Læsetid: 4 min.

Afviste asylansøgere frihedsberøves for at få dem til at udrejse, men ingen ved, om det nytter

Udlændingeminister Mattias Tesfaye støtter frihedsberøvelse af afviste asylansøgere, der skal motiveres til at samarbejde om udrejse, selv om Rigspolitiet ikke ved, om det har nogen effekt. Amnesty International kalder den manglende viden for kritisabel ligegyldighed
»Sådanne tiltag finder jeg generelt er nødvendige i forhold til at sikre et effektivt udsendelsessystem,« skriver Mattias Tesfaye om motivationsfremmende frihedsberøvelse og henholder sig i øvrigt til Rigspolitiets udtalelse om den manglende viden om effekten.

»Sådanne tiltag finder jeg generelt er nødvendige i forhold til at sikre et effektivt udsendelsessystem,« skriver Mattias Tesfaye om motivationsfremmende frihedsberøvelse og henholder sig i øvrigt til Rigspolitiets udtalelse om den manglende viden om effekten.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

10. september 2019

Det er ikke muligt for politiet »at udtale sig generelt om effekten af motivationsfremmende frihedsberøvelse.«

Det skriver Rigspolitiet i et aktuelt svar til Folketinget. Rosa Lund (EL) har med henvisning til det stigende antal iranske statsborgere i udsendelsesposition – 256 i januar 2018, 425 i januar 2019 – spurgt udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), om den udvidede adgang til frihedsberøvelse som motivationsfremmende foranstaltning har haft den ønskede effekt. Svaret fra tirsdag er altså, at det kan politiet ikke udtale sig generelt om.

Selv om frihedsberøvelse ikke er ’rigtigt’ fængsel på grund af kriminalitet, har de frihedsberøvede udlændinge i Udlændingecenter Ellebæk samme begrænsede bevægelsesfrihed som varetægtsfængslede. Faciliteterne er trange og minder om forholdene i et arresthus.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Erik Riis
  • Thomas Tanghus
  • Viggo Okholm
  • Carsten Mortensen
  • Dorte Sørensen
  • Mandatar Torben Wilken
Poul Erik Riis, Thomas Tanghus, Viggo Okholm, Carsten Mortensen, Dorte Sørensen og Mandatar Torben Wilken anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det kunne være skønt, om vi kunne tilbyde migranter, som vi ikke ønsker i Danmark, og som ikke vil tilbage til, hvor de kom fra, en tredje mulighed:
Et sted på kloden, hvor der er mulighed for at starte en ny og god tilværelse.
En opgave for FN? - og for alle lande, der får mange migranter og flygtninge.
Er det muligt at finde og organisere sådanne steder? Mon ikke!

Mandatar Torben Wilken

Den tidligere minister Inger Støjberg (V) var af opfattelse, at man ved at gennemføre umenneskelige forhold for de afviste flygtninge, kunne man opnå 2 ting. De afviste ville udrejse og ude i brændpunkterne, ville man fravælge Danmark, som det land man skulle søge i mod som flygtning.

Begge opfattelser var ikke bare i strid med EMRK, de gav helt bevidst omverden et helt forkert billed af det Danmark, som et veludviklet samfund, et folkestyret demokratisk samfund. Den ”Goodwill”. som dygtige danske statsborgere gennem mange generationer, senest demonstreret ved redningen af de danske Jøder over til Sverige, denne nedbrød hun med sin naive og forsimplerede narsisme.

Vores nye minister på området har i Folketingets Udlændingeudvalg igen og igen fordømt sin forgængers politik i skarpe vendinger. Stillet mange spørgsmål om lovligheden i hendes egenrådige, umenneskelige menneskesyn.

Nu har han selv muligheden for at gøre det, hans forgænger ikke på nogen måde ville høre tale om.

Man opnår kun trods, ved at bruge trods, som et gammelt mundheld siger: ”Som man råber i skoven – får man svar!”.

Vi andre, som i rigtig mange år, jeg i 24 år, har arbejder i marken med disse helt almindelige, men ulykkelige mennesker ved, at man skal vise forståelse og venlighed, lytte til Deres bekymringer og frygt. Den trænede person med empati, skaber den nødvendige dialog og kan vejlede frem til den bedste løsning for disse familier, der er havnet i en helt umenneskelig situation, som de selv ikke kan løse, eller håndterer.

