Læsetid: 8 min.

Før valget støttede S krav om, at kun bredt flertal kan sende Danmark i krig. Nu tøver regeringspartiet

Skal danske soldater først kunne sendes i krig, når mindst to tredjedele af Folketinget støtter beslutningen? Regeringens støttepartier og Alternativet mener ja, og Socialdemokratiet har tidligere støttet ideen. Men efter at have overtaget regeringsmagten tøver Socialdemokratiet med at give et klart svar
Krisen i Hormuzstrædet har gjort spørgsmålet om dansk krigsdeltagelse aktuelt på ny. Her amerikanske soldater på patrulje i Hormuz.

Krisen i Hormuzstrædet har gjort spørgsmålet om dansk krigsdeltagelse aktuelt på ny. Her amerikanske soldater på patrulje i Hormuz.

2. september 2019

Danske soldater skal kun sendes i krig, hvis mindst to tredjedele af Folketinget bakker op om beslutningen. Det mener regeringens støttepartier samt Alternativet. Socialdemokratiet støttede også forslaget, da SF fremsatte det i foråret under den forhenværende regering. Det er dog uklart, hvad Socialdemokratiet mener, nu hvor det sidder i regering.

I foråret sagde Socialdemokratiets daværende udenrigsordfører, Nick Hækkerup, i folketingssalen, at man med et bredt flertal kan sikre legitimitet til at anvende det »mest potente værktøj i den udenrigspolitiske værktøjskasse« og samtidig støtte de udsendte soldater.

»De unge mænd og kvinder, vi sender af sted, velvidende at de risikerer ar på krop og sjæl, nogle af dem måske ovenikøbet aldrig at komme hjem, skal vide, at de har den danske befolknings støtte og opbakning,« sagde han og erklærede, at Socialdemokratiet kunne »støtte beslutningsforslaget, som det ligger«.

Beslutningsforslaget – der på det tidspunkt ikke havde flertal – bortfaldt, fordi daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udskrev valg.

Enhedslisten, De Radikale og Alternativet siger nu til Information, at de fortsat støtter forslaget. Det samme gør SF, der er klar til at fremsætte beslutningsforslaget på ny.

»Så snart vi ved, at et sådant flertal eksisterer, vil vi genfremsætte forslaget,« siger Anne Valentina Berthelsen, forsvarsordfører for SF.

»Nyere dansk krigshistorie bærer jo præg af, at man er gået i krig med ganske snævre flertal,« siger hun med henvisning til Venstre, Konservative og Dansk Folkepartis beslutning om at sende danske soldater til Irak i 2003.

»Det var også Holger K. Nielsens (daværende forsvarsordfører for SF, red.) anke, da han kom med det her forslag,« siger Anne Valentina Berthelsen.

– Men hvis man ser på samtlige folketingsbeslutninger om at gå i krig siden Kosovo, er Irak-krigen det eneste eksempel, hvor der ikke er bredt flertal. Mener du, at det er nødvendigt?

»Ja, det mener jeg. Ellers tror jeg, at det kommer til at gentage sig,« siger hun med henvisning til, at USA ifølge SF i for høj grad svingede taktstokken over dansk udenrigspolitik.

S er uklare

Information har siden tirsdag forgæves forsøgt at få svar fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S) om, hvorvidt partiet stadig støtter forslaget. Da Information får fat i Socialdemokratiets udenrigsordfører, Annette Lind, på telefonen tirsdag, er hun på Holstebro Kaserne for at holde tale for danske soldater, der er kommet hjem fra Irak. Dagen efter siger hun:

»Det er meget alvorligt, når man sender folk ud i krig, og derfor skal man også tage sådan en beslutning på det bredest mulige flertal. Det er simpelthen vores princip,« siger hun.

– Er I stadig for at indføre en regel om to tredjedeles flertal for dansk krigsdeltagelse?

»Vi skal først og fremmest arbejde konfliktnedtrappende ...« siger Annette Lind.

– Støtter I stadig det forslag, Holger K. Nielsen stillede?

»Jeg synes, at det er en dialog, vi tager, når vi sender soldater af sted. Og det er virkelig vigtigt for os, at der er det bredest mulige grundlag.«

– Kan du svare ja eller nej til, om I støtter forslaget?

»Det er vigtigt for os, at der er et bredt flertal. Om det så lige er det ene eller det andet.«

– Betyder det, at I ikke længere er tilhængere af forslaget?

