Læsetid: 5 min.

Nicolai Wammen: Danmark har brug for andengenerationsreformer

Finansminister Nicolai Wammen vil gøre op med det ensidige fokus på arbejdsudbuddet. I stedet skal der nye og mere retfærdige reformer til. Regeringens støttepartier er positive, mens Venstres Kristian Jensen kalder udmeldingen »rystende«: Det råderum, regeringen bruger på velfærd og grøn omstilling, stammer fra de reformer, ministeren kritiserer, siger han
Fremtidens arbejdsmarkedsreformer skal sikre, at faglærte og ufaglærte får de rigtige kompetencer til at klare sig på fremtidens arbejdsmarked, mener finansminister Nicolai Wammen.

Fremtidens arbejdsmarkedsreformer skal sikre, at faglærte og ufaglærte får de rigtige kompetencer til at klare sig på fremtidens arbejdsmarked, mener finansminister Nicolai Wammen.

Claus Bjørn Larsen

18. september 2019

Danmark har brug for en ny slags økonomiske reformer. Og svaret er ikke længere at sænke topskatten eller »blindt øge arbejdsudbuddet«.

Sådan lyder det fra finansminister Nicolai Wammen (S) i en kronik i onsdagens Information.

Her skriver ministeren, at tiden ikke er inde til nye store arbejdsudbudsreformer. Han lægger desuden afstand til efterløn- og dagpengereformen, som blev indført netop med det formål at stille flere mennesker til rådighed for arbejdsmarkedet. Også skattereformen fra 2009, som er blevet kaldt »rødvinsreformen,« kritiserer finansministeren.

I stedet er der behov for en ny slags såkaldt andengenerationsreformer, mener Nicolai Wammen:

»Nu er opgaven derimod, at vi vælger retfærdige reformer, hvor vi styrker vores beskæftigelse og dermed vores økonomi, men uden at vi øger utrygheden og uligheden i vores samfund.«

Wammen peger blandt andet på, at fremtidens arbejdsmarkedsreformer skal sikre, at faglærte og ufaglærte »får de rigtige kompetencer til at klare sig på fremtidens arbejdsmarked«.

Endvidere skal langt flere indvandrere og efterkommere være en del af arbejdsmarkedet, end det er tilfældet i dag, hvilket for eksempel kan ske gennem regeringens ambition om en obligatorisk 37- timers aktivitetsuge med eksempelvis danskundervisning eller virksomhedspraktik for indvandrere på offentlige ydelser. Ifølge Nicolai Wammen har beregninger vist, at hvis blot fem procent flere indvandrere og efterkommere kommer i arbejde, så øges beskæftigelsen med 20.000 personer.

Men der bliver også behov for helt nye redskaber, skriver finansministeren. Han vil derfor invitere »en kreds af dygtige fagfolk«, der skal komme med input og anbefalinger til regeringens næste generation af reformer.

Et oplagt bud er ifølge ministeren økonomiprofessor Nina Smith. Hun gjorde sig for et par år siden bemærket med sin konklusion om, at der ikke var meget mere at hente på arbejdsudbuddet ved reformer, hvis formål var at få flere syge og ledige i arbejde.

Fuld opbakning fra støttepartier

Det møder opbakning fra regeringens støttepartier, at Nicolai Wammen åbner for nye reformtyper.

»Jeg er helt enig i, at der ikke er mere at hente ved at piske løs på de ledige. Det er også en god idé at indbyde til åben dialog om værktøjerne og vejen derhen,« siger Sofie Carsten Nielsen, der er finansordfører for De Radikale.

Ifølge Sofie Carsten Nielsen skal der dog mere til end opkvalificering og at få flere indvandrere og efterkommere i arbejde, hvis der skal skaffes nok midler og mennesker til det danske samfund og arbejdsmarked.

»Det kunne oplagt være at åbne op for højtuddannet udenlandsk arbejdskraft, som jo heldigvis også er skrevet ind i regeringens forståelsespapir. Det er nødvendigt, hvis vi skal bevare og udvikle den velfærd, vi har. Så nytter det ikke noget, at virksomhederne står og mangler hænder,« siger hun.

SF’s finansordfører Lisbeth Bech Poulsen er også positiv og kalder de seneste års entydige fokus på arbejdsudbud for »en neoliberal ideologi, som har sneget sig ind alle steder.« Hun roser forslagene om at opkvalificere faglærte og ufaglærte samt at få flere indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet.

