Læsetid: 4 min.

Piger fra lavindkomstfamilier bryder den sociale arv. Det gør drengene ikke

Langt færre ender i dag som ufaglærte, når de rammer 35-årsalderen, end for 15 år siden. Det gælder både mænd og kvinder, rige og fattige – lige med undtagelse af en gruppe: Mænd, som er vokset op med forældre i den laveste indkomstgruppe. Det er den eneste gruppe, hvor færre i dag uddanner sig, viser et nyt notat fra Tænketanken DEA
Både når der bliver set på erhvervsuddannelser og videregående uddannelser, er der færre mænd fra lavindkomstfamilier, der har taget en uddannelse i 2016 end i 2001. Det viser et nyt notat fra Tænketanken DEA.

Både når der bliver set på erhvervsuddannelser og videregående uddannelser, er der færre mænd fra lavindkomstfamilier, der har taget en uddannelse i 2016 end i 2001. Det viser et nyt notat fra Tænketanken DEA.

Janus Engel

10. september 2019

Mænd fra de fattigste familier i Danmark er den eneste gruppe, hvor der i dag ikke er flere, der tager en uddannelse sammenlignet med for 15 år siden. Det viser beregninger fra Tænketanken DEA, offentliggjort i et nyt notat om uddannelsesmobiliteten i Danmark. Beregningerne går på ændringen i antallet af ufaglærte 35-årige fra 2001 til 2015 opdelt efter deres forældres indkomstniveau, mens de var børn.

»Da vi lavede analysen, var vi jo godt klar over, at der var sket et uddannelsesløft over de 15 år. Unge bliver mere og bedre uddannet. Derfor overraskede det mig, at der er en gruppe, hvor der ikke er sket nogen forbedring,« siger cheføkonom i Tænketanken DEA, Kristian Thor Jakobsen, som er medforfatter på notatet.

Til trods for at markant flere generelt uddanner sig, er andelen af ufaglærte således steget med ca. to procent fra 2001 til 2015 med uddannelsesniveauet for mænd, der er vokset op i den laveste indkomstgruppe. Det er nærmest en stagnering – og det er netop det bemærkelsesværdige. For alle andre grupper er der en betydeligt større andel, der har taget en uddannelse end 15 år tidligere – det gælder således også for de kvinder, som er vokset op i den laveste indkomstgruppe. For dem er andelen af ufaglærte faldet med ca. 21 procent.

»Her må man i uddannelsessystemet spørge sig selv: Hvordan kan det være, at man på den ene side er blevet bedre til at fange alle piger, selv i lavindkomstgruppen, men altså ikke har formået at fange gruppen af drenge med forældre i den laveste indkomstgruppe?« siger Kristian Thor Jakobsen

Andre kompetencer

Jens-Peter Thomsen, som er seniorforsker ved det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE, forklarer, at kvinder gennem de seneste 20-25 år har uddannet sig mere, mens mændene ikke i lige så høj grad er fulgt med.

»Man kan jo spekulere meget over, hvordan det kan være. Dels ligger der noget i en form for socialisering, piger bliver nok generelt opdraget på en lidt anden måde, end drenge gør. Drenge bliver måske overladt mere til sig selv. Af piger forventer man i højere grad, at de kan passe lidt på deres mindre søskende og tage opvasken. For nu at sige det meget firkantet,« siger Jens-Peter Thomsen.

Han tilføjer, at det er, når man kigger på den laveste indkomstgruppe, at man virkelig kan se forskel på kønnene.

Han forklarer, at det giver pigerne nogle kompetencer, de kan bruge i uddannelsessystemet, som drengene ikke har. Samtidig fortæller han, at det måske altid har været sådan, at denne gruppe har haft det sværere i uddannelsessystemet, men at man ikke har kunnet se det så tydeligt, fordi det i højere grad var forbeholdt drenge at uddanne sig. Efter pigerne og kvinderne har gjort deres indtog i uddannelsessystemet, er det blevet tydeligere, hvilke problemer drengene står med – som de ifølge ham måske altid har haft.

»Hvis man går længere tilbage, klarede man sig o.k. uden en uddannelse, det gør man ikke rigtigt længere. Piger tænker i højere grad end drenge, at de har brug for en uddannelse,« siger Jens-Peter Thomsen og fortsætter:

»Der bliver stillet så mange krav, som det er svært for den her gruppe at honorere. Det er bare lettere for pigerne at leve op til de krav. Det er en gruppe, som det bare er rigtig svært at få med på vognen. Der har man altså ikke fundet de vises sten endnu,« siger Jens-Peter Thomsen.

Ikkevestlig baggrund

Mænd med ikkevestlig baggrund, som er vokset op i lavindkomstfamilier, er ifølge notatet den gruppe, der sjældnest tager en uddannelse – og andelen af personer med ikkevestlig baggrund er vokset markant over de seneste 15 år.

Den stigning bidrager altså til stagneringen af antallet af ufaglærte i gruppen af mænd, som er vokset op i lavindkomstfamilier. I 2016 havde 48 procent af de mænd, der er vokset op med forældre i den laveste indkomstgruppe, taget en uddannelse. Hvis man kun ser på de mænd med en dansk baggrund i denne gruppe har 60 procent taget en uddannelse.

