Læsetid: 5 min.

Aflysninger, klager og anholdte, der går fri – EasyTranslate har skabt rav i retsstaten

Utilfredsheden med tolkebureauet EasyTranslate er stor. Både blandt domstole, politi og de erfarne tolke, som nægter at arbejde for virksomheden. Justitsministeren skal i dag svare på, om EasyTranslate har løst sine opgaver for staten godt nok. Information giver her et overblik over fire af de største problemer
De mange problemer med tolkefirmaet EasyTranslate er nu kommet så vidt, at justitsminister Nick Hækkerup (S) torsdag skal i samråd for at svare på, om tolkefirmaet lever op til sin kontrakt. 

De mange problemer med tolkefirmaet EasyTranslate er nu kommet så vidt, at justitsminister Nick Hækkerup (S) torsdag skal i samråd for at svare på, om tolkefirmaet lever op til sin kontrakt. 

Arthur J. Cammelbeeck/Ritzau Scanpix

12. september 2019

Den 1. april i år overtog firmaet EasyTranslate opgaven med al tolkning for Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet. Det omfatter blandt andet tolkebistand i forbindelse med retssager og afhøringer hos politiet. Men fra første dag er kritikken væltet ned over tolkebureauet.

Der har vist sig at være problemer med alt fra kvaliteten af tolkningen til pludselige afbud og uforståelige regninger.

EasyTranslate vandt opgaven sidste år efter en udbudsrunde. Opgaven har en værdi af op imod 520 millioner kroner på fire år.

Rigspolitiet oplyste tidligere i år, at tolkebureauet havde gennemført omkring 10.000 tolkninger siden april, og at der var indgivet mindst 123 klager. Radio24Syv har dog fortalt, at de er bekendt med mindst 200 klager.

Det er nu kommet så vidt, at justitsminister Nick Hækkerup (S) torsdag skal i samråd for at svare på, om tolkefirmaet lever op til sin kontrakt.

Information giver her et overblik over nogle af problemerne med EasyTranslate.

1. Dårlig kvalitet

Flere af landets domstole klager over, at kvaliteten af tolkning i retssager er faldet drastisk, siden EasyTranslate overtog opgaven.

For eksempel ankom en »aldeles uegnet« tolk til retten i Aarhus i begyndelsen af maj. Hun blev sendt hjem igen, og retten klagede senere over hændelsen til Rigspolitiet. Det viste sig, at tolken allerede forinden var blevet afskediget af EasyTranslate, hvilket retten ikke vidste. EasyTranslate kunne ikke stille med en anden tolk, og retten måtte i stedet skaffe en uden om firmaet.

Et andet eksempel stammer fra retten i Glostrup. Her overværede en erfaren translatør et retsmøde med en polsk tolk fra EasyTranslate. Ifølge hende var tolken »inkompetent«, hvilket hun efterfølgende skrev i en mail til retten. Hun bemærkede, at tolken ikke kendte til de mest basale retslige udtryk. Ord som »afgørelse« blev til »dom«, og et indrejseforbud i seks år blev til »permanent udvisning«.

Nogle domstole har som nødløsning brugt tolke fra den gamle tolkeliste, som nægter at arbejde for EasyTranslate. Men de er siden gået i strejke i protest over den løn, EasyTranslate tilbyder. Fredag i sidste uge modtog de strejkende tolke et brev fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om, at strejken kan være ulovlig.

2. Dukker ikke op

Et af de største problemer med EasyTranslate er tolke, der ikke dukker op. Flere af dem ved ganske enkelt ikke, at de er blevet hyret til en opgave, selv om EasyTranslate har bekræftet bookingen.

I april havde retten i Glostrup bestilt en polsk tolk til et grundlovsforhør. Anklageren ringede for en sikkerheds skyld til tolken for at bekræfte aftalen. Men det viste sig, at han aldrig havde hørt om opgaven. EasyTranslate kunne ikke stille med en anden tolk, og anklagemyndigheden måtte som nødløsning få en kontorassistent fra politigården til at tolke.

Ved et andet grundlovsforhør havde retten i Glostrup bestilt en litauisk tolk. Igen dukkede tolken aldrig op, og da anklageren kontaktede ham, fortalte han, at han ikke havde hørt om retsmødet. I stedet måtte tolkningen foregå via en betjents mobiltelefon.

Flere af landets domstole har også klaget over, at EasyTranslate aflyser opgaver i sidste øjeblik.

Det skete blandt andet, da firmaet en aften klokken 21.45 aflyste en aftale om tolkning ved et retsmøde i Aarhus, som skulle finde sted den følgende morgen. EasyTranslate tilbød, at en anden tolk kunne tage opgaven. Men om morgenen, 11 minutter efter retsmødet skulle gå i gang, skrev bureauet, at det alligevel ikke var muligt at stille med en tolk.

Flere retter har skrevet til Domstolsstyrelsen, at de generelt har svært ved at komme i kontakt med EasyTranslate, når der opstår problemer.

3. Mangler tolke

Én ting er aflysningerne. Noget andet er, at EasyTranslate i nogle tilfælde ganske enkelt ikke har kvalificerede tolke til rådighed.

I april, allerede én uge efter, EasyTranslate havde overtaget tolkeopgaven, måtte politiet løslade en georgisk butikstyv, som var sigtet for at stjæle parfume i indkøbscentret Field’s, da det ikke var muligt at skaffe en tolk.

I en lignende sag måtte politiet i Københavns Lufthavn lade en italiensk butikstyv rejse ud af landet uden at have forkyndt for ham, at han havde indrejseforbud. Betjentene havde forgæves forsøgt at tilkalde en tolk via EasyTranslate.

