Læsetid: 9 min.

Landbruget bliver ikke klimavenligt i morgen. Men Søren Ilsøes grønne mark er en flig af løsningen

At sikre en stabil og tilstrækkelig fødevareforsyning er en af klimakrisens største udfordringer, og ingen ved helt, hvad løsningerne er. Men skal de findes, kræver det investeringer i forskning og ny teknologi – og her skal EU se at komme ud af starthullerne. Ellers løber USA med alle fremtidens patenter, advarer professor
Søren Ilsøe er traditionel landmand, men modsat de fleste andre fremstår hans marker næsten altid grønne, fordi han har droppet ploven. Det har ikke ødelagt hans udbytte, fortæller han – tilgengæld hjælper det på klimaregnskabet.

Søren Ilsøe er traditionel landmand, men modsat de fleste andre fremstår hans marker næsten altid grønne, fordi han har droppet ploven. Det har ikke ødelagt hans udbytte, fortæller han – tilgengæld hjælper det på klimaregnskabet.

Sigrid Nygaard

18. september 2019

Søren Ilsøe er traditionel landmand, men siden 2001 har han drevet sine marker meget anderledes end de fleste andre landmænd. Han har nemlig droppet ploven og stort set al anden mekanisk bearbejdning af jorden, og hans erfaring er, at det både giver et bedre udbytte, bedre marker og i sidste ende også en mindre klimabelastning.

Det er i hvert fald formålet.

»Da vi fik traktoren, fik vi også ploven, vendeploven og siden stadigt større plove. Vi bearbejder jorden mere og mere, men samtidig forsvinder alt det organiske materiale og med dét alt kulstoffet,« siger Søren Ilsøe, der med sine 250 hektar landbrugsjord deltager i forskningsprojektet ’Grønne Marker, Stærke Rødder’, der anvender et system, hvor landmanden forstyrrer jorden mindst muligt, hvert år veksler mellem forskellige afgrøder, og altid holder markerne dækket af planter.

Det giver både et rigere naturliv og færre skadedyr, og i modsætning til moderne jordbearbejdning, hvor der udledes omkring to ton CO2 pr. hektar, blandt andet fordi jorden hele tiden bliver fattigere på organisk materiale, er dyrkningsteknikken kaldet conservation agriculture mere klimavenlig.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Information.dk

Anbefalinger

  • Christian Mondrup
  • Søren Kramer
  • Randi Christiansen
  • Ejvind Larsen
  • Viggo Okholm
Christian Mondrup, Søren Kramer, Randi Christiansen, Ejvind Larsen og Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det lyder fornuftigt.
Spar på fossil energi og lad ormene gøre arbejdet.
Efterafgrøder hjælper også bierne med sen pollen.
Det er gladeligt at se gule sennepsmarker nu.

Sikken en fantastisk frontløber artikel som adresserer de faglige områder som bliver interessant i forlængelse af klimadagsordenen. Det vil jeg ønske der kommer opfølgning på.

Dyrkning uden brug af plov lyder måske kedeligt men det vil gennem en længere årrække give en radikal forandring i jorden. Det er lidt godt for klimaet og absolut afgørende for en rig biodiversitet i Danmark. Tak fordi det bliver taget op.

Vi er samtidigt ikke i nærheden af at få en solid forståelse af sammenhængen mellem vores egen tarmflora, dyrkningsformen uden brug af plov og bakterier i jorden.

Økologiske grøntsager i dag smager oftest af luft måske fordi produktionen stort set minder om konventionel form, og det er umuligt at se nogle sundhedsgevinster ved at spise økologisk.
Hvad det derimod vil bringe os af sundhed og bedre smag ikke at pløje jorden er helt ukendt. Måske er der sammenhæng til stigning i allergier og autoimune sygdomme? Det virker oplagt at se på kost, og righeden i den mikroflora der er i jorden. Det er populært at se på giftstoffer i maden og stress på arbejdet, men skåret ind til benet er det mere oplagt at se på kosten som primær katalysator. Her må bakterier stå centralt.

Man kan måske også lade sig inspirere af den måde vinbønder behandler deres jord på, og den måde de tænker jord og kvalitet på. Det er jo også en måde at få folk til at ændre spisevaner; at når de spiser mere plantebasseret at det så smager af noget.

Det indirekte areal forbrug ved kvæghold forhinder at det nogensinde bliver bare rimeligt klima forsvarligt. Det er nok værd at se i øjnene og handle derefter på anbefaling af vores kostvaner. Svin og kylling er bedre alternativer hvis det ikke skal være plantebasseret.

Teknologisk bliver det interessant om nogen finder en måde at behandle marken med maskiner uden at det ender i den sædvanlige traktose, plovning og for høje uholdbare tilsætning af næringsstoffer. Det var et helt gratis business tip !