Konkursryttere i hellig krig: Formodet momssvindel trækker tråde til Islamisk Stat og al-Qaeda

Firmaet havde ikke nogen lokaler. Faktisk bestod det bare af en billig postkasse, som var skruet op på døren til en nu nedlagt kiosk på Vesterbro i København.

Alligevel strømmede varer igennem. Det var typisk smartphones og iPads, der kom ind én palle ad gangen, og som med det samme blev solgt videre til store kædeforretninger, inden de endte i hænderne på uforvarende forbrugere.

Da firmaet gik konkurs i 2015, fik konkursadvokat Michael Serring i advokathuset Bech-Bruun mistanke om, at noget ikke var, som det burde være. Både bogføring og direktør var forsvundet, og firmaet havde overført millioner af kroner til andre firmaer i England og Malta.

Den 20. januar 2015 skrev Michael Serring i sin kuratorredegørelse, at »der foreligger oplysninger om/indikationer for (...) at selskabet kan have medvirket til momssvig som led i en momskarrusel, hvorved Statskassen har lidt væsentlige tab«.

I alt tabte statskassen i løbet af blot otte måneder 5,1 millioner kroner til firmaet i postkassen.

Firmaet hed EIT ApS. Det var et såkaldt skraldespandsselskab, og direktøren var en stråmand, som aldrig havde sat sine ben i virksomheden. I en senere retssag kom det frem, at han kun var rejst ind i Danmark for at få et cpr-nummer, hvorefter han havde forladt landet igen.

Den egentlige bagmand i EIT ApS var en dansk-pakistansk mand ved navn Hasnat Siddique Ahmed. Han var i besiddelse af stråmandens sygesikringsbevis, nemID osv. og havde udgivet sig for at være ham over for bl.a. banken. I den efterfølgende retssag, hvor han blev dømt for svindlen, forklarede Hasnat Siddique Ahmed, at han aldrig havde mødt stråmanden.

Hvad der ikke kom frem i retten var, at stråmanden havde forbindelse til al-Qaeda. Han var fra Melilla, en spansk enklave i Nordafrika, og mens han var direktør i Danmark, blev han overvåget af spansk politi på grund af sine relationer til medlemmer af terrorgruppen. Det kom heller ikke frem i retten, hvor Hasnat Siddique Ahmed havde købt hans identitet.

Stort netværk

Nu kan Information afdække, at sagen langtfra er enestående. I samarbejde med Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans har vi foretaget en omfattende kortlægning af flere store sager om formodet momssvindel. Kortlægningen bygger på retsdokumenter fra Danmark og andre lande og en gennemgang af over 100 konkurser i firmaer, hvor der eksempelvis har været samhandel eller personsammenfald med de store sager.

Kortlægningen viser, at en række af de seneste års store sager om organiseret momssvindel er indbyrdes forbundne, og at der tilsyneladende er tale om et netværk, der har samarbejdet på kryds og tværs om forskellige forretninger. Dette netværk har tilsammen gennem flere år oparbejdet en gæld til statskassen på over 800 millioner kroner i ubetalt moms og skat, viser Informations og Finans’ kortlægning.

Ud over Hasnat Siddique Ahmed har 13 andre forretningsmænd haft centrale roller i netværket. Flere af de 14 forretningsmænd har fået domme for momssvindel, nogle er ikke blevet dømt, og enkelte har verserende sager.

Retsdokumenter viser, at der – i hvert fald i de sager, hvor der er faldet dom – først og fremmest er tale om berigelseskriminalitet. De penge, som myndighederne i forbindelse med efterforskningen har kunnet spore, er brugt til blandt andet luksusvarer, dyre biler og investeringer i ejendomme.

Men langt de fleste penge er sporløst forsvundet. Og netværket trækker tråde til terrorbevægelser.

Den falske direktør fra EIT ApS er bare én af flere syrienkrigere, islamister, jihadister, terrormistænkte og terrordømte, der har spillet forskellige roller i sager om momssvindel i Danmark i de senere år. De fleste af dem har tilsyneladende blot fungeret som stråmænd, der skulle dække over de egentlige bagmænd. Men Information og Finans har også fundet jihadister helt centralt i netværket.

