Millioner forsvandt fra jihadisters selskaber. Da myndighederne greb ind, var bagmændene væk

Paller med frosne kyllingebryster og revet goudaost blev importeret fra udlandet og lynhurtigt solgt videre i Danmark. En stor del af handlen var med et selskab få hundrede meter nede ad vejen.

Handlerne gik så stærkt, at myndighederne blev advaret. Selskabet blev anonymt anmeldt til bagmandspolitiet og SKAT, der kom på kontrol den 12. september 2013, og selskabets konti blev efterfølgende indefrosset.

»Til stor frustration og irritation, men dog med ro i maven, har vi afleveret al dokumentation og stillet alt til rådighed for bagmandspolitiet og SKAT,« skrev en person, som vi her kalder Kemal, efterfølgende i en mail til sine samarbejdspartnere.

Som Information og Finans har afdækket, var Kemal sammen med en anden jihadist involveret i en lang række selskaber, der efterlod sig en gæld til staten på 97 millioner kroner i manglende moms, skat og afgifter samt 66 millioner kroner til private kreditorer. Penge, som i dag er forsvundet. Desuden formodes Kemal af PET at være død som IS-kriger.

Kemal er ikke hans rigtige navn, men Information og Finans har valgt at anonymisere ham af hensyn til hans families sikkerhed, og fordi han ikke er dømt for den formodede svindel.

Den anonyme anmeldelse og kontrollen fra SKAT og bagmandspolitiet er det første tegn, Information og Finans har fundet, på, at myndighederne var på sporet af Kemal.

Men fem dage senere, den 17. september 2013, lod myndighederne fødevareselskabet fortsætte sine aktiviteter, og selskabets konti blev genåbnet.

»Vi har fået en ’beklagelse’ fra Bagmandspolitiet – noget, vi ikke kan bruge til ret meget, da vi har mistet næsten en uges omsætning i virksomheden og et alvorligt krak i vores renommé,« skrev Kemal og undskyldte over for sine kunder.

Allerede på det tidspunkt var han ifølge fire kilder, der var tæt på ham dengang, blevet stærkt religiøs. I firmaets lokaler var der indrettet bederum, og der hang altid »mænd ud i kjortler« som en af dem formulerer det.

Puslespilsbrikker

Information og Finans har foretaget en omfattende kortlægning af de selskaber, som Kemal, hans forretningspartner Mohamed El Mahdaoui og flere andre syrienkrigere og jihadister var involveret i. En lang række af selskaberne blev efterladt med en milliongæld til staten, og der var ifølge efterfølgende kuratorredegørelser klare tegn på stråmandsdirektører og organiseret momsunddragelse.

Gennemgangen viser, at myndighederne ved talrige lejligheder kunne have grebet ind over for de to jihadisters formodede svindelvirksomheder: Myndighederne var på inspektioner, kuratorer så klare tegn på organiseret svindel, og der kom adskillige indberetninger om, at der foregik noget mistænkeligt i de selskaber, som Kemal og Mahdaoui var involveret i.

Samtidig viser kortlægningen, at der er spor efter særligt Kemal så mange steder i den formodede svindel, at myndighederne ifølge eksperter burde have set, hvad der foregik, hvis bare de havde samlet puslespilsbrikkerne.

Explainer: Journalist Bo Elkjær giver her et overblik over netværket, der står bag formodet momssvindel for store millionbeløb.

Hverken Kemal eller Mohamed El Mahdaoui er nogensinde blevet stillet til regnskab af de danske myndigheder for svindlen og den mulige terrorfinansiering. Et notat fra juli 2016 viser, at Kemal ifølge PET med »stor sandsynlighed« er dræbt i Syrien som IS-kriger. Og Mahdaoui blev først i juni 2017 fængslet i Spanien mistænkt for terrorfinansiering i en sag, der bl.a. har tråde til hans formodede svindelvirksomheder i Danmark.

Information og Finans har skabt et overblik over, hvordan den formodede svindel er foregået, men vi har ikke haft adgang til dokumenter, der kan vise, hvor de mange millioner kroner er endt. Eksperter frygter, at penge kan være gået til terrorfinansiering. Det er uklart, i hvor høj grad myndighederne har undersøgt dette spor.

Halvanden måned, halvanden million

Lidt over en måned efter indefrysningen af fødevareselskabets konto, den 23. oktober 2013, fik et selskab koblet til Kemals forretningspartner, jihadisten Mohamed El Mahdaoui, besøg af myndighederne. Selskabet MEM Catering var oprettet i 2012 af Mahdaoui, men han var siden – i hvert fald på papiret – blevet erstattet af en spansk mand, der formodes blot at have været en stråmandsdirektør.

