Baggrund
Læsetid: 5 min.

Danmark kan tilslutte sig gruppen af lande, der siger farvel til mere olie og gas

Danmark vil ikke være det første land, der bremser jagten på fossile reserver, hvis regeringen afviser olieselskabernes ansøgninger om nye tilladelser til olie- og gasudvinding i Nordsøen. De Økonomiske Vismænd fastslår nu, at et reduceret udbud vil have positive klimaeffekter. Samtidig bliver indtægterne til statskassen stadig mindre og mindre
De samfundsøkonomiske gevinster af olie- og gasproduktionen bliver stadig mindre, fordi produktionen er blevet mindre, og fordi politikerne senest i 2017 gav en stor skatterabat til olie- og gasselskaberne, som dermed slipper billigere end for eksempel i Norge.

De samfundsøkonomiske gevinster af olie- og gasproduktionen bliver stadig mindre, fordi produktionen er blevet mindre, og fordi politikerne senest i 2017 gav en stor skatterabat til olie- og gasselskaberne, som dermed slipper billigere end for eksempel i Norge.

Indland
17. september 2019

Hvis klimaminister Dan Jørgensen vælger at afvise de nye tilladelser til at pumpe mere olie og gas op af Nordsøen, tilslutter Danmark sig en gruppe af lande, der enten har eller er ved at indstille jagten på fossile brændsler.

Frankrig, New Zealand, Costa Rica og Belize har allerede indført forbud mod at lede efter mere olie og gas, og i Sverige er regeringen netop ved at udarbejde et forbud mod nye tilladelser. I Italien har den nye regering indskrevet et forbud i sit regeringsgrundlag, og i Island er et fremført lovforslag endnu ikke afgjort, ligesom et opgør mod nye olie- og gastilladelser også har været på tale i Spanien.

I Danmark behandler regeringen lige nu fire olieselskabers ansøgninger om netop at få tilladelse til at lede efter og siden udvinde ny olie og gas i Nordsøen. 

Ansøgningsprocessen begyndte allerede sidste sommer, da VLAK-regeringen med opbakning fra DF, Socialdemokratiet, SF og De Radikale gav tilladelse til at åbne for ottende udbudsrunde i Nordsøen. En godkendelse af ottende udbudsrunde betyder, at tilladelserne til gas- og oliejagt i den danske del af Nordsøen forlænges fra 2046 til 2055. Altså fem år efter, at et bredt flertal i Folketinget ønsker Danmark klimaneutral.

Men spørgsmålet om nye tilladelser til olie- og gasjagt i Nordsøen handler ikke bare om, hvad der skal ske med olie- og gasindustrien de næste 30-40 år. Det handler i høj grad også om, hvor meget olie og gas, der hives op af undergrunden i den nærmeste fremtid. Det siger Jens Mattias Clausen, der er klimapolitisk leder i Greenpeace.

»Hvis olieselskaberne finder mere olie og gas relativt hurtigt, så må de ifølge aftalen begynde at producere med det samme, alt efter hvor hurtigt de kan få infrastrukturen og de sidste formalia på plads,« siger han.

»Det betyder, at vi også i den nærmeste fremtid får endnu mere olie og gas ud i en verden, der i forvejen er ved at koge over,« siger Jens Mattias Clausen.

Vil have klimaeffekt

Som Information i dag kan fortælle, er det ifølge De Økonomiske Vismænd »oplagt« at skrue ned for olieudvindingen i den danske del af Nordsøen som et led i at reducere Danmarks klimabelastning.

»At der vil være en klimamæssig positiv effekt ved at reducere udbuddet fra den danske del af Nordsøen, er jeg ikke et øjeblik i tvivl om,« siger miljøvismand Lars Gårn Hansen, der er professor på Københavns Universitet.

Udmeldingen kommer, umiddelbart før den socialdemokratiske regering skal tage stilling til, om olie- og gasselskaberne kan fortsætte jagten på nye reserver i den danske del af Nordsøen. Det er nye toner fra vismændene, som nu råder regeringen til at vente med den ottende udbudsrunde i Nordsøen, indtil regeringen har gennemarbejdet en klimahandlingsplan.