Derfor kunne man foranlediges til at tro, at stigningen i antal mænd med ikke-vestlig baggrund i Danmark er årsagen til den lille stigning i antal ufaglærte mænd i denne gruppe. Men selv om det er medvirkende, så er det ikke hele forklaringen på tendensen, lyder det fra DEA. For ser man udelukkende på mændene med dansk baggrund, er udviklingen i antal ufaglærte ligeledes stagneret.

»En del af årsagen er, at andelen af ikkevestlige mænd er steget i denne her gruppe. Blandt de ikkevestlige mænd er der isoleret set færre, der tager en uddannelse. Men det er ikke alene det, der afgør det,« siger Kristian Thor Jakobsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anker Heegaard
  • David Zennaro
Anker Heegaard og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Livet har ikke været nemt at stå igennem, og jeg er desværre en af dem. :( Uden mit nattillæg ville jeg være ludfattig. Men det har sin pris at smadre sig selv langsomt på natskiftehold. Man bliver formentlig 5-8 år yngre end gennemsnitsalderen, hvis man arbejder nat hele livet, og man risikerer overvægt og at få alzheimers. Det kan ikke anbefales i længden. Kun som en buffer mod kontanthjælpen, hvis man samtidig lever spartansk og lægger til side til et senere karriereforløb.

Karsten Aaen, Birte Pedersen, Kim Houmøller, Anker Heegaard, Steen K Petersen, Viggo Okholm, David Zennaro, Carl Chr Søndergård, Lise Lotte Rahbek og Jens Flø anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

Hvorfor skal sønden af en elektriker, som der også bliver elektriker så ses som en social taber der ikke har brudt sin sociale arv. ja dette er PRECIST hvad dette her handler om, at man igen fra den kreative klasse ser ned på håndværksofagenene og verden er kun Zip-a-Dee-Doo-Dah hvis vi alle bliver del af den kreative klasse og har en universitetsgrad. ( https://www.youtube.com/watch?v=6bWyhj7siEY&t=153s fra diesyns Songs from the souch)
Songs from the souch er ofte fremstillet som den fundlomene naivitet, ja lalleglade naivitet, uden virkeligheds sans, for mens diesny sang Zip-a-Dee-Doo-Dah sang billy hollyday strange fruits .

Ja historien er fra den kreative klasse, at du er taber hvis du blev håndværker.

Der for hylder vi pigen der er mønsterbryder og drengen der bliver håndværker ja han er sku en taber mand, lad mig fortælle en ANDEN historie, om arbejdsløshed i akademiker verden, som er tårnhøj. om at vi kommer til at mangle omkring 70,000 håndværkere om ganske få år. og at den kreative cirkus økonomi, på INGEN måde, bildrager til vores samfunds drift. hvor eksporten drevet af vare eksport, hvilket betyder FYSISKE vare, og ikke tjenesteydelser. som cirkus økonomien i den kreative klasse ønsker og fortælle verden at der er fremtiden.

https://thetradecouncil.dk/services/eksport/dansk-eksport

hele historien om at man ikke bryder den sociale arv. fortæller generent, at ja en søn af en mure med stor sansynlighed samler mureskeen op og bliver mure og er dette slemt, er dette forkert ?

Der er en københavnsk storby illusion om at vi alle skal være i den kreative klasse som der har løjet overfro sig selv og hele verden om at københavn er epicenteret for hele verden, at københavn producere værdierne mens vi på landet koster penge for samfundet, det er ikke fysisk produktion der er fremtiden men bidraget fra den kreative klasse der driver samfundet nogenlunde sådan lyder cirkus forestillingen hos den kreative klasse.

Ude i virkeligheden, der bidrager produktion med 70% af danmarks eksport indtægter. mens tjenesydeser bidrager med 30%,

Det er UMULIGT og opdrive en ledig håndværker. mens vi har hobetal af arbejdsløse akademikere.
jeg er så træt af historien om "taber mænd", historien om at man ikke bidrager til samfundet hvis man kun blev håndværker. fortalt af højt uddannede velmenene kvinder, som nedladende kikker på håndværk, uden og forstå at det faktisk er et fag man kan leve af og lever ganske godt af ja man høre historien om at håndværkere er dårligt lønnet, hvilket på intet tidspunkt er sandheden du har ganske enkelt meget få faglærte med under 350.000 om året i årsindkomst mit eget fag mejerist tjener i nærheden af en halv million om året. og en mure på akkord ja nogenlunde det samme,

https://www.dr.dk/ligetil/i-2025-vil-danmark-mangle-70000-faglaerte

Birte Pedersen, Flemming Berger, Markus Lund, Michael Friis, Torsten Jacobsen, Carsten Munk, Bjarne Bisgaard Jensen, Signe Hansen og Jens Flø anbefalede denne kommentar

For mig er snak om at bryde social arv, og om social mobilitet, at snakke udenom det egentlige problem, der er ulighed. Uligheden stiger. Samfundet har både brug for nogen der udfylder specialarbejder jobs, faglærte jobs, jobs med videregående uddannelse, og topchef jobs. Problemet er at lønspredningen er så stor, at de giver forskellig værdighed, og tilværesesmuligheder.

