Læsetid: 4 min.

Nekrolog: Informations redningsmand, Palle Fogtdal, er død

Forlæggeren Palle Fogtdal, der i 1968 reddede det lukningstruede Information, blev 87 år efter et langt og aktivt liv som eneren, der med afsæt i 1960’ernes vækstperiode skabte den moderne magasinpresse og fik succes uden at gå på kompromis med egne kvalitetskrav
Pressehistorisk kom Palle Fogtdal til at spille en – synes vi i hvert fald her på avisen – vigtig rolle. Men om det var af forfængelighed, med bagtanke eller af publicistisk idealisme er ikke til at vide, og i øvrigt ligegyldigt.

Pressehistorisk kom Palle Fogtdal til at spille en – synes vi i hvert fald her på avisen – vigtig rolle. Men om det var af forfængelighed, med bagtanke eller af publicistisk idealisme er ikke til at vide, og i øvrigt ligegyldigt.

Aage Sørensen

21. september 2019

Danmarks sidste selvlærte publicist, Palle Fogtdal, er død. Han blev 87 år, og med ham er epoken, da kommercielt vovemod, idérigdom og flid skabte imperier, afsluttet.

Fogtdals imperium blev den magasinpresse, han udviklede i ly af 1960’ernes velstandsstigning og som med flagskibene Bo Bedre, Eva, Alt om Håndarbejde samt specialmagasiner for biler, både, hobby, design og gastronomi satte en standard, der ikke blev overgået. Flere af dem udkom også i Skandinavien og Frankrig, og Fogtdal var kendt som publicisten, der prioriterede kvalitet over vulgær profit.

Eller som han selv udtrykte det, da han satsede stort på et risikabelt projekt: »Vi sætter forfængelighed over griskhed.«

Som publicist var han helt bestemt forfængelig. Opvokset som søn af en sparekassebestyrer i Nysted på Lolland stod han – som den på andre måder beslægtede iværksætter, Lars Larsen – uden for sin branches oldboysnetværk. Erhvervsorganisationer og kollegiale branchetræf interesserede ham ikke.

I modsætning til dyne-Larsen var han kræsen med, hvad han lagde navn til, men i lighed med Larsen sad han selv for bordenden som relativ ung mand med uindskrænket patriarkalsk autoritet. Den kunne udarte i voldsom vrede, hvis en medarbejder løb om hjørner med hans kvalitetskrav. Koncernens medarbejdere arbejdede i øvrigt uden overenskomst med Dansk Journalistforbund – for hvad skulle de med sådan en, da de jo tjente godt!

Formel medarbejderindflydelse var i forlagslokalerne i Nørre Farimagsgade en udørk i det fjerntliggende Vendsyssel. For som han sagde i et interview til Politiken: »Magt er ikke noget værd, hvis den ikke misbruges.«

Men i det daglige arbejde var han ikke bleg for uddelegering af ansvar til de folk, han støttede sig til og stolede på. Han var med en daværende chefmedarbejders ord »sammensat«. På den ene side kunne han være yderst generøs, på den anden side mobbede han nådesløst medarbejdere, der ikke levede op til hans krav. Og han holdt afstand – af princip havde han ingen venner i sin virksomhed.

Information blev reddet

Pressehistorisk kom han til at spille en – synes vi i hvert fald her på avisen – vigtig rolle. Men om det var af forfængelighed, med bagtanke eller af publicistisk idealisme er ikke til at vide, og i øvrigt ligegyldigt.

Under alle omstændigheder reddede han Information fra lukning i det sene efterår 1968, da den ellers langmodige Handelsbanken havde lukket for yderligere kredit. En betalingsstandsning var lige om hjørnet, da Fogtdal stillede med 800.000 i aktiekapital plus en slat til mest presserende regninger.

Som ny ejer indsatte han sin forlagstroldmand, Poul Petersen, som direktør i stedet for David Jens Adler, der uden videre blev fyret. Adler var i hans optik både veltalende og velskrivende, men også »glat« og »en inkompetent stopklods«, som det hedder i erindringsbogen Med hjerte og jernvilje fra 2010.