Under inspektionen konstaterede SKAT, at selskabets adresse var en postkasse i underetagen af Benløse Centret uden for Ringsted på Midtsjælland, og at hverken direktøren eller selskabet var til at træffe. SKAT forsøgte i løbet af de følgende uger at sende selskabet breve, men uden at komme i kontakt med dets ledelse. Først i december 2013 fik selskabet inddraget sin momsregistrering.

Alene i den halvanden måned, der gik fra SKATs besøg i postkassen i Benløse Centret, til firmaet fik inddraget sin momsregistrering, blev der unddraget for 1,5 millioner kroner yderligere i moms. En gennemgang af firmaets kontoudtog, som Information og Finans har foretaget, viser, at der gik 7,7 millioner kroner ind på MEM Caterings konto i denne periode. Heriblandt 1,86 millioner kroner præcis fra den konto, som det var lykkedes Kemal at få genåbnet halvanden måned tidligere.

På et samråd i 2017, der blev indkaldt på baggrund af afsløringer i DR og Jyllands-Posten af en mindre del af den formodede svindel og kort efter Mohamed El Mahdaouis anholdelse i Spanien, forklarede daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K), at han mente, myndighederne havde reageret, som de skulle.

»Når efterforskningen har taget tid, hænger det sammen med sagens kompleksitet og ikke med passivitet fra myndighedernes side,« sagde Søren Pape Poulsen.

»Og så er det jo fortsat sådan, at det er myndighederne, der har bevisbyrden for, at et strafbart forhold er begået. Og før den bevisbyrde kan løftes, kan der ikke rejses nogen sag.«

I den samtidige mediedækning var der fokus på Mohamed El Mahdaoui, et firma ved navn Q Transport og en række spanske jihadister. Men Information og Finans’ kortlægning viser, at den formodede svindel var langt mere omfattende end hidtil kendt.

En række dokumenter fra blandt andet efterforskningen af en momssvindelsag i Sverige viser også, at særligt Kemal var placeret centralt og i en organiserende rolle. Hans rolle i svindlen var ikke fremme dengang.

Information og Finans har forelagt dokumentationen i sagen for eksperter, og de er ikke i tvivl om, at myndighederne har svigtet:

»Det er et svigt, at der ikke bliver grebet ind. Sådan en type kriminalitet skal undersøges hurtigst muligt. Men de mange advarsler i denne sag viser, at vores system ikke er godt nok gearet til at følge op på advarslerne og slet ikke med den fasthed, som er nødvendigt her. Myndighederne kommer for sent. Det er simpelthen for dårligt,« siger Lars Krull, der er seniorrådgiver ved Aalborg Universitet og ekspert i hvidvask.

Han bakkes op af Tom Kirchmaier, der er professor med speciale i økonomisk kriminalitet og hvidvaskbekæmpelse ved Copenhagen Business School og London School of Economics.

»Myndighederne får advarsel på advarsel, men ingen griber ind. Det er et klart svigt fra deres side,« siger han.

»Danmark er et tillidsbaseret samfund, og der var formentlig ingen, der troede på, at terrorfinansiering kunne ske herfra. Jeg er stadig ikke sikker på, at det danske politi forstår, hvor stort problemet kan være.«

Flere indberetninger

Som justitsminister oplyste Søren Pape Poulsen til Folketinget, at Hvidvasksekretariatet i SØIK fra juni til september 2013 modtog de første indberetninger fra private virksomheder om, at en personkreds, der blandt andet talte Mohamed El Mahdaoui, kunne være involveret i momssvindel.

I ét tilfælde sendte bagmandspolitiet af egen drift en indberetning videre til PET. Det skete med en indberetning modtaget den 13. september 2013 – dagen efter, at Kemals fødevareselskab angiveligt fik indefrosset sine konti og havde inspektion af SKAT og bagmandspolitiet.

Hverken bagmandspolitiet, SKAT eller Justitsministeriet vil dog oplyse, om denne indberetning vedrørte netop Kemals virksomhed eller dem, han handlede med.

Søren Pape Poulsen oplyste også på samrådet, at bagmandspolitiet i januar og marts 2014 modtog en rapport om mulig hvidvask i firmaet Q Transport, der på det tidspunkt havde haft den radikale imam fra Grimhøj-moskeen og syrienkriger Abdessamed Fateh som direktør. Q Transport lå på det tidspunkt 200 meter fra det fødevareselskab, som Kemal styrede, og en gennemgang af fakturaer i perioden viser omfattende transaktioner mellem de to selskaber. Indberetningerne om Q Transport førte til, at der blev rettet fokus mod en række selskaber, forklarede Søren Pape Poulsen på samrådet.

