Læsetid: 6 min.

Eksperter: Finansieringen af Dansk Industris grønne plan er urealistisk

Dansk Industris plan for grøn vækst skal finansieres ved at sende 85.000 flere mennesker ud på det danske arbejdsmarked – heriblandt udenlandsk arbejdskraft, kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister. Flere gode forslag, men det er urealistisk at øge arbejdsudbuddet så meget, vurderer flere eksperter
DI foreslår, at udenlandsk arbejdskraft kun skal tjene minimum 325.000 kroner årligt for at få lov til at komme til Danmark og arbejde. I dag lyder beløbet på 427.000 kroner om året. Og så foreslår DI, at også faglært arbejdskraft og ikke kun den såkaldt højt kvalificerede arbejdskraft fra udlandet skal kunne komme hertil.

DI foreslår, at udenlandsk arbejdskraft kun skal tjene minimum 325.000 kroner årligt for at få lov til at komme til Danmark og arbejde. I dag lyder beløbet på 427.000 kroner om året. Og så foreslår DI, at også faglært arbejdskraft og ikke kun den såkaldt højt kvalificerede arbejdskraft fra udlandet skal kunne komme hertil.

Thomas Lekfeldt

18. september 2019

Mere end 85.000 ekstra sæt hænder på det danske arbejdsmarked frem mod 2030 skal sikre penge i kassen til at gennemføre Dansk Industris (DI) nye klimaplan om grøn vækst. Der er bare et problem, siger flere økonomiske eksperter:

Det bliver meget svært at øge arbejdsudbuddet så massivt, for de lavthængende frugter er allerede plukket ved hjælp af de seneste års mange arbejdsudbudsreformer.

Det vurderer blandt andre Frederik Thuesen, der er seniorforsker i Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE. Han kalder det »urealistisk« at øge arbejdsudbuddet med det niveau.

»Man kan mildt sagt godt stille sig lidt skeptisk over for, om de forslag, DI kommer med, kan resultere i et øget arbejdsudbud på 85.000 mennesker,« siger Frederik Thuesen.

Det er Birthe Larsen, der er lektor i økonomi på CBS, enig i.

»85.000 mennesker er rigtig mange. Det er lige i overkanten og umiddelbart ikke realistisk,« siger hun, men tilføjer, at flere af DI’s forslag er »gode ideer«. Det drejer sig særligt om ambitionen om at få mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark.

Det er positivt og fortjener ros, når Danmarks største erhvervsorganisation forsøger at komme med deres bud på grøn vækst. Det siger Peder J. Pedersen, der er professor emeritus i økonomi fra Aarhus Universitet.

»Problemet er bare, at man snart ikke kan hæve arbejdsudbuddet yderligere med pisk. Der er ikke meget mere at hente ved at stramme overførselsindkomsterne og lignende. Men til gengæld vil jeg mene, at det ikke er utænkeligt at skaffe mere arbejdskraft ved at bruge guleroden eller ved at gennemtænke, om der er områder, hvor uhensigtsmæssige og tunge regler holder et muligt udbud tilbage. Men om det kan blive til 85.000 mennesker, tvivler jeg på. Det er en flot målsætning, men det er umiddelbart urealistisk,« siger han.

Også senioranalytiker ved tænketanken Kraka Niels Storm Knigge har »enkelte forbehold« over for planen, som han dog overvejende roser for »at være et seriøst og gennemarbejdet indspark til klimadebatten«. Men om arbejdsudbuddet virkelig kan øges med 85.000, er han mere afventende omkring.

»Nogle af de forslag, DI kommer med, handler om at stramme vilkårene for overførselsmodtagere. Der kan bestemt være en effekt at hente, men man skal være opmærksom på, at effekten kan blive lavere, hvis man begynder at målrette reformerne mod svage grupper på kanten af arbejdsmarkedet,« siger han.

Mandag lancerede DI deres store klimaplan. De bakker nu officielt op om regeringens ambition om, at Danmark skal nå en CO2-reduktion på mindst 65 procent og op mod 70 procent inden 2030. Målet skal delvist nås ved, at virksomheder og medarbejdere bliver mere produktive og innovative. Men den vigtigste finansieringskilde i DI’s plan ud over det finanspolitiske råderum er et øget arbejdsudbud, som så kan bruges på blandt andet grøn omstilling.

Morten Granzau Nielsen, der er underdirektør i Dansk Industri, mener modsat eksperterne, at der er god mulighed for at øge arbejdsudbuddet i Danmark med 85.000 mennesker.

»Der er dem, der siger, at alle de lavthængende frugter er høstet. Men som vi ser det, er der stadig flere muligheder. Hvis du vil have store ambitioner for det danske samfund, så er der ikke plads til at lukke nogle døre,« siger han.