Inger Støjbergs politik har skabt et had til de bestemmende myndigheder her i landet, fra hvem man intet godt kan forvente. Den nye minister er blevet tilbudt hjælp til at få disse ødelagte familier videre i et fornuftigt liv og især børnene til en fremtid uden for mange traumer. Ministeren har til dato ikke vist Social forståelse eller demokratiets spilleregler.

Disse ulykkelige familier har fået et nyt og stort problem, som vi der arbejder med disse menneskers relaterede traumer har fundet løsningen på, ved at vise en helt normal forståelse og menneskelig normal tillid. Man burde anerkende meningen med EMRK og dens rettigheder, der gælder selv for den værste forbryder. Svigtet her fastfryser ikke kun situationen, men forstærker politiker leden i den brede del af befolkningen.

Løgnen, ja løgnen dræber al sund fornuft. Ministerens forgænger, skal nu for en ”kommission”, en syltekrukke. Alle relevante oplysninger findes i ministeriet. Lad embedsfolkene få frit lejde til at fortælle sandheden. Advokater er de eneste der scorer kassen og det er os skatteydere der skal betale gildet. Det er helt urimeligt. Det bør kun være den ansvarlige der skal betale gildet.
Torben Wilken Mandatar

hannah bro, Flemming Berger, Rikke Nielsen, Tue Romanow, Kirsten Lindemark, Gitte Loeyche, Erik Winberg, Nette Skov, Karsten Lundsby, Viggo Okholm, Carsten Mortensen og John Andersen anbefalede denne kommentar

Vi foretager os meget, som ikke er evidensbaseret, men som hviler på antagelser. Der er ingen vej udenom. Med mindre vi vil kortslutter asylsystemet, nedlægge grænserne og skabe fri indvandring (og det er jo reelt det, mange af kritikerne vil), må afviste og udviste fængsles, indtil de rejser.
Iøvrigt kan der ikke skabes evidens på dette område. Det ville kræve, at man oprettede to ens og lige store grupper. Den ene blev fængslet og den anden kunne bevæge sig frit i samfundet. Efter 5 år kunne man så sammenligne de to grupper. Det ville være et uetisk projekt, men reelt den eneste måde at få klarhed på.

birgitte andersen, Lasse Reinholt, Danny Hedegaard, Karsten Lundsby og Georg Kallehauge anbefalede denne kommentar

Det evige dilemma- Skal vi bilde os ind vi beskytter vores egen sikkerhed og velfærd/velstand ved at nægte fremmede -men dog mennesker fra samme klode- at bo her og forsøge nye veje i deres tilværelse?
Jeg har ikke svaret og mon ikke rigtigt mange andre nationer har de samme overvejelser? Hvad "betaler" sig bedst for os? Menneskene i nød af forskellige årsager kommer her i anden række.
Ideen om at tiltrække mennesker fra andre nationer som ved en hulens masse lever i bedste velgående blandt vores elite med magt til at lede og fordele arbejdet, dog bør de helst ikke være muslimer!
Der må vel være en grund til at bl.a. de omtalte iranere ikke vil tilbage til et land,som vores partner i vest gør alt for at vi også skal "hade" Men menneskene derfra? nej tak!

Hans Larsen, Erik Winberg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Afvist, men bliv her.
Utåleligt med denne mangel på konsekvens.
Tænk, hvis en fængselsdømt borger ikke kan fængles pga. mangel på fængselsceller.
Eller hvis den dømte siger - jeg vil ikke i fængsel.
Hvad med lidt mod til at være konsekvent fra politikernes side - UD - du får lidt hjælp.

birgitte andersen, Claus E. Petersen og Anita Pedersen anbefalede denne kommentar