Tre måneder senere, i juni 2014, kom der så en henvendelse fra de spanske myndigheder til bagmandspolitiet, der spurgte til en række forhold vedrørende Q Transport og Mohamed El Mahdaoui. Henvendelsen førte til, at der blev sat flere møder op mellem de danske og spanske myndigheder i de efterfølgende måneder.

For sent

Samtidig med at de spanske myndigheder henvendte sig til bagmandspolitiet, havde SKAT efterhånden fået færdigbehandlet deres sag mod MEM Catering og den spanske stråmandsdirektør.

Otte måneder efter deres første inspektion i Benløse Centret var SKAT på baggrund af en gennemgang af selskabets konti nået frem til en ændret momsopgørelse i selskabet. Den sendte de til MEM Catering for en kommentar. Ifølge SKAT skyldte MEM Catering dem nu 5,5 millioner kroner. Men de fik aldrig noget svar.

Den spanske stråmandsdirektør var ingen steder at finde. Og en gennemgang af kontoudtogene i selskabet, som Information og Finans har foretaget, viser, at SKATs afgørelse blev sendt omtrent tre måneder efter, at alle pengene på kontoen var væk. Statskassen var igen blevet snydt.

Både Q Transport og Kemals fødevarevirksomhed havde på det tidspunkt også fået kuratorer og myndigheder efter sig, men det forhindrede ikke Kemal i at gå i gang med et nyt selskab – med en ny stråmandsdirektør.

Det var i juni 2014, og denne gang var det en tyrkisk mand med bopæl i Tyrkiet, der på papiret stod i spidsen for selskabet. Der blev igen handlet med frosne kyllinger, og der var klare tegn på, at det igen var Kemal, som trak i trådene. Kemal var i bestyrelsen og havde fuldmagt til selskabets bankkonto. Det havde den udenlandske direktør ikke.

Da kuratoren nogle år senere gjorde boet op, var der ingen aktiver og en gæld til SKAT på 4,2 millioner kroner. Selskabet havde én leverandør og én kunde. Den tyrkiske direktør havde angiveligt aldrig været i landet.

Som kuratoren formulerede det:

»Der har ikke været angivet moms i perioden, og SKAT har ikke anerkendt den opgjorte købsmoms, idet det er SKATs opfattelse, at selskabet har været led i en momskarrusel, og at selskabets eneste formål har været dette.«

Det ene selskab, som der blev købt for 20 millioner kroner frossen kylling af på fem måneder i 2014, var oprettet af Kemals bror.

Han var siden blevet afløst på direktørposten af en anden mand, som på tidspunktet for konkursen viste sig at være udrejst til Tyrkiet. Dette selskab endte med at skylde 6,2 millioner kroner i moms og efterlod ubetalte regninger for 17,4 millioner kroner.

Explainer: Har du ikke 100 procent styr på, hvad momskarrusel betyder, og hvordan momssvindel egentlig fungerer? Journalist Bo Elkjær giver her en kort og letforståelig forklaring.

De svenske spor

Mens Kemal altså fortsætter med at slæbe et spor af gæld til statskassen og andre kreditorer efter sig, var det efterhånden ved at gå op for myndighederne, at noget var alvorligt galt.

Ifølge Søren Pape Poulsens forklaring på samrådet blev der i april 2015 videregivet en anmeldelse fra SKAT til Københavns Vestegns Politi, »der henledte opmærksomheden på en række personer, der i en periode forud for anmeldelsen vurderedes at have unddraget den danske stat et betydeligt beløb i moms«.

Anmeldelsen vedrørte ifølge ministeren syv selskaber med et unddraget momsbeløb på 23 millioner kroner og med i alt 13 selskaber nævnt. En efterforskning blev indledt og rettet mod to personer – den ene af dem var Mohamed El Mahdaoui, som angiveligt gik igen i tre af selskaberne. Den anden mand er ikke blevet navngivet. Det er derfor uklart, om der er tale om Kemal. Men myndighederne var på det tidspunkt ifølge en række myndighedskilder opmærksomme på den radikaliserede Kemal og hans forretningsaktiviteter.

Ifølge kilderne blev der i 2015 afholdt et møde bl.a. om Kemal mellem bagmandspolitiet, Københavns Vestegns Politi og Politiets Efterretningstjeneste, PET. Men ifølge kilderne er det uklart, hvad der bagefter skete med de oplysninger, som blev givet videre til PET om det formodede momssvindlernetværk.