Ukonkrete forslag

DI kommer i alt med 150 forskellige politiske anbefalinger til tiltag, der skal sikre, at målene om et rigere og grønnere Danmark nås. De omhandler alt fra skat og afgifter, men flere af dem ligger på arbejdsmarkedsområdet, og det er de forslag, Information har bedt eksperterne forholde sig til.

Blandt de forslag er bedre fastholdelse af ældre på arbejdsmarkedet, at hjælpe kontanthjælpsmodtagere »tættere på arbejdsmarkedet«, få dimittender hurtigere i arbejde, sætte »fokus på progression ved varig offentlig forsørgelse« og revurdere borgeres førtidspension, når de har haft den i fem år.

Birthe Larsen kalder flere af forslagene for »fluffy«, og Frederik Thuesen kalder mange af forslagene for »ukonkrete«. Og andre forslag vil det være vanskelige at opnå politisk opbakning til, mener han. Og sidst, men ikke mindst, minder mange af forslagene om tiltag, som allerede er taget i brug, siger han.

Nogle af de »mest håndfaste forslag« fra DI er ifølge Frederik Thuesen dem om udenlandsk arbejdskraft. Konkret foreslår DI, at udenlandsk arbejdskraft kun skal tjene minimum 325.000 kroner årligt for at få lov til at komme til Danmark og arbejde. I dag lyder beløbet på 427.000 kroner om året. Og så foreslår DI, at også faglært arbejdskraft og ikke kun den såkaldt højt kvalificerede arbejdskraft fra udlandet skal kunne komme hertil.

»De forslag tror jeg bestemt kan udvide arbejdsudbuddet. Men omvendt ved vi, at de politisk er meget kontroversielle, og nogle vil mene, at virksomheder skal tage større ansvar for at uddanne faglært arbejdskraft i stedet for at hente den i udlandet,« siger han.

DI vurderer at kunne øge arbejdsudbuddet med 17.000 mennesker alene ved at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.

Derudover vurderer DI, at man kan få 10.000 mennesker ud på arbejdsmarkedet ved at »hjælpe kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet«. Men det er Birthe Larsen skeptisk over for.

»Det lyder jo flot. Men de seneste undersøgelser fra Rockwoolfonden viser, at det ikke rykker noget særligt ved arbejdsudbuddet at lave reformer rettet mod kontanthjælpsmodtagere,« siger hun og henviser til ny forskning, der sætter spørgsmålstegn ved, hvor effektive de seneste års reformer af eksempelvis kontanthjælpen og dagpengene har været i forhold til at øge beskæftigelsen.

Også Niels Storm Knigge ser politiske konflikter mellem DI’s planer og det nuværende parlamentariske grundlag. Selv om han som udgangspunkt er positiv over for, at DI er kommet med en klimaplan, er han i tvivl om, hvor realistiske tiltagene er.

»Det store spørgsmål er, hvorvidt det er politisk gangbart. Men jeg synes gerne, en interesseorganisation må drømme stort. Det invaliderer ikke deres beregninger, hvis de er politisk urealistiske, sådan som det parlamentariske grundlag ser ud lige nu,« siger Niels Storm Knigge.

Et andet af hans afgørende forbehold over for rapporten er dog, om de beregninger af eksempelvis arbejdsudbudseffekter, der ligger til grund for Dansk Industris målsætninger, er forenelige med Finansministeriets skøn af effekterne. De dele af beregningerne, hvor Dansk Industri selv er kilde, kan muligvis se anderledes ud efter en tur på Slotsholmen, siger han.

»Hvis nogen af de skøn, DI er kommet med, ikke er baseret på Finansministeriets tal, men på egne beregninger, som kan afvige lidt, så er der en risiko for, at nogen af de her beskæftigelseseffekter bliver mindre, end DI antager, når Finansministeriet skal regne,« siger Niels Storm Knigge.

»Det vil kunne påvirke de finansieringsmodeller, som DI foreslår, hvis ikke det kan indgå i eksempelvis beregningen af det finanspolitiske råderum,« tilføjer han.

Klimaomstilling og vækst

At planen skulle være urealistisk, kan Morten Granzau Nielsen fra Dansk Industri slet ikke genkende. Morten Granzau Nielsen siger, at der helt naturligt vil være mange holdninger til en plan, der byder på 150 tiltag. Men for Dansk Industri er det »helt centralt, at klimaomstillingen ikke sker på bekostning af vækst«, siger han.

»Det er centralt for os, at vi med den her plan har vist, hvordan vi kan komme op på mindst 65 procent reduktion uden at pålægge erhvervslivet nye afgifter, som flytter arbejdspladser ud af landet. Klimaomstilling og vækst skal gå hånd i hånd,« siger Morten Granzau Nielsen.

Når en af de primære redskaber til at nå målene skal findes i arbejdsmarkedsreformer, skyldes det en grundlæggende tro på, at der er mere at hente, forklarer han. Derfor står det centralt for planen, at borgere på overførselsindkomster, såsom førtidspension, løbende skal vurderes. For førtidspensionister skal det ske hvert femte år.

