Læsetid: 4 min.

Enhedslisten vil have en grøn finanslov, men præsenterer kun få konkrete klimatiltag

Enhedslisten ønsker »den mest ambitiøse grønne finanslov i årtier«. Men kun en fjerdedel af udgifterne i partiets udspil til finanslov er sat af til klimatiltag. »Vores udspil er ikke en udtømmende liste over tiltag,« siger Pernille Skipper
»Ville vi ønske, at vi kunne gøre det hele på en gang? Ja, det ville vi,« siger Enhedslistens Pernille Skipper om partiets forslag til finansloven for 2020.

»Ville vi ønske, at vi kunne gøre det hele på en gang? Ja, det ville vi,« siger Enhedslistens Pernille Skipper om partiets forslag til finansloven for 2020.

Ida Marie Odgaard

27. september 2019

Billetpriserne på kollektiv transport skal sættes ned med 30 procent, og mere landbrugsjord skal omlægges til skov og natur.

Sådan lyder de to klimaforslag i Enhedslistens udspil til en finanslov, som partiet fremlagde på et pressemøde torsdag. Regeringen kommer med sit finanslovsudspil onsdag i næste uge, hvorefter forhandlingerne om den endelige finanslov for 2020 går i gang.

De to klimaforslag vil ifølge Enhedslisten udspil koste sammenlagt 2,6 milliarder kroner at realisere. Det er mindre end en fjerdedel af de samlede udgifter på i alt 10,8 milliarder kroner i partiets finanslovudspil.

Resten af pengene skal bruges på velfærdsforslag eller i en »pulje til øvrige forslag«, som ikke er nærmere forklaret.

Enhedslisten bruger ellers en stor del af forordet på at skrive om klima, og ifølge politisk ordfører Pernille Skipper skal den kommende finanslov være »den mest ambitiøse grønne finanslov i årtier«. Så hvorfor fylder klimaet ikke mere i udspillet?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Karlsen
  • Søren Kramer
  • Carsten Munk
  • Christian Mondrup
  • Anker Heegaard
  • Ejvind Larsen
Erik Karlsen, Søren Kramer, Carsten Munk, Christian Mondrup, Anker Heegaard og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Det er helt rigtigt set af Enhedslisten, at kampen for klimaet går hånd i hånd med kampen mod uligheden.

Werner Gass, Susanne Kaspersen, Henrik Peter Bentzen, Hanne Utoft, Christian Mondrup, Anker Heegaard og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar

Debatten på DR 2 den 26.09 påviste, at klima er en rodebutik. Det er spild af tid at engagere sig for at forstå udfordringerne og i sær løsningerne, for alle taler i munden på hinanden, men ved stort set ingenting. Jeg har ikke kræfter til, at skulle forholde mig til den konstante mudderkastning, hvor selv Clement optrådte sekterisk, for at fremme sin egen dagsorden, som var ukendt. Han undertrykke åbenlyst bestemte debattørers synspunkter med konstante afbrydelser. I sær Ida Auken, som jeg ellers respekterer, optrådte utroværdigt, da hun svarede ud i det blå på de konkrete fakta en ung phd kunne fremlægge om vindkraft. Det blev vi aldrig kloge på. Men også VS er langt ude. Så jeg er fra dags dato stået af den debat, som jeg overlader til dem som har forstand på det.

jens christian jacobsen

Hvis Information ikke synes at Enhedslistens forslag er konkrete, nok ser jeg forslag der konkret udmønter dele af kapitlet 'Mod en cirkulær økonomi' i '100 dage med Enhedslisten.' Her udfolder partiet - ret konkret - hvordan en socialistisk og bæredygtig politik kan materialiseres.

Susanne Kaspersen, Henrik Peter Bentzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Morten Andreasen

Hvordan vil vores liv se ud uden fossil el, produktioj, varme og transport? Vi ville være i middelalderen. Tænk over det før du forlanger noget af din levebrødspolitiker du ikke ville forlange af dig selv.

Hvorfor skal de enkelte partier fremkomme offentligt med deres "finanslov" incl det grønne ?
Er det ikke et samarbejde mellem dem, der kan enes, der skal føre til landets styring.

