LEGOs træer er grønne, men 98 procent af klodserne er lavet af olie. I 2030 skal de være CO2-neutrale

LEGO vil gerne af med deres klimaskadelige klodser. Derfor var det lovende, da de i 2018 kunne fortælle, at grønne naturelementer som LEGO-træer og -buske fremover ville blive produceret på grøn vis. Egentlig skyldes det, at netop LEGOs træer og buske er lavet af en mere bøjelig form for plastik end de klassiske klodser. Og LEGO har fundet et materiale, der kan erstatte den bøjelige plastik af petroleum: bio-polyethylen.

»Vi har en bæredygtighedsmission i LEGO, for vi kan ikke sige, at vi inspirerer morgendagens udviklere, mens vi laver et produkt, der skader klimaet,« siger Tim Brooks. Han er ansvarlig for miljømæssig bæredygtighed i LEGO.

Men det er langt fra hele løsningen for LEGOs grønne udfordring. Bio-polyethylen kan nemlig ikke erstatte den helt hårde plast, som langt de fleste LEGO-klodser er lavet af. Det er to procent af LEGOs klodser, der kan laves af bio-polyethylen. Resten kræver en erstatning, som LEGO endnu ikke har fundet endnu – målet er at nå det inden 2030.

Tim Brooks forklarer, at den store udfordring er at erstatte materialerne til klodserne og æskerne med CO2-neutrale alternativer eller genbrugsplast. For der er en række krav til produktet, som de ikke kan lave om på: Klodserne skal kunne støbes så præcist, at et barn kan sætte dem sammen og pille dem fra hinanden igen.

De skal kunne farves, sådan så eksempelvis alle blå LEGO-klodser har den helt samme blå farve. De skal være blanke og skinnende, ja selv lyden, når man ryster en LEGO-æske, skal være den samme, også selv om der er tale om en kasse med klimavenlige klodser. Og så skal de være sikre at lege med.

LEGO står, sammen med resten af erhvervslivet, med en stor opgave. Regeringen har erklæret, at Danmarks samlede drivhusgasudslip skal reduceres med 70 procent inden 2030 i forhold til 1990.

»Det er et meget ambitiøst mål, og det bliver særlig svært at nå den sidste del af målet fra 65 procent til 70 procent. Det vil kræve virkemidler, vi endnu ikke kender,« står der i forståelsespapiret mellem regeringen og dens støttepartier. Med andre ord har regeringen brug for hjælp.

I denne serie spørger Information nogle af Danmarks største virksomheder, hvordan de kan bidrage til den grønne omstilling, hvilke mål de selv sætter – og hvordan de har tænkt sig at nå dem. LEGO har valgt at stille op til et interview, men samtidigt pointeret, at virksomheden ikke ønsker at udtale sig om konkrete politiske beslutninger eller ønsker.

1,1 millioner tons

I 2017 udledte LEGO 1,1 million tons CO2. Det er en stigning på fire procent i forhold til 2016 ifølge LEGOs nyeste egne opgørelser og skyldes åbningen af en ny fabrik i Kina.

»Vores mål er at reducere vores CO2-udledning til nul inden 2030, men det er en kæmpe udfordring. Inden for de 1,1 millioner tons CO2 har vi direkte kontrol over omkring ti procent. De resterende 90 procent handler meget om vores råmaterialer, og hvor de kommer fra,« siger Tim Brooks.

LEGOs mål er at producere samtlige af deres klodser af genbrugt plastik eller biobaseret plastik inden 2030, og at al indpakningen skal være af genbrugsmaterialer inden 2025. Men der skal ske meget, før det kan lade sig gøre. Især med klodserne. For ud over den lange række af fysiske krav til klodserne skal de naturligvis også være sikre for børn at lege med.

»Folk spørger mig ofte, hvornår de vil kunne bemærke de bæredygtige klodser, og mit vittige svar til dem er: ’Jeg håber, du ikke lægger mærke til dem.’ Målet er, at man ikke skal kunne se forskel. Og så vil vi aldrig gå på kompromis med sikkerheden. Det er slet ikke til forhandling,« siger Tim Brooks.

Med sikkerheden mener Tim Brooks, at klodserne ikke må indeholde giftige stoffer, så børn i princippet kan tygge på dem, og at de eksempelvis ikke må kunne gå i stykker, så de efterlader en skarp kant.

I 2030 kommer LEGO-klodserne sandsynligvis stadigvæk til at være lavet af plastik, men plastikken skal komme et andet sted fra: Det kunne være fra biokilder fra naturen, måske hvede, tang eller majs. Men det kunne også være fra genbrugt plastik.