»Nogle af dem, der er blevet tilkendt førtidspension, har med tiden heldigvis fået det bedre. Der har vi en idé om, at hvis man genbesøgte dem, kunne man øge arbejdsudbuddet,« siger Morten Granzau.

– Tror du ikke, at folk selv opsøger beskæftigelse, hvis de er blevet raske?

»Det kan man håbe, at der er nogen, der gør. Men der er ikke noget i systemet, der sikrer det. Og det er ikke sådan, at folk vågner op og tænker, at nu er jeg blevet rask. Det er en løbende proces, hvor man skal have hjælp,« siger Morten Granzau.

Til kritikken fra økonomerne lyder Dansk Industris kommentar, at de har noteret sig, at »regeringen og partierne bag forståelsespapiret selv har peget på flere af tiltagene i DI’s plan. Det gælder blandt andet ideen om, at kontanthjælpsmodtagere i langvarige forløb bør være aktiveret i 37 timer om ugen, at flere offentligt ansatte går fra deltid til fuldtid, eller at positivlisten udvides, så udenlandske faglærte nemmere kan komme til Danmark«.

På tirsdagens DI-topmøde bebudede statsminister Mette Frederiksen (S), at regeringen vil have en klimalov gennemført inden jul. Belevent sagde hun til sine værter: »Det er en fornøjelse med et dansk erhvervsliv, der klogt, samlet og grønt går ind i vores fælles fremtid. I har brug for en regering, der er mindst lige så ambitiøse som jer.«
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
  • Ejvind Larsen
  • Marianne Stockmarr
Kim Folke Knudsen, Ejvind Larsen og Marianne Stockmarr anbefalede denne artikel

Kommentarer

»hjælpe kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet«

Det ved alle jo, hvad betyder...

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Kim Folke Knudsen, Randi Christiansen, Mogens Holme, Carsten Mortensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Schøtt, Brian W. Andersen, Lise Lotte Rahbek, Ejvind Larsen, Søren Bro, Gert Romme, Susanne Kaspersen, Steffen Gliese, Birte Pedersen og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det kan konstateres, at DI ikke har forstået opgaven, det er for omfattende at komme rundt om alle DI’s fejlslutninger men lidt inspiration kan undertegnede da byde på, hvis DI skulle finde på at læse min kommentar.

Bæredygtig omstilling handler ikke om økonomisk vækst, men mindre købekraft til overforbrug, samt mere købekraft til de mennesker med mindst økonomisk råderum.
Velfærd til at opbygge mennesker, skabe tryghed til personlig udviklng og ikke som foreslået, at nedbryde mennesker med fattigdom.
De rigeste må begrænse deres forbrug ved indførsel af ny maksimum løn osv.

Planlagt forældelse og forbrugerisme, som vi kender den i dag, har talte dage med de accelerede menneskeskabte klimaforandringer, hvor der ingen udsigt er til alternativer til fossilt brændstof i de mængder, det kræver, at opretholde den nuværende forbrugerisme globalt, det er uanset, hvad DI og alle os andre, ønsker eller ikke ønsker, før eller siden kommer omstillingen, DI og alle andre vil foretrække ‘før’, hvis man tænker sig om.

De menneskeskabte klimaforandringer er ikke noget der skal spøges med, DI’s indlæg går under en‘dårlig’ spøg eller misforstået opgave.

Der må bl.a. focus på kortest mulig afstand til producenten, reparation og vedligehold frem for køb og smid væk, samt stigende kvalitet og garanti krav generelt.

Planlagt forældelse er et princip inden for industrielt design, hvor et givet produkt bevidst designes til at holde i en begrænset levetid, selvom det potentielt kunne holde længere, det må bl.a. afskaffes.

Kære DI
læs Global Sustainable Development Report 2019 og ansæt kvalificeret arbejdskraft med speciale i bæredygtig økonomi.
Det er pinligt, at DI ikke engang prøver, at blive opgaven voksen

Her er lidt relevant læsestof til DI.
“Verdensøkonomien kan ikke vokse, uden at CO2-udledningerne følger med.
En ny rapport gør op med forestillingen om, at velstående landes økonomi kan fortsætte med at vokse, samtidig med at landene nedbringer belastningen på klimaet og biodiversiteten.”
Link: https://www.information.dk/udland/2019/07/nyt-omfattende-studie-skyder-f...

Fra Global Sustainable Development Report 2019
“All stakeholders should work together to achieve a global decoupling of GDP growth from the overuse of environmental resources, with different starting points that require different approaches across rich, middle-income and poor countries.

Governments, supported by civil society and the private sector, should promote an upward convergence in living standards and opportunities, accompanied by reduced inequalities in wealth and income, within and across countries.”

