Læsetid: 9 min.

Halime Oguz var vred på venstrefløjen. Nu sidder hun i Folketinget for SF

Højrefløjen klappede begejstret i hænderne, da SF’eren Halime Oguz i 2013 skrev et debatindlæg i Berlingske, hvor hun anklagede venstrefløjen for at være berøringsangst overfor problemer i minoritetsmiljøer. Men Halime Oguz er ligeglad. Hun kæmper for det, som hun mener er venstreorienteret politik, og SF er med hende
49-årige Halime Oguz blev valgt i Folketinget for SF i maj. Nu er hun partiets ordfører for indfødsret, international udvikling, byudvikling og hjemløse.

49-årige Halime Oguz blev valgt i Folketinget for SF i maj. Nu er hun partiets ordfører for indfødsret, international udvikling, byudvikling og hjemløse.

30. september 2019

Det nyvalgte folketingsmedlem Halime Oguz (SF) sidder til engelskundervisning. Hun skal til FN’s generalforsamling og vil »nødig lave en Villy Søvndal«. Hun klukker og siger:

»Ej, han er jo fantastisk – virkelig min politiske helt.«

»Villy var nu ikke dårligt til engelsk,« supplerer Jackie Hart, som er fast engelsklærer på Christiansborg.

Et nyt politisk år står for døren, når Folketinget åbner tirsdag – denne gang med en række nye medlemmer.

Halime Oguz er en af dem, som blev valgt ind, da SF fik fordoblet sine mandater i juni. Hun har tidligere modtaget ros fra højrefløjen for sin kritik af SF’s og venstrefløjens »berøringsangst«.

Information har fulgt den nye stemme i Folketinget på en lang arbejdsdag og tegner et portræt.

Halime Oguz er nyvalgt folketingsmedlem for SF. Information har fulgt hende på en lang arbejdsdag, der starter med engelskundervisning og slutter med 5 kilometers løb i varm sensommersol.

Anders Rye Skjoldjensen
Vi sidder udenfor ved Bibliotekshaven, og Halime Oguz og Jackie Hart gennemgår nogle engelsksprogede tekster om kulturtilpasning. Noget Halime Oguz ved meget om, fordi hun selv flyttede med sin familie til Danmark, da hun var seks år.

I dag er hun 49 år gammel og SF’s ordfører for indfødsret, international udvikling, byudvikling og hjemløse.

Halime Oguz fortæller Jackie Hart, at hun er blevet undervist i pressehåndtering sammen med resten af folketingsgruppen og blev fortalt, at det er vigtigt at se så neutral ud som muligt, når man optræder i fjernsynet. Og så så underviseren direkte på Halime Oguz og sagde, at det heller ikke er en god idé at optræde med krøller. For man opfatter folk med krøller som mindre intelligente.

»Men jeg beholder altså krøllerne. Jeg vil insistere på, at jeg godt kan være fornuftig, selv hvis jeg har krøller. De er ikke forstyrrende. De giver karakter. Ligesom Inger Støjberg (V) har sin knold,« siger Halime Oguz.

Vred på venstrefløjen

For at komme til Halime Oguz’ kontor skal man først gennem SF’s gang på Christiansborg, hvor tidligere valgplakater pryder væggene: »Begrav Øresundsbroen – for miljøets skyld,« står der på en ad dem.

»HØNGE« står der på en gul nummerplade, som hænger over døren til Karsten Hønges kontor for enden ad gangen. I 2009 var Halime Oguz praktikant hos ham. På det tidspunkt læste hun mellemøststudier på Syddansk Universitet, og det blev hendes indgang til partiet.

Hans engagement og respekt for sit arbejde syntes Halime Oguz var inspirerende, og hun begyndte selv at engagere sig i SF.

Som studerende var Halime Oguz i praktik hos Karsten Hønge på Christiansborg. Hun syntes, hans engagement var inspirerende.

I 2013 stillede hun op til kommunalvalget i Odense og skrev sit første debatindlæg i Berlingske: ’Venstrefløjen skal støtte oprørske nydanskere’. Det var lige omkring det tidspunkt, hvor Yahya Hassan havde udgivet sin selvbetitlede digtsamling.