Som tilskuer til de dramatiske begivenheder i 1968-69 fik man den tanke, at den generte og næsten stammende Palle fra Lolland kunne føle sig kørt over af Adlers flamboyante og intellektuelle selvsikkerhed med rødder i københavnsk-jødiske borgerskab. 

I hvert fald var Information ukendt land for den selvrådige iværksætter – han havde svært ved at forstå, at medarbejderne først mødte, når de havde fået øjne op ad formiddagen. Og akkurat som i Nørre Farimagsgade gjorde han heller ikke noget for at skaffe sig venner i Store Kongensgade-passagen.

Men han var synlig på redaktionsgangene og nynnede med på Country Joe McDonalds anti-Vietnam-hymner. Han var kort sagt interesseret i den begrænsede periode, han var aviskonge – og det er aldrig opklaret, om han købte Information for at redde det frie ord (og det var i de år frit sammenlignet med den øvrige presse), eller om han havde en dagsorden, der handlede om en platform for drømmen om at etablere et internationalt nyhedsmagasin på dansk.

Medarbejderdemokrati

Meget tyder på, at der var tale om en kombination. I hvert fald indså han hurtigt, at Informations særlige kultur, hvor eneste urørlige instans var Børge Outze, passede ret dårligt til hans temperament. Så efter halvandet år som hovedaktionær, solgte han aktierne til medarbejderne for 80.000 kroner svarende til kurs 10. Og med den lumske klausul, at det var alle medarbejderne, ikke kun journalisterne.

Det førte til 20 års medarbejderdemokrati, hvor alle beslutninger blev truffet i et nu og da kaotisk plenum (i øvrigt til Fogtdals forargelse, selv om han var årsagen) – og hvor man kunne opleve, at en korrekturlæser pludselig var valgt til administrerende direktør.

Forinden havde Fogtdal drænet avisen for redaktionelle profiler, bl.a. den respekterede udlandsredaktør J.B. Holmgaard, da han i 1969 lancerede nyhedsmagasinet NB med Newsweek som forbillede.

Datidens største navne blev hyret: Paul Hammerich blev redaktør, Klaus Rifbjerg skrev klummer, og den senere tv-a-chef og direktør for Nordisk Film, Hans Morten Rubin, var i redaktionsledelsen. Et billed- og rejsebudget, der hurtigt sprængte alle rammer, var med til udhule en porøs økonomi, og da magasinet ikke lettede oplagsmæssigt, havde underskuddet efter kun trekvart år nået et format, der tvang ham til at give op.

Ingen har siden haft modet til at udgive et tilsvarende magasin – og for Fogtdal betød fiaskoen med NB, at han senere måtte sælge halvdelen af sin virksomhed til det svenske Bonnier, der efter nogle år overtog hele butikken.

Fogtdal startede igen fra bunden med et nyt forlag, og igen med det karakteristiske kvalitetsstempel som ledetråd. Det blev til en række kunstbøger, historiske værker og fotobøger – fotografiet havde hans særlige interesse – ligesom han i samarbejde med forlæggeren Bo Bramsen udgav Københavns historie i 12 bind.

Han blev bare ved, og nåede at skabe tre forlagsvirksomheder, der alle markerede sig i den publicistiske verden. For Palle Fogtdal var først og sidst publicist – og blandt de bedste af arten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Skoubye
  • Carsten Munk
  • Trond Meiring
  • Steen K Petersen
  • David Zennaro
  • Ejvind Larsen
  • Oluf Husted
Christian Skoubye, Carsten Munk, Trond Meiring, Steen K Petersen, David Zennaro, Ejvind Larsen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Indenfor sit snævre område var Palle Fogtdal er meget stor mand fra en meget lille by et sted i provinsen.

Han skal især blive husket for, at han i 1968 købte en fallerende avis, INFORMATION, rettede den op og 2 år senere forærede den væk til personalet.
.