Læsetid: 11 min.

En bankmand, en jihadist og en fiktiv ejendomshandel: Sådan forsvandt 4,5 millioner kroner sporløst

Over 4,5 millioner kroner forsvandt, da en ansat i en bank på Frederiksberg i 2015 konstruerede en fiktiv ejendomshandel. Nu viser det sig, at sagen trækker tråde til en af verdens mest berygtede terrorbevægelser: Islamisk Stat
Over 4,5 millioner kroner forsvandt, da en ansat i en bank på Frederiksberg i 2015 konstruerede en fiktiv ejendomshandel. Nu viser det sig, at sagen trækker tråde til en af verdens mest berygtede terrorbevægelser: Islamisk Stat

Jesse Jacob

24. september 2019

Torsdag den 12. marts 2015 dukkede en bankmand i fyrrene efter et par sygedage op på sin arbejdsplads i en filial på Frederiksberg.

Hans souschef i afdelingen havde ikke engang fået sin jakke af og sat sig i sin stol, før han spurgte hende, om der havde været udfordringer med nogle af hans sager, mens han havde været væk. Det undrede hende.

Samme eftermiddag fik en jurist i bankens hovedkontor opkald fra Danske Bank og bagmandspolitiet (SØIK). De ville vide, hvilken filial der havde overført 8,4 millioner kroner til en konto i Danske Bank nogle dage forinden, da der var kommet en hvidvaskindberetning. I løbet af få dage var der allerede videreført næsten fem millioner kroner til andre konti.

Juristen undersøgte sagen og kunne se, at overførslen var sket i forbindelse med en ejendomshandel. Men der var så mange mærkelige ting med dokumenterne i ejendomshandlen, at det hurtigt gik op for ham, at en af bankens medarbejdere måtte være involveret i et svindelnummer.

Dokumenterne i handlen var sløset udført. Der var skrivefejl og fejl i personnummeret, underskrifterne forekom barnlige, og var derudover ens for både mand og kone, der angiveligt skulle have købt ejendommen, bemærkede juristen. Ejendomshandlen var fiktiv.

Mandag morgen den 16. marts tog juristen og tre andre fra banken ud til filialen på Frederiksberg. De holdt et møde med Bankmanden – som vi vælger at kalde ham. Han forsøgte at forklare, at det ikke var andet end sløseri fra hans side. Det måtte være ham, der var blevet bedraget af en kunde med falske dokumenter. Den forklaring blev afvist, og han blev bortvist samme formiddag.

Løse tråde

I 2017 fik Bankmanden tre års fængsel for den fiktive ejendomshandel. Samtidig blev fem andre tiltalte straffet for medvirken til svindlen ved at have hævet og videreført pengene til en række forskellige selskaber og bankkonti.

På overfladen lignede det en simpel bedragerisag. I offentligheden blev dommen omtalt i et kort Ritzau-telegram. Og så blev den glemt.

Men trods bagmandspolitiet (SØIK) og bankernes indgriben, nåede mere end 4,5 millioner kroner at forsvinde. Hvorhen er der tilsyneladende ingen, der ved.

Nu kan Information og erhvervsmediet Finans på baggrund af aktindsigt i retsbogen og efterforskningsmateriale afdække, at sagen trækker tråde til en person, hvis involvering det aldrig lykkedes anklagemyndigheden helt at nå til bunds i. En person, som vi her kalder Kemal, da han aldrig er blevet hverken tiltalt eller dømt i sagen.

Kemal var, som Information og Finans tidligere har afdækket, i netop de år også i centrum for en omfattende formodet millionsvindel med blandt andet moms og afgifter. Og så formodes han at være IS-kriger. PET havde i forbindelse med en anden sag om økonomisk kriminalitet mere end et år inden retssagen mod Bankmanden informeret Bagmandspolitiet om, at Kemal med »stor sandsynlighed« var blevet »dræbt i Syrien som IS-kriger«.

Men selv om sagens bilag indeholdt en chatkorrespondance mellem Bankmanden og Kemal, hvoraf det fremgik, at sidstnævnte befandt sig i udlandet og måske skulle »i kamp«, blev terrorsporet aldrig forfulgt nærmere i retten.

Falske papirer

Bankmanden var en medarbejder, der havde været i filialen på Frederiksberg i årevis. Han var kendt som en mand, der var bedre end de fleste til at sælge, og som kunne finde på at blære sig over for de andre i afdelingen, hvis han landede et særligt stort salg.