»Der var et interview med ham i Politiken om, at han var sur på forældregenerationen. Jeg var mere sur på venstrefløjen over, at de ikke bakkede op om de progressive kræfter blandt nydanskere – dem som ville frigøre alle de kvinder, der var ladt i stikken,« siger Halime Oguz.

Da hun havde skrevet debatindlægget i Berlingske, fremlagde Berlingske det først og fremmest for Pia Kjærsgaard (DF).

»Shit, tænkte jeg bare. Så havde de sådan en kæmpe overskrift med, at Pia Kjærsgaard bakkede op om mine kampe. Det var nok ikke lige hende, jeg havde i tankerne,« siger Halime Oguz.

Retfærdighedssans

Formand for SF, Pia Olsen Dyhr, fortæller, at Halime Oguz bidrager til SF’s folketingsgruppe med sin stærke retfærdighedssans.

»Hun kan jo blive vred – heldigvis! Jeg synes, politikere bliver en smule tandløse, hvis de ikke synes, noget er vigtigt,« siger Pia Olsen Dyhr.

»For eksempel kan man mærke, at det er vigtigt for hende, at man passer særligt godt på børnene – det kan have noget at gøre med de muligheder, hun selv har haft i sin opvækst.«

Halime Oguz har som debattør især været optaget af at tale om patriarkalske strukturer i minoritetsmiljøer i Danmark. Hun spiler øjnene op og banker i bordet, når hun taler om Vollsmose, hvor hun selv er vokset op.

Anders Rye Skjoldjensen
I forhold til Halime Oguz’ kritik af venstrefløjen for at være berøringsangst, når det kommer til minoritetsmiljøer, mener Pia Olsen Dyhr, at SF har rykket sig. Og at Halime Oguz har været en del af det.

»Halime kan med sin egen historie vise, at vi som venstrefløj har været optagede af ligestilling – bare ikke når det gjaldt kvinder af anden etnisk herkomst. De måtte godt blive undertrykt, og det er simpelthen ikke acceptabelt,« siger Pia Olsen Dyhr.

Ægteskabet

På Halime Oguz’ kontor hænger der ikke noget på væggene, bogreolerne er ikke blevet fyldt endnu, men der er lige blevet sat hvide gulvlamper op. Her skal Halime Oguz mødes med international chef for Kvinfo, Lene Steffen.

»Jeg er jo meget optaget af, hvordan vi med udviklingsbistanden forebygger kvindeomskæring og barnebrude. Det er et kæmpe, kæmpe problem. Det er jeg særligt interesseret i, fordi jeg jo selv har en baggrund, hvor jeg blev gift, inden jeg var 18,« siger Halime Oguz til Lene Steffen.

Hvor Halime Oguz bor er hemmeligt. Efter at hun i 2017 medvirkede i TV 2’s dokumentarserie De forsvundne piger, om piger der bliver sendt på såkaldt ’genopdragelse’, har hun haft beskyttet adresse.

To tæpper, som hendes mor har vævet som ung i Tyrkiet, ligger på gulvet i Halime Oguz’ stue. Michelle Houllebecqs Serotonin ligger fremme på sofabordet ved siden af en glaskrukke med turkish delight.

Da Halime Oguz først flyttede til Danmark med sine forældre og søskende, boede de i Skibshuskvarteret og så i Munkebo, hvor hendes far arbejdede på Odense Staalskifsværft – det man også kalder Lindøværftet. Siden flyttede de til Vollsmose.

Halime Oguz fortæller, at som der var flere nydanskere, der flyttede til Vollsmose, kom der også flere af dem, hun kalder »selvbestaltede forkyndere«.

Imamer, som afholdte kurser i koranoplæsning og fortalte om, hvad der ville ske i efterlivet, hvis ikke de fulgte religionens regler.

Ifølge Halime Oguz begyndte flere og flere af pigerne at bære tørklæde, og flere og flere af de familier, der havde boet længe i Vollsmose, flyttede ud.