»Vi vil gerne diskutere det konfliktnedtrappende og sende folk ud på det bredest mulige grundlag. Jeg kommer det ikke nærmere.«

– Det kan jo så være det samme, som eksempelvis Venstre mener. De vil også gå efter det bredest mulige flertal, men ikke indføre et krav om to tredjedeles flertal for dansk krigsdeltagelse.

»Jeg kommer det ikke nærmere. Jeg skal tale med udenrigsministeren og høre helt nøjagtigt,« siger Annette Lind. Hun sender senere en sms.

»Der er ingen ændringer i Socialdemokratiets holdning til, at eventuel dansk krigsdeltagelse bør ske med bred parlamentarisk opbakning.«

– Igen: Betyder det, at I stadig er positive over for at indføre et princip om folketingstilslutning på minimum to tredjedele for dansk krigsdeltagelse?

»Som allerede fastslået, så er der ingen ændringer i Socialdemokratiets holdning til at eventuel dansk krigsdeltagelse kun bør ske med bred parlamentarisk opbakning. Og så har jeg ikke yderligere kommentarer,« skriver Annette Lind.

Information har løbende været i kontakt med Udenrigsministeriet, men har endnu ikke modtaget noget svar på spørgsmålet.

Hormuz kalder

Kravet om kvalificeret flertal er igen aktuelt, fordi regeringen og Folketinget er midt i en proces, hvor de skal beslutte, om Søværnet skal deltage i en international flådemission for at beskytte skibstrafikken i Hormuzstrædet efter en række iranske opbringninger af skibe.

Forslaget har hen over sommeren set ud til at have opbakning fra over to tredjedele af Folketinget. Foruden Socialdemokrateriet har Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative stillet sig positive over for at deltage i en mission.

Både De Radikale og SF har helt eller delvist trukket deres støtte, da briterne efter Boris Johnsons indtræden som premierminister skrinlagde en plan om at stå i spidsen for en europæisk ledet mission og i stedet tilsluttet sig en amerikansk ledet operation.

Enhedslisten og Alternativet er imod, uanset hvem der leder missionen.

Spøgelset fra Irakkrigen

Holger K. Nielsen stillede forslaget om to tredjedeles flertal i kølvandet på krigsudredningen, der blandt andet slog fast, at centrale oplysninger om Irakkrigens formål og konsekvenser blev tilbageholdt for Folketinget, der med et snævert flertal endte med at sende danske soldater til Irak.

»Det, det handler om, er, at det vil tvinge en fremtidig Anders Fogh Rasmussen til at inddrage flere partier end det parlamentariske grundlag,« sagde Holger K. Nielsen under debatten i folketingssalen.

Martin Lidegaard (R) siger, at De Radikale støtter forslaget med det forbehold, at grundloven tillader det. Der er dog ikke tale om et lovforslag, men en code of conduct, en politisk aftale om at indføre en forpligtelse.

Alternativet støtter forslaget uden tøven.

»Det er en helt integreret del af vores politik. Vi mener simpelthen, at det er for store beslutninger til snævre flertal,« siger Rasmus Nordqvist, udenrigs- og forsvarordfører for Alternativet.

Et lignende forslag indgik i et fælles udenrigspolitisk udspil fra S og SF under valgkampen i 2011.

Venstre: Det er en glidebane

Venstre er – ligesom partiet var under førstebehandlingen af Holger K. Nielsens forslag – imod.

»Vores grundlov har ret klare retningslinjer for, hvilke flertal der skal bruges hvornår. Og vi lever i en verden, der er meget skrøbelig, så regeringen og folketingsflertallet har brug for at agere, herunder ved at kunne sende soldater ud i hårde missioner,« siger Michael Aastrup Jensen.

Grundloven har i forvejen krav om kvalificeret flertal – i dette tilfælde fem sjettedele – hvis Folketinget stemmer om at afgive suverænitet.

Venstre frygter, at princippet om kvalificeret flertal vil blive udvandet, hvis det bliver indført andre steder.

»Jeg synes, at det er en glidebane. Et flertal er et flertal. Derfor skal man også have muligheden (for at sende soldater af sted med simpelt flertal, red.), selv om man selvfølgelig som udgangspunkt forsøger at samle det bredest mulige flertal,« siger udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen.