Global Sustainable Development Report 2019:
The Future is Now – Science for Achieving Sustainable Development, (United Nations, New York, 2019).
Link: https://reliefweb.int/sites/reliefweb.int/files/resources/24797GSDR_repo...

DI må komme ud af fantasiverden og byde den virkelige verden velkommen.
"Ny forskning afslører politikerne: De ignorerer fakta, der ikke trækker i deres retning"
Link: https://www.information.dk/indland/2017/09/ny-forskning-afsloerer-politi...

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Kim Folke Knudsen, Randi Christiansen, Claus Kaae, Werner Gass, Mogens Holme, Martin Rønnow Klarlund, Lise Lotte Rahbek, Ejvind Larsen, Søren Bro og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Jeg tror godt planen med mere arbejdsudbud kan holde, men med helt andre virkemidler f.eks istedet for at stramme vilkårene for dem der er på kontanthjælp, kunne man forbedre vilkårene på arbejdspladserne, så der er plads til alle, både dem der er på kanten af førtidspension og alderspension. Det handler også om ligeværdighed på arbejdspladserne og sammenhæng i samfundet, her ser jeg kraftig reduktion af løngabet som en del af løsningen og finansieringen.

Kim Folke Knudsen, Randi Christiansen, Søren Bro, Kim Houmøller, Lillian Larsen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Jeg spørger mig selv, om folkene i DI ser sig selv som borgere eller kun som DI-folk.
Vækst ved vi har fremkaldt klimaproblemerne. Hvorfor skal vi så have mere vækst? Det er som om, at DI er ude på at smadre naturen fuldstændig.
Og hvorfor skal vi arbejde mere? Vi arbejder sindssygt meget i forvejen. Det er som om, at DI mener, at lønarbejde er livets mening. Åh, jo, det er jo for at vi kan få plejehjem, hvor vi kan sidde ensomme tilbage, og børnehaver, hvor børnene kan lege burhøns og skoler, hvor børn og unge kan træne til konkurrencesamfundet.
DI har ikke hørt, hvad klokken er slået.

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Kim Folke Knudsen, Helene Kristensen, Randi Christiansen, Werner Gass, Mogens Holme, Anne Schøtt, Martin Rønnow Klarlund, Lise Lotte Rahbek, Ejvind Larsen, Tue Romanow, Lillian Larsen, Susanne Kaspersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Lige om lidt falder befolkningstallet, når 40ernes og 50ernes store generationer er væk om 20-25 år.

Kim Folke Knudsen, Werner Gass, Torben Skov, Kim Houmøller, Lillian Larsen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Achim K. Holzmüller

En mulighed med flere effekter ville være en transformation, ved at overføre fra det sorte vækstområde, det, der står for overforbruget og klimabelastningen, til det grønne ditto, det klimaneutrale.
Så kan det første ved overføring af 85.000 mennesker finansiere ved at neddrosle det første og tilføre potentialet til det klimaneutrale grønne vækstområde.

Kim Folke Knudsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Claus E. Petersen

Er "øget arbejdsudbud" ikke blot en eufemisme for lavere lønninger?

Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Flemming Berger, Kim Folke Knudsen, Carsten Munk, Tue Romanow, Mogens Holme og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

nu kunne man jo også øge udbuddet af arbejdskraft ved at indføre borgerløn og så nedlægge store dele af beskæftigelsesindsatsen og a-kasserne (læs: KONTROLLEN), det ville frigøre rigtig mange penge og en masse mennesker.

Lillian Larsen, Kim Folke Knudsen, Jørgen Larsen, Helene Kristensen, Randi Christiansen, Niels-Simon Larsen, René Arestrup, Ervin Lazar og Martin Rønnow Klarlund anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Mon DI også har regnet på hvad det vil koste på miljøkontoen, hvis de fortsætter med deres hovedløse hang til vækst? Hvad koster det at der skal transporteres 85.000 flere mennesker rundt i trafikken for at deltage på arbejdsmarkedet, f.eks. Hvor er de jobs, overhovedet de skal indgå i... Altså, jeg ved godt at arbejdskraftudbudspolitikken er magisk funderet og at der med et sving med en tryllestav opstår flere ledige jobs i det øjeblik, hvor der er arbejdsløse mennesker. I praksis ser virkeligheden bare temmelig anderledes ud. Udbud er IKKE det samme som efterspørgsel, hvilket selv DI burde have gjort sig erfaringer med.
Jeg forstår ikke hvorfor nogen kan tro, at fremtiden består af mere af det samme, som har bragt os ud i klimakrise. Hvad gått der galt for dem.

Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Flemming Berger, Kim Folke Knudsen, Helene Kristensen, Randi Christiansen, Niels-Simon Larsen, Werner Gass, Carsten Munk, Ervin Lazar, Tue Romanow, Torben Skov, Carsten Mortensen, Kim Houmøller, Anne Schøtt og Martin Rønnow Klarlund anbefalede denne kommentar

@Steffen Gliese - Tallene om levealder er ren fup. Selvfølgelig bliver der mange rigtig gamle, men at vi skal gå i graven lige fra arbejdsmarkedet er gået op for de fleste som værende de borgerliges agenda.
Kender rigtig mange som er døde i midten af 70`erne. Allerede om 5 - 10 år vil du se demografien slå igennem. At det bliver en økonomisk udfordring er uomtvisteligt, med alle de gamle enlige kvinder, da skaffedyrene er døde.

Kim Folke Knudsen, Torben Skov og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Thomas Tanghus

Åh ja, i hvert fald nogle af os ved hvad det betyder og skulle der være enkelte som ikke har forstået det, så siger DI’s plan meget klart at mere "økonomisk tilskyndelse" kombineret med flere krav og mere ulønnet virksomhedspraktik nok skal få flere kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Det samme gælder for dem som DI i deres udspil kalder "modtagere af kontanthjælpslignende ydelser", hvilket er resten af ydelserne under Aktivloven inkl. integrationsydelse, uddannelseshjælp og ressourceforløbsydelse. Hvis man som dansk borger ikke har hørt den påstand før, så har man sovet igennem de seneste to årtier.

Hvis man læser hele DI’s plan (hvilket jeg lige har gjort), så er der kommet et par nye idéer på under dette delemne i planen. De to mest tankevækkende er efter min mening disse:

Unge som i dag kun kan vurderes uddannelsesparate eller aktivitetsparate skal fremover kunne vurderes jobparate. Det kan måske lyde som en ret uskyldig ændring, men DI’s erkender samtidigt at 80% af de unge, som vil blive berørt af sådan en regelændring, ikke er i målgruppen for jobparathed.

Den anden idé har implikationer, som giver mig myrekryb, så jeg vil her citerer forslaget ordret fra planen: "Kontanthjælpsmodtagere i langvarige forløb bør være i aktivitet 37 timer om ugen."
Nærlæsning af DI’s plan peger på at dette reelt gælder alle ydelsesmodtagere under Aktivloven, men selv hvis det kun skal gælde kontanthjælpsmodtagere, så er det stadig ret modbydeligt, når man ser på hvem modtagerne af de langvarige forløb er. Det er nemlig først og fremmest de aktivitetsparate inkl. dem som af læger og kommuner er vurderet for syge til at blive omfattet af 225-timers reglen og det er både dem som er i ressourceforløb og dem som er vurderet for syge til at starte på et ressourceforløb.

Man behøver ikke tælle sine IQ points i tre cifre, for at regne ud hvad det vil betyde at stille disse personer i en situation hvor de skal yde 37 timers aktivitet om ugen eller miste retten til deres ydelse, hvis de ikke gør. Dette er mennesker med alt lige fra midlertidige og permanente handicaps til alvorlige og kroniske fysiske og psykiske sygdomme, hvoraf nogle endda er endt sådan pga. arbejdsskader. Mange af dem er personer som efter Reform af Førtidspension og Fleksjob af 1.januar 2013 er blevet parkeret under Aktivloven med henblik på udvikling af arbejdsevne. Bortset fra at efterfølgende undersøgelser har vist at den forventede arbejdsevne ofte er meget teoretisk, så siger det sig selv at hvis man venter på at få udviklet en arbejdsevne, så er det fordi at man aktuelt ikke har en. Et 37 timers krav her er meget brutalt. Bliver det gennemført så vil det uundgåeligt koste dødsfald og nærmest torturlignende tilstande.

Generelt er de fleste af forslagene i DI’s klimaplan ikke nye, men gammel vin på nye flasker brygget af DI’s og DA’s velkendte favoritdruer. Nogle skal betale for klimaplanen og det skal bestemt ikke være dem som har tjent flest penge på at gøre en klimaplan nødvendig, så regningen skal sendes nedad. Har du (og andre) lyst til at læse hele planen, der "pudsigt nok" også indeholder ting som mere privatisering, mere digitalisering, mere "effektivisering" og flere "frit valgs"-ordninger, så kan den 124 sider lange mobbedreng læses her: https://www.danskindustri.dk/globalassets/dokumenter-analyser-publikatio...