I Debatten fremhævede kun Grim og Vermund den globale vinkel på klimakampen. Alle de andre kørte snævert på, hvad Danmark alene skulle gøre - til ingen nytte, hvis ikke alle er med.
USA, Indien, Kina, Rusland, osv, er slet ikke med i solidariteten.

Danmark har den største klimabelastning af alle. At tale om indere og kinesere her er hjernedødt. Se på sig selv og egen adfærd og så komme igang.
Det er jo også derfor enhedslistens forslag er så forbandet svagt. Dybt konservativt som sædvanligt og drænet for nye ideer, kreativitet og mod.
Det er blevet forbudt at sige at du måske tror du er så klimakorrekt fordi den ko du spiser er økologisk og du tager s-toget hver morgen i stedet for bilen.
Hvem skal nu sige til folk de skal op på cyklen i stedet for bussen og forlade deres sindssygt skadelige kød spiseri for nogle kartofler og grøntsager? Og føre en politik som fremmer det?
Det er 100% tabu.

Carsten Svendsen

Min erfaring siger, at Enhedslisten alligevel blot er "stemmekvæg" til Socialdemokratiet og Venstres finanslov.

Flemming Berger, Niels Østergård og Ole Arne Sejersen anbefalede denne kommentar

Det interessante ved enhedslistens forslag er at det er indtægtsdækket. Det er en nyskabelse som nok skal give dem mere indflydelse fremover.

Kramer - Hjernedød ? Hvem er det.
Dig, der ikke ser på Danmark som enhed ift andre nationer, men som CO2 pr person.
Eller mig der forstår vores lands mulige indsats ift hele kloden.

Eva Schwanenflügel

Enhedslisten har faktisk gjort det næsten umulige.
At finansiere sit forslag fuldt ud, og på linje med de andre partier S, R og SF.
At være pragmatiske uden at være ulighedsskabende.
At promovere klimavenlighed fx via prisnedsættelser på kollektiv transport, istedet for afgiftsforhøjelser der rammer skævt.
Og sidst men ikke mindst, at fremme samarbejdet mellem regeringen og støttepartierne ved ikke at komme med ultimative og uspiselige krav.

Der er nok større tillid til det socialdemokratiske projekt end i sidste omgang, og det er ligeledes vigtigt at de Radikale ikke løber skrigende bort, og over i armene på højrefløjen.

Der vil komme flere finanslove, hvor Enhedslisten vil skærpe kravene til regeringen.
Men det er vigtigt, at den første kommer i hus uden alt for store problemer.

https://www.altinget.dk/artikel/el-udspil-faar-varm-modtagelse-af-regeri...

Selvfølgelig skal alle lande med, men det ingen mening at sammenligne enheden Danmarks udledning med udledningerne fra f.eks. enheden Indien eller enheden Kina. 1 milliard mennesker bruger nu engang mere energi end små 6 millioner!
Selv om klima- og energiproduktionsmæssige tiltag i Danmark ikke batter meget i det samlede regnskab, er der to gode grunde ud over den med den gode samvittighed: 1) Det kan muligvis virke som inspirationskilde. 2) Det kan med sikkerhed gavne eksporten af "klimateknologi".

PS. Man kan sagtens leve i nutiden uden fossile brændstoffer. I Middelalderen havde man - så vidt jeg er informeret om - ingen solceller og ingen el-producerende vindmøller og vandkraft. ;-)

Morten Andreasen

@ Erik Karlsen
Jeg burde naturligvis have skrevet bronzealderen, my bad.

Jeg læste forleden i Politiken at Dan Jørgensen ikke ville benytte afgifter som redskab til at overholde hvad der er tilbage på vores co2 budget, men at den tunge byrde var op til borgerne - noget i den dur. Der forsvandt min optimisme for regeringen med de ellers 'historiske grønne ambitioner'. Det er blandt andet derfor min opfattelse at den grønne omstilling ikke kommer via politikere der skal genvælges valg efter valg jvf. 'levebrødspolitikere'. Mht. energisektoren er det givetvis teoretisk muligt at blive 100% grøn, men for transport, varme og fabrikker der ligger i Kina, Vietnam og Bangladesh er det i bedste fald potentielle fugle der måske en gang i fremtiden vil overveje at sætte sig på taget. Beklager min lidt esoteriske pointe tidligere ;)