»Vi undersøger især mulighederne for at bruge genbrugt mad og drikkeemballage, fordi vi ved, at det allerede er af høj kvalitet. Genbrugte sodavandsflasker kunne være en god kilde,« siger Tim Brooks.

Med genbrugsplastik følger nemlig en sikkerhedsmæssig udfordring: Hvordan kan man vide helt præcist, hvad det plastik, man kunne bruge til en LEGO-klods, er blevet brugt til tidligere? Som det er nu, kan man lave et kvalificeret gæt, men ikke være helt sikker på, hvor plastikken stammer fra.

»I mange tilfælde giver det rigtig god mening at bruge genbrusplastik. Den anden dag købte jeg vaskemiddel i supermarkedet, som kom i en flaske af genbrugsplastik, og det er helt fint. Den er sandsynligvis lavet af plastik fra samme slags beholder, men selv hvis den ikke var, så er det jo kun vaskemiddel, man bruger den til. Hvis det er noget, man skal drikke af, eller i vores tilfælde noget børn skal lege med, må man være ekstra forsigtig,« siger Tim Brooks.

– Kunne man forestille sig et genanvendelsessystem, så man ved præcis, hvor plastikken stammer fra?

»Ja, det er der meget debat om. En måde kunne være at bruge teknologi som blockchain (et kryptografisk værktøj, som eksempelvis bruges til kryptovalutaen bitcoin, red.) til at gøre plastikken sporbar.« Tim Brooks forklarer, at han efterlyser et system, hvor man kan bruge blockchain og på den måde se, hvor plastikken har været, og hvad den har været brugt til. Dermed kan man sørge for, at den er sikker at lave om til legetøj.

Ubøjelig

LEGO er kommet et stykke vej med at komme af med den petroleumsbaserede plastik. Bio-polyethylen er plastik baseret på sukkerrør, og i 2018 begyndte LEGO som nævnt at støbe træer og buske af det og dele dem ud i små æsker i LEGO-butikkerne.

De træer og buske, som man kan finde på hylderne i dag, er sandsynligvis støbt før 2018 og dermed lavet af almindelig petroleumsbaseret polyethylen. Ud over de naturelementer kunne det være LEGO-fiskestænger eller dragevinger – alt, som skal være mere fleksibelt eller bøjeligt. Og de udgør omkring to procent af den samlede produktion.

Størstedelen af LEGOs klodser er lavet af det hårde, ubøjelige plastik ABS. ABS er det, som man for eksempel også finder på en computer eller telefon, og den største udfordring er at finde en erstatning til det. Målet er at finde en erstatning inden 2030, men det ser ikke nødvendigvis nemt ud.

»Vi tester en masse materialer, der kan erstatte ABS. For eksempel ser vi på majs og hvede som kilder. Nogle af materialerne virker rigtig godt på nogle områder, for eksempel sidder de rigtig godt sammen – men så kan man til gengæld ikke få dem fra hinanden igen. Nogle materialer virker godt i starten, men bliver deforme efter et par uger eller måneder – og så må vi tilbage til tegnebrættet igen,« siger Tim Brooks.

– Starter I forfra, hver gang I tester et materiale, der så viser sig ikke at kunne bruges, eller ser I en udvikling?

»Vi ser klart en udvikling og lærer mere og mere om de klimavenlige materialer. Og vi er jo ikke alene om det. Vi får rådgivning og hjælp fra universiteter og ngo’er.«

I mål

Det kræver altså nye opfindelser og teknologier – ja, en ny måde at sortere plast på, hvis LEGO skal komme i mål med målsætningen om at være CO2-neutrale i 2030.

»Det bedste, der kunne ske for, at vi kan komme i mål, ville være, hvis vi fandt en form for genbrugsplast, der kan blive et lige så godt produkt som den plastik, vi bruger nu,« siger Tim Brooks.

LEGO har arbejdet med bæredygtighed i mange år og peger på virksomhedens værdisætning af kreativitet som en vigtig indstilling til at finde nye løsninger.

»Vi kan ikke gøre det alene, samfundet kan ikke gøre det alene, regeringen kan ikke gøre det alene. Alle grupperne må stå sammen for at finde ud af det her,« siger Tim Brooks.

Tim Brooks forklarer, at LEGO oplever en øget forbrugerbevidsthed ved, at forældre og børn har større fokus på eksempelvis at sørge for at give LEGO-klodser videre.

»Vores største bidrag er LEGO-klodsen. Den lærer børn om systematisk kreativitet og problemløsning og inspirerer morgendagens udviklere – også på klimaområdet.«