I retten forklarede han, at sagen om ejendomshandlen startede i begyndelsen af februar 2015, da en person henvendte sig telefonisk i kundeservice og spurgte specifikt efter ham.

Der blev booket et møde, og personen, som ifølge Bankmandens forklaring var »en pæn mand, pænt klippet« og »virkede veluddannet«, var dukket op og havde præsenteret ham for budget, oplysninger om indestående på bankkonti, lønsedler og andre dokumenter, som er nødvendige i forbindelse med en ejendomshandel.

Ifølge Bankmandens forklaring så han ikke dokumenterne særligt grundigt igennem, hvilket ifølge ham var helt normalt, selv om der var tale om en handel til over otte millioner kroner.

Overtrædelserne af interne regler, forsømmelser i forhold til at tjekke dokumenterne igennem og andre mistænkelige forhold ved dokumenterne i handlen er så mange, at de fylder flere sider i dommen.

Til den fiktive ejendomshandel blev navn og identitet på en direktør i toppen af den danske pensionsbranche og hans kone brugt i de falske dokumenter.

På trods af at pensionsdirektøren havde været ansat det samme sted i årevis, var der i lønsedlen ikke angivet anden indkomst end en enkelt lønindkomst i december og 160 timers arbejde. Pensionsdirektøren indbetalte ifølge lønsedlen heller ikke ind til pension.

Parrets mellemnavne var ikke med i deres pas, deres underskrifter virkede til at være udfærdiget af den samme person og var samtidigt forskellige på købsaftalen og i deres pas. Der var også uoverensstemmelser imellem CPR-numre i pensionsdirektørens pas og på hans sygesikringsbevis.

Overtagelsen af ejendommen skete både usædvanligt hurtigt hen over en weekend og på en dato, der var usædvanlig i forhold til hvordan den slags normalt foregår. Og det skete, uden at Bankmanden havde været i dialog med den ejendomsmægler, som havde huset til salg eller den bank, som pensionsdirektøren var kunde i.

Bankmanden overskred sin bevillingsbeføjelse ved at overføre det store beløb uden at tale med en overordnet, og det var normalt en helt anden afdeling, der skulle stå for selve overførslen.

Der blev heller ikke stillet sikkerhed for beløbet, som endda blev overført til en konto i en anden bank, uden at pensionsdirektøren og hans kone formelt var blevet kunder i Bankmandens bank først.

Det hjalp heller ikke ligefrem Bankmandens sag, at han allerede tre måneder inden handlen havde søgt på den specifikke ejendom på sin mobiltelefon. Han blev dømt for selv at være involveret i svindlen.

Lyssky mellemmænd

Det tog få dage fra pengene blev overført, til det blev opdaget, at noget var galt. Men da var det allerede for sent.

De 8.365.000 kroner blev først ført ud til én person, der i dagene efter videreførte pengene til seks andre konti. Herfra blev pengene videreført til andre konti eller hævet som kontanter af de fem andre gerningsmænd.

Deres forklaringer var ikke ligefrem troværdige, mente retten.

Den mand, der først fik de mere end otte millioner udbetalt, forklarede, at hans nemID og kode var blevet stjålet, og at det derfor ikke var ham, der havde videreført millionerne. Han opdagede først, at det var væk, da politiet henvendte sig nogle uger senere, forklarede han.

De andre tiltalte forsøgte sig med forskellige udlægninger: En mand fra Ballerup sagde, at de 400.000 kroner, der var kommet ind på hans konto, måtte være betaling for en række fakturaer. Han kunne dog ikke huske, hvad betalingen nærmere vedrørte, udover at det var for noget kørsel.

I samme tidsperiode overførte han 300.000 kroner til en anden tiltalt – sin fætter – for noget arbejde fætteren havde udført for ham i sit firma, men heller ikke det arbejde kunne han huske nærmere.

En anden mand fra Ishøj fik igennem en bekendt at vide, at en rigmand skulle have hævet nogle penge, der ville komme ind på hans konto. Han fik udleveret en telefon, og når der blev ringet til den, skulle han hæve pengene og levere dem ved en bil.

Her slutter pengesporet.

Usmart skriveri

Det lykkedes aldrig retten at nå frem til en bagmand. Men et af de forhold, som retten lægger til grund for, at Bankmanden får sin fængselsdom, er en chatkorrespondance med den formodede danske IS-kriger Kemal.

Kemal blev aldrig selv stillet til regnskab for sin mulige indblanding i sagen. På tidspunktet for retssagen var han efter PET’s vurdering med stor sandsynlighed død.

