Indsatsen mod organiseret momssvindel og terrorfinansiering skal styrkes.
Det bebuder justitsminister Nick Hækkerup (S), efter at Information og Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans har afdækket, hvordan en gruppe af syrienkrigere, jihadister og terrordømte de seneste år har været involveret i en række store sager om momssvindel.
»Vi skal gøre alt, hvad vi overhovedet kan for at bekæmpe samfundsundergravende økonomisk kriminalitet. Det gælder ikke mindst i sager, hvor der er tale om penge, der går til finansiering af terror. Vi har at gøre med kriminelle, der både snyder og bedrager statskassen for millioner af kroner,« skriver Nick Hækkerup i en kommentar til Information og Finans.
Justitsministeren vil nu undersøge, om der skal ske ændringer i den måde, myndighederne samarbejder på, og om de har tilstrækkeligt effektive værktøjer til at bekæmpe den organiserede økonomiske kriminalitet.
»Regeringen kommer derfor til at se på, hvordan indsatsen kan styrkes på tværs af vores myndigheder. Jeg er meget åben over for at tage nye værktøjer i brug, og jeg vil gå i dialog med myndighederne om, hvilke tiltag der vil kunne styrke os i kampen mod de her kriminelle,« skriver Nick Hækkerup.
Kortlægningen, som Information og Finans har foretaget, viser, at 14 forretningsmænd har spillet centrale roller i et netværk af formodede svindlere, der har oparbejdet en gæld til det offentlige på over 800 millioner kroner i ubetalt moms, skat og afgifter. To af disse forretningsmænd er jihadister.
Den ene blev i 2017 fængslet i Spanien mistænkt for terrorfinansiering, mens den anden ifølge et notat fra Bagmandspolitiet med stor sandsynlighed blev dræbt i 2016 i Syrien i kamp for Islamisk Stat.
De to jihadister har ifølge Information og Finans’ kortlægning selv spillet en aktiv og organiserende rolle i selskaber, der har efterladt sig en gæld på mindst 97 millioner kroner til det offentlige samt over 66 millioner kroner til andre kreditorer. Pengene er i vidt omfang forsvundet, og det har fået flere eksperter til at frygte, at dele af udbyttet fra den formodede svindel kan være gået til terrorfinansiering.
Ingen af de to jihadister er dog dømt. Dele af netværket er blevet efterforsket og har været for retten som selvstændige sager. Men der er også dele af netværket, som aldrig har været for retten.
Grand Theft Europe
Formodet momssvindel for milliarder, svigtende tilsyn, syrienkrigere og to virksomheder på en tom grund i Dragør. I denne serie afdækker Information sammen med Finans og en lang række medier international momssvindel for milliarder. Samarbejdet er koordineret af researchorganisationen CORRECTIV.
Lyt også til Netværket – en podcast i tre afsnit om bagmændene med forbindelser til al-Qaeda og Islamisk Stat, som er en del af et netværk, som har begået formodet momssvindel for over en milliard.
Seneste artikler
Netværket – en podcast om momssvindel, Islamisk Stat og slikbutikker i tre afsnit
17. april 2020Bagmænd med forbindelser til al-Qaeda og Islamisk Stat er en del af et netværk, som har begået formodet momssvindel for over en milliard. Hør historien i en coronafri podcast i tre afsnitVenstre: Danmark er ved almindelig kontrolsjusk blevet en trofast Islamisk Stat-støtte
6. december 2019Justitsministeren bør kunne forklare mere om, hvad myndighederne – og særligt PET – har vidst i sagen om formodede momssvindlere med forbindelse til Islamisk Stat. Sådan lyder det fra flere politikere efter afdækningen af, at personer i netværket har været involveret i at sende hospitalsudstyr til SyrienIslamisk Stat havde brug for hospitalsudstyr. Momssvindlere fra Danmark hjalp til med at skaffe det
6. december 2019En insider fra et netværk af formodede momssvindlere med kobling til danske jihadister fortæller nu sin historie. Om hvordan den centrale jihadist i netværket blev indkøber for Islamisk Stat, og hvordan han selv blev forsøgt rekrutteret af PET
I en verden hvor vi ældre går rundt i frygt for at havne på et plejehjem, hvor myndighederne glemmer og gemmer en fordi de mangler penge til velfærd, så kan vi læse at de samme myndigheder en efter en hælder borgernes skat ud med badevandet, enten til sig selv eller til svindelere som har let spil. Skattegælden vokser, der momssvindles så det batter, der sendes milliarder afsted til 17 kampfly eller hvormange det nu er osv. osv. og der snart en ny historie på forsiden hver dag. Og derfor skal skatten nu sættes op med milliarder til mere af samme slags. På mig virker det som hele den offentlige administration sejler rundt i en skude uden nogen kaptajn. Misbrug af de offentlige midler er det som store befolkningsgrupper lever af. Det er deprimerende.
Danmark sender soldater til at skabe fred. Samtidig sikrer Danmark at modstanderne kan købe udstyr til at dræbe de udstationerede danske soldater. Er der en voksen til stede i Folketinget eller i et ministreium?
Skal vi være sure over at tyvene har brugt pengene på våben, eller skal vi være sure over tyvene kunne tage vores penge?
Tag nu og fokuser på organiseret momssvindel, for det er vel ikke p.g.a. pengene blev brugt til noget u forudset, at man forfjamsket endelig vil forbedrer indsatens mod momssvindel og terrorfinansiering.
Uden terror ingen forbedring?
Styrker kun min mistanke om at hullet var lavet for at give individuel skattelettelser til udvalgte.