Der har eksisteret momssvindel lige så længe, som der har eksisteret moms

Enhver historie skal have en begyndelse. Denne historie starter ni millisekunder før klokken 13:57:58 den 23. maj 2008. Dansk tid.

Tidspunktet markerer præcist, hvornår seismografen første gang slog ud i det jordskælv, der i 2008 og 2009 ramte det europæiske momssystem.

Da rystelserne begyndte at lægge sig 18 måneder senere, havde de europæiske statskasser ifølge Europol mistet fem milliarder euro – over 37 milliarder kroner – på organiseret momssvindel med CO2-kvoter.

På præcis dette klokkeslæt den dag i maj 2008 rapporterede EU’s centrale computersystem første gang, at franskmanden Charles C. registrerede en overførsel af CO2-kvoter i systemet.

På papiret så det hele yderst tilforladeligt ud. Charles C. var direktør i et firma med adresse i en lille sydfransk by nogle kilometer fra Marseille. Firmaet hed Realson International Development Corporation, RIDC. Charles C’s firma købte 10.000 såkaldte CO2-kvoter af et andet firma ved navn Energie Groupe.

Men der lå et monster og lurede under overfladen. Det var nemlig ikke en tilforladelig handel. Det var en konstruktion, en fiktiv handel, der skulle bruges til at snyde den franske statskasse for moms.

Charles C. var ikke en rigtig direktør, men en stråmand. Da Charles C. blev anholdt i december 2011, kom det frem, at han ingen erfaring havde som trader på de finansielle markeder. Han forklarede, at han var blevet antastet af en mand, der blev kaldt ’Moshe’, der hyrede ham til at være direktør for et firma. ’Moshe’ og Charles C. rejste til Spanien og Finland for at etablere bankkonti til firmaet. Selve firmaet blev indregistreret i 2006.

I 2008 og 2009 var klimaet for alvor kommet på dagsordenen. I 2009 skulle der være klimakonference i København, COP15. Verden skulle reddes. Et af værktøjerne var den frie handel med CO2 i kvoteform.

Visionen var at bruge markedsøkonomien til at redde klimaet. Man pålagde virksomhederne et loft over, hvor meget CO2 de måtte udlede. Hvis virksomhederne ønskede at udlede mere CO2 i atmosfæren, end de havde ret til, så var de nødt til at købe rettigheden til at gøre det. Med andre ord: CO2-kvoter.

En CO2-kvote gav ret til at udlede et ton CO2 i atmosfæren. CO2-kvoterne skulle være dyre, for virksomhederne skulle motiveres til at finde andre løsninger på CO2-udledningen.

De kriminelles perfekte jagtmark

Selv om der har eksisteret momssvindel lige så længe, som der har eksisteret moms, så er der i forhold til momssvindel et ’før’ og et ’efter’ CO2-svindlen. CO2-markedet var den perfekte jagtmark for kriminelle. De var til stede i systemet, allerede før CO2-markedet åbnede.

Pedro Seixas Felicio er sektionschef i Europols kontor for økonomiske operationer og ejendomskriminalitet:

»Det begyndte med fødevarer. Derefter metaller, mobiltelefoner og computerchips og senere biler. Endelig blev virtuelle varer, som for eksempel forudbetalt mobiltaletid og CO2-kvoter virkelig populært.«

Momssvindlere har brug for varer, der har nogle helt bestemte karakteristika:

• De skal være dyre.
• De skal være lette at transportere.
• De skal være letomsættelige på et marked med stor efterspørgsel.
• Der skal være så lidt myndighedskontrol som muligt.
• Der skal være moms eller afgifter på varerne.

Med CO2-markedet tog de europæiske lande en lang række beslutninger, der tilsammen udgjorde de perfekte ingredienser til den katastrofe, der i 2008 ramte de europæiske statskasser.

• CO2-kvoterne blev kunstigt konstrueret til at være dyre og til at stige i pris.
• Det var digitale certifikater, der med lynets hast kunne flyttes rundt i de europæiske databaser.
• Der blev konstrueret et marked, der dækkede hele EU, og som havde gigantisk og stigende efterspørgsel.
• Databaserne blev placeret hos myndigheder, der ingen som helst erfaring havde med internationale handelssystemer. I Danmark var det Energistyrelsen, der fik ansvaret for kvoteregistret.
• Endelig blev det besluttet, at der skulle opkræves moms på CO2-kvoter.

Med de beslutninger var hele systemet fra fødslen af gearet til, med ekstrem hurtighed, at flytte penge fra de europæiske statskasser og over i hænderne på organiserede kriminelle.