Og så er der i høj grad brug for nytænkning, mener hun. »Man kan f.eks. diskutere, hvordan arbejdsmarkedet er indrettet i forhold til arbejdstid. Hvordan kan vi få dem, som er ufrivilligt på deltid op på fuldtid? Hvordan kan vi give mere rum til børnefamilier? Skal vi have en tidsbank eller sabbatår? Området har været idéforladt i mange år, fordi alt har handlet om at øge arbejdsudbuddet,« siger Lisbeth Bech Poulsen.

Også Enhedslistens finansordfører, Rune Lund, kalder ministerens forslag »meget fornuftigt« og for et tiltrængt opgør: »Det er ikke bare et opgør med den tidligere regering. Det er også et opgør med den måde, som den tidligere S-ledede regering – også da R og SF var en del af den – tænkte økonomiske reformer på,« siger han.

Kristian Jensen er rystet

Den tidligere finansminister Kristian Jensen (V) er derimod »helt rystet« over, at Nicolai Wammen lægger så stor afstand til de senere års økonomiske reformer:

»Hele det råderum, som Nicolai Wammen har til velfærds- og klimainitiativer, kommer fra de reformer, som han nu nedgør. Hvis ikke vi havde lavet de arbejdsudbudsreformer, så ville der ikke være råd til at løfte kommunerne og satse på sundhed, klima og uddannelse,« siger Kristian Jensen.

Hvis Wammen synes, at eksempelvis dagpenge- og skattereformerne er forfærdelige, siger Jensen: »Så kan han jo bare rulle dem tilbage og reducere råderummet.« Så længe det ikke sker, er udmeldingen svær at tage seriøst:

»Wammen vil godt kritisere reformerne, men samtidig vil han gerne bruge de penge, som reformerne har givet. Det er en underlig måde at håndtere det politiske ansvar på,« siger den tidligere finansminister.

Svært at skønne effekterne af nye reformtyper

Ifølge Niels Storm Knigge, som er senioranalytiker ved tænketanken Kraka, er de laveste frugter allerede plukket i forhold til ’klassiske’ arbejdsudbudsreformer – såsom at skære i velfærdsydelser som kontanthjælpen, integrationsydelsen og sygedagpengene. Derfor kan det ifølge ham være fornuftigt at tænke i alternativer:

»Restgruppen af kontanthjælpsmodtagere er eksempelvis svære at nå, fordi det oftere er andet end manglen på økonomiske incitamenter, som begrænser deres arbejdsudbud. Tilsvarende er andre redskaber politisk svære at gennemføre. En højere pensionsalder er stadig effektivt for arbejdsudbuddet, men den er ikke politisk gangbar,« siger han.

Om løsningen i stedet er opkvalificering af lavtuddannet arbejdskraft og at få flere flygtninge og efterkommere i arbejde, er Niels Storm Knigge dog mere skeptisk over for.

»Beskæftigelsesfrekvensen er lavere for indvandrere og efterkommere, men spørgsmålet er, hvor meget den kan hæves, og hvorvidt effekten kan skønnes på forhånd, særligt uden de klassiske arbejdsudbudsreformer. Hvis Finansministeriet ikke konkret kan omsætte tiltagene til en arbejdsudbudseffekt, så frigiver det ikke midler til det økonomiske råderum eller finanslovsplanlægningen, som man kan finansiere politik for,« siger han.

»Det samme gælder på uddannelsessiden. Selv om uddannelse tæller positivt i modellerne, så er det mere begrænset, når det kommer til at udregne, hvor stor effekten er på uddannelsesniveauet ved at bruge et bestemt beløb på opkvalificering.«

Også lektor på CBS Birthe Larsen finder det fornuftigt, at Nicolai Wammen åbner for nye reformtyper:

»Et øget arbejdsudbud er jo ikke den eneste måde at finansiere vores velfærdssamfund på, og de ekstra omkostninger, der eksempelvis er som følge af flere ældre. Det kunne også være gennem reformer, som fokuserer på effektivisering eller uddannelse og forskning,« siger hun.

