Klimatopmødet i New York er på mange måder allerede en succes

Godt en halv time inde i fredagens skolestrejke for klimaet er Rådhuspladsen i København ved at være fyldt. Stemningen er vendt fra en afventende stilhed med enkelte tilråb og jubel til en dansende og hoppende flok af unge og børn.

»Gør dig klar til klimakamp,« råber de par tusinder af fremmødte i kor, mens de vifter om kap med bannere og flag.

Mens de endnu ikke er vågnet i New York, er de danske unge mødt op til det, der allerede her fredag lidt over middag har trukket hundredtusindvis af unge på gaden i klimastrejker verden over. I weekenden og med kulmination på mandag vil stats- og regeringschefer fra hele verden samles til klimatopmøde i den amerikanske storby. Det ved de unge i København godt.

»Jeg håber, at de kan blive enige om noget godt. Men jeg er bange for, at det ender med halve løsninger,« siger 15-årige Alma Bjerrum Christiansen, der er til sin fjerde klimademonstration.

Lidt længere fra scenen står 14-årige Katrine Aggerholm. For hende er det bedste, der kunne komme ud af klimatopmødet, at verdenslederne kommer med et bud på, hvordan fremtiden skal se ud.

Katrine Aggerholm

Sarah Hartvigsen Juncker

»Jeg er træt af, at de hele tiden snakker. De skal gøre noget, så vi kan lære, hvordan vi skal leve i den her verden. Vi skal ikke bare lære om, at dyre- og plantearter uddør. Vi vil vide, hvad vi kan gøre ved det,« siger Katrine Aggerholm, inden hun bliver afbrudt af talerne fra scenen, der igen opfordrer alle til at hoppe for klimaet.

En taler fortæller, at de unge i København ikke er alene. I Australien har de allerede været i gang i flere timer, og de er på gaden i en række byer Tyskland, i London, i Bangkok, i Uganda og i tusinder af byer. Det tegner til at blive en global protest, der er på højde med forårets store klimademonstrationer. »Det er sidste udkald«, og »de skal handle nu«, lyder det fra de unge på Rådhuspladsen i håb om, at de lytter med i New York.

Og allerede inden weekendens FN-topmøde er skudt i gang, kan det kaldes en succes. Det siger i hvert fald Alden Meyer, der er direktør ved Union of Concerned Scientists i Washington.

»Ved at have rettet spotlyset på sagen, ved at forstærke den offentlige mening og ved at inspirere virksomheder, stater og byer til at love at gøre mere.«

Det er en succes, fordi det sætter regeringslederne i spotlyset foran en handlingshungrende offentlig opinion, omstillingsparate virksomheder og ambitiøse storbyer. Men på mange måder er det også allerede en fiasko, fordi vi halter så langt efter med reduktionerne, og fordi vi stadig pumper for mange drivhusgasser ud i atmosfæren, siger Alden Meyer.

Sarah Hartvigsen Juncker

Spørger man Bill McKibben, filosof, klimaaktivist og grundlægger af den globale miljøorganisation 350.org, er succeskriteriet soleklart: Klimatopmødet skal levere det politiske momentum, som er nødvendigt for at matche klimakrisens omfang og alvor, og som kan imødekomme det stadig højere opråb fra sociale bevægelser.

»Vi har ikke brug for flere taler, og vi har ikke brug for flere planer om at lave planer. Vi har brug for planerne, og de skal inkludere en hastig udfasning af fossile brændsler og være i overensstemmelse med den nyeste forskning. Alt andet vil være en fiasko,« siger Bill McKibben til Information.

Temperaturerne stiger

De omfattende klimastrejker globalt sker op til en weekend, hvor FN’s generalsekretær, António Guterres, med klimatopmødet ønsker at sætte gang i processen med at få verdens lande til at forpligte sig på mere ambitiøse klimamål og konkrete handlingsplaner. Det er første gang, at stats- og regeringscheferne samles til topmøde om klimaet, siden de en vinterdag i Paris i 2015 indgik den Parisaftale, der skal redde kloden fra klimakollaps. Her forpligtede verdenssamfundet sig på at holde de globale temperaturstigninger på under to grader og helst på 1,5 grader.

Alligevel er udledningerne fortsat med at stige. Og i 2018 nåede det globale udslip af drivhusgasser et rekordhøjt niveau. Derfor har FN’s generalsekretær krævet, at landene i bytte for taletid på det kommende klimatopmøde løfter ambitionsniveauet markant i overensstemmelse med 1,5-gradersmålet fra Paris.

»Medbring planer, ikke taler,« har António Guterres beordret. Klimatopmødet forventes med andre ord at blive et kritisk øjeblik for det grønne diplomati. Spørgsmålet er, hvad verdenssamfundet og de mange demonstranter, der har forsøgt at råbe magthaverne op, kan forvente sig af dem.

»Vi vil få nogle meget klare indikationer af, om regeringslederne har tænkt sig at hæve deres klimamål. Det springende punkt vil være, om de siger noget konkret om, præcis hvordan de har tænkt sig reducere udledningerne,« siger Troels Dam Christensen, som er sekretariatsleder i 92-gruppen, en sammenslutning af miljø- og udviklingsorganisationer.

