Læsetid: 8 min.

Morten Østergaard vil hive Venstre ud af gabet på den yderste højrefløj

De Radikales politiske leder lægger op til et tættere samarbejde med Venstre. Vælgerne har givet mandat til et styrket samarbejde hen over midten, mener Morten Østergaard, som vil trække Venstre ud af kløerne på Dansk Folkeparti og ind på en mere socialliberal kurs. Han har udset en nøglerolle til sig selv og De Radikale i den nuværende regeringsperiode
»Venstre sagde, at de vil bedrive politik på en anden måde, end de har gjort gennem længere tid. Der er en umættelig mund ude på den yderste højrefløj, som i de seneste år har drevet dem til at føre en politik, hvor de til sidst ikke kunne genkende sig selv,« siger Morten Østergaard, som vil hive Venstre ud af den yderste højrefløjs gab.

»Venstre sagde, at de vil bedrive politik på en anden måde, end de har gjort gennem længere tid. Der er en umættelig mund ude på den yderste højrefløj, som i de seneste år har drevet dem til at føre en politik, hvor de til sidst ikke kunne genkende sig selv,« siger Morten Østergaard, som vil hive Venstre ud af den yderste højrefløjs gab.

5. september 2019

Morten Østergaard er tilbage, hvor han gerne vil være. I centrum af dansk politik og med de afgørende mandater i ryggen.

Der er derfor ikke noget at sige til, at humøret er højt, da han en eftermiddag tager imod Information på sit solbeskinnede kontor til en snak om den nye opstilling på Christiansborgs spilleplade og den rolle, som han mener, De Radikale skal spille i denne regeringsperiode.

»Danskerne har givet mandat til en forandring af den måde, politik fungerer på,« udbryder han, da han har sat sig til rette.

Ved folketingsvalget gik både Venstre og De Radikale markant frem. Det ser Morten Østergaard som et udtryk for, at vælgerne har taget godt imod den midtsøgende dagsorden, som begge partier lagde for dagen under valgkampen.

»Venstre sagde, at de vil bedrive politik på en anden måde, end de har gjort gennem længere tid. Der er en umættelig mund ude på den yderste højrefløj, som i de seneste år har drevet dem til at føre en politik, hvor de til sidst ikke kunne genkende sig selv,« siger han.

»Det selvopgør vakte jo genklang i befolkningen.«

Han håber, at Venstre nu vil løsrive sig fra de gamle samarbejdspartnere i Dansk Folkeparti og bevæge sig i en mere socialliberal retning længere ind mod midten, hvor Morten Østergaard står klar med åbne arme.

»Nu er De Radikale og DF blevet lige store. Og jeg vil gerne sige til Venstre-folkene, at der er et valg. Vil de gå i en nationalkonservativ retning eller i retning mod et velfærdssamfund, hvor friheden og mulighederne skal udstrækkes til flere,« siger han.

»De skal bare give sig selv lov.«

Ændrer intet

Interviewet med Morten Østergaard finder sted inden weekenden, hvor Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen som bekendt trak sig som henholdsvis formand og næstformand for Venstre.

Det er især Løkke og Jensen, der har sendt signaler om, at de gerne vil bevæge sig væk fra det yderste højre og tættere på midten, særligt i udlændingepolitikken. Information ringer derfor Morten Østergaard op igen efter weekenden for at spørge, hvad deres exit gør ved hans forhåbninger om et tættere samarbejde.

»Det ændrer ikke noget ved mine ønsker og håb,« lyder svaret.

Tirsdag aften meddelte Jakob Ellemann-Jensen, at han stiller op til formandsvalget i Venstre. I et interview med Jyllands-Posten aflivede han Lars Løkke Rasmussens ide om en SV-regering og sagde, at han vil fokusere på at samarbejde med de borgerlige partier.

Morten Østergaard vil ikke blande sig i Venstres valg af formand men ser ingen grund til, at De Radikale ikke skulle kunne arbejde fint sammen med Ellemann-Jensen som en eventuel formand.

Onsdag afslørede Inger Støjberg, at hun nu går efter posten som næstformand. Heller ikke det vil Morten Østergaard forholde sig til.

»Jeg kan bare sige, at den bevægelse, jeg har noteret mig i Venstre, handler om, at man ikke er så bekvem ved alt det der med at fejre udlændingestramninger med lagkager og den slags ting. Vi håber jo, at de har lagt symbolpolitikken bag sig. Og det kan Inger Støjberg også gøre, hvis hun vil,« siger den radikale leder.