Om de nye reformtyper kræver et opgør med Finansministeriets nuværende regnemodeller, er ifølge Nicolai Wammen ikke en politisk vurdering. Han har ikke mulighed for at stille op til interview om sin kronik – men skriver i en mail til Information:

»Det må og skal være en faglig vurdering, hvornår der er tilstrækkelig evidens for de effekter, der lægges til grund for vurderinger af politiske tiltag. Den vurdering skal ikke præges af de holdninger, vi har som politikere til det pågældende tiltag. Det betyder ikke, at de nuværende regneprincipper er hugget i sten. Finansministeriet forholder sig løbende til nye studier og analyser på området for at sikre, at regneprincipperne afspejler forskningen.«

»Vi vælger retfærdige reformer, hvor vi styrker vores beskæftigelse og dermed vores økonomi, men uden at vi øger utrygheden og uligheden,« skriver finansminister Nicolai Wammen (S) i dagens kronik.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Arne Albatros Olsen
  • David Breuer
  • Ervin Lazar
  • Ejvind Larsen
  • Gert Romme
  • Dorte Sørensen
  • Marianne Stockmarr
  • Kim Folke Knudsen
  • Torben K L Jensen
  • Steen K Petersen
Arne Albatros Olsen, David Breuer, Ervin Lazar, Ejvind Larsen, Gert Romme, Dorte Sørensen, Marianne Stockmarr, Kim Folke Knudsen, Torben K L Jensen og Steen K Petersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Med den fremtid som det ser ud til vi alle sammen går i møde med alvorlige uro i verden økologisk, politisk og økonomisk om ikke så mange år grundet klimaforandring, ressource knaphed og overbefolkning. Så er der alvorligt brug for at genetablere sammenhængskraften og tilliden til hinanden efter en periode med skamløs ødelæggelse af det land og den tillidskultur Danmark, som vi alle med rette kan være stolte af.

Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Arne Albatros Olsen, Jan Weber Fritsbøger, Søren Kristensen, Randi Christiansen, Ervin Lazar, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen, Susanne Kaspersen, Dorte Sørensen, Birte Pedersen, Steen K Petersen, Kim Folke Knudsen og Jens Larsen anbefalede denne kommentar

Det er en absurd måde at tænke økonomi på, der har hersket i mange år, så det er godt, at vi nu har en finansminister, der er i besiddelse af sund fornuft. Det er aktivitet, der skaber værdi, ikke adgangen til arbejdskraft.

Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen, Jan Weber Fritsbøger, Søren Kristensen, Randi Christiansen, Ervin Lazar, Ib Christensen, Egon Stich, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen, Tommy Clausen, Liselotte Paulsen, Steen K Petersen, Dorte Sørensen, Birte Pedersen, Marianne Stockmarr og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Glimrende udmelding.

Nu må det være muligt at foreslå forbedringer på indsatsen overfor de ledige:

Indførelse af 3 års dagpengeret for borgere fyldt 50 år.

Indførelse af 2 måneders genoptjeningsret for dagpenge.

Dagpengeforsikringen bliver obligatorisk for alle borgere med mere end 29 timers ugentlig beskæftigelse.

Seniorførtidspensionen udvides til alle borgere over 60 år og der indføres 100% refusion til kommunerne for udbetaling af seniorførtidspension. Seniorførtidspension skal fremover tilkendes af et lægefagligt nævn, som er uafhængig af ansøgers kommune.

Arbejdsmiljøindsatsen forbedres med flere midler til Arbejdstilsynet. Virksomhederne skal udarbejde en anti moppepolitik, som forebygger fysisk og psykisk mobning på arbejdet. Virksomheder med gode resultater i den retning tildeles en arbejdsmiljøpris.

Jeg ved godt at Venstres finansordfører vil dåne ved synet af de her forslag. Men gør som alle andre. Afsæt et økonomisk råderum i Finansloven til forbedringer og når beløbet er gjort op, så tager vi forslagene en efter en. Pengene skal selvfølgelig stemme.

Vi skal have vendt skuden med udbudsreformer, som driver klapjagt på syge medborgere og tvinger dem ud i ødelæggende jobforløb, som de ikke kan magte. Vi skal have gjort op med mentaliteten med at rakke ned på udsatte medborgere f.eks langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. Myndighederne skal bruge tiden på, at gå efter forsætteligt socialt bedrageri. Alle andre borgere skal mødes med en respektfuld indstilling til at hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet, i støttet job eller til en Førtidspension, hvis kræfterne ikke rækker mere.

Socialdemokraterne har det rette sindelag til at gå i gang med at genetablere tilliden mellem borgerne og Jobcentrene.

Arne Albatros Olsen, Jan Weber Fritsbøger, Lillian Larsen, Ervin Lazar, Ejvind Larsen, Tommy Clausen, Liselotte Paulsen, Kim Houmøller, Susanne Kaspersen, Birte Pedersen, Steffen Gliese, Marianne Stockmarr og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Ret beset handler det jo, at folk i et givet samfund skal sikre overlevelsen, og så længe de producerer mere end tilstrækkeligt til det, er alt andet ligesom en ekstra gevinst.

