Kommentar
Læsetid: 3 min.

Nordamerikas fuglebestande er faldet med 29 procent. Det kalder på global handling

Videnskabsmagasinet Science bringer chokerende tal: Antallet af fugle i Canada og USA er siden 1970 faldet med 29 procent, svarende til 2,9 milliarder fugle. Det er et vidnesbyrd om det globale pres på vilde dyr og planter. Arternes tilbagegang fortjener samme politiske opmærksomhed som klimakrisen
Det amerikanske videnskabsmagasin Science har offentliggjort en undersøgelse, der viser, at fugleantallet i Canada og USA siden 1970 er styrtdykket. Hele 29 procent er det gået tilbage. Det svarer til, at der nu mangler omkring 2,9 milliarder fugle.

Det amerikanske videnskabsmagasin Science har offentliggjort en undersøgelse, der viser, at fugleantallet i Canada og USA siden 1970 er styrtdykket. Hele 29 procent er det gået tilbage. Det svarer til, at der nu mangler omkring 2,9 milliarder fugle.

Carlos Barria/Ritzau Scanpix

Indland
21. september 2019

Det er en af den slags nyheder, der får det til at stramme om hjerterødderne. Det amerikanske videnskabsmagasin Science har offentliggjort en undersøgelse, der viser, at fugleantallet i Canada og USA siden 1970 er styrtdykket. Hele 29 procent er det gået tilbage. Det svarer til, at der nu mangler omkring 2,9 milliarder fugle.

Overraskende for forskerne har det været, at det navnlig er de almindeligt udbredte fuglearter, der er forsvundet. 19 af de mest almindelige har tabt mere end 50 millioner fugle. Særligt hårdt ramt er spurve, svaler, solsorte, drosler og finker.

Til Science siger Gerado Ceballeros, der arbejder med biologi og økologi ved Mexicos National Autonomous University: »Når vi mister en almindelig art, er virkningen meget hårdere på økosystemerne og på, hvad de kan opretholde.«

Om situationen i Danmark siger biolog i Dansk Ornitologisk Forening Knud Flensted til Ritzau, at der ikke er overblik over, hvordan fugletallet totalt har ændret sig: »Men vi kan i hvert fald sige, at vi for en række fuglearter har oplevet noget, der minder meget om det, vi ser i USA og Canada.«

Som arter, der er gået særligt tilbage herhjemme, peger Knud Flensted på langdistancetrækfugle som nattergalen og gøgen, der flyver til Afrika.

Ophobning

Der er en ophobning af årsager til fugleantallets tilbagegang.

En af de alvorligste er tabet af fuglenes levesteder. De opsluges af landbrugsdriftens udtrængen i tidligere hel- eller halvnaturområder. Eller af byområders erobring af det åbne land. Eller af spredt og tilfældigt byggeri, f.eks. af sommerboliger. Hertil kommer, hvad nye infrastrukturanlæg som f.eks. motorveje, højspændingsledninger, højhastighedstog og vindmølleanlæg lægger beslag på.

I byerne kan fuglene være særligt ramt af byggeri – højt som lavt – med glasflader, som fuglene flyver ind i.

I den store skala påvirkes fugletallet også af klimaændringer, der kan udrydde deres levesteder og forringe mulighederne for at skaffe sig føde under fugletræk.

En yderligere væsentlig årsag til fugletallets fald er brugen af sprøjtegifte. Dels udrydder de insekter og larver, som fuglene skulle leve af. Dels forgifter de fuglene.

Magasinet Science henviser til, at toksikologer for nylig har påvist, hvorledes selv lave doser af neonikotinoider – et almindeligt pesticid – får trækkende spurve til at tabe vægt og forsinke deres træktidspunkt og dermed deres chancer for at overleve og formere sig.

En ofte overset årsag til, at fugles liv bliver kortere, er katte – vilde såvel som tamme. De spiser fugle i stort tal.

Opmuntring

Skal man lede efter opmuntringer, viser undersøgelsen, at nogle andefugle og rovfugle har fremgang. Det skyldes formentlig begrænsninger i jagten på dem, og at nogle af de skadeligste insektgifte, f.eks. DDT, er blevet forbudt i et stort antal lande.

I den optimistiske toneart siger ornitologen Knud Flensted til Ritzau: »Heldigvis kan vi gøre noget ved de her ting. Det handler simpelthen om at give naturen mere plads i landskabet. Så kan en række af de her arter relativt hurtigt vende tilbage igen.«

Netop det at give naturen mere plads er, hvad en række naturgenopretningsprojekter, både herhjemme og i udlandet, i disse år går ud på. Især genskabelsen af vådområder betyder bedre vilkår både for trækfugle og de fastblivende.

Det kan man glæde sig over. Og se som et lyspunkt i en verden, hvor det naturlige dyre- og planteliv er stadigt hårdere trængt. Arternes tilbagegang er vævet sammen med klimakrisen og andre globale plager som f.eks. spredningen af plastikaffald.

Dystert taler mange videnskabsfolk ligefrem om ’den sjette masseuddøen’ af levende arter på jorden. Som fremhævet i en større artikel her i avisen i april i år, fylder mennesket og dets produktionsdyr nu over 20 gange så meget, målt i biomasse, som alle de tilbageværende vilde dyr på Jorden tilsammen. I den igangværende masseuddøen er allerede forsvundet flere end 300 pattedyrearter og med dem 2,5 milliarder års evolutionshistorie.

Det store problem, der er sammenvævet med arternes uddøen, nemlig klimakrisen, ser nu ud til for alvor at være kommet på den politiske dagsorden – hjemligt og internationalt.

Man kan nære et håb om, at vidnesbyrd om fuglenes truede situation vil udløse en tilsvarende politisk opmærksomhed omkring biodiversiteten.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her