Feature
Læsetid: 8 min.

Dobbeltportræt af Støjberg og Trane Nørby: »De repræsenterer begge Venstres dna«

Lørdag bliver enten Ellen Trane Nørby eller Inger Støjberg ny næstformand i Venstre. Information tegner et portræt af de to gennem samtaler med mennesker, der kender dem begge
Den politiske superstar Inger Støjberg har med sit røde hår, en Cola Zero i hånden og som en af de mest populære politikere på sociale medier tegnet Venstres stramme udlændingepolitik. Udfordreren Ellen Trane Nørby beskrives som en ægte liberal og klassisk borgerlig, uddannet kunsthistoriker og med interesse for kultur og det internationale. Vi har tegnet et portræt af dem begge

Claus Bech

Indland
20. september 2019

På papiret har Inger Støjberg og Ellen Trane Nørby meget tilfælles.

Der er det åbenlyse faktum, at de begge er kvinder. Det havde måske være unødvendigt at nævne, hvis ikke det var fordi, at Venstre i sin 150 år lange historie som det eneste danske parti kun har haft én kvindelig næstformand, mens formanden altid har været en mand. Men nu er begge kvinder altså kandidat til næstformandsposten.

De er også begge rundet af det jyske og vokset op i familier, der på hver sin måde har haft tilknytning til Venstre. Inger Støjberg som datter af en gårdejer i Vestjylland, hvor man stemte på bondepartiet. Ellen Trane Nørby i et borgerligt akademikerhjem iVestjylland, hvor faren i en lang årrække var byens borgmester valgt for Venstre.

Siden deres unge år har de repræsenteret Venstre – og flere gange endda på de samme områder. Begge har de været politiske ordførere, og de har begge været ministre for ligestilling.

Og i den mere kuriøse ende har de hver især skrevet en bog: Inger Støjberg om dansk top-duoen Sussi og Leo, Ellen Trane en mere politisk en af slagsen om mad og europæisk politik ved navn ’Smag på Europa – med honning og chili’.

Men her stopper lighederne. For mens Inger Støjberg i det seneste årti er blevet en politisk superstar, der med sit røde hår, en Cola Zero i hånden og som en af de mest populære politikere på sociale medier har tegnet Venstres stramme udlændingepolitik, beskrives Ellen Trane Nørby som en ægte liberal og klassisk borgerlig, uddannet kunsthistoriker og med interesse for kultur og det internationale.

Lørdag holder Venstre ekstraordinært landsmøde i Herning. Her skal partiets 850 delegerede vælge, hvem der skal være formand og næstformand i partiet. Jakob Ellemann-Jensen har som den eneste meldt sig til formandsposten, så her er der ikke meget spænding at hente.

Det er der derimod, når det kommer til næstformandsposten.

Selv om det ikke står helt klart, om næstformanden i Venstre overhovedet har nogen formel magt og betydning, er kampvalget mellem Inger Støjberg og Ellen Trane Nørby blevet udlagt som en storslået kamp om intet mindre end fremtidens politiske linje i Danmarks største borgerlige parti:

Skal den 39-årige arbejdshest Ellen Trane Nørby være næstformand, så der dermed sættes to fede streger under ordet ’liberale’ i partiets slogan ’Danmarks Liberale Parti’?

Eller skal den udlændingepolitiske stemmesluger, ’Venstres Dronning’, den 46-årige Inger Støjberg løbe med titlen og dermed cementere Venstres ry som et parti, for hvem den stramme udlændingepolitik er afgørende?

Røde Inger og flittige Ellen

Jens Rohde, der gennem 90’erne og 00’erne var folketingsmedlem af Venstre, kender både Inger Støjberg og Ellen Trane godt fra den tid.

Inden hun selv blev valgt, arbejdede en ung Ellen Trane i fem år som politisk medarbejder for Venstre på Christiansborg. Her var hun Jens Rohdes personlige assistent.

»Hun var meget optaget af kultur, af mangfoldighed og af EU. Og så var hun ufatteligt flittig,« fortæller han. Hun er typen, der kaster sig ind i alt, husker han. Selv resolutioner fra en EU-kongres, som nærmest ingen andre kunne drømme om at læse.

»Hun er en total duracelkanin,« tilføjer han.

Det er først og fremmest også ved sin flid, at hun er kommet frem i Venstre, vurderer han.

»I forhold til mange andre politikere så er hun egentlig steget i graderne stille og roligt. Men hendes arbejdsindsats gør, at hun er ualmindeligt svær at komme udenom,« siger han.

Inger Støjberg har han kendt i endnu længere tid. Det er jo ingen hemmelighed, at han »ikke kan være i den politik, hun står for« – han meldte sig i 2015 ind i De Radikale i protest mod Venstres udlændingepolitik. Men for mange år siden var de to kærester.

Dengang, han kendte Inger Støjberg, gik hun slet ikke op i udlændingepolitik, husker han. Som han plejer at sige: Dengang var hendes politik rød og hendes hår sort. Nu er det omvendt.