Minna Rasmussen, Marie Jensen, Brian W. Andersen, Birte Pedersen, Anders Reinholdt, Ebbe Overbye, Carsten Munk, Anker Heegaard, Steffen Gliese, David Zennaro og Carl Chr Søndergård anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Undskyld MEN er en håndværker ikke med i gruppen med en uddannelse?
Det tager der nogle år som lærling før de kan få et svendebrev.
Er problemet ikke her, at mange ikke kan få en lærlingeplads og derfor falder ud af uddannelsen.

Karsten Aaen, Birte Pedersen, Nille Torsen, Flemming Berger, Hannah Werk, Helene Kristensen, Troels Ken Pedersen, Marie Jensen, Kjeld Jensen, Michael Friis, Nette Skov, Carsten Munk, Steen K Petersen, Viggo Okholm og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Ladmigligevendedenpåhovedet:
Hvem er det, der har et problem:
a) Er det samfundet, der mangler arbejdskraft i form af unge mænd fra lavstatusklassen
b) Er det de unge mænd, som aldrig opnår det at prestigemæssige løft i at have en uddannelse - uanset om den er anvendelig eller ej og om den kan føre til et job eller
c) er det samfundsforskerne, som leder efter et problem, de kan kaste sig over og analysere på?

Jeg kan ikke afgøre om mennesker bliver lykkeligere af at tage en uddannelse og få et job. Umiddelbart er der ikke noget der tyder på det.
men arbejdsmarkedet bliver mere tilfreds af at have et bredt udvalg af kandidater at vælge imellem.
Er mennesket til for samfundet eller er samfundet til for menneskene... og hvad er et godt liv?

Der er alt for mange åbne spørgsmål i artiklen.

Karsten Aaen, Minna Rasmussen, Birte Pedersen, Nille Torsen, Flemming Berger, Hannah Werk, Peter Wulff, Michael Friis, Philip B. Johnsen, Steen K Petersen, Anker Heegaard, Viggo Okholm, Herdis Weins og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar

Der er vel tale om den uheldige konsekvens af to udviklinger: 1) der er stort set ikke ufaglærte job tilbage, 2) der er en genkommen voksende ulighed.
I mange år turnerede Erik Jørgen Hansen med angreb på videregående uddannelser, som skulle foregå på bekostning af de ikke-uddannede og dem i praktiske fag.
Det var en stor misforståelse af velfærden, som jo først og fremmest sikrede, at folk kunne leve på et relativt økonomisk sikkert niveau, selvom de ikke lå under for faglige ambitioner eller ønskede at flytte sig socialt. Dette er måske den værste ulempe i vores præstations- og belønningssamfund, hvor nogle altid deler godbidder ud ud fra nogle moralske forestillinger om, hvad den enkelte skal.

Martin Sørensen, akademikerarbejdsløsheden ligger under arbejdsløsheden for andre grupper på arbejdsmarkedet - og så er de jo altså rent faktisk ikke så mange endnu.

Karsten Aaen, Minna Rasmussen og Marie Jensen anbefalede denne kommentar

problemet i dag er at ingen tilsyneladende kan bruges bare fordi man er et menneske. kravet til at fungere er derfor en form for uddannelse og her kommer en del af vore nye medborgere i klemme,måske jeg har en fordom om at forældrene til disse unge har en urealistisk ambition om at de skal være studenter og ingeniør-læge eller advokat og lignende. Det er lidt min erfaring som pædagog for børn af vore nye medborgere- og når man nu som pensionist møder forældre hvor børnene er "lykkedes" stråler glæden og stoltheden
Det er vel også os som borgere i det gamle samfund som i den grad ikke bare kan acceptere "skodjob" som bærer et vist ansvar her. Vi taler i den grad de akademiske uddannelser op og glemmer fuldstændigt nødvendigheden af håndens arbejde. Desværre aflønnes de såkaldt intellektuelt kloge bedre end dem som har de praktiske færdigheder på mange planer.

Birte Pedersen, Steffen Gliese, Markus Lund, Herdis Weins, Nette Skov og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Er der ikke et behov for ufaglært arbejdskraft i Danmark?

Det kan man jo passende tænke over, næste gang man sidder i bussen eller toget. Er der bræk på sæderne? Er der pis på gulvet? Ligger der Fastfood-emballage ud over det hele? Er der afklippede neglestumper på sæderne, spyt og fedtfingrede aftryk på ruderne?

Eller man kan jo kigge sig lidt omkring på gader og i parker, og spørge sig selv hvem der egentlig fjerner de betydelige mængder af affald, som travle og veluddannede mennesker smider fra sig på vej fra det ene produktive rendesvouz til det næste?

Og hvad med de horder af cykelbude og chauffører, som døgnet rundt pisker forjaget rundt i trafikken med leverancer til A-holdet? Er deres indsats ligegyldig?

