Kritik fra Højesteret: 41 gange skulle nøgen patient sprede sine baller og løfte sin pung

I en ny dom har fem højesteretsdommere enstemmigt dømt Region Midtjylland til at betale 25.000 kroner i godtgørelse til en patient, der fra august 2013 til februar 2015 var indlagt på Retspsykiatrisk Afdeling i Viborg efter en behandlingsdom.

Patientens advokat Claus Bonnez kalder dommen principiel:

»Mig bekendt er det første gang, at Højesteret efter en bevisvurdering har dømt en myndighed for overtrædelse af Menneskerettighedskonventionens artikel tre om blandt andet respekt for borgernes naturlige værdighed og personlige autonomi,« siger han.

Også juridisk rådgiver Elna Søndergaard fra organisationen Dignity – Dansk Institut mod Tortur mener, at dommen er vigtig.

»Vi synes desuden, at det er en rigtig dom. Det er sjældent, at Højesteret får anledning til at vurdere, hvor minimumsgrænsen går for nedværdigende behandling. Dommerne har i denne sag fundet situationen uværdig og derfor over minimumsgrænsen for, hvad vi kan tillade os.«

Her er forhistorien: I 2010 fik patienten en femårig behandlingsdom, blandt andet på grund af overtrædelse af våbenloven og straffelovens bestemmelser om trusler om vold. Som følge af den gældende husorden på Retspsykiatrisk Afdeling i Viborg kunne han vælge mellem en halv times overvåget besøg eller en times ikke overvåget besøg, som så til gengæld skulle efterfølges af ’frivillig’ kropsvisitation. Det samme var tilfældet i forhold til ledsaget eller ikke ledsaget udgang.

Patienten valgte ikke overvågede besøg og uledsagede udgange, men som Ombudsmanden senere i en tilsynsrapport har konkluderet, var der ikke meget frivillighed ved det valg‚ han blev stillet over for. Snarere var der tale om »frivillig tvang«.

Så spreder du lige ballerne …

Region Midtjylland har allerede, mens sagen blev behandlet af Retten i Viborg, erkendt, at patienten »uden undtagelse er blevet kropsvisiteret, hver gang han har haft uovervåget besøg«.

Formålet med kropsvisitationerne var ifølge et af sagens mange bilag at »at skabe tryghed og sikkerhed for patienter, personale og besøgende ved at forhindre indsmugling af medikamenter, rusmidler eller farlige genstande«.

Ganske vist har afdelingen under de 41 visitationer aldrig fundet stoffer eller andet ulovligt hos patienten, der også i landsretten fortalte, at han havde været clean i to år forud for indlæggelsen. Men den retspsykiatriske afdeling har også henvist til, at der er erfaring for, at »tilsyneladende narkofri patienter bliver udnyttet af andre patienter som kurerer«.

Desuden har patienten under indlæggelsen fremsat bombetrusler og trusler om at nakkeskyde folk på gaden, og ifølge en vidneforklaring i landsretten havde han også på et tidspunkt forsøgt at stikke en afdelingssygeplejerske i armen med en kuglepen.

Kropsvisitationer foregik ifølge patientens forklaring ved, at han skulle stå fuldt afklædt over for to mandlige personaler. Derefter skulle han løfte op i pungen, så personalet kunne se, om han havde gemt noget der.

»Om inspicering af anus fortæller sagsøger, at det foregik på to måder, alt afhængig af hvilket personale der forestod inspektionen. Således kunne det foregå ved, at sagsøger blev pålagt at bøje knæene til en siddende stilling, sprede ballerne og hoste, så personalet kunne se anus. Andre gange foregik visitationen ved, at sagsøger stående skulle bøje sig forover, så personalet kunne se op i endetarmen. Sagsøger blev i disse situationer ligeledes bedt om at sprede ballerne og hoste,« forklarede patienten i Retten i Viborg.

Både byretten og landsretten afviste patientens krav om godtgørelse. Byretten mente, at patienten reelt havde givet samtykke til efterfølgende kropsvisitation, og landsretten nåede samme resultat. At patienten flere gange efterfølgende havde tilbagekaldt sit samtykke, tillagde landsretten ikke betydning.

I Højesteret afviste Region Midtjylland, at der var tale om »frivillig tvang«, fordi patienten kunne have valgt overvågede besøg. Kropsvisitationerne var ikke gået videre end nødvendigt under hensyntagen til formålet, og fremgangsmåden havde været sagligt begrundet og i overensstemmelse med den gældende husorden på afdelingen.

Ingen hjemmel i loven

Den argumentation blev fuldstændig underkendt i Højesteret. Indledningsvis afviste dommerne, at afdelingens husorden og besøgsregler kunne udgøre et retligt grundlag for en beslutning om kropsvisitation. Det kræver enten frivilligt og informeret samtykke eller hjemmel i psykiatriloven.

Og eftersom patienten flere gange havde protesteret mod visitationerne, lagde Højesteret til grund, at han kun havde affundet sig med dem for at opnå uovervåget besøg eller uledsaget udgang, »uden at der reelt var tale om frivillighed«.

Heller ikke psykiatriloven gav afdelingen den fornødne hjemmel til visitationerne, fordi der ifølge loven kræves en begrundet mistanke forud for hver eneste kropsvisitation. Højesteret mente ikke, at Region Midtjylland under bevisførelsen havde godtgjort, at der var begrundet mistanke om, at patienten under besøg eller udgang var kommet i besiddelse af stoffer eller farlige genstande. Og visitationer med et generelt, præventivt sigte kan ikke finde sted med hjemmel i psykiatriloven.

Endelig vurderede dommerne, at den fuldstændige afklædning, indtagelse af ydmygende stillinger og undersøgelse af intime steder på kroppen havde indebåret »en nedværdigende behandling« af patienten »i strid med Menneskeretskonventionens artikel tre«.

Advokat Claus Bonnez har flere tilsvarende sager om godtgørelse på vej, oplyser han. Ikke bare med Retspsykiatrisk Afdeling i Viborg, men også sager fra Kriminalforsorgen.

»Lige nu kigger vi på, hvilke der skal af sted først. Når vi kommer med flere sager fra Viborg, så er det måske meget lettere, hvis de bare får pengepungen op, uden at vi skal i retten,« som han siger.

Tina Ebler, direktør for Psykiatri og Social i Region Midtjylland, understreger, at hensigten med de mange visitationer ikke har været at genere patienten.

»Det har været for at beskytte personale og andre patienter. Det er den balance, vi opererer i.«

I øjeblikket er Region Midtjylland ved at gennemgå dommen for at afklare, om der er ting, der skal ændres.

»Vi er ikke nået i mål med det endnu. Men det er indlysende, at det er dét, vi skal afgøre. Og jeg afviser ikke, at vi kommer til at ændre noget i forhold til visitationer, for vi tager naturligvis afgørelsen fra Højesteret til efterretning,« siger Tina Ebler.