Analyse
Læsetid: 5 min.

Klimalov: Nu tager de grønne partier fat på en formidabel klimaudfordring

Bagtæppet for tirsdagens første drøftelse af en ny klimalov er Energistyrelsens fremskrivning af udviklingen til 2030 – den afslører, at vi skal tre-firedoble hastigheden af de hidtidige CO2-reduktioner, hvis vi skal kunne nå klimamålet og overholde Paris-aftalen
Der venter klimaminister Dan Jørgensen en stor udfordring – tal fra Energistyrelsen viser, at Danmark skal tre-firedoble hastigheden af CO2-reduktionen, hvis vi nå i mål med målene i Paris-aftalen.

Der venter klimaminister Dan Jørgensen en stor udfordring – tal fra Energistyrelsen viser, at Danmark skal tre-firedoble hastigheden af CO2-reduktionen, hvis vi nå i mål med målene i Paris-aftalen.

Mads Claus Rasmussen

Indland
3. september 2019

De vidste det godt, Mette Frederiksen (S) og de tre øvrige partiledere, da de i juli formulerede deres politiske forståelsespapir om grundlaget for den ny socialdemokratiske regering: Det bliver svært, meget svært, at leve op til den nye, ambitiøse og nødvendige klimaforpligtelse: 70 pct. reduktion af de danske drivhusgasudledninger i 2030, målt i forhold til 1990.

Nu har S, SF, De Radikale og Enhedslisten det sort på hvidt fra den ny regerings egne eksperter i Energistyrelsen: Der skal en massiv omstillingsindsats i hele samfundet til, hvis vi skal leve op til det klimamål, som flugter med Danmarks forpligtelser efter Paris-aftalen.

De næste ti år skal de årlige udledninger af CO2 og andre drivhusgasser reduceres med en årlig hastighed, der er tre-fire gange hastigheden af de årlige reduktioner, som Danmark har præsteret siden 1990.

De lavthængende frugter, dvs. de billigste og nemmeste CO2-reduktioner, er allerede høstet – ikke desto mindre skal vi altså fra nu af løbe markant hurtigere end hidtil. Dette gælder med indregning af klimagevinsten ved de indtil nu vedtagne, men fortsat ikke realiserede politiske initiativer, herunder bl.a. tre nye havmølleparker, der ikke er opført endnu.

Alt dette fremgår af Energistyrelsens netop offentliggjorte Basisfremskrivning 2019.

Den ser frem mod 2030 og bekræfter således meget klart det budskab, som FN’s klimapanel IPCC leverede for et år siden i sin store rapport om vejen til Paris-aftalens klimamål:

»At begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader celsius vil kræve hastige og vidtrækkende omstillinger uden fortilfælde af enhver side af samfundet.«

Elsektoren er snart grøn

Overordnet fastslår Basisfremskrivningen, at udledningerne af drivhusgasser er reduceret med 46 pct. siden 1990. Analysen forholder sig ikke direkte til den ny målsætning om 70 pct., men tallene afspejler, at der de næste ti år skal reduceres med de manglende 24 pct. for at nå 2030-målet.

Det indebærer, at hvor vi hidtil i snit har formået at reducere udledningerne med, hvad der svarer til omkring 0,7 mio. ton CO2 om året, skal vi frem til 2030 præstere reduktioner på omkring 2,3 mio. ton årligt.

På ét punkt går det faktisk rigtig godt, viser Basisfremskrivningen:

»Udbygningstakten med vedvarende energi i elforsyningen forventes at overstige stigningstakten i elforbruget, og Danmarks produktion af elektricitet fra vedvarende energi forventes fra 2028 at overstige Danmarks elforbrug. VE-andelen af elforbruget forventes at stige til 109 pct. i 2030.«

Indtoget af sol, vind, biogas m.m. i elforsyningen betyder omvendt, at kullene snart er helt væk. Elselskabet Ørsted stopper brugen af kul på sine sidste værker inden 2023, og derefter er der kun en enkelt kulfyret blok tilbage på Aalborg Forsynings Nordjyllandsværk og én på Fynsværket.