Større ambitioner

Morten Østergaard lægger i interviewet ikke skjul på, at han regner med, De Radikale kommer til at spille en central rolle i de kommende år. De skal være dem, der »bygger bro«, i dansk politik.

»Vi står i en gylden situation, hvor der er ét parti i regering og mange partier i Folketinget. Det vil uvægerligt føre til en mere åben politisk proces,« siger han.

»Folketinget kommer til at fylde mere, fordi regeringen i sin egen kraft kan mindre. Derfor er jeg enormt ivrig efter at komme i gang. Der kan drives meget politik i samarbejdet mellem partierne uden for regeringen.«

»Det er dét, jeg griber ud efter en ledende rolle i. At få tingene til at blive til noget.«

Men hvorfor overhovedet tale om at samarbejde med Venstre på nuværende tidspunkt? Hvorfor spekulere i mulighederne for at gå uden om regeringen, allerede inden folketingsåret er begyndt, og S-regeringen har haft en chance for at vise sit værd?

»Det er ikke for at stikke en kæp i hjulet på vores fælles ambitioner,« siger Morten Østergaard.

»Men en klimaplan, der er stemt igennem af et smalt flertal, er jo sårbar, mens en, der er bredt forankret, er mere holdbar. Vi vil gerne tage et ansvar på os i den her parlamentariske situation for at skabe grundlag for nogle varige forandringer.«

Den radikale leder vil dog også gerne sende signal om, at det såkaldte forståelsespapir, som han har forhandlet med regeringen, EL og SF, kun er »de første skridt i den nye retning«.

»Det er ikke en udtømmende liste over den politik, der skal føres de næste fire år. Vores ambitioner rækker videre. Og det signal vil jeg gerne sende.«

Oplagt alliance

Morten Østergaard håber, at Venstre, nu hvor partiet ikke længere er afhængigt af DF, for eksempel vil kunne se fornuften i at arbejde for bedre integration af flygtninge og udvide ordningen med den såkaldte integrationsgrunduddannelse (IGU).

Han håber også, »at man kan tage for pålydende, at de vil være så ambitiøse omkring den grønne omstilling, transport og landbrug, som de har sagt«. Og at Venstre har »erkendt, at de vedvarende besparelser på uddannelsesområdet ikke dur«.

Det er områder, som ifølge ham kræver brede politiske aftaler, der kan holde i mange år og ikke falder sammen, så snart regeringsmagten skifter.

»Hver gang vi forankrer aftalerne bredt, vaccinerer vi os jo mod det nationalkonservative eller det yderste højres genkomst, hvis tiderne måtte skifte,« siger han.

Endelig er der selvfølgelig den økonomiske politik, hvor De Radikale godt kan bruge en allieret til højre for midten.

Rent politisk behøver Venstre ikke flytte sig særligt langt for at gøre sig interessant for De Radikale, siger han.

»De skal bare bruge den frihed, som de har nu. De skal gå fra at have fokus på, hvordan vi kan gøre forskellen mellem mennesker så stor som muligt, til at være med til at finde god og ansvarlig finansiering til det grønne område, uddannelse og så videre. Det er selvfølgelig der, jeg ser en oplagt alliance. At vi kan finde nogle fornuftige finansieringskilder som for eksempel udenlandsk arbejdskraft,« siger Morten Østergaard.

Den radikale leder bliver ved med at vende tilbage til behovet for udenlandsk arbejdskraft. Da regeringen for nylig fremlagde den såkaldte økonomiske redegørelse, viste den, at udenlandsk arbejdskraft har bidraget markant til dansk økonomi i de senere år. Et faktum, Morten Østergaard ikke undlader at nævne flere gange.

Han siger desuden, at »det var en del af forudsætningen for, at regeringen kunne dannes, at der også kunne komme faglært arbejdskraft til Danmark fra ikke-EU-lande. Det skal vi så finde en ordning på hurtigst muligt«.

Ingen penge til pension

Socialdemokratiet gik til valg på et stort anlagt forslag om tidligere tilbagetrækning for en ikke nærmere defineret gruppe af nedslidte. Nu har S-regeringen brug for støtte fra enten De Radikale eller DF for at gøre forslaget til virkelighed.

Men Morten Østergaard siger, at Socialdemokratiet nok ikke skal regne med De Radikales hjælp til at stemme reformen igennem.