Dorte Sørensen

Jeg ved ikke om jeg skal le eller græde over Kristian Jensens udmelding om råderum osv. Tænk om Kristian Jensen ikke havde fulgt Fogh Rasmussen og ikke ødelagt SKAT, så havde "vi" haft et større råderum i dag.

Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Arne Albatros Olsen, Jan Weber Fritsbøger, Else Marie Arevad, Søren Kristensen, Carsten Munk, Randi Christiansen, Per Torbensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen, Tommy Clausen, Liselotte Paulsen, Kim Houmøller, Tue Romanow, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Råderummet, Jensen og Wammen.

Kære Jensen
Hvilket råderum har Jensen i den virkelige verden?
Den virkelige verden, hvor udgifter og indtægter skal balancere.

Et eksempel på Jensens manglende forståelse af regnskabets balance.

Manglende bæredygtig energi, Danmark er ikke et førende land på den grønne omstilling, nummer 17 officielt i 2018, men Danmark snyder og pryder sig med lånte fjer, der mangler påstået investering.

Pryder sig med lånte fjer for penge til råderummet, det kan da ikke vel Jensen?

*Danmark optager plads nummer 15 globalt 2019, “The Climate Change Performance Index results 2019"
Link: https://www.climate-change-performance-index.org/

Her er fakta om den manglende investering på energiområdet og de lånte fjer Jensen pryder sig med, som I råderummet, det er pinligt, at Jensens regering lyver for at få en dansk femtende plads, Danmark snyder, et af verdens rigeste lande, det kan man ikke være bekendt vel Jensen.
(Det er også et problem for Wammen ‘nu’)

Fra Global Sustainable Development Report 2019
“With regard to biomass: it is a limited resource and should be prioritized for use in situations in which there is no obvious alternative, as its harvesting can lead to loss of biodiversity and trade- offs in terms of land rights, food security and access to water.

Capturing carbon by avoiding deforestation is more efficient than afforestation because old-growth forests capture more carbon than recently planted trees.

Protecting existing old-growth forests creates simultaneous benefits for biodiversity, cultural and ecosystem services, climate change mitigation and adaption for people.”

Global Sustainable Development Report 2019:
The Future is Now – Science for Achieving Sustainable Development, (United Nations, New York, 2019).

Link: https://reliefweb.int/sites/reliefweb.int/files/resources/24797GSDR_repo...

Jensen påstår muligvis, at bæredygtighed ikke er et dansk problem, den side af sagen løses globalt ikke lokalt, men det er naturligvis vigtigt at reducere CO2 udledningen i Danmark set med globale øjne, hvis verdens største forbrugere og mest CO2 udledende lande målt på den enkelte borger ikke reducere CO2 udledningen, hvem skulle så Jensen?

Tænk at CO2 udledning fra shipping, flytrafik og de vare der forbruges i Danmark, men hvor produktionen muligvis ligefrem er udflyttet fra Danmark til lavløns områder, hvor der ofte ikke betales skat, forbruget tæller ikke med i Paris aftalen og klimaregnskabet for Danmark, det er da for dårligt, er det ikke Jensen?

Det mener undertegnede er direkte pinligt, vores danske ansvarsløse overforbrug slår mennesker ihjel, hver eneste dag hele året rundt Jensen.

Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen.

Torben K L Jensen, Lillian Larsen, Søren Kristensen, Ejvind Larsen, Tommy Clausen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Godt gået, Nicolai Wammen!!
Vi skal nemlig til at sætte tilliden til det enkelte menneske højst!
Ingen ønsker at stå udenfor samfundet og fællesskabet.
ALLE ønske at have status, bliver brugt til det man kan tilbyde som unikke individer, at have en tryg indtægt, at være noget og nogen! At gå efter det gode liv. ;o)
Hvis nogen, og det er ganske få, vælger den 'lette vej' og bare ønsker sig en overførselsindkomst, så er det fordi de har mistet modet og håbet!! Her er der et vigtigt motivationsarbejde at gøre fra fællesskabets side, læs gerne Per Revstedt: "Motivationsarbejde".
Der er brug for alle og det er ikke nødvendigvis kun på det 'hellige' arbejdsmarked... ;o)
Alle har noget at bidrage med og alle ønsker naturligvis at blive brugt og være en del af fællesskabet.

Arne Albatros Olsen, Søren Kristensen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Det kræver ikke stor kuglerammeprøve at regne ud, at hvis alle betaler skat og afgifter, så er der rigeligt med finanser til både velfærd og grøn omstilling. Folk i skattely, de som hvidvasker, svindler og fifler med skat og afgifter, de stjæler fra fælleskassen, nogen i så stor skala, at det kunne drive det meste af en kommune i et år.