Adspurgt om Irakkrigen og det snævre VKO-flertal i 2003 siger han:

»Jeg synes ærligt talt, at vi skal til at komme videre. Vi har haft en kæmpe krigsudredning og en debat i offentligheden. Beslutningen fandt sted, før jeg sad i Folketinget, men jeg har måttet forholde mig til beslutningen i fjorten et halvt år.«

Som i gamle dage

Ole Wæver, professor i International Politik på Københavns Universitet, kalder kravet om to tredjedeles flertal for »et forslag, der fortjener at blive taget alvorligt«.

»Det var jo underforstået, at det var sådan, man gjorde det frem til Irakkrigen. Ingen havde forestillet sig, at man kunne finde på at gå i krig med en så snæver margen. Så det vil være en formalisering at det, man engang troede gjaldt,« siger han.

»Man har jo ikke brug for Folketinget i en situation, hvor landet bliver angribet,« siger Ole Wæver. Forsvaret må ifølge den såkaldte kongelige forholdsordre altid forsvare Danmark mod et uventet angreb.

Danske krigsindsatser og deres politiske flertal

Blandt de større missioner, danske soldater har været udsendt til, finder man kun én mission, der ikke havde mindst to tredjedeles flertal. Listen omfatter missioner, hvor Danmark har udsendt landtropper, kampfly eller skibe.

1998: Kosovo

  • 92 for, 28 imod: Dansk Folkeparti, Fremskridtpartiet, SF og Enhedslisten stemmer imod at sende danske F-16-fly afsted for at deltage i en mission, der skal forhindre en humanitær katastrofe i Kosovo. For SF skyldes modstanden især det manglende FN-mandat, men også DF påpeger det i debatten. DF mener dog heller ikke, at Kosovos Befrielseshær hører til »blandt Guds bedste børn«.

2001: Afghanistan

  • 101 for, 11 imod: Alle partier pånær SF og Enhedslisten stemmer indledningsvis for at deltage i den amerikansk-ledede ’Operation Enduring Freedom’ i Afghanistan i kølvandet på terrorangrebene i USA den 11. september 2001. SF går flere år senere med i et forsvarsforlig, der omfatter støtte til danske tropper i landet.

2003: Irak

  • 61 for, 50 imod: Beslutningen om at deltage i den amerikanskledede mission i Irak bliver vedtaget af det smallest mulige flertal bestående af regeringspartierne Venstre og Konservative samt støttepartiet Dansk Folkeparti.

2008: Antipiraterimission ved Afrikas Horn

  • 103 for, to imod, en blank: Alle partier pånær Enhedslisten stemmer for at sende bl.a. et krigsskib af sted for bekæmpe pirateri ved Afrikas Horn.

2011: Libyen

  • 110 for, 0 imod: Samtlige af Folketingets partier stemmer for at sende danske F-16-kampfly til Libyen for at deltage i Operation Odyssey Dawn, der skal beskytte de civile i den østlige del af landet fra Muammar Gaddafis styrker. Højst usædvanligt blev missionen også støttet af Enhedslisten, der dog senere – efter stor debat i partiets bagland – trak sin støtte igen.

2014: Tilbage til Irak

  • 94 for, ni imod: Folketinget giver grønt lys til at sende F-16-kampfly til Irak for at deltage i Operation Inherent Resolve mod Islamisk Stat. Kun Enhedslisten og løsgængeren Uffe Elbæk stemmer imod. Beslutningsforslaget omfatter også danske soldater, der skal træne irakiske styrker.

2015: Mali

  • 74 for, 35 imod: Folketinget stemmer for en udvidelse af Danmarks bidrag til FN’s fredsbevarende operation Minusma i Mali, der bl.a. omfatter specialstyrker og stabsofficerer. Beslutningsforslaget omfatter også et Hercules C130-transportfly, som Danmark ad flere omgange har bidraget med i årene forinden.

2016: Krig mod IS i både Irak og Syrien

  • 90 for, 19 imod: Danmark sender for anden gang F16-kampfly til Mellemøsten for at bombe Islamisk Stat i Irak. Denne gang udvides missionen til også at omfatte Syrien, og det får SF til at trække sin støtte. Danmark deltager fortsat i Operation Inherent Resolve.

2019: Hormuz

  • Uklart, hvordan der vil blive stemt, men der tegner sig et bredt flertal: Socialdemokratiet samt Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative har stillet sig positive over for en mission i Hormuzstrædet uden mange forbehold. SF og De Radikale har helt eller delvist trukket deres opbakning, efter at Storbritannien har droppet at lede missionen selv. Enhedslisten og Alternativet er imod, uanset om Storbritannien eller USA leder missionen. 