Der er forskel på at have mindretalsbefolkninger i et samlet antal under 20-30%, og så at have et multikulturelt samfund, hvor forskellige grupper øver indflydelse på samfundet ud fra deres interesser, men med en fællesmængde, som er til fordel for alle.
Mange steder ser man jo det modsatte, det er faktisk det udbredte problem i Mellemøsten, at det ofte er et etnisk-religiøst mindretal, der besidder en autokratisk magt - som en form for forsvar imod forfølgelse fra flertallet.
Jeg er med på, at nogle flygtninge snarere er migranter, og det kan man jo dårligt bebrejde dem, men heller ikke acceptere: jeg er faktisk med på, at man må sige til visse af disse folk, at de må tage hjem og starte revolutionen, sådan som vi andre (nå ja, som sædvanlig kom vi ret nemt til det her i landet), hvis de vil have de europæiske idealer overført: frihed, lighed, solidaritet.
Men foreløbig tror jeg ikke på, at sagerne er tilstrækkeligt belyste, dertil virker afgørelserne simpelthen for rigide og tilfældige. Hvis det skal være i orden at hjemsende, skal det være stik- og nagelfast, at de er uden for fare for forfølgelse, at der er varig fred i deres område, at de er i en fysisk og psykisk forfatning til at kunne klare sig.

Vi kan og skal ikke være ansvarlig for forholdene i andre lande.
Vi skal ikke nedlægge vore samfundsnormer over andre.
Om en person er i fare i sit hjemland - efter egen udsagn - kan vi ikke lægge til grund.
Vi bør ikke ride paragrafrytteri i diverse konventioner og Amnesty.

Hvad er du dog for et menneske, Leo Nygaard?! Der er ikke andet end at hjælpe sin næste, når denne har behov for hjælp.

Mandatar Torben Wilken, Rikke Nielsen, Hans Larsen, Kirsten Lindemark, Britta Hansen og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar

Steffen - Du byder selvfølgelig velkommen indenfor, når din næste står ved din entredør og vil ind - uanset hvad. Eller afviser og betaler for et hotelværelse ?

Nej, det gør VI som et civiliseret samfund med dybe rødder i kristendommen, efter at vi for 1000 år siden forjog den barbariske og umenneskelige asatro.

Mandatar Torben Wilken og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar

Leo Nygaard, ingen vil give alle asyl, problemet er blot, at det kan svært at tro på den sagsbehandling, der er foregået, når der er en underforstået vilje til såvidt muligt at give et afslag.

Mandatar Torben Wilken og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar

Åbne grænser er det samme som lukkede kasser. Hvis vi åbner vores grænser bliver vi nødt til at lukke for enhver form økonomisk hjælp til de der kommer til landet.

Vi kan ikke have åbne grænser og åbne kasser. Det vil pensionisterne, plejehjemmene, børnehaverne og folkeskolerne komme til at lide voldsomt under. "Kom her og få vores penge!". Det hænger ikke sammen.

Erik Fuglsang, Birgitte Simonsen, birgitte andersen, Leo Nygaard og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

"Frihedsberøvet asylansøger"

Overskriften til næste "Støjbergsag".

Hvis ikke det skal ende der,
foreslår jeg Tesfaye få gjort noget ved det nu.

@Steffen Gliese
'Hvis det skal være i orden at hjemsende, skal det være stik- og nagelfast, at de er uden for fare for forfølgelse...'
Ja, det er klart - så stik og nagelfast som det nu kan blive.
Men det helt centrale spørgsmål er jo om vi i Danmark - af humanitære årsager - har ansvar for alverdens forfulgte. Og om det dermed også er vores ubetingede pligt at påtage os det ansvar, når de forfulgte banker på vores dør?
Hvis svaret er ja, skal der ikke meget fantasi til at forestille sig det endegyldige kollaps af det samfund, vi kender.
Og dermed vil din næstekærlighed meget hurtigt blive helt og aldeles privatiseret.

Erik Fuglsang, birgitte andersen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Det kunne jo også være hele det moralske set-up for hvor ansvaret ligger, i humanismens navn, er blevet forvrænget, har forskubbet sig?

Ansvaret ligger måske lige så meget eller mere hos dem selv, dem der forlader sit land for at blive indvandrer?

Bevares, jeg forstår godt folk søger løkken ude i verdenen hvis ikke de fandt den hjemme, men,
ingen kan vel pr automatik lægge ansvaret for sit eget ve og vel i en kommende stat man endnu ikke er kommet ud til?