Flere kan føjes til listen, og spørgsmålet forbliver:

Er der ikke et behov for ufaglært arbejdskraft i Danmark?

Problemet er, som jeg ser det, ikke at der eksisterer ufaglærte arbejdere, men derimod den ringeagt som disse arbejdere mødes med. En ringeagt, som primært kommer til udtryk i form af en ganske enkelt horribel lav løn - sammenlignet med lønnen for faglært arbejde - men som sekundært også kommer til udtryk i en form for ’social snobberi’, hvor der vrænges på næsen af elementære men for et samfund ganske betydningsfulde arbejdsopgaver.

Karsten Aaen, Minna Rasmussen, Henriette Bøhne, Birte Pedersen, Flemming Berger, Hannah Werk, Viggo Okholm, Lise Lotte Rahbek, Markus Lund, Herdis Weins, Dorte Sørensen og Nette Skov anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

Faktum er at du tager fejl @Steffen Gliese

arbedsløsheden svinger mellem 4.9% til 6,1% for akademikere

mens den ligger relativt stabilt på lidt under 5% for alle 3Fere,

https://aka.dk/om-os/statistik-og-analyse/ Magisterens a kasse for arbedsløsheden

https://www.3f.dk/om-3f/presse/analyser/3fs-ledighedstal 3F Arbedsløshedstal som der så er TOTALT for ALLE 3Fere faglærte så vel som ufaglærte......

tendensen er klart stigende arbejdsløshed hos magistrene. og nogenlunde status q hos 3F, med nogenlunde stabil fuld beskæftigelse på lidt over landsgennemsnit.

faktum er at landsgennemsnittet er 4.8% og nærmere den konstante arbejdsløshed hos 3F inklusiv de meget sæson følsomme fag i resturations branchen og ufaglærte,

Torsten Jacobsen

Steffen Gliese,

Hvis landets ufaglærte arbejdere kollektivt strejkede i morgen, ville samfundet gå i stå. Du er så blind, at du ikke selv kan se det.

jeg siger ikke, at Torsten Jacobsen, at vi ikke har brug for de udfaglærte, jeg siger, at deres arbejdsløshed er uforholdsmæssig høj, og at det bliver sværere og sværere at finde job.
Deres arbejdsløshed fylder simpelthen mere, selvom det på papiret kan være høje arbejdsløshedsprocenter for især humaniora (men endnu mere for samfundsfagsuddannede), så er det en god idé at scrolle ned til opgørelsen på enkelte uddannelser og se, hvad der er tale om i personer. https://ma-kasse.dk/om-ma/ma-i-tal/ledighedstal/

Morten Lind, Karsten Aaen og Marie Jensen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Fra DEA:
Den svagt stigende uddannelsesmobilitet ift. unge med ufaglærte forældre dækker dog også, at selve antallet af unge med ufaglærte forældre, der også selv står uddannelse, er faldet markant fra godt 9.000 i 2001 til knap 3.500 personer i 2016, altså en reduktion på mere end 60 pct. over 15 år. Dette skyldes, at antallet af ufaglærte forældre også er faldet markant i denne
periode.
Hvis forældrenes indkomstgrundlag er udgangspunkt for de unges senere uddannelsesmobilitet, er det omtrent hver tredje opvokset i familier med de 20 pct. laveste indkomster, der står uden uddannelse som 35-årig. Det gælder kun for lige over 10 pct. af unge opvokset i familier med de relativt højeste indkomster.

Jamen er det ikke alt andet lige en god udvikling ?

Philip B. Johnsen

Man kan spørge sig selv i hvilket lys er denne artikel fra Tænketanken DEA skrevet?

Tænketanken DEA arbejder for at styrke værdiskabelsen og med det formål, at sikre danske virksomheders konkurrencekraft gennem videnbaseret vækst.

Det burde ikke komme, som en stor overraskelse for ‘Tænketanken DEA‘, der er flere studiet der viser, at det også er danske drenge i mindre samfund, der bliver hængende med kortere uddannelser i takt med affolkning, af overvejende unge piger, fra land til by.

Der er flere andre ting, foruden traditionelle mønstre fra ‘landzone ghettoen’, der for undertegnede, indlysende har effekt på gruppen af brune og hvide danskere, fra de politiske opkaldte ‘ghettoer’.

Politisk had og hetz mod brune danskere i særdeleshed og generel fattigdoms syndebuk politik, der foruden overvejende at ramme unge brune drenge også målrettet rammer de unge hvide drenge, fra de politiske opkaldte ‘ghettoer’.

Arbejdsudbudspolitikken og testosteron er formodentlig hovedårsagen.
I standard-økonomisk tankegang arbejdsudbuddet, det samlede antal timer, som de overvejende blå økonomisk funderede politikere mener personerne i en befolkning, ønsker at arbejde ved en given realløn, (altså udbuddet af arbejdskraft, ikke udbuddet af jobs), hvor den generelt overvejende blå økonomisk funderede, har den opfattelse, at de fattige bogstaveligt talt, ’skal’ være sultne nok, til ethvert job der tilbydes, precist så sultne, at de fattige ideelt må tage to job, for at holde sulten fra døren, et der betaler huslejen og så et job nummer to, der ’næsten mættet familien’, så de overvejende blå økonomisk funderede, har en befolkning der kan være konkurencedygtigt i forhold til f.eks. polske teenagers løn og arbejdsvilkår og fortsat ikke helt mætte.