Falske navne i hobetal

Som om det i sig selv ikke var voldsomt nok, så besluttede man tillige i Danmark, at det skulle være så ubureaukratisk som muligt at tilslutte sig den danske handelsplatform. Det skulle foregå online og helst fra dag til dag. Energistyrelsen kontrollerede ikke identiteten på de personer, der tilsluttede sig platformen.

En gennemgang af det danske kvoteregister viser, at kriminelle fra hele verden strømmede til Danmark for at handle med CO2-kvoter. Det danske kvoteregister blev omdrejningspunkt for CO2-svindlen.

Man kan se, at svindlerne forsøgte at finde grænsen for, hvad der kunne tilmeldes registret i Danmark. Der var bare ikke nogen grænse.

Blandt mange navne blev for eksempel den italienske mafiaboss Gaetano Lo Presti tilmeldt som kvotehandler i Danmark, selv om han var blevet anholdt ved en kæmpe politiaktion den 16. december 2008 og havde hængt sig selv i cellen samme dag. Men Gaetano Lo Presti kunne uhindret stå indregistreret som CO2-kvotehandler i Danmark, indtil der endelig blev ryddet op i foråret 2010.

Tilsvarende med den indiske nationalpoet Mirza Ghalib, der blev født i december 1797 og døde i 1869. Mirza Ghalib blev tilmeldt det danske kvoteregister som CO2-handler med en adresse i Tingbjerg ved København. Ligesom med den døde mafiaboss blev også den indiske nationalpoet først fjernet fra registret i foråret 2010.

Også den føromtalte stråmand Charles C. rykkede til Danmark. Han foretog sin første handel via det danske kvoteregister den 19. september 2008.

I løbet af få måneder fossede ekstremt store beløb fra de europæiske statskasser over i hænderne på organiserede kriminelle. Det hele blev systematiseret. Retsdokumenter viser, at der i en tysk sag blev foretaget grænseoverskridende handler med CO2-kvoter flere gange i sekundet.

Grupper af kriminelle blev lynhurtigt meget rige og begyndte at bruge penge på helt nye, og yderst fantasifulde måder.

I England forkromede en kvotehandler hele sin Jaguar. En anden kvotehandler optrådte i jakkesæt, der matchede både hans knaldrøde Bugatti og hans blå Rolls Royce. En indisk-britisk kvotehandler, der både havde registreret sig selv og sine forældre i det danske handelssystem, investerede i et cricket-hold. Han skrev senere en roman, der nærmest kan læses som en manual i international momssvindel.

I Frankrig blev forretningsmanden Arnaud Mimran i 2016 idømt otte års fængsel og 7,5 millioner kroner i bøde for svindel for over to milliarder kroner. Under en afhøring i retten forklarede Mimran, at han havde betalt 8,2 millioner kroner i bestikkelse til Israels premierminister Benjamin Netanyahu, noget Netanyahu dog benægtede hårdnakket.

Den britiske forretningsmand Mohammed Safdar Gohir – der gik under kaldenavnet Onkel Saf – sponsorerede boksekampe og blev fotograferet sammen med Storbritanniens premierminister David Cameron, inden han blev anholdt i Las Vegas, udleveret til Tyskland og dømt for svindel.

Et af de over tusinde firmaer, der blev brugt til formodet momssvindel med CO2-kvoter, flyttede ind på en adresse på Frederiksberg.

Den adresse skal senere vise sig at spille en central rolle. Det vender vi tilbage til.

Det svulmende momsgab

Ingen ved, hvor meget der reelt bliver svindlet for med moms i EU. EU-Kommissionen opererer med et begreb, man kalder ’momsgabet’. Det er et begreb, der dækker over forskellen på, hvor meget de enkelte EU-lande skulle have ind i moms om året, og hvor meget de reelt får ind i moms om året.

Den seneste, årlige rapport om momsgabet blev for få dage siden offentliggjort af EU-Kommissionen.

Den gode nyhed er, at momsgabet i EU er på vej ned. Den dårlige nyhed er, at momsgabet ved den seneste optælling stadig er på 1.021.900.000.000 kroner i hele EU. Om året.

I Danmark var momsgabet ifølge EU-Kommissionens seneste analyse på 16,6 milliarder kroner i 2017.

Momsgabet dækker alt, hvad der bliver tabt i momsindtægter. Det vil også sige konkurser, fejl, sjusk, slendrian og uduelighed. Men hele den samlede, organiserede momssvindel gemmer sig i mørket i dette svulmende momsgab.

Det såkaldte momsgab i Danmark ifølge EU-Kommissionen. Momsgabet dækker det beløb, som den danske stat i alt mister i momsindtægter årligt. Momssvindel udgør en del af momsgabet, men det dækker også over konkurser, fejl m.v. | Kilde: EU-Kommissionen | Datavisualisering: Rasmus Raun Westh

Det europæiske politisamarbejde Europol anslår, at cirka en tredjedel af momsgabet i EU-området går til den organiserede momssvindel. Det seneste estimat fra Europol er, at de europæiske statskasser til sammen har mistet 373 milliarder kroner om året til den organiserede svindel.