Claus E. Petersen, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Achim K. Holzmüller, Flemming Berger, Kim Folke Knudsen, Lise Lotte Rahbek, Lisbeth Glud, Randi Christiansen, Kim Houmøller, Werner Gass og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Selvfølgelig holder finansieringen ikke.
Det blålys nærmest alle -dog mest på venstrefløjen prøver at bilde folk ind - at den grønne omstilling kan ske uden nedgang i levestandarden -må dog for pokker være gået op for de fleste.
Når bilerne bliver dobbelt så dyre som nu, prisen for energi vokser, landbrugsproduktionen mindskes osv - det må selvfølgelig føre til faldende levestandard.
Intet problem med det -vi har såmænd en del at tage af.
Men sig det nu for pokker - der bliver mindre både til privat forbruget og det offentlige forbrug.
Det betyder f.eks. lidt dårligere normeringer i daginstitutionerne, lidt mindre beløb i overførselsindkomst osv. Midlerne mangler jo.
En ferierejse der er lidt kortere, en mobiltelefon der skal benyttes lidt længere tid.
Det er vi mange der gerne så Information tage førertrøjen på og oplyse om dette, og ikke trisse rundt i Greta Thunberg tågernes drømmeverden.
Så op på hesten Information og tag fat i alle de mange tiltag der sker i DK i forbindelse med den grønne omstilling.
F.eks. havde vi rekord i søndags med vindproduktionen. 130% af forbruget -over et helt døgn.
Det blæste -javel-men det skyldes den massive investering der er sket på havvindområdet de senere år.
Hvem ved lige det?
Ved Jørgen Steen Nielsen det ?
Han skriver ihvertfald ikke derom.

Achim K. Holzmüller, Randi Christiansen og Werner Gass anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Nu troede man ellers lige ... at centrale aktører i vækst-og forbrugersamfundet var vågnet til dåd, og så viser det sig, at man ikke har fattet en my af den situation, vi befinder os i.

Omstilling!!! De herrer og damer handler ikke om mere af det samme, men om at respektere grundlæggende lovmæssigheder for vores biotop, som beskrevet i de permakukturelle principper. Læs her hvordan :

https://www.google.com/url?sa=t&source=web&rct=j&url=https://archive.org...

Jeg var så naiv at tro, at man nu endelig havde forstået, at det er vækst i livskvalitet og minusvækst i ressourceforbrug, som må være de målestoksforhold, der anvendes. Vor frue på lokum for nogen narrehatte. Hopper I op på dem mette frederiksen og co?

Christian de Coninck Lucas

Det er et utroligt skuffede forslag, der illustrerer at dansk industri og erhvervsliv stadig sidder fast i det 20. århundrede.

Eva Schwanenflügel, Tue Romanow, Kim Folke Knudsen, Lise Lotte Rahbek, Torben Skov og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Rigtig mange af de ikke-jobparate i kontanthjælpsystemet er faktisk syge arbejdere. F.eks. mennesker i et langvarigt kræftbehandlingsforløb. Ikke alene kastes de ud i en økonomisk krise ved sygdom, de skal også piskes ud af sygesengen og arbejde gratis i afklaringsforløb. Stop det nu - det holder ingen steder. Det er svinsk nok, det som Mette Frederiksen har lavet mod arbejderne, da Thorning var statsminister - det ender sq med at industrien kræver man graver døde op.

Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Tue Romanow, Kim Houmøller, Kim Folke Knudsen, Lise Lotte Rahbek og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Jørgen Wind-Willassen
CO2 udledning fra shipping, flytrafik tæller ikke med i Paris aftalen eller det danske klimaregnskab, de vare der forbruges i Danmark, men hvor produktionen er uden for Danmark, tæller ikke med i det danske klimaregnskab.

Biomasse regnes fejlagtigt som CO2 neutralt i det danske klimaregnskab.
Vindproduktionen på 130% af forbruget over et helt døgn søndag, det er 130% af ‘elektricitet forbruget’.

98% af det samlede danske energiforbrug er drevet af fossile brændstoffer, når alt regnes med.

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Kim Folke Knudsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

"det ender sq med at industrien kræver man graver døde op."

Oooh.. en uudnyttet resource..

Eva Schwanenflügel og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Per Christiansen

Årh ikke det samme snak igen.
Igen trækker men det gamle øg af stald
Man skulle tro at LA og co har skrevet med på sagen.
Grøn omstilling er noget der delvis skal ramme og betales af de svageste.
Ind med nogle billige inderen og kineser. LA og DI vådeste drøm.

Kim Folke Knudsen

Arbejdsudbud +85.000

Det ved vi alle hvad indebærer.

og prisen for de socialt svagest stillede skal ikke betales ved nye forringelser af deres vilkår ? Slut med den nye eufemisme for afvikling af Velfærdsstaten. Udbudsreformer.

Realitetscheck: Vi skal have virksomhederne med på den grønne omstilling men udgangspunktet og finansieringen. Det bliver en meget kompliceret balancegang. Virksomhederne skal bidrage med mere men ikke overbeskattes. Virksomhederne skal først og fremmest påtage sig et større reelt ansvar for borgere, der er ude på kanten. Vi skal som forbrugere indstille os på, at vores forbrugstilvækst og køb af dit og dat det kan ikke fortsætte som før. Balancen bliver det kompromis, hvor vi går i gang med klimaomstillingen i samarbejde med industrien og virksomhederne og hvor vi samtidig tænker nyt.

og ikke hænger fast i den gamle melodi med at dem nederst ved bordet igen skal betale gildet i form af fattigdom umyndiggørelse tvang og lavere sociale ydelser. Det hedder så i år 2019: Udbudsreformer +85.000 personer. Dejligt frit og kemisk renset for konsekvenserne for de berørte. Et rigtigt teknokrat udtryk.