Af Parisaftalen følger, at landene hvert femte år skal revurdere og skærpe deres klimaplaner med henblik på at hæve de nationale klimamål. Men selv om landene først skal melde konkrete CO2-reduktionsmål ind til FN ved næste års klimatopmøde i Glasgow, så vil weekendens topmøde i New York vise, om regeringslederne har læst skriften på væggen. 

António Guterres vil derfor bruge topmødet til at tage hul på arbejdet og skabe et politisk momentum, fortæller Alden Meyer. Han påpeger, at verdenssamfundet med Parisaftalen eksplicitte anerkendte, at der var et stort gap mellem de nationale klimaplaner, og hvad videnskaben viser er nødvendigt.

»Nu forsøger FN’s generalsekretær så at få de nationale ledere til at forholde sig til det gap og fortælle, hvordan de har tænkt sig at lukke det,« siger Alden Meyer.

Omkring 60 landes regeringschefer forventes at indtage talerstolen på mandag og erklære sig villige til at hæve deres nationale klimaambitioner og -programmer. Mange af landene er dog mindre udviklingslande, som hver især står for en lille andel af den samlede klimabelastning globalt.

»Vi kommer ikke til at se alle de store lande sige, at nu er de klar til at blive CO2-neutrale. Og det ved FN godt. Det her handler om at skabe et momentum, der får landene til at sætte større ambitioner næste år,« siger Alden Meyer.

Connie Hedegaard, formand for den grønne tænketank Concito og tidligere konservativ minister og klimakommissær, forventer heller ikke, at der vil komme banebrydende beslutninger fra New York i løbet af de næste dage.

»Succeskriteriet er først og fremmest, at når stats- og regeringscheferne skal på talerstolen og sige ord, så er det med til at putte opmærksomhed på deres forhold derhjemme. Man må ikke have overdrevne forventninger til outcome i sig selv. Men der kommer til at være højtprofilerede ting på investeringssiden, og det er godt,« siger Connie Hedegaard.

Risiko for fiasko

Situationens alvor er ellers til at forstå. I sin store statusrapport fra oktober 2018 vurderede FN’s Klimapanel, IPCC, at kloden vil passere 1,5 grader på et tidspunkt mellem 2030 og 2050. Få måneder efter vurderede amerikanske forskere i tidsskriftet Nature, at det med en vis sandsynlighed kan ske allerede i 2025.

»Dybest set er vi i en krisesituation i forhold til ambitionen fra Paris,« siger Troels Dam Christensen.

IPCC-rapporten advarer også om, at verden med landenes nuværende klimaplaner er på vej »mod tre-fire graders opvarmning i 2100 i forhold til det førindustrielle niveau, med potentiale for yderligere opvarmning derefter«.

»Jeg tror, vi er ved at tabe kampen,« udtalte FN-generalsekretær António Guterres tidligere på året. »Klimaændringerne løber hurtigere, end vi gør.«

Sebastian Mernild, som er professor i klimaforandringer og hovedforfatter til den næste store IPCC-rapport, betoner derfor vigtigheden af, at landene nu lægger konkrete planer frem.

»Hvis vi skal minimere klimaskaderne, så skal vi have en klar plan for, hvordan vi reducerer udledningen, og hvordan vi får trukket CO2 ud af atmosfæren,« siger Sebastian Mernild.

Men selv med ambitiøse planer og målsætninger på vej, er skaden allerede sket, siger direktør Alden Meyer.

»Selv hvis vi blev CO2-neutrale over natten, ville klimaændringerne stadig blive større de næste årtier på grund af de udledninger, vi allerede har sendt ud i atmosfæren. Det er klimaforandringernes paradoks. Vi kan ikke løse det, kun begrænse det. Vi kan kun holde det fra at blive en sand katastrofe,« siger han.

I København står en taler på scenen og fortæller om olieboringer, skovbrande og fossile brændstoffer. Med grafer og tal på en storskærm har han fanget de fremmødtes opmærksomhed, og de unges blikke er rettet mod skærmen med en opmærksomhed, enhver skolelærer drømmer om.

I venstre side af den store flok står tre piger, der for anden gang har taget turen fra Ishøj for at være med til strejke. De kommer fra 9.b på Vejlebro skole.

»Jeg er her for at støtte strejken. Vi er i gang med at ødelægge verden, og vi har ikke nogen plan B,« siger Aisha Aslam.

Dansk solstrålehistorie

Ligesom de unge drømmer om, er det ifølge eksperterne altafgørende, at der bliver meldt ind med ambitiøse planer og målsætninger på det kommende klimatopmøde. Og der er Danmark lidt af en solstrålehistorie, fortæller Troels Dam Christensen med henvisning til regeringens mål om at reducere udslippet af drivhusgasser med 70 procent i 2030 i forhold til 1990, FN’s basisår.