– Du har sagt, at du ikke vil stemme for lovgivning, der trækker folk ud af arbejdsmarkedet, medmindre der samtidig gennemføres anden lovgivning, der får flere ind på arbejdsmarkedet. Hvad kan du forestille dig, at I vil kræve til gengæld, hvis Socialdemokratiet foreslår en pensionsreform, som trækker folk tidligere ud af arbejdsmarkedet?

»Det er jo virkelig et godt spørgsmål,« siger Morten Østergaard.

»Når man kigger på den økonomiske status for Danmark, så synes jeg, det er lidt svært at se, hvor søren man skal tilføre den arbejdskraft, der skal matche det. Ledigheden er lav, og mange af dem, der er ledige, har mange andre problemer end ledighed.«

– Skal man forstå det sådan, at du har svært ved at se, at den pensionsreform bliver til noget?

»Jeg er optaget af at få indført den seniorpension, som vi vedtog før valget,« siger han.

»Hvis man kunne finde tiltag, der øgede arbejdsstyrken, så der var et større økonomisk råderum, så synes jeg hellere, de ressourcer skal bruges på folkeskolen og bedre normeringer i daginstitutionerne. Jeg synes, det er børnenes tur, og jeg synes også, den grønne omstilling er vigtigere. Det er en prioriteringssag for os.«

– Socialdemokratiet har nævnt tre mia. kr. som et bud på, hvad det vil koste at indføre tidligere tilbagetrækning for bestemte grupper. Kan du se for dig, at I vil være med til at gennemføre reformer, som øger arbejdsudbuddet med et tilsvarende beløb?

»Det kunne jeg såmænd nok se for mig. Men hvis jeg gjorde det, så ville jeg nok betinge mig, at pengene blev brugt på noget, som jeg prioriterede højere. Investeringer i velfærd og i den grønne omstilling.«

DF’s formand Kristian Thulesen Dahl har sagt til Politiken, at han gerne vil være med til at bære Socialdemokratiets forslag igennem – med det meget store men, at forslaget først må træde i kraft efter næste valg.

Flere om bordet

Selv om Morten Østergaard håber, at den nuværende situation i dansk politik kan føre til mere samarbejde i Folketinget og åbenhed om forhandlinger, kan det også ende i »hat og briller«. Sådan gik det med den smalle Venstre-regering, mener han. Og han skyder især skylden for det på Dansk Folkeparti, som ifølge ham bragte en regering til magten for derefter at vende den ryggen og forlange udlændingestramninger i bytte for alle aftaler.

»Mit mål er det modsatte. Det er i virkeligheden at være banebryder for, at der kan ske mere, og vi kan komme længere ud over stepperne end de skridt, som er gode, og som vi har tegnet op i forståelsespapiret.«

Morten Østergaard tror, at det såkaldte forståelsespapir har betydet, at det ikke kommer til at gå helt så galt for S-regeringen, som det gjorde for V-regeringen. Forventningerne er blevet afstemt mellem regeringen og dens støttepartier. Men han understreger samtidig, at der er mange spørgsmål, som forståelsespapiret ikke giver svar på. Svar, som han gerne rækker over midten for at finde.

»Vi ser en kæmpe mulighed for at kunne drive forandringen ved at række ud og samarbejde. Det glæder vi os til at gøre med Socialdemokratiet fra den position, de har. Men det er jo så ét parti. Og vi skal være flere om bordet, hvis tingene skal lykkes.«

Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjberg til pressemøde mandag om fremtidens grænsekontrol. En kontrol, Lars Løkke Rasmussen først var lodret imod, men nu åbner åbner op for at gøre permanent.
Læs også
Med sit tv-tække fandt Hilmar Baunsgaard et nyt, snusfornuftigt ansigt til De Radikale. Han var statsminister fra 1968 til 1971.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvilket fantastisk og storslået projekt! Skrub I over i blå blok med det. -og bliv der.

Flemming Berger, Susanne Kaspersen, Torben K L Jensen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Torben Skov, din kommentar minder om min første tanke, men efter lidt omtanke kom jeg alligevel frem til at MØ har jo fat i den lange ende, den der ville kunne gøre kål på politikerleden. Noget andet er desværre at med de øjeblikkelige udsigter til det nye formandskab i Venstre, C's sørgelige mangel på lederskikkelser og den øvrige blå bloks råben som på slidte grammofonplader, tyder meget på at MØ nok må holde sig til kollegerne omkring "forståelsespapiret" hvis ikke han vil grave grøfter. Som jeg faktisk synes, du gør med den salut.
Jeg har ofte rystet på hovedet ad de Radikale, men af den grund vil jeg ikke fordreje det, når de siger noget fornuftigt.
På sin vis ærgerligt at LLR så sent kom i tanker om det konstruktive i at komme op af sin grøft, og trist nu at det ikke er det, der råbes på mere af fra Venstres bagland - men måske nok fra en del af de vælgere der var skyld i fremgangen for partiet d. 5/6?
For nogle, det gælder vel mere eller mindre generelt, er der en tyk navlestreng til moderpartiet, og "mor" må ikke flytte sig! Så skidt med omverdenen.