Også forbruget af naturgas til el- og varmeproduktion vil falde markant, således at det samlede fossile brændselsforbrug i sektoren ifølge styrelsen vil være reduceret med 85 pct. i 2030 i forhold til nu.

Landbruget gået i stå

Men kommet så langt med elsektorens grønne omstilling er der ikke meget mere at hente der, og dermed står de rigtig svære opgaver tilbage, fremgår det af Basisfremskrivningen.

Den viser således, at landbrugets drivhusgasudledninger er faldet med beskedne 16 pct. siden 1990, men hele dette fald skete gennem de første ca. 20 år, og siden 2009 er udledningerne ikke reduceret. I tiden frem til 2030 forudser Energistyrelsen kun et yderligere fald i landbrugets udledninger på én pct. med de i dag gældende og vedtagne tiltag.

Det er ikke Basisfremskrivningens opgave at foreslå nye initiativer, men for landbruget oplyser man, at de årlige udledninger især er følsomme i forhold til husdyrbestandens størrelse. Regeringen har hidtil været modstander af tiltag, der f.eks. i form af en afgift kan motivere danskerne til at spise mindre klimabelastende rødt kød.

Risiko for elbilkollaps

Endnu værre end hos landbruget er det i transportsektoren: Hvor landbruget trods alt har præsteret en samlet reduktion siden 1990 på de nævnte 16 pct., så er transportsektorens CO2-udledninger i samme tidsrum steget 16 pct. Det skyldes især, at danskerne har fået flere biler og kører stadig længere og fortsat med 95 pct. fossilt brændstof som drivmiddel.

Elbilerne udgør i dag under to pct. af det samlede bilsalg og under en pct. af den samlede bestand af biler. Energistyrelsen forudser, at denne andel af bilbestanden kun vil vokse langsomt, til ni pct. i 2030, uden nye tiltag.

I en fælles appel, offentliggjort i Jyllands-Posten, advarer direktørerne for FDM, Dansk Energi, De Danske Bilimportører og Bilbranchen i Dansk Industri om, at dagens beskedne elbilmarked risikerer at kollapse i 2021, hvis regeringen ikke handler hurtigt. I øjeblikket arbejder en Transportkommission nedsat af den forrige regering på forslag til grøn omstilling af sektoren.

Men »først skal kommissionens anbefalinger afleveres. Dernæst skal de behandles politisk, og endelig skal SKAT blive i stand til at administrere et eventuelt nyt bilbeskatningssystem. Alene det sidste kan blive en gyser, men vigtigst af alt, så risikerer det at sætte det spirende opsving i salget af elbiler i stå«, skriver de fire direktører og minder om, at dagens gunstige afgiftsregler for elbiler udløber næste år.

»Gør regeringen ingenting, ender vi med et dansk elbilmarked, som kollapser, og vi vil stå tilbage som et land, som producenterne ikke vil sende deres biler til,« advarer direktørerne, der bl.a. appellerer om, at man under de forestående finanslovsforhandlinger forlænger de gældende afgiftslempelser for elbiler frem til 2025.

Hvad luftfarten angår forventer Energistyrelsen, at vi vil blive ved at flyve mere, år for år. For udenrigstrafikken regner man således med en vækst i passagertallet på 2,3 pct. årligt i tiden 2020-2030 og en vækst i samme perioder for indenrigspassagerernes antal på 2,9 pct. årligt.

»Flybranchen har udmeldt ambitiøse planer for iblanding af biobrændstof, men det vurderes, at disse udmeldinger hverken er bindende eller afspejler et selskabsøkonomisk rentabelt udviklingsspor under fravær af nye tiltag,« skriver styrelsen.

Der står således i Basisfremskrivningen et stort rundt 0 for procenten af biobrændstof i luftfarten frem til 2030.