»Jeg havde ikke lyst til at brænde i tusindvis af år, når jeg var død, så jeg prøvede at gå med tørklæde. Men det gik jo ikke,« fortæller Halime Oguz.

Som 15-årig blev hun forlovet med en ung mand, der boede i Schweiz, og som hun aldrig havde mødt. I begyndelsen syntes hun, det var sjovt. Men hun voksede fra det og sagde til sine forældre, at hun ikke havde lyst til at være forlovet med ham mere.

Anders Rye Skjoldjensen
»Det skabte stort drama i mine forældres landsby, Omaro, som vi havde tæt kontakt til. Selv borgmesteren ringede til min far og sagde, at han var nødt til at sætte mig på plads,« fortæller Halime Oguz, men mindes ikke, at de pressede hende yderligere.

En mand, som lige var flyttet til Vollsmose, havde et godt øje til Halime Oguz, så hendes mor arrangerede, at de to kunne mødes. Mens moren og en veninde sad i køkkenet, sad han og Halime Oguz i stuen og snakkede, og han spurgte, om han måtte holde hendes hånd. Hun sagde ja, og han fik et billede af hende.

»Efter jeg havde set ham et par gange, sagde jeg til min mor, at ej, jeg tror ikke, jeg vil giftes med ham. Så sagde hun: ’Det skal du. Nu har han holdt din hånd. Det vil gå ud over vores ære, hvis du lod være’,« siger Halime Oguz.

De kunne ikke blive viet på rådhuset, for Halime Oguz var kun 17 år gammel. Det blev de, den dag hun fyldte 18, og da var hun gravid. Halime Oguz sukker højt.

»Det er så mange år siden, jeg afsluttede det ægteskab, men det er stadig meget tungt for mig at tale om,« siger hun.

Når hun fortæller om sit ægteskab, retter hun ofte på sig selv og skal gøre sig umage for at huske begivenhedernes rækkefølge.

Halime Oguz fortæller, at hun gik hjemme i ti år, men hun blev frustreret og »sulten efter noget åndeligt«. Så hun besluttede sig for at begynde i skole igen.

Hun begyndte fra 10. klasse, så hun siden kunne gå på HF og få sin studentereksamen.

Halime Oguz fortæller, at hendes mand holdt skarpt øje med hende – for eksempel tjekkede han, om hun havde sømmeligt nok tøj på, og hvad der var i hendes taske.

Hun blev færdig med sin studentereksamen og begyndte på litteraturvidenskab og siden mellemøststudier på Syddansk Universitet, før hendes mand ifølge Halime Oguz tog til Tyrkiet og blev gift med en anden.

»Det var så befriende, for så kunne jeg blive skilt fra ham,« siger Halime Oguz.

Vollsmose

Spørger man Halime Oguz til hendes vigtigste mærkesager, svarer hun blandt andet, at hun vil gøre noget ved de såkaldte ghettoområder.

»Jeg synes, det er fedt, at vi er ved at rive nogle boliger ned i Vollsmose. Nogle af dem er ret gamle og ser uindbydende ud. Og vi skal simpelthen have blandede boliger – folk med forskellige kulturelle baggrunde. Det er venstreorienteret politik,« siger Halime Oguz.

Hun har selv boet i Vollsmose i Odense det meste af sin barndom og ungdom og har ikke meget tilovers for bydelen.

»Jeg gider simpelthen ikke høre solstrålehistorier om en, der er blevet uddannet læge eller ingeniør. Prøv at se det store billede. Se, hvad der er kommet ud af Vollsmose. Unge mennesker, vi har svigtet, som er kommet over i en kriminel løbebane. Hvem har ansvaret for dem? Det har de tossede naive,« siger Halime Oguz.

Hun spiler øjnene op og banker sin finger i bordet, når hun taler om de unge i Vollsmose.

»Vollsmose er et sted, hvor imamer forgifter unge børn med religiøs indoktrinering, fordi de ikke har andre rollemodeller. De ender i radikaliserede grupper, som hverken gavner dem eller samfundet. Piger havner i arrangerede ægteskaber og lever et dobbeltliv. Vollsmose skal også rives ned åndeligt,« siger Halime Oguz.