»Hun blev kaldt røde Inger. Dét, hun gik op i, var en velfungerende velfærdsstat, kommunal- og regionalpolitik og lokalt selvstyre. Og hun gik op i, at vi skulle gøre noget for verdens fattigste. Det lyder måske helt vildt i nogles ører, men det gjorde hun faktisk,« siger han og henviser til, at Inger Støjberg i 2007 var initiativtager til indsamlingen ’Vi Husker Darfur’, hvor der blev samlet penge ind til kvinder og børn i det krigshærgede område.

»Så jeg har lidt svært ved at genkende den der bidske person, der står og sådan søger konfrontation med bestemte befolkningsgrupper. For sådan kender jeg hende hverken som politiker eller som menneske,« siger Jens Rohde, der desuden beskriver Inger Støjberg som et grinende og sjovt menneske, som er glimrende selskab.

Tradition eller fremtid

Bertel Haarder, Venstres grand old man, har kendt Ellen Trane Nørby gennem 20 år. Han lærte hende først at kende, da hun var formand for LEYMEC, en europæisk paraplyorganisation for liberale og socialliberale politiske ungdomsorganisationer.

Helt siden dengang har han set hende som et stort talent – og som »myreflittig« og »lynhurtig til at sætte sig ind i tingene«, fortæller Bertel Haarder, der officielt støtter Ellen Trane Nørbys kandidatur til næstformandsposten, og som lørdag skal anbefale hende officielt på det ekstraordinære hovedbestyrelsesmøde.

»Og så er hun glødende europæer og en ægte liberal med rod i Foreningsdanmark, højskoledanmark og frivilligdanmark,« siger han og tilføjer, at Ellen Trane Nørby desuden er en »fremragende« fodboldspiller og kunsthistoriker.

Han beskriver Ellen Trane som den internationale og inkluderende kandidat sammenlignet med Støjberg. Og så mener han ikke, at man skal tage fejl af Ellen Tranes »rolige gemyt«.

»Hun har bestemt også sine meninger og ved, hvad hun vil,« forklarer han.

Når han tænker på Inger Støjberg, kommer han derimod altid til at tænke sangen »Jyden han er stærk og sej«.

»Hun er stædig ud over alle grænser. Og ikke altid åben over for andre – hun er en type, som deler vandene, og det er fordi hun i den grad kører sit eget løb,« mener han.

Også Mai Mercado (K), som har arbejdet meget sammen med både Inger Støjberg og Ellen Trane Nørby i de tre parlamentarikeres tid som ministre i den seneste valgperiode, beskriver de to kandidater som meget forskellige.

»Der er noget meget familieorienteret over dem begge. Men på hver deres måde. Inger er jo virkelig rundet af det jyske, af sin familie, og af der hun kommer fra. Det påvirker hendes værdier og på en eller anden måde trækker Inger ubevidst nogle tråde tilbage, mens jeg ser Ellen som én, der rækker frem til næste generation. Der er det især hendes børn, som betyder rigtig meget,« forklarer Mai Mercado.

»Og så har de begge meget temperament, selv om Ellen nok viser det mere, end Inger gør. Hun kan godt skyde lidt mere lyn afsted, hvor Inger er lidt mere tilbageholdende.«

Marcus Knuth (V) beskriver – ligesom alle andre – Ellen Trane Nørby som en politiker, der kan substansen »til fingerspidserne«, og som er hårdtarbejdende og vellidt af alle.

Men han kender Inger Støjberg meget bedre. De har arbejdet tæt sammen i den seneste valgperiode, hvor han meget af tiden har varetaget posten som Venstres udlændingeordfører og som en åndsfælle for Støjberg på udlændingepolitikken. Han har altid »været imponeret over«, hvordan hun »siger tingene ligeud«.

»Måske bliver det nogle gange politisk ukorrekt, men alle kan forstå det,« siger Marcus Knuth, der mener, at Inger Støjberg vil være den bedste makker til Ellemann, fordi »de er meget åbne om deres forskelligheder«.

Ulovlig instruks og 696 spørgsmål

Inger Støjbergs stramme udlændingepolitik har givet hende en masse opmærksomhed – både positiv, men også negativ, selv om man til tider kan blive i tvivl om, hvorvidt Inger Støjberg på noget tidspunkt selv har følt, at hun for alvor har været i modvind.

De fleste husker kagefejringen af 50 udlændingestramninger, men langt mere alvorlig har i manges øjne været den ulovlige instruks, som hun angiveligt har givet om at adskille unge asylpar på asylcentrene i Danmark.

Mens Inger Støjberg især i den seneste valgperiode har væltet i dem, har Ellen Trane Nørby også oplevet kontroverser i sit politiske liv – som dengang hun stillede 696 spørgsmål om statsstøtte til museer og blev beskyldt for at have brugt sin position til at forsøge at presse daværende kulturminister Uffe Elbæk til at sikre statsstøtte til Museet for Religiøs Kunst i Lemvig, hvor hendes mor sad i bestyrelsen.

Med tanke på Inger Støjbergs talent for show, sociale medier og tydelig værdipolitik kan Ellen Trane Nørbys høje arbejdsmoral og sans for substans godt tolkes, som om at Trane Nørby er kedelig og mindre tydelig politisk end Støjberg.

