Efter oksekødsrapport: Landbrug & Fødevarer erkender ’graverende fejl’ i andre sager

Efter en intern undersøgelse af mere end 100 projekter fra de seneste fem år konkluderer Landbrug & Fødevarer nu, at der er sket »graverende fejl« i to sager, hvor organisationen har samarbejdet med universiteter.

Det fortæller direktør Morten Høyer og adm. direktør Anne Arhnung fra Landbrug & Fødevarer i et interview med Information.

»Det er selvfølgelig ikke fedt for os at lægge det her frem. Men vi gør det alligevel. For vi er nødt til at få tavlen visket ren og komme videre,« siger Morten Høyer.

Tidligere har Information afdækket, hvordan Landbrug & Fødevarer og slagterigiganten Danish Crown havde skrevet hele afsnit i en rapport fra Aarhus Universitet om oksekøds klimabelastning og påvirket universitetets pressemeddelelse. Det fik Landbrug & Fødevarer til at igangsætte undersøgelsen, og organisationen erkender altså nu, at det ikke er den eneste gang, de er gået over stregen.

I de to nye sager er der tale om fejl, hvor Landbrug & Fødevarer vurderer, at »vi kan have et problem i forhold til armslængdeprincippet«, forklarer Anne Arhnung.

Klima og kød

Det første eksempel er fra et forskningssamarbejde med Aarhus Universitet, der i 2015 mundede ud i rapporten ’Environmental impact of beef’. Rapporten er en forløber til den såkaldte oksekødsrapport, der på det seneste har vakt store overskrifter.

I Landbrug & Fødevarers ansøgning om tilskud fra Kvægafgiftsfonden, som Information har set, fremgår det bl.a., at projektet udsprang af en forventning om, at den »øgede opmærksomhed på klima og bæredygtighed« i samfundet ville føre til, »at den politiske proces mod mere regulering spidser til«.

Det fremgår samtidig, at projektet ville kunne underbygge »den fortælling, der skal bakke op om fortsat dansk produktion, forarbejdning og eksport«.

Anne Arhnung fremhæver et referat fra et møde mellem Landbrug & Fødevarer, forskere fra Aarhus Universitet og Danish Crown. Her fremgår det, at interesseorganisationen, allerede inden der forelå forskningsresultater, havde foretaget »første overvejelser om kommunikationen«.

Det fremgår dog også af referatet, at man ville afvente »egentlige resultater«, før den »endelige kommunikationsindsats« kunne planlægges. Ikke desto mindre er det problematisk, mener Anne Arhnung.

»Det kan misforstås, som om vi gerne vil have indflydelse på, hvordan man publicerer. Som om vi på et meget tidligt tidspunkt går ind og kigger på publicering ud fra vores dagsorden. Og det tilkommer jo ikke os,« siger hun.

– Er det bare noget, der kan misforstås?

»Det er en fejl. For det skal Landbrug & Fødevarers politiske medarbejdere selvfølgelig ikke gå ind i. Vi skal aldrig nogensinde blande os i publicering.«

Kød og kræft

Den anden fejl, som Landbrug & Fødevarer har fundet i sin gennemgang, er i forbindelse med en rapport om sammenhængen mellem kød og kræft, som DTU Fødevareinstituttet har lavet for organisationen i 2016. I udkastet til DTU’s pressemeddelelse om rapporten, lød overskriften: »Kød kan indeholde kræftfremkaldende stoffer«.

Det budskab var en medarbejder i Landbrug & Fødevarer bange for, at pressen ville blæse helt ud af proportioner. Derfor foreslog medarbejderen, at DTU i stedet skrev: »Kød alene giver ikke kræft.«

Det afviste DTU’s forskere dog. Overskriften endte med at være: »Stoffer i kød kan være kræftfremkaldende.«

Anne Arhnung mener, at det er en fejl, at L&F-medarbejderen forsøger at påvirke DTU’s overskrift på nyheden om forskningen:

»Det er ikke vores opgave at gå ind og sige, at overskriften i DTU’s pressemeddelelse skal være anderledes,« siger hun.

Politisk tænkning

Morten Høyer mener dog, at det er en formildende omstændighed, at den pågældende medarbejder ikke på noget andet tidspunkt i forløbet omkring rapporten har forsøgt at påvirke forskerne.

»Men lige til sidst får vi blandet kasketterne sammen. Vi har folk, der tænker politisk herinde, og her kommer de til at tænke lidt for meget på, hvad der ser bedst ud for vores medlemmer, og det går ikke. Det skal vi have bedre snor i og sat regler op for,« siger Morten Høyer.

Det vil blandt andet komme til at betyde, at alle medarbejdere skal på kursus, og at der skal laves klarere aftaler med universiteterne om rollefordelingen i samarbejder. Derudover skal der være en mere klar skelnen mellem de politiske medarbejdere i L&F, der er betalt af medlemsmidler, og de ansatte, der sidder med offentligt finansierede forskningsprojekter, forklarer Anne Arhnung:

»Vi kan se nu, at vi ikke har været klare nok i den skelnen. Det har været svært at skulle indgå som politisk medarbejder den ene dag og faglig medarbejder den anden dag, så det ophører dags dato.«

– Hvorfor ikke bare sige, at I slet ikke blander jer i forskning, og lade universitetsforskerne selv søge alle penge fra de forskellige fonde, mens I holder jer helt ude af det?

»Vi ligger inde med kæmpestor faglig viden, som skal komme til fælles udnyttelse sammen med universiteterne, og det mener vi også godt, at vores medarbejdere kan skelne imellem. Men rammerne for samarbejdet skal være bedre,« siger Anne Arhnung.

Ud over de to fejl har Landbrug & Fødevarer fundet en række forhold, som de mener er mindre alvorlige.

»Når man kigger over 100 projekter igennem med fejlfinderbrillerne på, så finder man selvfølgelig nogle ting,« siger Anne Arhnung.

»Det kan være kommentarer af korrekturmæssig karakter, der ikke er blevet deklareret ordentligt i det publicerede materiale. Men det er ikke det, det handler om her.«

– Er der ikke mere end det?

»Nej, vi har kigget det grundigt igennem, lavet en risikovurdering for alle projekter og lavet interview med medarbejdere. Og ud fra det er der de her to projekter, hvor vi har fundet de her sætninger, som ikke er acceptable,« siger Anne Arhnung.

Morten Høyer understreger dog, at Landbrug og Fødevarer ikke kan »garantere«, at der ikke er mere at komme efter.

I første omgang har Landbrug & Fødevarer gennemgået de projekter, som »den politiske del« af organisationen på Axelborg har andel i. Sideløbende gennemgår landbrugets videncenter, SEGES, sine samarbejdsprojekter med universiteterne. Den gennemgang ventes først afsluttet i løbet af nogle uger.