Kim Folke Knudsen

Brian W. Andersen 18 September 2019 kl 09.35

Fremragende kommentar. Djævelen er som sædvanlig gemt i detaljen. Det lille nøk med arbejdsudbudsskruen, der skal drejes en ekstra gang i retning Tag dig så sammen og arbejd.

Det er uhygggeligt så meget det socialfaglige perspektiv er forsvundet. Borgeren er ikke mere et menneske, et individ der skal hjælpes. Borgeren er reduceret til 1 stk udbuds stykgods, som kan tilføres den økonomiske maskine efter behag med forklaringen - vi har ingen penge andre steder,
vi sætter under ingen omstændigheder skatten op du skal yde mere.

Jeg tror at det er en af de væsentligste årsager til politikerleden og til at almindelige mennesker enten vender hele systemet ryggen eller opsøger mere farverige politiske bevægelser i søgen efter det parti den bevægelse, som ser deres liv og deres udfordringer fremfor at se ned på borgerne.

Jeg vil kalde denne her udvikling for en degenerering af Velfærdsstaten en slags målrettet ødelæggelse indefra. For meningen må da for pokker være, at vi har et socialt sikkerhedsnet, som vi betalt vores skat til i den del af livet, hvor vi kunne arbejde og så til gengæld kan leve i visheden om ikke at blive glemt den dag nøden banker på døren.

Jeg er ligeglad med om folk er fra Enhedslisten, Alternativet, SF´ere, Socialdemokrater, Radikale Venstre, Kristelige eller for sin sags skyld Konservative eller moderate Venstre folk. Men de må da kunne se dette moralske sammenbrud, som er ved at udvikle sig her i landet i mødet mellem borgerne og den stat, som skal hjælpe dem ( hedder det sig ).

Det fremmedgørende teknokratsprog Udbudsreformer, fleksibilitet på arbejdsmarkedet osv. Ud med alle disse neoliberalistiske gloser, som kun medvirker til at indføre et frit marked uden hensyn til de borgere, som kommer i klemme i systemet.

PS: Bemærkede for et stykke tid siden, at Danmarks Statistik meddelte, at middellevetiden ikke mere var forøget i forhold til forrige måling. Dyb tavshed i pressen for hvad skulle der så ske med den progressive forhøjelse af pensionsalderen, som næste år skal forhøjes fra 68 år til 69 år med forudsætningen middellevetiden er steget op med pensionsalderen jævnfør Velfærdsforliget.

Ja de kaldte det ovenikøbet et " Velfærdsforlig ".

Tak for din gode kommentar - Brian.

VH
KFK

Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Philip B. Johnsen, Brian W. Andersen, Lise Lotte Rahbek og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Per Christiansen

Den har du fået omvendt fat i. LA og co skriver ikke med på DI's forslag, men DI (og DA) skriver ofte og flittigt med på forslagene fra LA og adskillige andre partier.

Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

DI er farlige.
DI er den stærkes ret.
DI viser, hvordan en klimatisk undtagelsestilstand vil blive gennemført af en kommende de laissez-faire liberalisme regering.

Totalitario.
"Alle er inden for, ingen uden for, og ingen imod staten"
Benito Mussolini

“Corporate statism or state corporatism is a political culture and a form of corporatism whose adherents hold that the corporate group which is the basis of society is the state. The state requires all members of a particular economic sector to join an officially designated interest group.
Benito Mussolini

Nu har alle de "kloge hoveder" i årevis påstået, at erhvervslivet ikke "spiller med", ikke påtager sig et ansvar for vores samfundsmæssige udfordringer - hvoraf klimaindsatsen/omlægningen er den absolut største.

Så leverer DI en sammenhængende og finansieret plan for at nå det af politikerne arbitrært fastsatte mål på 70% CO2-reduktion. Faktisk i modsætning til politikerne, der har stor problemer med alt andet end at formulere mål, som de derefter forventer, at andre realiserer.

Nu kommer de "kloge hoveder" så på banen igen: planen er urealistisk, ikke gennemførlig, ikke "socialt afbalanceret" osv. Planen ER gennemførlig, finansieringen er IKKE urealistisk og planen er IKKE "socialt skæv". Men det er politikerne, der skal vedtage en række at de indgreb/reformer, der skal sikre planens gennemførsel og realisme. Hvis noget ved planen er urealistisk, er det kun forventningen om, at politikerne "spiller med", at politikerne påtager sig et ansvar.