Sarah Hartvigsen Juncker

»Det forhold, at vi faktisk kan stå på talerstolen og sige: Ja, Danmark har forstået det, og ja, Danmark har vedtaget et mål, som stemmer overens med Parisaftalen, er gode nyheder for verdenssamfundet,« siger Troels Dam Christensen.

Det vil ifølge samtlige af de eksperter, Information har talt med til denne artikel, give Danmark en unik position til at inspirere – og endda presse – andre lande til at følge trop.

»Men det kræver, at de danske ministre kommer i arbejdstøjet og trækker de andre lande med sig ved at gå i alliancer og dialog med for eksempel nogle af de progressive ulande og østater, som er sårbare over for klimaforandringer og derfor presser på for handling,« siger Troels Dam Christensen.

Alden Meyer siger, at andre lande ikke bare kan lære af substansen i beslutningen, men også af selve processen op til at sætte målet. 

»Og vise, at der har været nogle med et politisk mod til at sætte det mål, som videnskaben kræver, selv om de ikke ved, hvordan de skal nå det,« siger Alden Meyer.

Som et sideløbende element under klimatopmødet har FN igangsat ni såkaldte handlingsspor. Her leder Danmark sammen med Etiopien den del, der handler om global energitransition.

Formålet er at understøtte et forum, hvor der er mulighed for at udbrede sit kendskab, indgå i alliancer og lancere nye initiativer inden for de forskellige temaer, der eksempelvis også omhandler »finansiering,« »omlægning af industri« og »reduktion af udledninger«.

Når lande, der ikke har så ambitiøse mål, får mulighed for at deltage i koalitioner, kan de også i højere grad hæve deres klimaambitioner, mener Troels Dam Christensen fra 92-gruppen.

»Det kan være en motor til at sørge for, at ambitionsniveauet bliver lettere at hæve, fordi det viser politikerne, at der er måder at gøre det på,« siger han.

I New York: ’Ikke vores ansvar’

Danmark er ikke alene om at være forbillede og kunne motivere handling. For når klimatopmødet lørdag er sparket i gang med et Ungdommens Klimatopmøde, er hundredvis af unge aktivister fra hele verden blevet inviteret. De unge har det seneste år drevet adskillige globale demonstrationer og skolestrejker. Den folkelige mobilisering, som verdens ledere har set opstå, kan vise sig at få stor indflydelse på de politiske ledere, der mandag mødes bag FN-bygningens betonmure.

»Det viser, at det snart er game over for den fossile industri,« siger Bill McKibben.

»Folket bruger deres magt til at skabe handling, og det er den form for mobilisering, vi også har brug for at se forplante sig til topmødet.«

Mens de ifølge opgørelser op mod 300.000 australske demonstranter formentlig er ved at gå i seng, og klimademonstrationerne i København er overstået, så er metroen overalt i New York fredag formiddag propfyldt med syngende skoleelever på vej mod samlingspunktet Foley Square på det sydlige Manhattan. Her skal den store klimademonstration med svenske Greta Thunberg i spidsen bevæge sig sydpå mod Battery Park. Solen skinner fra en blå himmel, og humøret er sprudlende, mens de strejkende synger den efterhånden officielle hymne for Fridays For Future-bevægelsen: »Hey hey, ho, climate change has got to go.«

1,1 million skoleelever i New York har fået fri til at deltage i, hvad der forventes at blive en af de største klimademonstrationer nogensinde. Foran Chambers Street Station står 16-årige Sam Scifadi og 15-årige Zeida Palanco fra White Plains High School. »Act now or swim later«, står der på deres skilte. De er kommet, fordi regeringen og myndighederne skal »håndtere opgaven med at beskytte borgerne«.

»Det sker ikke lige nu. Vi er den næste generation, og politikernes opgave er at beskytte den næste generation. Derfor er vi her,« siger Sam Scifadi. 

Zeida Palance fortæller, at hun er i gang med en skoleopgave, der handler om at undersøge konsekvenserne af klimaforandringer for folks helbred.

»Det gør mig virkelig gal at tænke på, hvor mange mennesker der ikke har adgang til drikkevand,« siger hun. »Og det gør mig vred, når jeg tænker på, at ansvaret for at skride til handling hviler på os. Det er ikke vores ansvar.«

Både Sam Scifadi og Zeida Palanco forventer, at stats- og regeringscheferne på klimatopmødet fremlægger deres planer og tager konklusionerne i IPCC-rapporten fra 2018 alvorligt.

»Men på baggrund af, hvad vi har hørt fra vores politikere indtil videre, så tvivler jeg på, at der kommer nogen fremskridt ud af topmødet. Men vi er her for at fortælle, at de skal gøre fremskridt,« siger Sam Scifadi. Zeida Palance nikker bekræftende.

Da rapporterne begynder at komme ind, er demonstrationerne i New York stadig i gang. Ifølge 350.org har over tre millioner mennesker deltaget i protesterne fredag, og der er planlagt mere end 5.800 events i 163 lande i den kommende uge.

Klimaugen og FN-topmødet er dermed skudt i gang med de største klimademonstrationer, verden hidtil har set.