To af de 14 forretningsmænd, der har spillet en aktiv og organiserende rolle i netværket, har haft direkte forbindelse til al-Qaeda og Islamisk Stat. Kortlægningen viser, at de selskaber, som de to spillede en aktiv og organiserende rolle i, er gået konkurs med en gæld til staten på mindst 97 millioner kroner. Derudover skyldte selskaberne mere end 66 millioner kroner til private kreditorer, viser kuratorredegørelser.

Finans og Information har valgt at anonymisere navnet på den ene centralt placerede jihadist, fordi hans familie frygter for deres sikkerhed på grund af sagen. Derfor kalder vi ham her Kemal.

En af de kilder, der placerer Kemal i Islamisk Stat, er Statsadvokaten for særlig Økonomisk Kriminalitet, SØIK, der i daglig tale bliver kaldt for bagmandspolitiet. Et hidtil ukendt notat, som Information og Finans har fået aktindsigt i, viser at SØIK i 2016 blev orienteret af Politiets Efterretningstjeneste PET om, at Kemal »med stor sandsynlighed er dræbt i Syrien som IS-kriger«.

Den anden jihadist i netværket, danskmarokkaneren Mohamed El Mahdaoui, blev i 2017 fængslet i Spanien i en større terrorsag. Ifølge det spanske indenrigsministerium, der udsendte en pressemeddelelse efter anholdelsen af ham den 23. juni 2017, er Mohamed El Mahdaoui mistænkt for terrorfinansiering, der er koblet til momssvindel for i alt 58 millioner kroner i 24 firmaer i Danmark.

Dertil kommer, at yderligere mindst én person i netværket har udvist tydelige islamistiske sympatier. Denne tredje person har på sin facebookprofil delt citater fra den afdøde al-Qaeda-leder Anwar al-Awlaki. Han har selv været direktør i en række selskaber, der senere blev overladt til formodede stråmandsdirektører, hvoraf en siden er død i kamp for al-Qaeda i Nordafrika, og to andre er blevet dømt i Spanien for terrorisme. Denne mand er ligesom to andre forretningsmænd i netværket blandt de tiltalte i den verserende Operation Greed-sag, der er blevet kaldt Danmarks største sag om momssvindel.

Dele af netværket er blevet efterforsket og har været for retten som selvstændige sager. Men der er også dele af netværket, som aldrig har været for retten.

Som var det bilkort

Information og Finans’ kortlægning viser, at de 14 forretningsmænd i netværket har samarbejdet og handlet på kryds og tværs. Gennemgangen viser også, at forretningsmændene indbyrdes har handlet stråmænd og dækadresser, nærmest som var det bilkort, så stråmænd og adresser fra ét sagskompleks har været anvendt i firmaer fra andre komplekser.

Eksempelvis beskrev konkursadvokaten Nete Weber i 2017 i et notat vedrørende en konkurssag, at der var klar sammenhæng mellem flere lukkede og konkursramte virksomheder. Alene i den sag, Nete Weber arbejdede med, var der 52 firmaer:

»Af de foretagne tværgående undersøgelser kan det konstateres, at der er stiftet et betydeligt antal nye selskaber med navne, der er ensartede med navnene fra selskaberne, de tidligere kunder, med samme ledelse, ledelsesmedlemmer, der ser ud til at være i familie med tidligere ledelsesmedlemmer, og/eller personer, der har været registrerede som ledelsesmedlemmer for tilknyttede virksomheder,« konkluderede konkursadvokaten.

Informations og Finans’ kortlægning går helt tilbage til 2008 og 2009, hvor flere forretningsmænd i netværket var involveret i sager om momssvindel med CO2-kvoter. Siden da har forretningsmændene blandt andet importeret elektronik, mobiltelefoner og forskellige former for fødevarer. Disse varer er importeret via stråmandsselskaber og solgt videre til etablerede forretninger. Men i stedet for at afregne moms i stråmandsselskaberne er selskaberne blevet tømt for penge og værdier og derefter overladt til at gå konkurs.

Det samlede netværk af forretningsmænd har haft en meget høj gennemstrømning af firmaer, såkaldte skraldespandsselskaber, der i løbet af få måneder har oparbejdet omfattende gæld i ubetalt moms og skat. Typisk lever disse virksomheder i ganske kort tid. Derefter bliver de overladt til sig selv. Til sidst bliver firmaerne forlangt tvangsopløst af Erhvervsstyrelsen, når de ikke afleverer regnskab, og derefter erklæret konkurs, når det i forbindelse med lukningen står klart, at der ikke er penge i firmaet.