Til slut er der Folketinget og store dele af befolkningens ‘politiske korrektheds’ hadeobjekt nummer et, ‘testosteron’, der får nogle drenge til, at giver fingeren til Folketingets syndebukpolitik, hvor efter nogle drenge, naturligvis uanset hudfarve, melder sig selv mere eller mindre, ‘helt’ ud af samfundet.

Stop med at nedbryde mennsker, der er meget mere fremtid i, at opbygge mennesker, det burde specielt de rige og ikke mindst danske virksomheders skavepiskende såkalte ‘Tænketank DEA’, i takt med den ikke bæredygtige økonomiske vækst får stigende konsekvenser og et svindende eksistensgrundlag, med de overvejende riges afledte menneskeskabte klimaforandringer, meget hurtigt begynde at tænke meget mere over, vil jeg anbefale.

Fra artikel.
“Drenge bliver måske overladt mere til sig selv. Af piger forventer man i højere grad, at de kan passe lidt på deres mindre søskende og tage opvasken. For nu at sige det meget firkantet,« siger Jens-Peter Thomsen.”

Det vil ‘Tænketanken DEA’ gerne have os til at tro er årsagen og senere skriver ‘Tænketanken DEA’

“Derfor kunne man foranlediges til at tro, at stigningen i antal mænd med ikke-vestlig baggrund i Danmark er årsagen til den lille stigning i antal ufaglærte mænd i denne gruppe.

Men selv om det er medvirkende, så er det ikke hele forklaringen på tendensen, lyder det fra DEA.

For ser man udelukkende på mændene med dansk baggrund, er udviklingen i antal ufaglærte ligeledes stagneret.”
Citat slut.

Oppefra og ned svinges pisken!

Torsten Jacobsen

Steffen Gliese,

Du overser den sortering, der finder sted: Gruppen af ufaglærte er i højere grad end de faglærte martret af sociale problemer, som har betydelig indflydelse på deres arbejdsevne. Det er altså ikke nødvendigvis mangel på ufaglærte arbejdsfunktioner, som er bestemmende for arbejdsløshedsprocenten blandt ufaglærte. Andre faktorer spiller ind.

Karsten Aaen, Minna Rasmussen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Vi kan håbe, at Katherine Diez's fine indspark i Berlingske kan få fyrene igang. Om ikke andet så for at score.
Når det er sagt, så er det superfint at være håndværker eller landmand eller lignende.
Artiklen skiver ufaglærte.

Lars F. Jensen, Hannah Werk og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Torsten Jacobsen, det var jo noget lettere i gamle dage, da arbejdsløse var på dagpenge og folk med andre problemer var på kontanthjælp. Desværre er mange, der 'blot' er arbejdsløse, i dag faldet ud af dagpengesystemet.
Men tallene for sidste år - de nye er ikke kommet kvartalsvis endnu, ser sådan ud.
Beskæftigede AKU-ledige
2018
Grundskole 521 46
Gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser 1 178 49
Videregående uddannelser 1 012 44
Uoplyst 75 10

Som du kan se, er andelen af arbejdsløse med grundskolen som højeste uddannelse procentvis næsten dobbelt så stor som andre grupper, selvom den udgør langt den mindste gruppe på arbejdsmarkedet i dag.

Martin Sørensen

jeg har lige læst to bøger med faktisk samme historie i bøgerne,

utopia for realister af den hollandske forfatter. Rutger Bregman og Bullshit jobs, af david graber.

historien er følgende, det er historien om to strejker. den ene foregår i new york hvor skraldemændende strejker, og nedlægger arbejdet i 3 uger, og den anden er historien om de irske bankfolk, som strejkede i 1970ne,

i irland gik livet vidre irske pubs fungerede som clerainghouses, og økonomien mærkede nærmest ikke at bankerne var lukket.. https://www.businessinsider.com/pubs-replaced-banks-in-ireland-in-1970-a...

Den anden historie om new york og deres skaldemænd, ja efter en uge blev der erklæret, undtagelses tilstand, politiet ville så ikke skride ind overfor, skraldemændende, da de jo ligesom kunne forstå hvor det ville bærehen med dem og enden blev at efter tre ugers strejke, måtte bystyret give sig 100% ind på de strekendes sag,

ja Belgien var uden regering i næsten 2 år og mange tilskriver faktisk at dette var årsagen til at Belgien kom så lempeligt igennem finanskrisen for uden politikere og alle lobyisterne og økonomerne, til at ødelægge økonomien fungerende det hele meget bedre.

jo, man skrev så i alle aviser at det hele ville gå af helvede til i belgien,
https://www.reuters.com/article/us-belgium-government/belgian-government...

ganske som der ikke var ret mange der ikke mente at økonomien kunne overleve den irske bankstrejke. problemet med jer papir mennesker er at i ikke forstår rigtige kriser som at affaldet der ikke bliver fjernet som at vi om få år i danmark mangler 20000 kloakmestre, fordi vi har uddannet ALT for mange med en kandidat grad og alt for få til at lave ja kloaker......