Det starter nu

Energistyrelsens kig i krystalkuglen for de næste godt ti år er en brat opvågning til virkeligheden for den ny regering og dens støttepartier. Der skal rigtig mange nye tiltag til, hvis Danmark skal leve op til de nye klimamål og Paris-aftalen, og rigtig meget af det handler om det svære, som endnu står tilbage: Danskernes personlige livsstil og valg, når det f.eks. handler om vore fødevarer og vore transportvaner.

De forpligtende mål og de forpligtende virkemidler skal nu forankres i den nye klimalov, som Socialdemokratiet, SF, De Radikale og Enhedslisten gav løfte om med folketingsvalget. Tirsdag kl. 13.30 inviterer klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) partilederne og ordførerne fra de fire partier til den første drøftelse om denne klimalov.

Der bliver brug for, at rigtig mange krydser fingre for dem og i øvrigt begynder at se sig selv som aktive aktører i den store, hastende omstilling.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ete Forchhammer

Kunne man forestille sig et bygge- og anlægsstop for lufthavne? Er flyrejser billige at købe, kunne de bli' dyre i tid at bruge...?
Alt imens den kollektive trafik gøres til et reelt alternativ. Som det er nu, står der nærmest "tåbe" i panden på en når man står og venter på toget eller togbussen, og Rejseplanen igen har misinformeret en...

Karsten Lundsby, Alvin Jensen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Thomas Tanghus, Christian Skoubye, Ib Christensen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

En tillægsbemærkning til Ete Forchammer - I går kunne P1 fortælle at de regionale lokalbaner måtte tage sæder ud af togene fordi skinnenette var for slidte og kunne ikke holde til farten og vægten.

Regionerne forhandler i øjeblikket om penge til dette formål og håber på mere velvilje end fra den tidligere regering.

Det er håbløst den kollektivtransport bliver hånet for ikke at kunne levere tog til tiden osv. - men det er sværd, når POLITIKKERNE har forsømt vedligeholdelsen osv til fordel for vejtrafikken.
I 1990'erne forsøgte Sonja Mikkelsen , men de radikale og SF ville først have flere og bedre togsæt - og så var det billigste tilbud ikke det bedste ....... Venstre og DF ville dengang ikke give så meget som 1 kr. til forbedringer af den kollektivtrafik.
Først under SRSF-regeringen med Pia Olsen Dyhr fik "vi" Togfonden , der skulle betales af pengene fra Nordsøolien . Men s.......

Morten Lind, Ete Forchhammer , Karsten Lundsby, Alvin Jensen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Er der i regeringspapiret noget forslag om, osse her, at fjerne brugen af de fossile drivmidler i skibsfarten?
Undertegnede, som har adresse på Ærø, vil henlede opmærksomheden på den nu igangsatte færge der forbinder Ærø med Jylland og Fyn og som det første store fartøj drives af el fra vindmøllestrøm. Passagererne på denne færge er overordentlig tilfredse med rejsen som er næsten lydløs og hastigere end på de eksisterende færger som osse ejes af kommunen. Et aktieselskab, som er hjemmehørende i Marstal, er i gang med et tilsvarende projekt, dog udrustet med en diselmotor, som med tiden kan sløjfes.
Søby Værft, som har konstrueret og bygget færgen, forudser at al søværts trafik, inkl de store containerfarttøjer alle vil drives af el, fordi batteriteknologien nu er i et opmuntrende
udviklingsgænge der åbner for denne udvikling og som vil berører omkring 70.000 fartøjer globalt. Det er samtidig et eksempel på udvikling af et betydeligt antal arbejdspladser, hvor vort land kunne positionerer sig.