Ole Frank, Rolf Andersen og Ole Rasmussen anbefalede denne kommentar

Det Radikale Venstre ved man hvori man har. På højrefløjen.

Per Torbensen, Estermarie Mandelquist, Susanne Kaspersen, Kim Houmøller, Torben Skov og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

"Nu er Radikale og DF lige store". Åh ja!, men hvor længe. De radikale har i de sidste ca. 20 år befundet sig i en elevator uden kontrol, rent mandatmæssigt.

Det radikale venstre er et besynderligt parti. Fører valgkamp på klima, en mere human flygtninge- og integrationspolitik, bedre normeringer i daginstitutioner mv.. - en helt anden retning, end den politik Lars Løkke har stået for de sidste fire år.

Og hvad gør de radikale når forhandlingerne om en ny regering går i gang? Stiller krav om at Mette Frederiksen skal videreføre Løkkes økonomiske politik, åbne op for import af billigere udenlandsk arbejdskraft, samt modsætter sig progressiv beskatning, så de rige kommer til at betale mere.

Det var ikke just det, de radikale lovede i valgkampen, og havde partiet gjort det, da havde de radikale næppe fordoblet sit mandattal fra 8 til 16. I almindelig tale kaldes den slags vælgerbedrag.

Noget tyder på, at vælgerbedrag er en del af de radikales dna. Ved at se på opbakningen til de radikale i de sidste tyve år, ses en slags automatik, der viser betydelige - hidtil upåagtede - udsving i mandatfordelingen. Det partiet vinder ved det ene valg, mistes stort set ved det næste.

I 2001 fik de radikale 9 mandater, det steg til 17 i 2005, men røg så ned på 9 mandater i 2009. To år senere i 2011, atter 7 mandater, mens det i 2015 blev til 8 mandater. Ved valget 5. juni fordobledes det til 16 mandater. Det er derfor nok ikke helt ved siden af at skønne, at ved næste valg, da ryger partiet tilbage til 7-9 mandater, der åbenbart er det stabile niveau.

Underligt, at der ikke reflekteres over, hvorfor partiet ikke kan holde på stemmerne. Er årsagen til de regelmæssige op- og nedture. at de radikale lover alt for meget under valgkampen, og at de så skuffer en masse vælgere bagefter, når disse opdager, at der meste var mundsvejr? Kan det tænkes, at det radikale udsagn om at "vi lytter til økonomer", ikke er tilstrækkeligt, og at de, der stemmer radikalt, har forventet andet og mere?

Efter sigende har de radikale denne gang hentet en hel del nye stemmer blandt borgere med ikke-vestlig baggrund. Det må vel antages, at disse har stemt på de radikale i tiltro til, at det var en human flygtninge- og integrationspolitik, der var partiets vigtigste ærinde, og ikke endnu flere destruktive arbejdsmarkedsreformer, samt skattemæssige hensyn til samfundets rigeste.

Med andre ord: Det eneste holdbare ved de radikale, er deres manglende holdbarhed.

Carsten Svendsen, Estermarie Mandelquist, Karsten Lundsby, Gustav Alexander, Flemming Berger, Susanne Kaspersen, Bjarne Bisgaard Jensen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar

Det eneste der ligger fast hos Det Radikale Venstre er ideen om at der skal føres Radikal politik over hele linjen, uanset hvor mange mandater partiet opnår.
Denne u-demokratiske magtarrogance er partiets DNA.

Per Torbensen, Arne Lund, Estermarie Mandelquist, Karsten Lundsby og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Leo Nygaard.

Det er alt andet end folkestyre når et parti med 5-10 % af stemmerne vil bestemme alting.
Vi så , under regeringen Thorning, At Det Radikale Venstre´s politik blev gennemført til 99 %.
Det eneste B gav sig på, var ikke at afskaffe 26-års-reglen .

Så skulle der findes en enkelt eller 2 venstreorienterede derude der stadig overvejer at ville stemme på b, p.g.a partiets indvandrerpolitik; Lad være med det !.