Eva Schwanenflügel, Jan Weber Fritsbøger, Else Marie Arevad, Søren Kristensen, Carsten Munk, Randi Christiansen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Socialdemokratiets politik er den helt rigtige.
Effekterne af de sidste års arbejdsudbudsreformer viser tydeligt der ikke er mere at hente. Det fakta må efterhånden også sive ind i finansministeriet og deres nøgletal. De skal nok lige stoppe op og trække vejret og se på de faktiske målbare effekter - og æde de fakta. Kristian Jensens hyleri virker derfor noget komisk.
En fremtidig politik på området som sikrer integration og tilstrækkelig udbud af arbejdskraft er til gengæld helt afhængig af, at Socialdemokratiet kommer igennem med deres aktivitetsuge for indvandrere og forventligt deres efterkommere. Det er det sidste klassiske område, hvor der er noget at hente. Kommer SF, Radikale og Enhedslisten igennem med deres oversvømning af store tunge fagområder i det offentlige med flere ansatte (pædagoger, lærere, sygeplejesker - som i øvrigt ikke er der), uden at der i det midste sker lidt udbud andre steder, så bliver resultatet en klassisk venstre orienteret økonomisk katastrofe politik.
Klassisk kortsigtet overbuds idioti, som fuldstændigt kan sidestilles med ufinansierede topskattelettelser og billigere direktør biler. Politisk og økonomisk det samme møg som kun kører landet nærmere grøften.
Økonomisk og kulturelt er gennemførsel og kvaliteten af aktivitetsugen for indvandrere nøglen til økonomisk udvikling og et løft fra en falleret integration. Der er sindsygt mange uudnyttede kompetencer og ressourcer her. Det bliver op af bakke fordi eksempelvis mange kvinder, der har passet deres mænd op og vedligeholdt en arabisk hverdag, ofte er blevet både overvægtige med tilhørende skavanker i ryg og knæ og er havnet i en mere elendig overvågningskultur end deres oprindelige land. Det bliver rigtigt svært.

Jørgen Wind-Willassen

Det lyder helt rigtigt.
Men hvordan er det nu man får folk til at komme ud af fjerene om morgenen, hvis der IKKE er økonomi i det?
Intet problem for en vellønnet akademiker.
Men hvad med kassemedarbejderen?
Ca. 21.000kr om måneden FØR skat er IKKE usædvanligt.
Kontanthjælpen for en enlig med 2 børn var FØR den sidste STIGNING på max ca.18.000kr om måneden EFTER skat. Nu er det vel et par tusinde mere.
Så den lavtlønnede kassemedarbejder skal så sandelig være ret motiveret for at stige ud af sengen.
Mon økonomien spiller en rolle for motivationen?

Else Marie Arevad og Søren Kristensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Jørgen Wind-Willassen
Absolut lavtlønnede bør have mere i løn, der bør indføres løsninger, der får de højestlønnede ned i løn, deres løn belaster klimaet unødigt og alle må betale det varerne koster inklusiv CO2 afgift.

Eva Schwanenflügel, Ivan Breinholt Leth, Steen K Petersen, Jan Weber Fritsbøger, Lillian Larsen og Søren Kristensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Det skal kunne betale sig at arbejde og det skal også kunne betale sig at få børn. I det hele taget skal det kunne betale sig at leve, ellers kan de jo ikke betale sig.

Eva Schwanenflügel, Ivan Breinholt Leth, Søren Kramer, Else Marie Arevad og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Jørgen Wind-Willassen
18. september, 2019 - 10:02
Man kunne også vende spørgsmålet om: Hvorfor tilbringer personer, som er ramt af en depression, det meste af dagen i sengen? Det kunne tyde på, at det ikke er et rart sted at være, hvis man er der for længe.

Mht. motivation er det undersøgt af folk som forsker i det. Dan Pink for eksempel: https://www.youtube.com/watch?v=u6XAPnuFjJc Her er hans foredrag illustreret af en tegner.

Problemet er, at der er langt mellem de firmaer som vil ansætte kontanthjælpsmodtagere, der diskrimineres groft! Og man vil ikke ansætte folk, som man kan få gratis på prøve i en uendelighed med løntilskud. Kontanthjælpsmodtagere behøver forøvrigt ikke at være lavtuddannede eller uintelligente. Så motivationen er ikke nødvendigvis mest mulig i løn! Jf. Dan Pink.

Det er li’godt fandens, at vi skal gentage den diskussion igen og igen, hvergang en som Jørgen Wind-Willassen troller disse tråde.