Retten i Viborg forsøgte i sommer at bestille en filippinsk oversættelse. Men svaret fra EasyTranslate lød, at de ikke har nogen filippinske tolke til rådighed.

4. Dyr transport

Tolkene fra EasyTranslate kommer ofte langvejs fra. Betalingen for transport betyder i nogle tilfælde, at tolkningen bliver to-tre gange dyrere. EasyTranslate er ellers forpligtet til at minimere transporten mest muligt.

Retten i Viborg bestilte i juni en tolk til en opgave, som skulle finde sted flere uger senere. Opgaven blev bekræftet, og retten fik oplyst, at tolken ville have 65 kilometer transport. Men få dage inden opgaven skiftede EasyTranslate tolken ud med en, som ville have 648 kilometer transport. Dermed løb regningen op i 7.327 kroner i stedet for 2.054 kroner.

Da retten kontaktede EasyTranslate, lød svaret, at der ikke var nogen ledige tolke tættere på Viborg. I bureauets tolkeportal så der ellers ud til at være flere ledige tolke i området – heriblandt den tolk, retten oprindeligt havde bestilt.

Flere domstole klager desuden over, at fakturaerne fra EasyTranslate er upræcise. For eksempel er det ikke til at se, hvor stor en del af beløbet der er tolkning, og hvor stor en del der er transport.

Direktør: Kvaliteten er steget

Administrerende direktør i EasyTranslate Frederik Riskær Pedersen vil ikke stille op til interview. Men han skriver i en mail til Information, at kvaliteten af tolkningen er steget, siden EasyTranslate overtog opgaven, og henviser til, at »94 procent af brugerne er tilfredse eller meget tilfredse i dag«.

Han mener desuden, at der nu er kommet »bedre styr på tolkenes kompetencer«, idet de gennemgår sprogtest og bliver sikkerhedsgodkendt af PET. Aktindsigter viser dog, at domstole og Udlændingestyrelsen flere gange har oplevet at få tilsendt tolke, som ikke har færdiggjort de pågældende test.

Direktøren mener ikke, at EasyTranslate har svært ved at finde kvalificerede tolke, selv om der findes »små sprog med få kvalificerede tolke i Danmark«. Han skriver, at de har fået 1.000 ansøgninger, og at 213 tolke indtil videre har gennemgået det fulde uddannelsesforløb og sikkerhedsgodkendelse.

Til gengæld medgiver han som svar på spørgsmålet om de mange aflysninger og udeblevne tolke, at det er »svært at sikre, at hver eneste tolkning er forløbet som planlagt«, når der hver måned finder »over 4.000 tolkninger« sted.

Endelig skriver direktøren, at de lange transporttider skyldes, at det kan »være en udfordring at finde en person i lokalområdet«, som har tid på det pågældende tidspunkt. Han henviser desuden til, at mange tolke har nægtet at samarbejde med virksomheden.

EasyTranslate er forpligtet til at levere 98 procent af de opgaver, de bliver bestilt til. Frederik Riskær Pedersen skriver, at leverancen i august var 97,82 procent. Flere af de domstole, der har klaget til Domstolsstyrelsen, har dog spekuleret i, at tallet reelt kan være lavere, idet det ofte ikke er muligt at komme i kontakt med EasyTranslate og gøre dem opmærksomme på, at man har været nødt til at finde en anden løsning.

’Hej, jeg er swahili-tolk, men jeg kan ikke et ord swahili, og jeg vil gerne fortælle jer min historie,’ sådan skrev Søren Rasmussen til Information i august. 
Læs også
Farida Christensen er en af de over 600 tolke, der nu protesterer mod Rigspolitiets nye samarbejdspartner – de frygter for kvaliteten af tolkningen i mødet med retsvæsenet.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • David Zennaro
  • Anker Heegaard
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Oluf Husted
  • Marianne Stockmarr
Thomas Tanghus, David Zennaro, Anker Heegaard, Bjarne Bisgaard Jensen, Oluf Husted og Marianne Stockmarr anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man får hvad man betaler for. Udlicitering min bare...

jens rasmussen, Thomas Tanghus, Karsten Lundsby, Martin Rønnow Klarlund, Gert Romme, Kim Houmøller, Rolf Andersen, Lise Lotte Rahbek, Anders Reinholdt og Anker Heegaard anbefalede denne kommentar

Det virker jo helt absurd, at der på et område der skal sikre retssikkerheden, er så kaotiske forhold.
Det er slet ikke godt nok, at der kan opstå tvivl om tolkenes faglige kvalifikationer, bookinger hvor ingen møder op o.lig.
Kan man forestille sig en screening af tolkenes kvalifikationer og at man flytter opgaven væk fra det private marked?
Det er bare et område, hvor der ikke under nogen omstændigheder må opstå tvivl om troværdigheden.
Det lugter langt væk af at være en pengemaskine for en underlødigt privatvirksomhed.

Thomas Tanghus, Karsten Lundsby, David Zennaro, Martin Rønnow Klarlund, Gert Romme, Kim Houmøller, Tue Romanow, Anders Reinholdt og Jan Damskier anbefalede denne kommentar

Men så vidt jeg husker, var formålet med at få et tolkebureau ind at man ville øge kvaliteten. Men min erfaring med branchen er, at der er mange useriøse mennesker, som tror de kan tjene nemme penge på det.

@Henrik Brøndum Dårlig idé. Det kunne se kønt ud, hvis de anklagede selv kunne bestemme, hvad deres ansatte tolk skulle oversætte.