»Det vil være ærgerligt at spille sig et omkostningseffektivt instrument af hænde, hvis man politisk ender med at beslutte at begrænse Danmarks klimagennemslag ud over, hvad der følger af klimaneutralitet,« siger Lars Gårn Hansen.

Kritikere af nye olie- og gastilladelser i Nordsøen finder det paradoksalt, at Danmark overvejer at udvide efterforskningen og siden udvindingen af fossile ressourcer i Nordsøen i en tid, hvor klimaforskere understreger, at 8o procent af de allerede kendte reserver skal forblive urørt i undergrunden, hvis verden skal overholde Parisaftalens mål om at begrænse den globale temperaturstigning til et godt stykke under to grader. Samtidig mener de, at beslutningen karambolerer med regeringens mål om at gøre Danmark fossilfri i 2050.

Eftersom størstedelen af reserverne fra Nordsøen eksporteres til andre lande, kan Danmark – formelt set – stadig godt opnå målet om at blive klimaneutral, da klimabelastningen dermed ikke indgår i det danske CO2-regnskab. 

Men ifølge Jens Mattias Clausen fra Greenpeace siger det sig selv, at Danmark ikke skal lede efter nye olie- og gasreserver, når vi ved, at alene den nuværende udvinding i verden medfører temperaturstigninger på mere end 1,5 grader.

»Tværtimod skal man sætte en stopper for ny efterforskning og samtidig se på, hvordan man også kan udfase de eksisterende tilladelser,« siger han.

En lille regning

Et hyppigt forekommende argument for fortsat efterforskning og udvinding handler om de skatteindtægter, som Danmark får fra olie- og gasproduktionen.

»Hvis man stopper for Nordsøen, (...) hvem skal så betale regningen?« sagde daværende klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) i foråret til Information.

Men »som økonomisk argument holder det (Nordsøen, red.) ikke en meter,« understregede Lars Gårn Hansen i juli over for Information.

De samfundsøkonomiske gevinster af olie- og gasproduktionen bliver nemlig stadig mindre, fordi produktionen er blevet mindre, og fordi politikerne senest i 2017 gav en stor skatterabat til olie- og gasselskaberne, som dermed slipper billigere end for eksempel i Norge.

»Nordsøen er i dag ikke særlig vigtig for vores økonomiske holdbarhed og de langsigtede perspektiver,« lød det dengang fra Lars Gårn Hansen.

At Nordsøen bliver en stadig dårligere forretning for Danmark, blev endnu en gang bekræftet af Finansministeriets Økonomisk Redegørelse 2019 fra august, der er regeringens prognose for dansk økonomi. Her fremgår det blandt andet, at indtægterne fra Nordsøen i 2020 vil udgøre tæt på nul procent af Danmarks samlede bruttonationalprodukt (BNP).

Det stadig mindre provenu ses også tydeligt af Energistyrelsens opgørelse over skatteindtægterne fra Nordsøen, som viser, at statskassen i 2008, det mest profitable år, tjente godt 36 milliarder kroner på olie- og gasjagt. I 2017 var tallet faldet til lige over fem milliarder kroner.

De økonomiske vismænd har endvidere i mange år været kritiske over for den lave beskatning af olie- og gasproduktionen i Nordsøen.

SF og R har ikke taget stilling

Information har i ugevis forsøgt at få kommentarer fra SF og De Radikale på spørgsmålet om olie- og gasudvinding i Nordsøen. Begge partier oplyser, at de fortsat ikke har taget stilling til, hvorvidt de ønsker at godkende eller afvise den ottende udbudsrunde, der altså både kan risikere at øge jagten på fossile reserver på kort sigt og samtidig forlænge den til flere år, efter det tidspunkt, hvor de to partier ønsker, at Danmark bliver klimaneutral.

Ifølge undergrundsloven skal ministeren forelægge en redegørelse for Folketingets energi-, forsynings- og klimaudvalg om, hvilke tilladelser regeringen agter at udstede. Det har ministeren endnu ikke gjort.

