’Okay’ aftale giver regionerne 1,5 milliard ekstra til sygehuse

Meget mere kunne man ikke gøre sig håb om i disse tider og fra en regering, som lige er tiltrådt. Sådan siger to sundhedsøkonomer om den aftale, finansminister Nicolai Wammen (S) og regeringen onsdag indgik med regionerne om disses økonomi i 2020. Også Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner, er efter omstændighederne tilfreds.

»Vi har kæmpet for hver krone i aftalen, og selv om vi havde håbet på noget mere, må jeg sige, at jeg er godt tilfreds,« siger regionsformanden.

Med aftalen løftes regionernes økonomi med 1,5 mia. kr. næste år, knap så meget som de to mia., regionerne havde håbet på.

»Men man har altså fået en pæn del af det, man havde bedt om og mere, end man har opnået de seneste seks-syv år,« siger Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved dansk center for sundhedsøkonomisk forskning, Syddansk Universitet.

Hans kollega, professor Jakob Kjellberg fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, kalder tilsvarende aftalen »fornuftig set fra et regionalt perspektiv, men ikke særlig visionær«.

Aftalen sikrer således lige akkurat, at sygehusene får råd til at dække det såkaldt ’demografiske træk’, det vil sige det øgede behov for behandling, der følger af den demografiske udvikling.

»I det store og hele vil der være penge til, at man kan ansætte mere personale i takt med, at der kommer flere patienter, fordi der kommer flere ældre og flere børn. Det betyder ikke, at personalet skal løbe langsommere, men den hidtidige acceleration tager man toppen af. Man holder tingene kørende, som vi kender dem. Det har man ikke kunnet de forudgående år,« siger Jakob Kjellberg.

Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, siger tilsvarende til Ritzau:

»Der er blevet givet markant flere penge, end vi har set i de seneste knap ti års økonomiaftaler. Det er en positiv bevægelse væk fra tidligere års meget tynde økonomiaftaler. Men det betyder ikke, at vi vil få mere tid til patienterne eller mindre travlhed, for der er stadig et godt stykke vej til, at ressourcerne matcher opgaverne, der bliver ved med at vokse i omfang.«

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) oplyser, at der fra næste år kan ansættes flere sygeplejersker, samtidig med at man vil uddanne 100 ekstra læger i almen medicin for at bedre lægedækningen.

Socialdemokratiet har tidligere lovet at finde 1.000 ekstra sygeplejerser, men sundhedsministeren vil ikke sige andet, end at man nu via en fælles taskforce med regionerne vil søge at løse problemet med de manglende sygeplejersker.

Psykiatrien stadig uløst

Jes Søgaard kalder resultatet af forhandlingerne »okay«.

»Men vi har stadig en lavere vækst i sundhedsudgifterne end vore nabolande, og sådan har det været siden 2010.«

»Det med at få en langsigtet plan for psykiatrien, og hvordan samarbejdet skal være mellem kommuner og regioner, det er stadig udestående. Det har man aftalt at se på, og ingen af os havde vel forventet, at en helt ny regering skulle komme med en færdig plan for det,« supplerer Jakob Kjellberg.

Om dette siger Thorstein Theilgaard, generalsekretær i Bedre Psykiatri:

»Psykiatrien har massive problemer, og de står altså og blinker nu og her. Det er fint, at løftet om en tiårsplan bliver gentaget, men løfter og ord løser altså ikke den nedadgående spiral, som psykiatrien er inde i.«

Med aftalen slipper sundhedsområdet også endegyldigt af med det såkaldte omprioriteringsbidrag. Det blev indført af den forrige regering, som pålagde kommunerne at skære én procent af de årlige driftsudgifter i perioden 2017-19 – svarende til 2,4 mia. kr. pr. år – så regeringen selv kunne fordele pengene. Den kommunale beskæring ramte også indirekte regionerne, der har fået øgede udgifter til sundhedsadministration. Afskaffelsen af dette grønthøsterbidrag var et valgløfte fra Socialdemokratiet og resten af rød blok, som hermed indfris.

Jess Søgaard hæfter sig ved, at onsdagens aftale må ses som en tilkendegivelse fra den ny regering om, at regionerne er et blivende element i Danmark.