Kortlægningen, som Information og Finans har foretaget, afdækker hidtil ukendte forbindelser i et netværk af danske direktører og forretningsmænd, der gennem en årrække har oparbejdet en omfattende gæld til statskassen i ubetalt moms, skat og afgifter. Kortlægningen bygger på sammenfaldende oplysninger fra forskellige dokumenter, herunder fra retssager og advokatredegørelser.
Kriteriet for at blive defineret som en del af netværket er:
- Flere forbindelser til andre personer i netværket såvel som tilknytning til selskaber, der formodes at have været involveret i moms- og skattesvindel.
Tilknytning til netværket bygger på oplysninger om:
- Pengestrømme
- Sammenhænge mellem direktør og bagmænd
- Adressesammenfald
- Ansættelser i selskab brugt til svindel
- Roller i ledelse eller som stifter af selskab brugt til svindel
- Salg af selskaber
- Familierelationer
- Skjult ejerskab eller ledelse bag stråmand
- Oplysninger, der enten er bekræftet af personen selv eller af mindst to af hinanden uafhængige kilder
Nogle af oplysningerne, f.eks. adressesammenfald og familierelationer, er ikke i sig selv bevis for tilknytning til netværket. Selskaber, hvor dette har været eneste sammenfald, er derfor ikke regnet med.
Dele af netværket er blevet efterforsket og har været for retten som selvstændige sager, men der er også dele af netværket, der aldrig har været for retten.
Finans og Information har valgt at anonymisere dele af netværket af to årsager:
For det første er nogle af de mulige bagmænd aldrig blevet hverken sigtet, tiltalt eller anholdt. For det andet udtrykker flere kilder bekymring for deres sikkerhed, fordi personer i netværket har haft tilknytning til al-Qaeda og Islamisk Stat.
Grand Theft Europe
Formodet momssvindel for milliarder, svigtende tilsyn, syrienkrigere og to virksomheder på en tom grund i Dragør. I denne serie afdækker Information sammen med Finans og en lang række medier international momssvindel for milliarder. Samarbejdet er koordineret af researchorganisationen CORRECTIV.
Lyt også til Netværket – en podcast i tre afsnit om bagmændene med forbindelser til al-Qaeda og Islamisk Stat, som er en del af et netværk, som har begået formodet momssvindel for over en milliard.
Seneste artikler
Netværket – en podcast om momssvindel, Islamisk Stat og slikbutikker i tre afsnit
17. april 2020Bagmænd med forbindelser til al-Qaeda og Islamisk Stat er en del af et netværk, som har begået formodet momssvindel for over en milliard. Hør historien i en coronafri podcast i tre afsnitVenstre: Danmark er ved almindelig kontrolsjusk blevet en trofast Islamisk Stat-støtte
6. december 2019Justitsministeren bør kunne forklare mere om, hvad myndighederne – og særligt PET – har vidst i sagen om formodede momssvindlere med forbindelse til Islamisk Stat. Sådan lyder det fra flere politikere efter afdækningen af, at personer i netværket har været involveret i at sende hospitalsudstyr til SyrienIslamisk Stat havde brug for hospitalsudstyr. Momssvindlere fra Danmark hjalp til med at skaffe det
6. december 2019En insider fra et netværk af formodede momssvindlere med kobling til danske jihadister fortæller nu sin historie. Om hvordan den centrale jihadist i netværket blev indkøber for Islamisk Stat, og hvordan han selv blev forsøgt rekrutteret af PET