»Det her er ganske enkelt den største svindel, der findes i EU. De her beløb er ubegribelige for de fleste europæiske borgere, selv for os der arbejder til daglig med de her områder – økonomisk kriminalitet og hvidvask,« siger Pedro Seixas Felicio, der er sektionschef i Europols kontor for økonomiske operationer og ejendomskriminalitet.

Fødevarer, slik, smartphones, vikartimer og strøm

CO2-svindlen ebbede ud i 2010. I første omgang gik de fleste CO2-svindlere fri og gik i gang med andre varer: fødevarer, slik, sodavand, smartphones, vikartimer. I 2012 blev firmaet Castor Energy AS oprettet med adresse i et kontorhotel i Oslo i Norge. Firmaet havde dansk ejer og danske direktører og blev oprettet med datterselskaber i Storbritannien, Polen, Italien og Tjekkiet. Sagen om Castor viser, hvor nogle af momssvindlerne styrede hen, nemlig til det europæiske elmarked. Det danskejede firma i Norge købte strøm på markedet i Tyskland og solgte det i Polen.

Det europæiske elmarked fungerer på et helt afgørende punkt på samme måde som CO2-markedet: Der er ingen fysiske varer på hylderne. Det hele er digitale certifikater, der flyttes rundt i databaser.

Ifølge Europol er den organiserede svindel ekstremt hierarkisk opbygget. Pengene ender i ’sikre’ lande uden for politiets rækkevidde. For eksempel i Dubai.

Svindlerne er gode til at arbejde sammen. Det er myndighederne ikke. Det er ekstremt besværligt for politiet at arbejde sammen med skattevæsenet og andre myndigheder. Det er endnu mere besværligt, når kommunikationen skal over grænser. I en sag, der handlede om flere ting, herunder også formodet momssvindel, skulle Spanien anmode Danmark om retshjælp. Det tog ni måneder før anmodningen nåede frem. Ikke fordi den blev syltet, men på grund af bureaukratiet.

Ni års fængsel til Korsikas ’Godmother’

Den 23. maj 2018 havde stråmanden Charles C’s første handel med CO2-kvoter ti års fødselsdag. På den dag faldt dommen i Frankrig over den kvinde, der viste sig at stå bag den svindel, der skete i stråmanden Charles C’s navn. Den 59-årige, tidligere matematiklærer Christiane Melgrani – hun er blevet kaldt Korsikas ’Godmother’ – blev idømt ni års fængsel og en bøde på 22 millioner kroner.

Forløbet viser, at det er særdeles svært at bringe momssvindel ind igennem en efterforskning og ud igennem en domfældelse. Christiane Melgrani blev dømt for svindel for i alt 2,8 milliarder kroner. 1,1 milliarder kroner er gået tabt og bliver formentlig næppe nogensinde fundet. Pengene fra svindlen blev ført via banken Standard Chartered PLC i Hong Kong, men banken har for længst slettet alle de gamle data om pengeoverførsler.

En kilde med kendskab til efterforskning af momssvindel fortæller, at den organiserede momssvindel har en meget afgørende egenskab: Svindlerne udlærer hinanden. Hvis en svindler ikke bliver stoppet, så kommer der måske tre nye efter ham. Bliver de tre ikke stoppet, har de måske hver især tre efterfølgere. På den måde breder svindlen sig som ringe i vandet. Efterhånden som ringene breder sig, kan man stige i geledderne. Svindlerne går fra selv at udføre alt det praktiske til at ende med at sidde i toppen og trække i trådene. Hvis ikke roden bliver skåret over, så bliver svindeltræet ved med at vokse.

Og nu endelig til den fordømte adresse på Frederiksberg. Her flyttede som bekendt i april 2010 et firma ind, der formodentlig blev brugt til CO2-svindel. I 2011 lå firmaet tilbage som en hul skal og blev erklæret konkurs. Den advokat, der behandlede konkursen, fik mistanke om, at firmaet var blevet anvendt til svindel. Han advarede Skat, men måtte ende med at skrive i sin redegørelse, at Skat besluttede ikke at forfølge sagen.

Adressen tilhørte den danske svindelbagmand og terrorist, som Dagbladet Information og Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans har valgt at kalde Kemal. Det er en dansk direktør, som i sine egne 41 virksomheder oparbejdede en gæld til statskassen på 97 millioner kroner, og som derudover også havde gæld til private kreditorer på 66 millioner kroner.

I 2016 rejste Kemal til Syrien, hvor han ifølge PET’s vurdering højst sandsynligt er blevet dræbt i kamp for Islamisk Stat.