Kilder: Folketinget, Forsvarsministeriet, Krigsudredningen, Nationalmuseet, Veteranalliancen og diverse medier.

Et eventuelt dansk bidrag til en operation i Den Persiske Golf vil have til formål at sikre fri sejlads i Hormuzstrædet og vil være »helt afkoblet den amerikanske bilaterale pressionsstrategi over for Iran«, forsikrer Jeppe Kofod. Iranerne vil formentlig opfatte det anderledes, siger eksperter.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Anker Heegaard
  • Anne Albinus
Eva Schwanenflügel, Anker Heegaard og Anne Albinus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Aastrup Jensen (V) om Irakkrigen og det snævre VKO-flertal i 2003:
»Jeg synes ærligt talt, at vi skal til at komme videre. Vi har haft en kæmpe krigsudredning og en debat i offentligheden. Beslutningen fandt sted, før jeg sad i Folketinget, men jeg har måttet forholde mig til beslutningen i fjorten et halvt år.«

- Selvfølgelig har Aastrup Jensen som medlem af Venstre måttet - og må fortsat - forholde sig til en krig, der var en fejltagelse med enorme menneskelige, politiske og økonomiske konsekvenser:

http://edition.pagesuite.com/popovers/dynamic_article_popover.aspx?artgu...

- Til Berlingske sagde Aastrup Jensen 5.2.2019, at den danske beslutning om deltagelse i Irak-krigen skete på et oplyst grundlag:

https://www.berlingske.dk/politik/v-ordfoerer-danmark-gik-ind-i-irak-kri...

Det stik modsatte var tilfældet. Bl.a. var der ingen plan for, hvad danske soldater skulle gøre, når de tog fanger. Den plan havde amerikanerne ikke.

Enten lukker Aastrup Jensen øjnene, eller også læser han ikke litteratur om Irakkrigen som f.eks. "Fiasco The American Military Adventure in Iraq, 2003 to 2005" af Thomas E. Ruicks
eller "Vägval Irak" af Henrik Amneus, Sveriges tidligere ambassadør i Bagdad: https://www.bokus.com/cgi-bin/product_search.cgi?ac_used=no&search_word=...

Torben Skov, Tommy Clausen, Bjarne Andersen, Karsten Lundsby, Werner Gass, Flemming Berger, Ete Forchhammer , Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Søren Bro, John Andersen, Carsten Munk, Per Madsen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Nu hvor S har taget regeringsmagten fra V, er det ganske passende, at sejrherren også snupper deres slogan: S ved man hvor man har:(

Flemming Berger, Torben Skov, Søren Kristensen, Niels-Simon Larsen, Søren Bro, Christian Mondrup og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar

Vi bør under alle omstændigheder kun gå udenfor vores land,hvis der er FN mandat-hverken mere eller mindre.
Vi har ikke haft en eneste trussel direkte mod vores land siden tyskerne!

Tommy Clausen, Karsten Lundsby, Werner Gass, Torben Skov, Ete Forchhammer , Krister Meyersahm, Lars Løfgren, Carsten Svendsen, Eva Schwanenflügel, Søren Bro, John Andersen, Carsten Munk, Torben Bruhn Andersen og Per Madsen anbefalede denne kommentar

Iflg. Snowden, er omprofileringen af Krigsministeriet til Forsvarsministeriet et af de allerstørste bedrag.

Tommy Clausen, Karsten Lundsby, Niels-Simon Larsen, John Andersen, Christian de Coninck Lucas, Eva Schwanenflügel og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar

nu har vi jo sammen med United Bluff tabt alle de krige, vi har været med i, så der er al mulig grund til at tøve, måske skulle disse beslutninger ud til en vejledende folkeafstemning, det tager jo kun ganske kort tid og kunne gøres med nemid. Men selvfølgelig: dybt i den danske folkesjæl sidder stadig storhedsvanviddet fra før 1864.....

Jan Weber Fritsbøger, Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Lundsby, Niels-Simon Larsen, Carsten Munk, John Andersen, Eva Schwanenflügel og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Hvor opportunistisk ! Den mavnøvre har liste A lavet utallige gange. Det er utroværdigt.