Så er der dem der her og nu måtte flygte. (Bør ikke være et problem for asylstaten, da det jo er tidsbegrænset.)
Men kan man fralægge sig ansvaret for noget man her og nu må flygte fra?
Kan mennesker overhovedet sige sig frie for de konflikter de flygter fra?

@niels valla
Det kan meget hurtigt blive til en meget kompleks udredning.
Men det hører vel til undtagelsen, at man kan gøre enkelt-individer ansvarlige for krig, undertrykkelse og forfølgelse. De fleste er blot ofre for nogle omstændigheder, de har meget ringe - eller slet ingen - indflydelse på. Og i den forstand kan man ikke fortænke dem i at flygte. Det vil de fleste mennesker nok vælge at gøre.
Set fra et dansk perspektiv, er der tale om et frygteligt dilemma, hvor vi - ultimativt - er tvunget til at træffe nogle ubehagelige valg, der er i direkte konflikt med de humanistiske principper, vi ellers ynder at hylde.
Den eneste relevante diskussion er balancepunktet. Antallet.

Erik Fuglsang, birgitte andersen og nils valla anbefalede denne kommentar

Alene udtrykket "frihedsberøvelse som motivationsfremmende foranstaltning" viser, at man er på afveje.

@ Rene Arestrup.
Ja, for det meste må "retfærdigheden" vige for hvad der bedst kan lade sig gøre (her og nu).
At 99personer stiller reglerne for hvordan nr100 skal leve sit liv, kaldes demokrati,
men er ikke desto mindre et overgreb imod nr100.
N100 kommer jo groft set til at leve under "diktatur".
Ideelt set, hvis ordet "frihed" skal indgå, må alle jo have frihed til selv at bestemme hvordan de vil leve deres liv.
Er ikke naiv. Verden er ikke parat til at friheden rangerer over "hvad der for tiden kan lade sig gøre".
Men, en god begyndelse kunne være indbygge synspunktet i sin tankegang, således alle fremtidige beslutninger tages under hensynet til synspunktet. :-)

"Ansvaret ligger måske lige så meget eller mere hos dem selv, dem der forlader sit land for at blive indvandrer?"

Hvordan vil du skelne når de lander? Hvis der er fordele ved at sige "Asyl" er det hvad der bliver gjort. Hvis der er fordel ved at sige "Indvandrer" er det hvad der bliver gjort.

@Nils Bøjden.
Det var det personlige moralske ansvar jeg mente.
Man tager et stort ansvar på sig når man forlader sit land og med bind for øjnene søger til nyt.
Endvidere ved mange af disse emigranter godt på forhånd, der kan være love i lande de kommer til, de må bryde.
Men livet, situationen, fremtidsmulighederne kan jo være så uoverskueligt sorte for den enkelte emigrant at de tager chancen.
For modtagerlandene bliver der ingen anden vej, end blanding af "jern og fløjelshandsker".

"Set fra et dansk perspektiv, er der tale om et frygteligt dilemma, hvor vi - ultimativt - er tvunget til at træffe nogle ubehagelige valg, der er i direkte konflikt med de humanistiske principper, vi ellers ynder at hylde.
Den eneste relevante diskussion er balancepunktet. Antallet.

Relevante diskussionspunkter er også den danske handelspolitik, som for en stor part er indlejret i EU-systemet, som på adskillige måder fastholder den globale ulighed og dermed bidrager til fattigdomsudvikling, hungersnød og konflikt i mange af de lande, flygtninge kommer fra.
Relevant at diskutere er også den danske udenrigspolitik, hvor Danmark enten samtykker eller direkte bidrager aktivt i ulovlige invasionskrige, krænkelser af suveræne nationers territorium og embargoer, som har enorme destruktive virkninger på civilbefolkningerne i de berørte områder ... og kaster store kvanta af flygtninge af sig.
Relevant er det også at diskutere klimaudviklingen, som spiller en stigende rolle for udviklingen i de globale flygtningestrømme, og som først og fremmest skyldes produktionsformerne i de såkaldt højtudviklede lande, herunder Danmark.

Relevant er det at diskutere fødekæderne til flygtningeproblemerne, og relevant er det at få fingeren ud og handle på fremsynede, fredsskabende og bæredygtige måder. Demokratiserende måder.