Men det er forkert, mener Jens Rohde.

»Det er nok bare, fordi Ellen er lidt mere nørdet. Og det er der ikke så meget populisme i. Og så har hun i al den tid, jeg har kendt hende, haft et omsorgsgen i forhold til hvordan man omtaler de grupper, man ikke er enig med, hvilket der jo heller ikke er så meget populisme i. Og der spiller Inger nok bare mere spillet, som passer ind i en moderne medieverden, hvor der er mere sex i 150 tegn på Facebook end i et læserbrev,« mener han.

Han synes derimod, at diskussionerne om, at den ene af de to kandidater i højere grad skulle repræsentere Venstres dna end den anden, er et udtryk for de stereotyper, mange laver om partiet.

»Jeg oplever Venstre som et relativt sammensat parti. Det er svært at plukke en venstremand og sige ’han er fra Midtjylland, så han er en bonderøv’, og ’han er fra Frederiksberg, så han er handelsskolevenstre’. Det er en fejlslutning,« siger han.

»Og det er derfor, at de begge er Venstre. De kan begge med rette sige, at de repræsenterer Venstres dna.«

Blå bog: Ellen Trane Nørby

  • Født 1. februar 1980 i Herning, opvokset i Nørre Nissum.
  • Uddannet kunsthistoriker fra Københavns Universitet i 2005 med sidefag i samfundsfag.
  • Medlem af Folketinget for Venstre siden 2005.
  • Tidligeresundhedsminister og minister for børn, undervisning og ligestilling.
  • Opstillet som kandidat til Europa-Parlamentet i 2004, men kom ikke ind.
  • Politisk medarbejder i Venstre på Christiansborg fra 1999 til 2004.
  • Datter af biolog og fhv. borgmester i Lemvig Jørgen Andreas Nørby og arkitekt MAA Merete Nørby.
  • Mor til to.

Blå bog: Inger Beinov Støjberg

  • Født 16. marts 1973 i Hjerk.
  • Uddannet fra Informationsakademiet på Viborg Handelsskole og har en MA i Business Administration fra Aalborg Universitet.
  • Medlem af Viborg Amtsråd fra 1994 til 2002.
  • Folketingsmedlem for Venstre siden 2001.
  • Har været beskæftigelsesminister, ligestillingsminister og udlændinge- og integrations- og boligminister.
  • Har arbejdet som redaktør på Viborg Bladet og som freelancejournalist i sin egen kommunikationsvirksomhed i begyndelsen af 00’erne.
  • Datter af gårdejer Mathias Støjberg og medhjælpende ægtefælle Gudrun Støjberg.
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Natalie Barrington Rosendahl

Ellen Trane Nørby var Venstres spidskandidat til EuropaParlamentsvalget i 2014; men trak sig, da hun blev gravid.

Birte Pedersen og Natalie Barrington Rosendahl anbefalede denne kommentar

Nu må det vel siges at være et par hundrede kilometer ude af kurs, at placere Lemvig i Sønderjylland, men det er rigtigt at hun er valgt i Sønderjylland.

Birte Pedersen og Natalie Barrington Rosendahl anbefalede denne kommentar
Christian De Coninck Lucas

Jeg begriber ikke at Venstre's tilbagerskuende politik stadig går så godt i Danmark. Måske er det en faktor at næsten alle mennesker på billdedet er gamle og grå.

Søren Kristensen

Hvorfor laver de ikke bare et delt næstformandskab?

Hvordan kan Venstre opstille en næstformand som ikke er renset for diverse ulovlig virksomhed i den forrige regeringsperiode?

Hun var for nylig heldig, i og med at hun slap for en "integrationsydelse"-retssag. Spørgsmålet er nu hvornår der er nogen andre evt. ganske almindelige Danskere (som "integrationsydelse" jo er beregnet til, dette ved enhver Dansker, ikke sandt???) der er i stand til at forsøge igen.

Husk dine vagter når du går på toilettet, Inger, det er en naturlig konsekvens når man grundløst ødelægger livet for tusindvis af Danskere. Sjældent har jeg set noget så udansk som dig.

Kristian Jensen

Mon ikke de er ligeglade i Venstre om Inger får barnebrudssagen i nakken. Uanset om hun brød konventionerne, så synes de hun gjorde det rigtige. De har deres holdninger og metoder i Venstre og ved af erfaring at hvor idealer som ærlighed, demokrati og retfærdighed står i vejen for en given politisk dagsorden, da må man tage andre midler i brug. I Inger har de en værdikriger som har vist hun ikke er bange for at blive lidt beskidt hvis det er det der skal til. En truende retssag er ikke nødvendigvis en dårlig ting for Inger op til næstformandsvalget. For hende er det en fortjenstmedalje.

Kristian, jeg lover dig at denne retssag ikke ville være en god ting for Venstre. Det er derfor vi ikke har hørt om den. Hvis det gik op for den almene befolkning hvad der bliver gjort imod den igennem "integrationsydelse" / "hjemsendelsesydelse" / "overgangsydelse" / "Ingertionsydelse", så ville Venstre blive reduceret til en bagatel.