Ny aktindsigt rejser spørgsmål om Støjbergs forklaring om adskillelse af asylpar

En intern mailkorrespondance fra Udlændingestyrelsen, som Information har fået aktindsigt i, rejser endnu engang spørgsmål om forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs forklaring i sagen om den ulovlige adskillelse af asylpar.

Mailkorrespondancen er fra den 10. februar 2016, det vil sige den dag, hvor daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) udsendte en instruks i form af en pressemeddelelse om, at samtlige unge asylpar, hvor den ene part var under 18, skulle adskilles.

Ombudsmanden har senere slået fast, at denne instruks i sig selv var ulovlig, fordi den var undtagelsesfri, selv om »gældende regler kræver individuel vurdering af den enkelte familie«.

Hertil har Inger Støjberg og hendes ministerium forklaret, at Udlændingestyrelsens daværende direktør ved et møde samme dag som udsendelsen af den ulovlige instruks mundtligt var blevet orienteret om, at der i nogle tilfælde ville skulle gøres undtagelser fra kravet om adskillelse af parrene. 

Blandt andet har ministeren ved et samråd i Folketinget om sagen 1. juni 2017 sagt:

»Det er også vigtigt at sige, at på dagen, hvor pressemeddelelsen bliver sendt ud, der bliver det også mundtligt kommunikeret til Udlændingestyrelsen, at der jo kan være tilfælde, hvor parrene ikke skal adskilles – altså dermed, at vi skal overholde dansk ret og selvfølgelig også internationale konventioner.«

Men i den interne mailkorrespondance fra Udlændingestyrelsen, som Information nu har fået aktindsigt i, er der intet tegn på, at embedsmændene i styrelsen havde modtaget en besked om, at der skulle gøres undtagelser.

I en mail fremgår det, at der den 10. februar 2016 i alt var 27 unge asylpar på de danske asylcentre. Heraf var de 21 par samboende, og selv om seks af parrene havde børn, og selv om kvinden i fem af parrene var førstegangsgravid, skulle samtlige af dem adskilles.

»Et hurtigt overblik over de 27 par fører til, at der er behov for at skille 21 par ad«, konstateres det i mailen.

På grund af Udlændingestyrelsens overstregninger i mailkorrespondancen er det ikke muligt at se, hvem der har modtaget denne konklusion, eller hvad vedkommende har svaret.

»Intet af det understøtter Inger Støjbergs forklaring.«

Professor i forfatningsret ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter vurderer, at mailkorrespondancen er et interessant spor i sagen.

»Aktindsigten er endnu en brik, der er med til at tegne et billede af et helt system, der har forstået Inger Støjbergs instruks sådan, som den også var formuleret, nemlig at den var undtagelsesfri,« siger han.

»Den nye aktindsigt passer også godt med det øvrige skriftlige materiale, der er gravet frem i sagen. Intet af det understøtter Inger Støjbergs forklaring.« 

Samme vurdering kommer fra Michael Gøtze, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet.

»Der mangler skriftlig dokumentation for, at det skulle være meldt ud til Udlændingestyrelsen, at der skulle være undtagelser i forhold til den meget kategorisk formulerede pressemeddelelse, som ministeren havde udsendt. Hvis ministeren havde ret i sin forklaring, kan det undre, at der ikke er et eneste notat eller en mail eller andet, der peger den vej. Men det er der ikke. Tværtimod er der gravet den ene ting frem efter den anden, ikke mindst den relativt klare mail fra Henrik Grunnet, som Information tidligere har bragt,« siger Michael Gøtze.

Juraprofessoren henviser dermed til en mailudveksling mellem Udlændingestyrelsens daværende direktør, Henrik Grunnet, og flere af hans centrale medarbejdere. Den var blevet hemmeligholdt for Folketinget og Ombudsmanden, indtil Information kunne fremlægge den tidligere i år.

Særdeles kritisabel håndtering

Mailudvekslingen foregik ligeledes den 10. februar 2016, hvor Inger Støjberg udsendte sin instruks i form af en pressemeddelelse. Udlændingestyrelsens pressemedarbejder blev forhåndsinformeret om indholdet af ministerens pressemeddelelse og delte kl. 13.10 sin viden bl.a. med Henrik Grunnet.

Det skete i en mail med overskriften »Støjberg: INGEN barnebrude må bo med ægtefælle«. Indholdet var, at ministeren kl. 14.30 ville udsende en pressemeddelelse om, at ingen mindreårige under 18 år måtte bo sammen med deres ægtefælle på et asylcenter.

Henrik Grunnet svarede kort efter fra sin iPhone:

»Ja. Mødet jeg var til i ministeriet efterlod ingen tvivl om hendes indstilling til sagen – uanset Børnekonventionen, når parret har et fælles barn.«

Eftersom Ombudsmanden ikke tidligere havde modtaget denne mailudveksling, var den ikke en del af det materiale, han havde til sin rådighed, da han vurderede sagen i foråret 2017. Ombudsmanden understregede dog i en efterfølgende udtalelse, at mailudvekslingen understøttede hans tidligere konklusion fra marts 2017 om, at ministeriets fremgangsmåde i sagen samlet set havde været »meget risikabel i forhold til ministeriets grundlæggende pligt til sikring af lovlig administration på området«.

Sammenfattende fandt han ministeriets håndtering af sagen »særdeles kritisabel«.

Ombudsmanden kritiserede også ministeriet for ikke at have sendt ham den pågældende mailudveksling, og som en udløber heraf kom det i april 2019 frem, at der højst sandsynlig kunne være flere andre dokumenter, som Ombudsmanden ikke havde fået. Derfor gik både ministeriet og Udlændingestyrelsen i gang med en fuldstændig søgning i relevante medarbejderes mailbokse og personlige drev.

Senest har Ombudsmanden dog udtalt, at han afventer kommissoriet for undersøgelseskommissionen, før han tager stilling til, om han har grundlag for at foretage sig mere i sagen. Ifølge en aktindsigt hos Udlændinge- og Integrationsministeriet nåede ministeriet ikke at finde frem til nye dokumenter inden Ombudsmandens seneste udmelding.

Inger Støjberg ønsker ikke at forholde sig konkret til aktindsigten, men har sendt følgende generelle kommentar:

»Jeg har efterhånden opgivet at overbevise Dagbladet Information og resten af venstrefløjen i forhold til de konspirationsteorier, der trives om barnebrudssagen. Jeg kan blot igen fastslå fakta i sagen. Der har ikke været en undtagelsesfri praksis, der var et antal par, der ikke blev adskilt og jeg blev løbende orienteret om status i de enkelte sager, herunder de sager, hvor der ikke skete adskillelse, fordi spørgsmålet om barnebrude lå mig meget på sinde.«