Langt mere relevant end at diskutere om der kan være 7, 10 eller 50.000 flygtninge i vores rige land højt mod nord - for naturligvis har vi råd til at løse de problemer, vi selv har været med til at skabe. Vi har ikke noget alternativ, selvom det for mange danskere tilsyneladende virker mere attraktivt at lukke grænserne og som selvoptagede cykelsmede granske og klassificere de formastelige flygtninge, som stik imod planer og hensigt allerede er sluppet ind i vort himmerige.

@Hanne Utoft
Hvilken skåltale!
Når du engang lander på jorden igen, burde du måske overveje dine vidtløftige anbefalinger endnu engang.
Det er jo en fuldstændig håbløs argumentation, at vi i DK skulle være i stand til at løse verdens flygtningeproblemer - uanset hvor stort et ansvar, du i øvrigt mener, vi har for dem.
Jeg plæderer ikke for at vi skal lukke os om os selv. Tværtimod. Men jeg anerkender, hvad der burde være evident for enhver, nemlig at det vil være fuldstændig umuligt at gøre noget som helst, hvis vi anlægger din Laissez-faire-filosofi på immigration.
Men skål!

René Arestrup, Danmark har da ikke ansvaret for 'verdens flygtningeproblemer' - det ansvar deler vi med en lang række andre lande, som i øvrigt er rigere end vi er. Hvordan lykkedes det dig at samle en sådan misforståelse op? Jeg henviste i øvrigt ikke direkte til dit indlæg/perspektiv, da jeg sarkastisk beskrev at mange danskere taler for at holde flygtninge ud, mens ganske få taler om Danmarks betydelige medansvar for mange af de flygtningestrømme, vi har set gennem de seneste dekader.

Danmark har i øvrigt råd til at indkøbe milliarddyre, forsvarsmæssigt kontroversielle fly i USA. Vi har råd til at købe banker fri for deres milliardgæld. Vi har råd til at bruge enorme ressourcer på at føre de krige, som bidrager til flygtningestrømme (Afghanistankrigen; over 13 milliarder. Irakkrigen; 2,5 milliarder. Libyen; 0,5 milliard). Det er mere end absurd at konstatere denne ekstremt selektive ræsonneren over, hvad vi 'har råd' til eller ej; ren manipulation.

@Hanne Utoft
Når du anlægger perspektivet, at antal er en arbitrær ligegyldighed, placerer du DK i en position, hvor alverdens flygtningeproblemer reelt er vores. Og det mener jeg er en fuldstændig håbløs position.
Jeg medgiver, at DK har et medansvar for verdens flygtninge, rent moralsk som en rig, stabil og veludviklet nation i verden og fordi, som du påpeger, DK har været involveret i nogle ulykkelige krige, der har genereret betydelige flygtningestrømme. På den måde kan vi selvsagt ikke undslå os et ansvar.

Rene Arestrup, tak for god debatskik og saglighed - jeg medgiver at mine udsagn iht. antallet kunne forstås som du beskriver.