Torben Skov, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Olav Bo Hessellund, Ete Forchhammer , Søren Bro og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Christian de Coninck Lucas

Ja selvfølgelig skal det ændres.

Men nu hvor de er i regering kan de se hvilken dæmon AFR inviterede ind i Danmark i forbindelse med invasionen af Irak. Ingen er bange for "United Bluff". De er bange for Halliburton (som "købte Bush familien ud af Dresser Indutries gennem KBR), Raytheon, Lockheed, EG&G, Boeing og Wackenhut (G4S for danske forbeugszombier). Det var DEM der overbeviste verden om en kæmpe WMD løgn og tvang Powell til at sælge den i FN).

Declassified history is NOT conspiracy theory, it's deeper history. Deal with it.

Karsten Lundsby, Torben Skov og John Andersen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Fratag politikerne angrebsretten helt!

Jeg er af den opfattelse, at vi bør ændre Grundlovens § 19 og fratage folketinget retten til at sende danske styrker på krigstogter på fremmed territorium, med mindre, vi eller vore allierede, Nato, er angrebet først, vel at mærke, af regulære styrker – ikke af kriminelle terrorister.

Carl Chr Søndergård, Jan Weber Fritsbøger, Torben Skov, Werner Gass, John Andersen, Lars Løfgren, Søren Bro og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Hvorfor kan politikerne ikke komme med klare udmeldinger? I mine øjne taber de kun ved deres omsvøb, men de mener åbenbart, at det tiltaler nogen at tale udenom.

Karsten Lundsby, Carsten Munk og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar

Socialdemokrater ved man sjældent, hvor man har. De synes generelt at savne et moralsk kompas. Jeg havde i sommer den fornøjelse at være sammen med den tidligere norske statsminister Kjell Magne Bondevik. Han tilhører og tilhørte Kristeligt Folkeparti og gjorde sig i øvrigt fortjent ved både mundtligt overfor Bush, i en telefonsamtale, og senere politisk i Stortinget at forhindre, at Norge støttede amerikanernes krig i Irak.
Hvor velgørende ville det ikke være, hvis vi havde danske politikere af den støbning og af det mod til at sige NEJ.

Anders Graae, Egon Stich, Torben Skov, Viggo Okholm, Karsten Lundsby og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Klart DK ikke skal gå i krig med smalt flertal. Det er ikke S politik. Så tøv ikke med at melde klart ud her.

Krister Meyersahm

"Danske soldater skal kun sendes i krig, hvis mindst to tredjedele af Folketinget bakker op om beslutningen" lyder forslaget fra dele af Folketinget. Men - det duer ikke til noget som helst, for et siddende folketing kan ikke binde hverken nuværende medlemmer eller kommende. Den eneste garanti der er juridisk bindende er en tilføjelse til Grundlovens § 19 - det vil være bindende.

Her er en skør tanke... hvad med at hele Norden bliver en neutral zone? Vi har alt at vinde og intet at tabe.
Hvorfor skal vi tvinges til at agere "brik" i stormagternes spil om global dominans, og med det resultat at vi er medskyldige i drab på hundreder af tusinder af civile, ødelæggelse af suveræne stater, massive flygtningestrømme og krigsforbrydelser i lande der ligger tusinder af km væk fra vores grænser, og som i øvrigt ikke engang har erklæret os krig? det giver absolut ingen mening.

Torben Skov, Carsten Munk og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

hvorfor ikke "bare" løse stort set alle verdens problemer,
opskriften er her; vi laver en verdensomspændende folkeafstemning om at afskaffe ALT militær og dermed også al militær produktion, og alle de penge der dermed spares øremærkes til at løse problemer, først og fremmest klimaproblemet men også de andre som sult, mangel på vand, uddannelse til alle, og hvad der ellers er behov for,
det militærindustrielle kompleks gives en ny opgave som er forskning i de teknologier som er brugbare i omstillingen til bæredygtighed,
og produktion af de mest avancerede teknologier som kan være til gavn for menneskeheden, kunne være brint-teknologi med brændselsceller, eller måske endda fusionskraftværker hvis dette bliver en reel mulighed.
en bivirkning er så at vi må undvære krig men mon ikke vi godt kan leve med det !
en mulighed er at starte lokalt og lave folkeafstemningen i norden først, eller bare her i Danmark.

Jan Weber Fritsbøger

hvis nogen bilder sig ind at militær er nødvendigt så forklar lige hvordan der så kan findes lande som ikke har noget militær.