Flemming Skovbjerg , Ete Forchhammer , Karsten Lundsby, Alvin Jensen, Kurt Nielsen, Thomas Tanghus og niels astrup anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

https://ing.dk/artikel/s-og-sf-undskylder-dieseltog-119177
Fra Ingeniøren 2011
.Både Socialdemokraterne og SF undskylder på vegne af den tidligere SR-regering, der i 1995 valgte at droppe elektrificeringen af de danske jernbaner. Fem år senere købte man i stedet de dieseldrevne IC4 tog.

»Det var en gigantisk fejltagelse, at man annullerede elektrificeringen i 1995-96. Der var nogle rapporter dengang, som sagde, at der ikke var grund til at fortsætte, men det ændrer ikke ved, at primært den daværende regering begik en historisk brøler,« siger den socialdemokratiske trafikordfører Magnus Heunicke til Berlingske Tidende i dag.
Så meget for Socialdemokraternes forudseenhed, Dorte Sørensen !

Anders Reinholdt, Alvin Jensen, Kurt Nielsen, Thomas Tanghus, Kim Houmøller og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar

jens peter hansen - " Der var nogle rapporter dengang, som sagde, at der ikke var grund til at fortsætte, men det ændrer ikke ved, at primært den daværende regering begik en historisk brøler,« "

Kender du - eller en anden - noget til de rapporter? Hvem F....havde lavet dem?

Flemming Berger, jens peter hansen, Torben Skov, Kurt Nielsen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Nej hvad jeg bare ville sige var at der er lavet mange kostbare dumheder, nogle gange mod bedre vidende. DSB er et område hvor man har hældt og hælder mia. i et tilsyneladende umætteligt hul og guderne må vide hvornår systemet kommer til at virke efter hensigten. 2030 ???? Om det er SR eller V og K er tilsyneladende ligegyldigt. Når snabelen først er i statskassen så kører det på skinner når kassen skal lænses og ingen tør sige stop. Det er nedslående.

Ærgerligt - det ville være interessant at vide, hvad de rapporter sagde...

I øvrigt er problemet ikke DSB. Tror jeg. Det er - det kommer vi tilbage til.

Holger Skjerning

Et lille lyspunkt i arbejdet på at nå den eftertragtede CO2-reduktion er, at det nu er påvist, at dansk biomasse (også træ og flis) er ca. 95 % CO2-neutral - omtrent som vindmøllerne, der jo udsender CO2 fra materialer, ved bygningen og nedtagningen.
Det betyder, at maksimal udnyttelse af dansk biomasse (og nul afgift på al biomasse!) kan sikre en del af omstillingen.
Importerede træpiller er mindre CO2-neutrale, dels pga den længere transport, dels fordi nogle lande ikke har "reguleret skovdrift" (lige meget skov hele tiden). Så det kræver mere viden at afgøre, om importerede træpiller er 60, 70 eller 80 % CO2-neutrale.
Denne viden bør indgå i forhandlingerne om Klimaloven og om afgiftspolitikken.

Jeg mener ikke at DSB er et sort hul. Faktisk har DSB efter min erindring leveret milliard overskud i rigtig mange år. Problemerne er først opstået efter man startede privatiseringen, opdelingen og politiseringen af DSB's ledelse.
Alle problemer leder til Christiansborg.

Morten Lind, Ete Forchhammer , Karsten Lundsby, Flemming Berger og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Holger - jeg så for nylig nogle tal for, hvor mange lastvogne, der kørte tomme rundt på Europas veje. Det var ca. hver 3.

Man kunne starte med at kræve/støtte apps, som forbinder laster med tomme vogne..der kører allerede nogle forsøg i Tyskland og nogle facebook-sider i DK. Men det kan vi simpelthen organisere os ud af.

Så nu skal der investeres massivt i forskningspenge til de tekniske universiteter. Fedt. Og vi skal til at genindvende energi i produktionssektoren. Glimrende. Og skattefradrag for boligejere for energiforbedringer i deres huse. Det kører bare derudaf.

Alle offentlige køretøjer skal være på el om 3 år.

Skattelettelser for firmaer for hjemmearbejdspladser.