Mandatar Torben Wilken

Denne debat er kommet til mere at dreje sig om hvor mange flygtninge vi kan modtage og det er lidt ærgerligt.
Mine forældres generation, som havde oplevet ”Første Verdenskrig, som var frygtelig ond, en økonomisk krise i 30verne, der var en krise der ville noget og så ”Anden Verdenskrig!” – Så havde De fået nok. Denne generation hos de Allierede, skabte FN & FN´s Flygtningekonvention, den europæiske menneskerettighedskonvention EMRK. Nu skulle der være fred i Europa og gerne også i resten af verdenen. Det lykkedes næsten i Europa.
Hvad siger så denne flygtningekonvention?
Den siger med erfaring fra Anden Verdenskrig, at personer der er forfulgt af politiske, religiøse, handicap eller etniske årsager, så deres liv er i fare o. Lign. som tortur, så De må flygte fra deres fædreland, disse mennesker skal modtages i det første sikre land og her underbringes og umiddelbart bringes i sikkerhed.
Dengang var flyvningen ikke udviklet til en massiv industri og derfor blev der ikke taget højde for denne måde at flygte på.
Der er derfor helt klare adskillelser mellem det FNs Flygtningekonventionen taler om og så det vi ser i dag. Man kan ikke bruge FN-Flygtningekonventionen og sidde hjemme og beslutte, i hvilket land man vil søge beskyttelse (ASYL i). Det skal nemlig være det første sikre land, altså i det geografiske nærområde. Det vi ser, er ”Migration”! Og det giver ikke ret til asyl. Familiesammenføring med en f.eks. Dansk ægtefælle vil af humanitære grunde kunne berettige, at man accepterer en Flygtningestatus ved valg af modtagerland. Hvis man flyver direkte, uden mellemlanding i et andet lands lufthavn, så er det, det første sikre land, set med FN-Flygtningekonventionens øjne, det første sikre land.
Disse regler er de gældende, men problemet er, at hovedparten af dem som vælger at søge lykken i Europa, de kan ikke selv læse eller påstår, at De ikke kan. Det rigtige er naturligvis, at alle der kommer til det land, som ikke er det første sikre land, ja de skal sendes tilbage til det nærmeste sikre land, som så er forpligtiget til at modtage vedkommende, hvis naturligvis, dette land har underskrevet FN-flygtningekonventionen og det har de fleste lande i det ”gode selskab af lande vi samarbejder med især i FN.
Det der foregår i Middelhavet er grusomt på alle måder. Det kan EU naturligvis stoppe effektivt i det, pengemændene bag denne afskyelige menneskebusiness netop plaseret de modtagne penge i et vestligt lands bank. Her kan pengene ” indefryses” og så stopper dette cirkus forhåbentligt.
Den ide, ‘at oprette ”flygtningelejre” i nabolandene er, af hensyn mest til børnene, en meget tvivlsom og alvorlig sag. Vi skaber kun tabere og livsmærkede børn, i en flygtningelejr. Flygtninge skal naturligvis hurtigt ud i landets almindelige samfund og børnene skal behandles, som vi ville behandle vores egne børn. En sådan behandling vil børnene aldrig glemme og de gode relationer vil består resten af livet. Tænk bare på vores Jøder, der under Danmarks besættelse blev bragt i sikkerhed i Sverige. Vi ved godt hvordan det skal gøres.
Med venlig hilsen Torben Wilken, mandatar

Torben Wilken.
Men der er en grænse for hvor mange flygtninge et lille land har plads til, uden det medfører andre former for problemer både for asyllandet og asylsøger.
Måske man skal kræve noget mere, ligge noget mere ansvar på de stridende parter, lige som vi gør når vi løser konflikter i skolegården.
Men det bliver under ingen omstændigheder enkelt.
Her er nogle eksempler:
1. Vi støtter den ene part (den med magten).
Fører relativt hurtigt til overfladisk fred. Folk får mad i munden men under overfladen lurer ufred. Det afstedkommer terrorisme hjemme i vores land.
2. Vi støtter den anden part (oprørene).
Fører også relativt hurtigt mod fred. Folket får mad på bordet. Men magt og rigdom vil typisk omfordeles, ramme vores traditionelle samarbejdsorganer i respektive stater og vores egne multinationale virksomheders profit i respektive lande.

Det første eksempel fører til flygtningstrømme og terrorisme

I det sidst nævnte eksempel kunne man mene, hvis "vores" multinationale selskaber var statsligt ejet og ikke private, som de jo er i vores nuværende samfundsstruktur, kunne vi som som den mindste hjælp i verden, havde overladt respektive virksomheder som hjælp til respektive stat.

Men her i vores verden er vi liberale og holder på privathedsfæren, hvilket fører til vi selv bliver næste kombattant i stridighed, når evt stat har "omfordelt" dansk ejendom og vi tager ned for "befri" "vores" ejendom.

Næsten ligegyldigt hvad vi gør, fører det til den ene eller anden konflikt.
Så måske vi hellere skulle se på længden af tiden (et muligt scenarium), en mulig konflikt kan have.
For vi kommer ikke udenom, jo kortere tid- des færre tragedier.
Men det forudsætter vi ikke tager parti, ikke blander os, men stoler på de selv formår løse deres problemer.

I fh til i dag vil ovennævnte fremgangsmåde i det mindste holde konflikter fra at brede sig som ringe i vandet.
Om "de rigtige" så vinder er et spørgsmål om øjnene der ser.
Under alle omstændigheder er krig ødelæggende for vor klima.