Martin Sørensen, det er vist kun økonomer, der mener, at det økonomiske system bærer det hele, andre er klogere, inkl. de bogligt begavede, der tager teoretiske uddannelser og dermed udgør første led i den kæde, der fører til jo for folk på alle niveauer i samfundet.
'Vi' har ikke uddannet for få af nogen og for mange af andre, 'folk' har valgt at uddanne sig indenfor områder, de har kunnet bestride - og da arbejdsløsheden er særdeles lav i hele tal for alle, bortset fra dem uden uddannelse, er det en løbende cirkulering, hvor de færreste er arbejdsløse hele tiden, men at de færreste bestrider det samme job i hele sit arbejdsliv.
Sådan er det for langt den overvejende del af befolkningen i de arbejdsaktive år, og det er så mange som halvdelen af befolkningen, hvilket er en enorm succes i sammenligning med langt de fleste andre lande, hvor én skal forsørge 3-4.

Martin Sørensen, artiklen omtaler ufaglærte arbejdere og ikke faglærte håndværkere. Når du bruger den som afsæt for at bashe akademikere og den kreative klasse forholder du dig ikke til artiklens centrale pointe, nemlig den manglende sociale mobilitet blandt ufaglærtes sønner. Her regnes erhvervelsen af en faguddannelse jo netop også som social mobilitet. Problemet med de ufaglærte jobs er ikke at de ikke er vigtige, men at de ofte er ekstremt opslidende, dårligt lønnede og med ringe jobsikkerhed. Jeg ved det, for jeg har selv sådan et job inden for omsorgssektoren. Derfor er det godt for de fleste mennesker hvis de ikke arbejder permanent som ufaglærte, men har mulighed for at få en uddannelse - kort eller lang, så disse vilkår bliver forbedret.

Morten Lind, Lars F. Jensen, Karsten Aaen, Minna Rasmussen, Olaf Tehrani, Nille Torsen, Rikke Nielsen, ingemaje lange, Steffen Gliese, Katrine Damm, Markus Lund og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar

@Michael Friis - sikke dog en rædsom og intetsigende klumme. Man siger at kvinder er fra Venus og mænd er fra Mars, men lige i dette tilfælde passer det. Hun lever i en helt anden privilegeret verden end flertallet af danskerne.

Philip B. Johnsen

Det er et politisk besluttet, at der ikke længere er arbejde til de politisk udstøtte ufaglærte i de avancerede økonomier, der kommer fra fattigdom og underbetalt arbejde til ‘alle’ højtuddannede fra fattige familier, er lige på trapperne.

r > g
where r is the return on capital and g is the growth rate of the economy.
Thomas Piketty

Arbejde betaler sig ‘IKKE’.

De rige bliver rigere samtidig bliver de sultende, de fattige og ufaglærte working poor flere i Europa, Danmark og resten af verden.

Hvor blev alle de ufaglærte job af, der betalte for sikkerhedsnettet under bl.a. ufaglærte borgerne?

Nogen tror, at “når robotter automatisk laver de robotter der producer alt der i dag produceres, når digitalisering og kunstig intelegens (AI), har afløst resten af arbejdsstyrken, så giver de få der ejer alt, alle varerne gratis til dem der ønsker dem.”

Nej af flere grunde, men den vigtigste er, at der er ingen bæredygtig energi er til driften af samlet set global vækst i forbruget, hele kloden efterhånden ekstremt påvirket af alt mulig menneskelig aktivitet miljøforurening, opdyrkning af stadigt større landområder, bevist fattiggørelse af mennesker og ikke mindst de menneskeskabte klimaforandringer i kølvandet på energi afhængighed af olie, gas og kul til produktion af alle vare og tjenesteydelser ca. 98% af forbruget globalt.

Hvorfor digitalisering i industrien og AI ‘ikke’ er blevet en større global succes er, at slaveløn i egne på kloden, hvor menneskerettigheder ikke eksistere stopper investering i robotter mm.

De danske ufaglærtes gamle job.

Jeg garanter, at AI på sigt ikke skaber mere fritid, borgerløn eller mindre stress, historisk set har ny teknologi altid afledte nyt overforbrug og job i udvikling af mere klimakatestrofe eskalerende økonomisk vækst.

De job bl.a, de unge drenge der kommer fra fattigdom mm. kunne tage tidligere, er nu slavearbejde i hovedsaglig østen.

Philip B. Johnsen, plejer er død, for der er ikke længere noget, vi gennem tiderne har drømt om, vi ikke kan - selv en rejse ud i rummet er ikke længere fuldkommen umulig at stræbe efter, hverken teknologisk eller økonomisk.
Det er noget ganske nyt, at alene naturkatastrofer kan vende op og ned på livsomstændighederne, og her tænkes ikke på de langsigtede, som vi reelt har en mulighed for at dæmme op for med teknologi og ændret adfærd.