Den nedlagte kiosk på Vesterbro i København, som EIT ApS havde adresse i, var et knudepunkt i netværket. Flere andre firmaer havde også hjemme her, og varer fra bl.a. Sverige blev officielt leveret til kiosken i et massivt omfang.

Religiøse

Et andet knudepunkt var en grå betonbygning i Hvidovre. Her delte de centralt placerede jihadister Mohamed El Mahdaoui og Kemal forretningslokaler.

Fem kilder, der kom i bygningen dengang, forklarer til Information og Finans, hvordan de oplevede, at forretningsmændene i den grå bygning fra 2012 blev mere og mere religiøse. En kilde fortæller, at de kaldte hinanden for ’brødre’. Der blev indrettet bederum i forretningslokalerne. Fire kilder fortæller om et rend ind og ud ad bygningen af mænd i kjortler.

Information og Finans har talt med to forretningsmænd, der selv optræder i det kortlagte netværk, og som i dag fortæller om, hvordan de helt åbenlyst handlede med de militante islamister – også selv om de ikke selv var troende muslimer. Disse forretningsmænd ønsker kun at tale anonymt, da de frygter for deres sikkerhed. En af dem forklarer, at islamisternes åbenlyse radikalisering gjorde ham bange for, at de ville blive opdaget af Politiets Efterretningstjeneste. De øvrige forretningsfolk i netværket har enten meddelt, at de ikke ønsker at udtale sig, eller helt undladt at reagere på Informations og Finans’ henvendelser.

Der er ingen konkrete beviser for pengeoverførsler til terrorgrupper i den kortlægning, som Finans og Information har foretaget. Ikke desto mindre frygter eksperter, at der kan være gået penge til terrorfinansiering.

»Hvis pengene går til terror, så bliver de brugt til at ødelægge fundamentet for vores samfund. Jeg kan ikke bevise, at det er tilfældet her, men jeg har en slem mistanke om det,« siger Tom Kirchmaier, der er professor med speciale i økonomisk kriminalitet og hvidvaskbekæmpelse ved Copenhagen Business School og London School of Economics.

Lars Krull, der er seniorrådgiver ved Aalborg Universitet og ekspert i hvidvask, er alarmeret over de mange sammenfald mellem kendte jihadister og formodede svindelselskaber med stor skattegæld.

»Du og jeg slipper ikke godt fra at gå ned og tømme kassen i et selskab i morgen, men disse typer kan tage den risiko og derefter gøre sig usynlige i så lang tid, at skattemyndighederne opgiver kravene mod dem. Det er noget skidt,« siger Lars Krull.

Samfundsskadelige forbrydelser

Information og Finans har forelagt Statsadvokaten for særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) detaljerede informationer om kortlægningen af det kriminelle netværk og forbindelserne til jihadisterne. Politiinspektør Thomas Anderskov Riis fra SØIK understreger i en skriftlig kommentar, at politiet ikke har mulighed for at kommentere spørgsmål om enkeltpersoner og enkelte selskaber.

»Men de metoder, som Finans og Information beskriver, er velkendte fra vores efterforskninger,« skriver han.

Om eksperternes bekymringer for at penge fra millionsvindel i Danmark kan være gået til at finansiere terrorgrupper, svarer Thomas Anderskov Riis også generelt:

»Terrorfinansiering og omfattende momssvindel er dybt samfundsskadelige forbrydelser, som vi tager meget alvorligt og konstant forsøger at komme til livs«.

Han henviser til, at SØIK i forbindelse med efterforskninger, hvor der er mistanke om terrorfinansiering samarbejder og videreformidler oplysninger til Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Information og Finans har også forelagt kortlægningen for Politiets Efterretningstjeneste. Men tjenesten har ingen kommentarer.

I kiosken på Vesterbro, hvor EIT ApS havde adresse, var der sjældent fyldt op på hylderne, fortæller to personer, der dengang boede i gaden. Uden for kiosken hang unge mænd og røg hash. Inde i kiosken sad ældre mænd i baglokalet og sludrede.

I dag er kiosken blevet nedlagt, døren på hjørnet er blevet muret til, og lokalerne er ved at blive indrettet til en lejlighed.

Der er intet tilbage, der afslører, at kiosken gennem flere år fungerede som knudepunkt for omfattende svindel med moms, afgifter og skat.

Jesse Jacob