Det Radikale Venstre interesserer sig ikke en døjt for venstrefløjen og ønsker kun at parkere denne udenfor enhver indflydelse.
Som SF vælger går også jeg ind for bredt samarbejde og også gerne ind imellem hen over midten, Men det er slet ikke B´s ærinde.
B vil den absolutte magt. Altså alt andet end folkestyret.

Carsten Svendsen, Per Torbensen, Kim Houmøller, Arne Lund, Estermarie Mandelquist, Karsten Lundsby og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
torben - nielsen

Så, rolig nu, husk at de radikale er det eneste parti, som har en udlændinge politik, der ligger i overensstemmelse med deres økonomiske politik.

Som jeg ser, det har de radikale en borgerlig økonomisk politik og en lempelig indvandringspolitik.
Det er ikke lige min kop te.

Om de radikale, plejer jeg ellers at sige, - at de kan ødelægge en hvilken som helst politik, de deltager i!! Rød som blå!!

Leo Nygaard.

Den skindbarlige sandhed er, at B styrede totalt under regeringen Thorning.

Du glemmer, i din iver for at forsvare disse anti-demokrater i B, at også midten er en blok.
En blok hvor B ønsker at regere.

Per Torbensen, Kim Houmøller og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Virkeligheden var af SF blev nødt til at trække sig fra regeringen Thorning, da antallet af B- kameler der skulle sluges blev for stort.
Ø og F kunne kun bruges som stemmekvæg.
Politik er ikke kun et spørgsmål om flertal; Politik er også et spørgsmål om kynisme, egoisme og magtbegærlighed. B er i rigelig besiddelse af disse.

Thorning var svag og Corydon blå. Forhåbentlig modstår Mette Frederiksen Morten Østergaards kvalmende ambitioner på vegne af 16 mandater.

Per Torbensen, Kim Houmøller og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Morten Østergaard vil hive Venstre ud af gabet på den yderste højrefløj, det lyder da rigtig godt og ekstremt fornuftigt, men kun halvdelen af problemet med syndebukpolitik, hvis Morten Østergaard så også kunne hive Folketinget ud af gabet på den økonomiske magtelite, vil det gøre den forskel, at syndebukpolitik blev afløst af, at de rigtige farlige personer for samfundet, dem syndebuk politik i dag beskytter, samtidig blev straffet.

Morten Østergaard må stå på begge ben samtidig.

Ny dansk lovgivning der straffer hæleri.

Mord for dollars, bonus og resultatløn til de centralt placerede i Danske Bank.
Link: https://youtu.be/2KnR0lOH1dk

En økonomi der virker for alle tak!

Fra link:
“Samtidig har Nationalbanken erkendt, at de private banker skaber penge til sig selv ved at låne dem ud som kontopenge i stor fart og til en rente, så den samlede pengemængde i samfundet – nu mere end 1.250 mia. kr. – vokser med ca. syv procent om året.

De nye penge havner for en meget stor dels vedkommende som profit hos bankernes aktionærer og direktører. Så når politikerne nu skal planlægge den grønne omstilling via finansloven 2020, er disse penge, op mod 100 nye mia. kr., altså ikke en del af budgettet. Men det kunne de blive..”
Citat Johan Keller

Link: https://www.information.dk/debat/2019/08/pengereform-kan-finansiere-groe...

Grethe Preisler

Bølgeskvulp i Frederiksholms Kanal - den danske filial af 'den globale landsby'

Man ska' ka' tælle til halvfems, og der står ikke et kvæk i Danmarks riges Grundlov om politiske partier og/eller 'røde' repektive 'blå' blokke

Vi ved jo alle (forhåbentlig) at hverken SF eller Enhedslisten er vilde med at vælte en socialdemokratisk/(ledet) regering.
Derfor var det ikke så svært endda at tælle til halvfems under regeringen Thorning.

Jeg håber at Mette Frederiksen har mere ben i næsen og afviser B´s forsøg på at føre blå politik.
Hellere gå af og meddele befolkningen at B kan finde sit flertal med DF og resten af højrefløjen..
Det skal nok blive sjovt at se på !
Måske SF og Enhedslisten også vil få nok hvis B går for langt ?

Grethe Preisler

Akkurat, Carsten Hansen

Så er der i det mindste ren ræv at tude i både for Alternativet, Socialakrobaterne, Enhedslisten og De Nationalkonservastive igen ... * - *