Philip B. Johnsen

Når det nu går helt galt, som i dag, hvor der er flere penge i investering i finansprodukter end i arbejdspladser, er det altid den svage i det økonomisk forhold der betaler prisen, det er ‘altid’ dyrt at være fattig.

Det er reelt samme historie med den manglende bæredygtige energi til produktion.

Der er naturligvis ikke fornuft i den førte kapitalisme, hvor skulle ‘den’ komme fra, det er kun et magt spil designet til, at den med magten fra begyndelsen, beholder magten uanset hvem der bliver rige i forløbet, hvis spillets regler overholdes.

Der kommer ikke en god løsning imorgen fra de klogeste af vores hoveder, reel ændring ville kræve, at den politiske og økonomiske magtelite bekæmpede deres egen mulighed for berigelse på andres bekostning.

Morten Lind, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

Nej, Philip B. Johnsen, det ville trods alt kun kræve, at den overvejende del af befolkningen igen tog kampen op for at forbedre sine forhold i kraft af sin majoritet.

Philip B. Johnsen

@Steffen Gliese
Demokrati forudsætter kapitalisme.
De såkalte ‘avancerede’ økonomiers samfund bygger alle på kapitalisme.

Det er naturligvis ok, at have en tro på frelse, men fakta i den virkelige verden, hvor alle arbejdsløse og fattige på jorden lever, har ikke set den mulighed for frelse i demokrati og kapitalisme, noget sted på kloden.

Tværtimod.

United Nations/FN
15. juli 2019

Der er 815 millioner i dag, tre milliarder mennesker i verden forventet underernæret i 2050 forårsage af de menneskeskabte klimaforandringer i kølvandet på svindende eksistensgrundlag og medfølgende væbnede konflikter om de få tilbageværende resurser.

“World hunger continues to rise due to conflict, climate change, says UN report.
United Nations.

A profound change of the global food and agriculture system is needed if we are to nourish the 815 million people who are hungry today and the additional 2 billion people expected to be undernourished by 2050.

Right now, our soils, freshwater, oceans, forests and biodiversity are being rapidly degraded. Climate change is putting even more pressure on the resources we depend on, increasing risks associated with disasters, such as droughts and floods.”
Link: https://www.un.org/sustainabledevelopment/hunger/

Torsten Jacobsen 11.35. I sommers kom jeg i snak med en dreng på 11 år i bussen, jeg spurgte ham bl.a. om hvad han ville være når han blev voksen. Prompte kom det, jeg vil være skraldemand, sagde han, jeg blev så glad da det kom uden tøven. Jeg er ikke uopmærksom på at han trods alt kun var 11 år, men alligevel!

“Mænd fra de fattigste familier i Danmark er den eneste gruppe, hvor der i dag ikke er flere, der tager en uddannelse sammenlignet med for 15 år siden”.

Hænger det på nogen måde sammen med at man har brugt 15 år på at fortælle dem at de er uønskede på universiteter og skabt en folkeskole hvor drenge per definition har ADHD, Aspergers eller begge dele?

Nej, Tom Finkel, det gør det ikke. Jeg har selv en søn og har ikke oplevet folkeskolen på den måde, du beskriver. Mænd er absolut heller ikke uønskede på universiteterne. Alt ondt er ikke kvindernes skyld. Er du selv er blevet skuffet over nogle specifikke kvinder i dit liv, siden du tror det?

Morten Lind, Lars F. Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Birte Pedersen.
Det er slet ikke dårligt at være skraldemand,og nu til dags er det ikke så hårdt fysisk som det var i gamle dage.Der hvor det er hårdt er hvor tidsakkorden er sat så højt at det ikke er menneskeligt muligt at nå det på den nominerede tid.
Man kan for øvrigt tage en transportøruddannelse hvor man så kan blive lastbilchauffør,skraldemand eller genbrugsvejleder. og om ikke så mange år bliver det sikkert obligatorisk,så også der forsvinder mulighederne for at få et ufaglært job.
Men kravene til hvad man skal kunne og vide om f.eks. genbrug,kundepleje og miljø øges også der.
Så desværre, mændene i "underklassen"bliver nødt til at tage sig sammen hvis de ikke vil tabe kampen om arbejde og kvinder.

Minna Rasmussen

»Der bliver stillet så mange krav, som det er svært for den her gruppe at honorere. Det er bare lettere for pigerne at leve op til de krav.»

Iben Katrine Alminde: Hvad mener du med at det er lettere for pigerne. Er det noget du tror eller findes der metoder til at måle om noget er "lettere" for nogen end for andre? Pigernes succes med at slippe ud af den sociale arv kan også skyldes at de arbejder hårdere og mere bevidst for at slippe ud.