»Derfor har vi ikke taget stilling til det endnu,« siger SF’s klima- og energiordfører Signe Munk.

De Radikales klimaordfører, Ida Auken, som også er formand for udvalget, har mandag stillet en række ministerspørgsmål til klimaminister Dan Jørgensen. Ida Auken ønsker blandt andet svar på, hvad det skattemæssige tab ved ikke at forlænge tilladelserne vil være, om det er muligt at lave en udbudsrunde, der kun går til 2050, samt hvad de forventede effekter vil være for Danmarks CO2-regnskab kontra det globale CO2-regnskab.

»Vi har ikke taget stilling til spørgsmålet endnu. Men vi vil se nøje på anbefalingerne fra vismændende,« siger Ida Auken.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Dan Jørgensen. Både Enhedslisten og Alternativet har lagt pres på klimaministeren for at få ottende udbudsrunde afvist.

»Det bliver ikke med Enhedslistens stemmer, at den går igennem. Det kommer ikke til at ske,« har Enhedslistens Mai Villadsen udtalt til Information.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Uha da. Tænk at klimapolitik kan kræve handling og ikke bare ordflom. Den havde en hel del politikere på borgen ikke lige set komme.

Pia Nielsen, Torben Skov, Anders Lund og Niels østergård anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Der er forhåbentlig ikke indgået politiske studehandler for forskningsmidler?

Fra link Videnskab.dk.
“Exxon Mobile, BP, Shell, Chevron, Total og Maersk bidrager flittigt til, at man på universiteter herhjemme forsker i at få mere olie og gas op af jorden.
Videnskab.dk har søgt aktindsigt i universiteternes private bevillinger, hvoraf det fremgår, at danske universiteter har modtaget mindst 275 millioner kroner af olieindustrien fra 2009 til 2014.

Størstedelen af midlerne går til at forske i, hvordan man hiver endnu mere olie og gas på af de eksisterende olie- og gaslommer.

En tiårig bevilling på godt en milliard finansierer et Center for Olie og Gas på Danmarks Tekniske Universitet med samme formål.

Udviklingen i olieforskningen kan forekomme mærkelig, når man ved, at klimaforskning viser, at man for at begrænse temperaturstigningen på Jorden til 2 grader må lade allerede kendte olie og gasforekomster blive i jorden.

»Det er fuldstændig absurd at lede efter ny olie, når vi ved, vi ikke må brænde det af af hensyn til klimaet. Det er på alle måder den forkerte vej at gå.«

siger ph.d.-studerende Emil Urhammer, som forsker i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet i København, til Videnskab.dk."
https://videnskab.dk/kultur-samfund/fuldstaendig-absurd-industrien-betal...

Pia Nielsen, Torben Bruhn Andersen, Peter Knap, Torben Skov og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar

In your dreams. De borgerlige partier incl. R står i kø for at tilslutte sig en klimaplan med 70% reduktion...
MEN det må ikke koste penge eller gå ud over beskæftigelsen eller konkurrenceevnen. Så er der ingen vej frem!

Jens Mose Pedersen

Husk ledningen til Polen
https://ing.dk/artikel/nu-helt-sikkert-gasledning-12-milliarder-bliver-l...
Ohh skønne spildte penge.

Ole Kresten Finnemann Juhl

Få nu brugt den olie op!
Når alle oliereserver her og hisset er væk, så sker der for alvor noget og ingen sidder tilbage med oliereserver (og kul) som en energi- og pris-joker.

Achim K. Holzmüller

Olie & gas er nu engang også feedstock af kulstof som grundstof for mange organisk-kemiske produkter, vi heller ikke fremover kan undvære i vort forhåbentlig mere miljørigtige liv.
Så lad reserverne i undergrunden, indtil der er brug for dem som grundstof til dette formål, der nok også vil påvirke CO2-regnskab mere fordelagtigt en ved bare at bruge gas & olie som fossilt brændstof og energikilde.