I december 2015 modtog bagmandspolitiet så en henvendelse, der handlede specifikt om Kemal. Det var fra den svenske anklagemyndighed, der ville have fat i ham i forbindelse med en omfattende momssvindelssag i Sverige, der involverede både svenske selskaber og en række af de firmaer, som han kontrollerede i Danmark. Fokus i den svenske efterforskning var en dansk kvinde, men sporene efter Kemal var overalt i sagen.

Der blev overført millioner af kroner fra MEM Catering til et svensk selskab, som Kemal styrede sammen med den danske kvinde. Hun blev tiltalt for svindlen, men pegede på ham som bagmanden. Ved ankesagen fik hun medhold i centrale dele af sin forklaring.

Information og Finans er i besiddelse af det svenske efterforskningsmateriale, og det viser nogle af de spor, som de danske myndigheder også må have kunnet se, hvis de havde fokuseret efterforskningen på Kemal.

Blandt andet fremgår det, at Kemal brugte to telefonnumre registreret i et af de danske selskaber. Nemlig det fødevareselskab, som SKAT ikke kunne finde i Benløse Centeret, og som var oprettet af Mohamed El Mahdaoui.

I en afhøring med svensk politi forklarede El Mahdaoui senere, at han var udtrådt af selskabet, før den formodede momssvindel fandt sted. Han hævdede, at Kemal havde fundet den nye direktør i selskabet – der altså formodes at være en stråmand. Han sagde også, at Kemal selv betalte 80.000 kroner i kontanter for selskabet.

Strukturelt problem

Trods flere henvendelser fra de svenske myndigheder nåede bagmandspolitiet aldrig at finde Kemal. Og i juli 2016 oplyste PET til bagmandspolitiet, at Kemal med stor sandsynlighed var afgået ved døden i Syrien.

Nu var det for sent at komme efter ham. De svenske myndigheder måtte opgive at få ham afhørt i sagen.

Den efterforskning, som Københavns Vestegns Politi havde gang i i Danmark, blev først færdiggjort i november 2016 – fire måneder efter at Kemal var blevet erklæret død i Syrien. Der blev rejst tiltale mod én person.

Det var dog hverken Mahdaoui eller Kemal, men en helt tredje person, som de to i vidt omfang havde handlet kyllinger med tilbage i 2014.

At ingen af de to centrale jihadister blev retsforfulgt i Danmark undrer Tom Kirchmaier.

»Denne sag er et godt wakeup-call. Min vurdering er, at der i Europa generelt og Danmark i særdeleshed er stor risiko for, at penge fra økonomisk kriminalitet bliver brugt til terror. Myndighederne er nødt til at oppe sig. Dette er ikke kun harmløs økonomisk kriminalitet, der ikke skader nogen. Det er potentiel terrorfinansiering, og med penge i den størrelsesorden, som der er tale om her, kan man altså gøre seriøs skade,« siger han.

»Myndighederne har et kæmpe strukturelt problem: Hver myndighed sidder med en brik til puslespillet, men ingen formår at se det store billede. De kan simpelthen ikke se skoven for bare træer.«

Lars Krull peger på, at myndighederne bliver nødt til at reagere langt hurtigere, end det har været tilfældet i denne sag:

»Det er risikofrit for disse typer. De kan være over alle bjerge, før myndighederne er færdige med at skrive varselsbreve og for alvor kommer efter dem. Det er rigtig, rigtig ærgerligt, at vores system ikke er bedre til at rykke på de advarsler, der kommer,« siger han.

»Det nytter ikke noget at holde fast i, at kontrollen ikke må genere almindelige mennesker, for så bliver det for nemt for de kriminelle«.

Alvorlig sag

Information og Finans har kontaktet forhenværende justitsminister Søren Pape Poulsen med de nye oplysninger.

»Jeg har givet de svar, jeg kunne, ud fra den viden, jeg havde. Hvad der ligger forud for min egen ministertid, må man spørge andre om. Det er dog uden tvivl en både bekymrende og alvorlig sag, som jeg forventer, at myndighederne vil komme til bunds i,« siger Søren Pape Poulsen, der var minister fra november 2016 til sommeren 2019.

Information og Finans har også forelagt oplysningerne i sagen for Justitsministeriet. De henviser til myndighederne, der har haft ansvaret i sagen. Justitsminister Nick Hækkerup understreger i en skriftlig kommentar:

»Det er selvsagt en alvorlig sag, som jeg har en forventning om, at myndighederne behandler med stor alvor.«

PET og SKAT har ingen kommentarer, mens SØIK oplyser, »at anklagemyndigheden ikke kan udtale sig om konkrete personers eventuelle strafbare forhold og mulige sigtelser, da det er tavshedsbelagt«.