Den folkeskole min datter gik i havde sit opland i dels et villakvarter med forskellige faggrupper spændende fra socialgruppe 4-1, dels et villakvarter med folk udelukkende fra socialgruppe 2-1.Altså ikke et social belastet område.
Ikke desto mindre var mentaliteten i drengegruppen at hvis man lavede sine lektier og fulgte med i timerne så var man en taber.
Alligevel er det lykkedes for dem at komme videre med deres liv og få sig en uddannelse, sikkert fordi den sociale kapital i deres hjem var så stor at den kunne kompensere og senere rette op på deres modvilje mod skolen.
Det sker så bare ikke i hjem hvor forældrene enten ikke har evner, viden og/eller vilje til at rette op på deres drenge, sikkert fordi de af mange årsager ikke selv har gode minder om deres egen skoletid.
Nu har vi ikke alle evner til blive akademikere, ligesom der også er folk der ikke har evner til at blive tømrer. Men hvordan vi end vender og drejer det så bliver reservaterne for de ufaglærte mindre og mindre fordi kravene til hvad selv folk i lavstatusjob skal kunne altså stiger.
Jeg ved ikke hvad man skal gøre for at ændre mentaliteten hos sådan nogle drengegrupper, hvor de bekræfter hinanden i at man er en taber hvis man er en stræber.
Det må vel i sidste ende være forældrene der skal på banen, de må da også ønske for deres børn at få en bedre tilværelse end de selv har haft. Og hvordan man skal få banket noget fornuft ind deres hoveder, det er så spørgsmålet.
Da de sikkert vil reagere med stor modstand mod at det ”offentlige” prøver på at vende op og ned på deres verdensbillede.

Marie Jensen hvor siger jeg at det er kvindernes skyld? Læser du automatisk “man” som “kvinderne”?

Det er selvfølgelig også nemmere at føle sig fornærmet end at holde sig til artiklens indhold. Den handler om en ulighed mellem kønnene. Har du en holdning til hvorfor uddannelsessystemet er blevet så ringe at det ikke længere kan uddanne mænd her mere 100 år efter at kvinder fik lige adgang til universiteterne?

Sjovt nok, Jens Jensen, så var man overbevist om, at den i det store og hele lignende skole ikke kunne bestås af piger, for 100 år siden. Det er noget vrøvl, langt de fleste som i den helt overvejende del af den mandlige ungdom, kommer fint igennem skolen, det er et marginalt problem, som man ikke desto mindre alligevel må tage godt hånd om.
En af de ting, der imidlertid er nærmest tabubelagt i vores samfund, er, hvad der kræves for at bestride bestemte job. Det er, som om det sker nærmest magisk, uden at man gør sig klart, hvad der kræves af indlærte forudsætninger.
Nogle ved, hvad det kræver, hjemmefra, mens andre aldrig opdager forskellen på at opnå færdigheder ikke er medfødt talent, men interesse og dedikation. Men det er ikke ualmindeligt ikke at tænke strategisk.
I en anden sammenhæng - som eksempel - skrev to dramatikere et filmmanuskript, hvor de placerede handlingen ombord på et skib ved Alaska. Da instruktøren så det, spurgte han, om det ikke være behageligere at filme den i Middelhavet. De havde ikke tænkt på, at man faktisk kan gøre noget strategisk for sin egen behagelighed.

@Steffen Gliese
???
Det, som jeg påpeger, er, at det er gammel viden om et problem med drenge i skolen.

Drenge og piger er forskellige biologisk, dertil gennemsnitligt forskellige tilbøjeligheder og socialisering, og at her er en problemstillingen med den måde, hvorpå de passer eller ikke passe ind i nutidens skolesystem.
og til det med de 100år .ved ikke, hvor du vil hen med den (om den var til mig)
men der er så mange ting, der er forandret og derved er sammenligningsgrundlaget meget spinkle
med den gang og til nu...

Philip B. Johnsen

Muligvis er problemet ikke et problem!
Muligvis er mange af de drenge der omtales, fremtidens vindere på et snart helt forandret arbejdsmarked, de er muligvis omstillingsparate under de nye vilkår og bedst kvalificeret til fremtidens arbejdsmarked, spørgsmålet er muligvis nærmere om det nuværende uddannelsessystem er kvalificerende til et job?

Fra den såkalte ‘tænketank DEA’
»Hvis man går længere tilbage, klarede man sig o.k. uden en uddannelse, det gør man ikke rigtigt længere.
Piger tænker i højere grad end drenge, at de har brug for en uddannelse,« siger Jens-Peter Thomsen

Et eksempel på det fremtidige arbejdsmarked, de unge i dag, skal arbejde i som voksne.

EU bør forberede håndtering af massive strømme af klimaflygtninge, fra et medlemsland til et andet medlemsland, EU bør generelt forberede klimakatastrofe håndtering på alle områder inden for EU.

EU burde have lært, at når klimaflygtninge sættes i bevægelse, så forsvinder problemet ikke af sig selv, når klimaflygtninges eksistensgrundlag er væk, har folk intet at vende tilbage til, klimaflygtninge kan derfor ikke sendes tilbage.

Prøv at se på Syrien, Sudan, Haiti, Puerto Rico, Bahamas, Alaska, Canada, Louisiana og snart har Europa 45˚C om sommeren, de fleste forstå formodentlig, hvad jeg skriver om!