Men Information og Finans har fået aktindsigt i kommunikationen mellem de to via besked-appen Tango, som indgår som et bilag til dommen. En korrespondance som tyder på, at Kemal spillede en aktiv rolle i svindlen, både før og efter den foregik.

Ifølge retsbogen kendte Bankmanden og Kemal hinanden tilbage fra teenageårene, og i månederne op til svindlen udvekslede de en del beskeder og aftalte møder. De mødtes blandt andet i en port uden for banken, der ligger få hundrede meter fra en computerbutik på Frederiksberg, der, som Information tidligere har kunnet fortælle, var omdrejningspunkt i en del af Kemals formodede svindel med moms og afgifter.

Korrespondancen mellem de to er stærkt indforstået og bærer præg af, at de er nervøse for at blive aflyttet. For udenforstående er det derfor svært at afkode, hvad der præcis bliver talt om. Men flere gange diskuterer de to ting, der kunne se ud til at have en sammenhæng med banksvindlen.

Tonen mellem Kemal og Bankmanden er venskabelig i perioden op til den fiktive ejendomshandel, men tager pludselig en drejning.

Det er den 17. marts 2015. Dagen efter at Bankmanden er blevet bortvist fra banken. Og den dag, hvor de andre tiltalte i sagen har foretaget de sidste hævninger af kontanter og overførsler af penge.

Kemal forklarer, at han er i udlandet, og han er tydeligvis utilfreds med, at der er en aftale, der ikke er blevet overholdt.

»Bror please ret op på tingene ... Jeg har ingen vej tilbage, men mange tråde i dk jeg syntes det skal være efter bogen ...« skriver han og henviser til, at han har lavet nogle dokumenter for Bankmanden.

Det er uklart ud fra chatkorrespondancen, hvilke dokumenter der menes. Men som nævnt spiller falske dokumenter en central rolle i ejendomssvindlen.

Bankmanden svarer, at han ikke ved, hvad Kemal taler om. Der har ifølge Bankmanden været ballade, »da folk ikke vidste, hvad de gik ind i, på trods af at du lovede, at de kendte til det«.

»Du skulle ikke være gået ind, når du ikke kunne følge den til dørs!!!« skriver Bankmanden.

Bankmanden er tydeligvis sikkerhedsbevidst og stiller to gange sikkerhedsspørgsmål – »hvilket gymnasium gik jeg på?« – for at være sikker på, at det reelt er Kemal, han skriver med.

»Salamualeykum beklager alt det skriveri ... Det er ikke så klogt,« svarer Kemal og spørger om Bankmanden har Telegram, der er en »smart crypteret app«.

»Har fået. Super,« svarer Bankmanden.

Her stopper korrespondancen, indtil de tre uger senere igen skriver sammen på Tango.

Otte af de helt store

Kemal er skuffet over, at Bankmanden ikke har redet trådene ud. Han mener, at Bankmanden burde »være lige ud ærlig loyal«. For »sådan er vi muslimer«.

Bankmanden virker først uforstående. Det virker som om, der er blevet »indgået nogle aftaler, jeg ikke er bekendt med«, skriver han.

»Vi blev sprunget over«, svarer Kemal.

Og så kommer der en bemærkelsesværdig tilføjelse. Kemal omtaler et beløb, der umiddelbart kunne se ud til at stemme overens med de godt otte millioner kroner, som indgik i den fiktive ejendomshandel.

»De 8 sku her over forde jeg lavede papir uden de papir var det næsten tabt sag,« skriver Kemal og uddyber:

»8 er de helt store«.

»Hold kæft mand -- nu forstår jeg!! du er helt væk. Der er vist noget noget viden nogen har tilbageholdt fra dig,« svarer Bankmanden.

I retten benægtede Bankmanden, at de penge, Kemal skrev til ham om, relaterede sig til ejendomshandlen. Bankmanden forklarede, at hans korrespondance med Kemal havde handlet om afgiftsgodtgørelse i forbindelse med import og eksport af biler. Det havde intet med ejendomshandlen at gøre, hævdede han.

Men på betingelse af anonymitet har Bankmanden indvilliget i at stille op til interview med Information og Finans. Og nu indrømmer han for første gang, at de to samarbejdede om at planlægge og organisere svindlen.

Han forklarer, at han ikke havde haft så meget kontakt med Kemal siden deres ungdom i 1990’erne, men at de i 2014 tilfældigt var løbet ind i hinanden igen.