DI har udarbejdet et gennemarbejdet forslag. De forventer ikke, at forslaget gennemføres ord for ord - naturligvis ikke. Men det er rimeligt at forvente, at politikerne indgår i en dialog om planen og kommer med evt. idéer til ændringer/forbedringer uden at ødelægge sammenhængen og målopfyldelsen.

Nu kan Mette F og hendes røde venner ikke længere fise huslejen af - nu må de i gang med at arbejde. Ellers er det dem, der står i vejen for løsningen af vores pt største samfundsmæssige problem!

Og til alle de, der hårdnakket påstår, at økonomisk vækst pr. definition er miljøskadelig: énøjet vrøvl! Økonomisk vækst handler ikke om bevidstløst forbrug! Hvis samtlige danskere over 5 år gik over til udelukkende at købe økologiske og bæredygtigt producerede landbrugsvarer, ville det udløse en betydelig økonomisk vækst. Det samme gælder hvis danske forbrugere skiftede lav-kvalitetsvarer ud med varer af højere kvalitet - også selvom det ville betyde en mængdemæssig nedgang i forbruget.

De fleste modstandere af økonomisk vækst er totalt bort fra, at vækst ikke nødvendigvis handler om større forbrug af råvarer og energi - men kunne handle om bedre holdbarhed, højere kvalitet, bæredygtig produktion, ordentligt arbejdsmiljø, ordentlige løn- og arbejdsforhold - altsammen noget, der indebærer dyrere varer og dermed økonomisk vækst ved uændret eller endog reduceret forbrug af råvarer og energi.

Philip B. Johnsen

@Jens Winther
Den globale samlet set fortsatte grønne økonomisk vækst, er DI’s sidste løgn før tæppet går ned, DI er simpelthen amatører, der burde ansætte profesionelle i bæredygtig økonomi.

Heldigvis er der ingen grund til at lytte til amatører, når der er profesionelle, min bager er heldigvis og naturligvis ikke min mekaniker og vise versa.

Fra Global Sustainable Development Report.
“Adding to the concern is the fact that recent trends along several dimensions with cross-cutting impacts across the entire 2030 Agenda are not even moving in the right direction.

Four in particular fall into that category:

Rising inequalities.
Climate change.
Biodiversity loss and increasing amounts of waste from human activity that are overwhelming capacities to process them.”
Citat slut.

Det går globalt den forkerte vej på alle punkter der vedrøre de menneskeskabte klimaforandringer, det svindende eksistensgrundlag og sult.
Den globale, de laissez-faire, liberalisme dræber alle vores børn Jens Winther.

Fra Global Sustainable Development Report (fortsat)
“Critically, recent analysis suggests that some of those negative trends presage a move towards the crossing of negative tipping points, which would lead to dramatic changes in the conditions of the Earth system in ways that are irreversible on time scales meaningful for society.

Recent assessments show that, under current trends, the world’s social and natural biophysical systems cannot support the aspirations for universal human well-being embedded in the Sustainable Development Goals.”
Citat slut.

Global Sustainable Development Report 2019:
The Future is Now – Science for Achieving Sustainable Development, (United Nations, New York, 2019).
Link: https://reliefweb.int/sites/reliefweb.int/files/resources/24797GSDR_repo...

United Nations/FN
15. juli 2019
Der er 815 millioner i dag, knap tre milliarder mennesker i verden forventet underernæret i 2050 forårsage af de menneskeskabte klimaforandringer i kølvandet på svindende eksistensgrundlag og medfølgende væbnede konflikter om de få tilbageværende resurser.

World hunger continues to rise due to conflict, climate change, says UN report.

United Nations
“A profound change of the global food and agriculture system is needed if we are to nourish the 815 million people who are hungry today and the additional 2 billion people expected to be undernourished by 2050.

Right now, our soils, freshwater, oceans, forests and biodiversity are being rapidly degraded. Climate change is putting even more pressure on the resources we depend on, increasing risks associated with disasters, such as droughts and floods.”
Link: https://www.un.org/sustainabledevelopment/hunger/

De overforbrugende bør forbruge mindre, det er da ikke raketvidenskab Jens Winther?

Der er intet der peger på, at der kommer bæredygtig energi i mængder der kan opretholde samlet set global økonomisk forbrugsdrevet vækst Jens Winther.

De rige må naturligvis forbruge mindre!
De fattige bør betales betydeligt mere i løn, så de fattige globalt set, ikke behøve føde så mange børn for at overleve Jens Winther.

Der er fremtid i EU handel med Afrika, det er indlysende.

Der bør etableres rimelig og nyttig samhandel mellem Afrika og Europa, som mellem Nordamerika og Sydamerika, det er naturlige bæredygtige handelspartner på bæredygtig udvundet elektricitet, de menneskeskabte klimaforandringer indbyder til dette samarbejde, handel er frugtbart på længdekredsen af jorden båret af primært elektrisk energi, men i langt mindre grad rentabelt på bredekredsen af jorden på olie, gas og kul afbrænding.