilken praksis der faktisk har været i Aarhus Kommune i mange år. Og det er da forbløffende, hvis kommunen ikke selv har hundrede procent styr på, hvad de har gjort. Direktør Erik Kaastrup-Hansen henviser jo til, at kommunen siden 1996 har tilstræbt en beboerandel på 25 procent i den kommunale boligmasse. Men nu siger han, at inddragelsen af ansøgernes statsborgerskab kun har fundet sted i de udsatte boligområder. Hvis det er korrekt, så er det da ret bemærkelsesværdigt, at kommunen frem til 2011 har inddraget statsborgerskabet i boligfordelingen uden hjemmel i lovgivningen,« siger han og henviser til, at det først var i 2011, at paragraffen om ikke at tildele boliger i udsatte boligområder til ansøgere uden for EU, EØS og Schweiz, kom ind i loven om almene boliger.

– Hvad vil I så gøre nu?

»Vi vil bede Ombudsmanden om at få undersøgt, om den praksis, man har kørt med i Aarhus Kommune i årevis, har været ulovlig. Jeg synes ikke, at direktørens udtalelser til Information gør sagen mindre vigtig. Tværtimod. Og jeg er i øvrigt enig med Erik Kaastrup-Hansen i, at indholdet i almenboligloven om ikke at tildele boliger i udsatte områder til borgere, som ikke kommer fra EU, EØS eller Schweiz, let kommer i strid med menneskerettighedernes krav om ikke at diskriminere,« siger Kasper Fuhr Christensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

»Ministeriet finder, at brug af statsborgerskab og etnicitet indebærer forskelsbehandling på baggrund af statsborgerskab eller mellem grupper af danske statsborgere afhængigt af deres oprindelse, som ikke ses at være fagligt begrundet.«

Det må vel også gælde for "ghettoloven"?

Alvin Jensen, Karsten Lundsby, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Hanne Utoft, Torben Skov og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Se dog at få bygget gode og billige boliger i alle kommuner og områder. Mon det ikke er den nemmeste måde at løse problemet med en bred beboersammensætning på.

Alvin Jensen, Karsten Lundsby, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Altså det er vel ikke så svært: hvis der bor mere end 50% palæstinensere, kan man ikke anvise til en palæstinenser; men somalier, syrer eller ægypter skulle der vel ikke være noget i vejen for.

Krister Meyersahm

Man må bo hvor man vil.

Det er at gå over stregen, når bestemte udpegede grupper, ikke må bosætte sig i "ghettoer" eller i andre specifikke områder. Det er dansk lov ( 1992-04-29-L285 ) at man må færdes frit og også frit vælge opholdssted, når man har lovligt ophold i landet.

Alvin Jensen, Karsten Lundsby, Susanne Kaspersen, Ebbe Overbye, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ib Christoffersen

Se nu at få fyldt nogle arbejdsfri ind i de huse så vi kan få nogle nye gettoer.