Bankmanden stod på det tidspunkt i en trængt situation og havde brug for penge. Det var her, han fandt ud af, at Kemal kunne noget med falske dokumenter og det at få kanaliseret penge væk fra svindel, uden at det vækkede mistanke, forklarer han. Aftalen gik ifølge Bankmanden på, at Kemal skulle stå for det praktiske mod at få 35 pct. af de 8,4 millioner kroner.

Oprindeligt skulle Kemal via en række mellemmænd sørge for at pengene blev transporteret uden for bankens rækkevidde.

»Men han rejste jo pludselig midt i det hele. Det var ikke en del af planen. Og da jeg via mellemmanden fandt ud af, at han havde forberedt andre til at tage over, besluttede jeg mig for, at mellemmanden måtte finde andre at sende pengene igennem,« forklarer Bankmanden.

Det er derfor, at der i chatkorrespondancen med Kemal opstår knas på linjen, forklarer han.

Men selv om alt ikke gik efter planen, fik Kemal en bid af kagen, fortæller Bankmanden. Af de mere end 4,5 millioner, der forsvandt i svindlen, var 1,6 mio. kr. ifølge Bankmanden øremærket til Kemal.

»Mellemmanden nåede at sende et betydeligt beløb videre til Kemal, inden politiet greb ind,« siger Bankmanden.

Han understreger, at han ikke kendte til Kemals forbindelser til Islamisk Stat.

Brudte løfter

Da de kendte hinanden i 1990’erne var Kemal en habil hip hop-danser, der gerne drak lidt alkohol. Og så var han tilhænger af den kurdiske oprørsbevægelse PKK, forklarer Bankmanden. En fortælling der støttes af to kilder, der kendte Kemal for år tilbage, som Finans og Information har talt med.

Bankmanden forklarer, at han ikke anede uråd, da Kemal ved deres sidste møde på Frederiksberg i januar 2015 fortalte ham, at han ville rejse ud af landet.

»Han havde barberet sit skæg helt kort. Det var her, han fortalte mig, at han rejste til Kurdistan. For han talte både arabisk og tyrkisk. Og derfor kunne han bruges som spion i kampen mod Bashar al-Assad,« siger Bankmanden.

»Han forsikrede mig om, at han ikke skulle i krig. Personligt troede jeg fuldt og fast på, at han ville rejse derned for at støtte kurdernes sag.«

I chatkorrespondancerne mellem de to beder Bankmanden flere gange Kemal om at ringe. Men Kemal svarer, at der er for dårligt net, der hvor han er.

»Skal moské i kamp imorgen. Hvis jeg ikke svarer i et stykke tid, så ved du hvorfor,« skriver Kemal som afslutning på samtalen mellem de to.

»Drop det. Brug dine evner et sted, hvor du gør nytte. Det lovede du mig også inden du tog afsted,« svarer Bankmanden.

»Han havde jo lovet mig, da vi mødtes sidste gang på Frederiksberg, at han ikke skulle i kamp,« fortæller Bankmanden i dag.

»Og det havde jeg jo også sagt til ham ville være absurd. Han havde jo ikke engang aftjent militærtjeneste.«

Information har kontaktet flere af de involverede i banken, hvor svindlen foregik, men de har ikke ønsket at medvirke. Information har forsøgt at kontakte Kemal, der af PET formodes dræbt i Syrien, men han har ikke svaret på vores henvendelser.

I 2017 blev en bankansat dømt for at have stjålet otte millioner kroner gennem en fiktiv ejendomshandel. Dokumenter afslører, at bankmanden var i kontakt med en formodet IS-kriger. Bankmanden indrømmer nu for første gang, at den formodede IS-kriger var med til at organisere svindlen. Ekspert undrer sig over, at myndighederne ikke forfulgte terrorsporet
Læs også
Serie

Grand Theft Europe

Formodet momssvindel for milliarder, svigtende tilsyn, syrienkrigere og to virksomheder på en tom grund i Dragør. I denne serie afdækker Information sammen med Finans og en lang række medier international momssvindel for milliarder. Samarbejdet er koordineret af researchorganisationen CORRECTIV.

Lyt også til Netværket – en podcast i tre afsnit om bagmændene med forbindelser til al-Qaeda og Islamisk Stat, som er en del af et netværk, som har begået formodet momssvindel for over en milliard.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vi almindelige borgere må ikke betale mere end 50.000 kr kontant for at begrænse sort økonomi.Vi skal betale elektronisk så myndighederne kan følge pengene. Nu ser vi så det alligevel ikke er muligt at følge pengene elektronisk, når man er smart nok.
Hvidvask foregår elektronisk inde i bankerne.