Undskyld, men ingen af de ovenstående kommentarer har med en klimalov at gøre. De handler om virkemidler (og fortidens synder), mens en klimalov handler om rammer og skal først og fremmest pålægge den til enhver tid siddende regering at arbejde for at opfylde lovens målsætninger. Et virkemiddelkatalog kommer logisk efter vedtagelsen af en tilstrækkelig stærk klimalov.
Diskussionerne om virkemidler kommer uvægerligt til at stritte i alle mulige retninger, næsten altid præget af den sædvanlige automatreaktion: er der et problem, så rækker man ud efter et eller andet teknisk instrument uden tanke på om det slår til, om det gør ondt værre, om det strider imod andre tiltag osv. Det jeg forsøger at sige er, at klimakrisen er så alvorlig, at vi må gå til den med politiske - og 'kulturelle' - greb først.
NOAH har arbejdet for en stærk klimalov siden 2008! Der er megen information at hente på vores gamle kampagnehjemmeside http://klima-sos.dk/
Men ellers - i den nuværende stærkt forværrede situation: se https://noah.dk/sites/default/files/2019-08/En%20dansk%20klimalov-NOAH-2...
Og apropos befokningstal, se: https://noah.dk/nyheder/hvis-man-vil-redde-den-skal-man-ikke-tale-om-ove...

Morten Lind, Torben Skov og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Historien om højreekstremismens nationalisme og syndebuk politik.

Befolkningstilvækst er et problem, et problem direkte forbundet med ekstrem fattigdom og stigende ulighed.
Den stigende ulighed.
r > g
where r is the return on capital and g is the growth rate of the economy.
Thomas Piketty

De rige bliver rigere samtidig bliver de sultende, de fattige og working poor flere i Europa, Danmark og verden.

Hvor blev alle de job af, der betalte for sikkerhedsnettet under borgerne?

Kun de helt unge i familien kan arbejde i Bangladesh tekstilindustrien, sidst i teenager årene, er deres øjne ikke gode nok og de kan ikke arbejde hurtigt nok.

Ingen udsatte her i EU, kan i takt med uligheden vokser, betale bare en tilnærmelsesvis retfærdig pris for deres tøj, så produktionen flyttes til lande med børnearbejde slaveløn nogle få kroner om dagen, for fjortentimers arbejde om dagen og syv dage om ugen 365 dage om året, under sundhedsfarlige arbejdsvilkår, uden udluftning og ofte pga. tunge maskiner i sikkerheds uforsvarlige bygninger.

Hele familier er økonomisk afhængige af de få helt unge med gode øjne i familien, resten af familien må arbejder for håndøre, vaske tøj og passe børn for de rige, de umuligt kan overleve af, det kræver mange børn i familien konstant at have nok, helt unge familiemedlemmer, der kan tjene penge nok så ‘alle’ kan spise.
Det er ‘dyrt’, at være fattig.

Familien har ‘INGEN’ CO2 udledning, de køber intet, men Bangladesh forøger CO2 udledningen og Danmark får mindre, men kun på papiret naturligvis.

På blot 10 år er Danmarks import af varer fra Bangladesh øget med 377%.
Stort set hele væksten skyldes tekstil og beklædning, da denne varegruppe udgør 97% af den samlede import fra Bangladesh i 2016.”
Link: https://estatistik.dk/nyheder/bangladesh-klaeder-danmark-paa/

Philip B. Johnsen

@Leo Nygaard
Hver dansk kvinde medregnet indvandrere og efterkomkere af indvandrere føder i gennemsnit 1,79 barn.

Holger Skjerning

Niels: Du ser "mange tomme lastvogne......". Relevant at kritisre dette, men kom med forslag til løsning!
Jeg knokler pt. for at få så mange som muligt til at forstå, at dansk træ og flis er cO2-neutralt.
Men de to ting har eget lidt med hinanden at gøre!

Holger Skjerning

Undskyld de to stavefejl! - Det gik for hurtigt! HS