»Dem, der gerne vil være med til at løfte og udvikle danske værdier, de skal være en del af det danske samfund, det vil jeg arbejde for. Ekstremisterne, dem der vil modarbejde danske værdier, de får kamp til stregen. De får ikke lov til at få dansk statsborgerskab med min underskrift,« siger Halime Oguz.

– Det virker, som om højrefløjen er ret begejstret for dig?

»Ja, det er, som om at når højrefløjen synes, noget er fantastisk, så skal vi mene det modsatte. Men jeg er virkelig ligeglad. Formålet er det eneste vigtige for mig. Og jeg ved, at det er det rigtige at gøre,« siger Halime Oguz.

»Det er som om, at når højrefløjen synes, noget er fantastisk, så skal vi mene det modsatte. Men jeg er virkelig ligeglad. Formålet er det eneste vigtige for mig,« siger Halime Oguz.

Anders Rye Skjoldjensen
Hun fortæller, at det blev opfattet som meget kontroversielt, da hun i 2016, med sin muslimske baggrund, skrev i et debatindlæg i Berlingske, at der bør være en aldersgrænse for omskæring af mænd.

»Jeg fik så mange ubehagelige tilbagemeldinger, at du ville tro, det var løgn. Jeg havde set et lille barn blive omskåret – det var så væmmeligt. Så måtte jeg skrive det, selv om jeg vidste, at jeg ville få ubehagelige tilbagemeldinger, selv fra min egen familie,« siger Halime Oguz.

En fornuftig dame

En af dem fra højrefløjen, der er begejstret over Halime Oguz’ indtræden på den politiske scene, er Naser Khader (K).

»Hun er en af de fornuftige damer med anden etnisk baggrund, som har et nøgternt og realistisk synspunkt. Og så lytter hun, når man diskuterer med hende og kan godt finde ud af, at sige: ’Du har en pointe’,« siger Naser Khader.

Naser Khader griner og siger, at han ikke er sikker på, at det er til Halime Oguz’ fordel, at han bakker hende op, men når det kommer til problematikker i minoritetsmiljøer, er de to meget enige, mener han.

»Halimes politik er venstreorienteret. At være imod tvangsægteskaber for eksempel, det har højrefløjen ikke monopol på. Nogle af dem, der virkelig burde råbe højt i den debat, hvis man ser på ideologier, er partierne på venstrefløjen,« siger Naser Khader.

Whitney Houston

Efter et ifølge Halime Oguz lidt for konfliktsøgende interview med Altinget skal hun til møde med minister for udviklingssamarbejde, Rasmus Prehn (S), så hun og Karsten Hønge (SF) går mod Udenrigsministeriet.

De diskuterer, hvad mødet skal gå med, og Halime Oguz fortæller Karsten Hønge, at hun gerne vil tale om, hvordan udviklingsbistanden kan forebygge børneægteskaber.

»Du skal bare passe på, at det ikke kammer over i noget med at bruge udviklingsbistanden til at få indført noget lovgivning i andre lande,« tilråder Karsten Hønge.

»Det er slet ikke det, jeg snakker om. Jeg snakker om at give kvinderne et løft,« svarer Halime Oguz.

Anders Rye Skjoldjensen

Halime Oguz skal løbe DHL-stafet – et motionsløb for virksomheder – for SF, hun cykler mod  Fælledparked med cykelhjelm på hovedet og musik i ørerne.

»Og det er Whitney Houston, hvis nogen skulle være nysgerrig,« siger hun.

Da vi ankommer til Fælledparken, hvor der er DHL-stafet, er det svært at finde SF’s telt, men Halime Oguz virker lettet.

»Jeg tror ikke, vi finder det. Så kan vi tage hjem igen,« siger hun og griner:

»Jeg hader at løbe.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Jens Flø
  • Kristian Nielsen
  • Poul Erik Riis
Steffen Gliese, Mikael Velschow-Rasmussen, Jens Flø, Kristian Nielsen og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

"For man opfatter folk med krøller som mindre intelligente."

Min første tanke: Så kender "man" nok ikke Marie Curie eller Hedy Lamarr.

Steffen Gliese, Birte Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar