Baggrund
Læsetid: 9 min.

»Det er rart med lærere, der giver os plads, viser respekt og ikke presser for meget på«

I august åbnede dørene til 27 helt nye uddannelsesinstitutioner. De nye forberedende grunduddannelser (FGU) skal hjælpe udsatte unge under 25 år i uddannelse og job. På FGU Lolland-Falster er der stadig opstartskaos, men også en tro på, at det her kan blive godt
Jack Møller (grå hættetrøje) og Aksel Hansen (bagerst) er begge begyndt på den nye FGU på Lolland, der ligesom de andre forberende grunduddannelser skal hjælpe unge under 25 år i gang med uddannelse og sidenhen job.

Jack Møller (grå hættetrøje) og Aksel Hansen (bagerst) er begge begyndt på den nye FGU på Lolland, der ligesom de andre forberende grunduddannelser skal hjælpe unge under 25 år i gang med uddannelse og sidenhen job.

Indland
25. september 2019

Der bliver taget venligt imod i sikkerhedssko og arbejdsbukser i den grønne lade, hvor byg, bolig og anlægslinjen holder til. En af lærerne foreslår hurtigt Informations fotograf at tage et klassebillede af de 28 nye elever fra snedker- og tømrerværkstedet og deres lærere. Langsomt stimler flokken af sort- og hættetrøjeklædte fyre og et par piger sammen i ladens port ud til det fri og bliver foreviget.

Men sensommeren 2019 er også en helt særlig tid for eleverne og lærerne på FGU Lolland Falster i Nykøbing F. Ligesom 27 andre steder i landet er der her i august åbnet en helt ny type uddannelse, som skal hjælpe udsatte unge under 25 år videre i job eller uddannelse.

De nye forberedende grunduddannelser (FGU), som de hedder, skal erstatte den jungle af tilbud, som før har eksisteret. 62.000 unge mellem 15-24 år stod i 2018 uden hverken uddannelse eller arbejde, viser en ny opgørelse fra 3F og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Derfor er der også store forventninger til FGU’erne. Som undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ifølge Fagbladet 3F skrev til de 27 nye FGU’er ved åbningen:

»Jeg forventer, at FGU får afgørende betydning for de tusindvis af unge hvert år, og at FGU vil give dem de gode uddannelsesoplevelser, som de af forskellige grund har savnet tidligere i deres skoleforløb.«

En af de tusindvis af unge er 18-årige Jack Møller. Han har allerede gået et år på skolens trælinje, som før var en del af Produktionsskolen Multicenter Syd. Iklædt grå hættetrøje og neonfarvede arbejdsbukser er Jack ved at tegne et meterhøjt dødningehoved op med blyant på en masonitplade. Efter to år på efterskole begyndte han sidste år på produktionsskolen, fordi han ikke havde fået taget folkeskolens afgangsprøve.

»Jeg er ordblind, så jeg er ikke fan af at gå i skole. Så det har været dejligt at kunne bruge hænderne her og lave noget andet end at sidde på skolebænken,« siger Jack Møller, og arbejder videre på dødningehovedet til skolens fredagsbar.

Jack Møller (forrest) har gået på den tidligere produktionsskole i Nykøbing Falster, som i august blev til den nye FGU Lolland Falster. Det har betydet, at der er kommet mere end dobbelt så mange elever. Derfor er der nu mindre at lave, og det er sværere at få hjælp, mener Jack Møller. Aksel Hansen er derimod godt tilfreds med uddannelsen, fordi der ikke er så meget stress på som på erhvervsskolen, hvor han gik før.

Jack Møller (forrest) har gået på den tidligere produktionsskole i Nykøbing Falster, som i august blev til den nye FGU Lolland Falster. Det har betydet, at der er kommet mere end dobbelt så mange elever. Derfor er der nu mindre at lave, og det er sværere at få hjælp, mener Jack Møller. Aksel Hansen er derimod godt tilfreds med uddannelsen, fordi der ikke er så meget stress på som på erhvervsskolen, hvor han gik før.

På de nye FGU-uddannelser, som er en sammensmeltning af produktionsskolernes praktiske fag og VUC’s 9.-klassesundervisning, skal elever som Jack Møller i modsætning til før 1. august nu til at have undervisning i dansk, matematik, økonomi og samarbejde. Og selv om Jack Møller godt kan mærke, at den boglige undervisning på FGU er anderledes og »mere på vores niveau«, så er han ikke ubetinget glad for ændringerne på skolen.

»Jeg synes, det går ud over vores værksted, at vi er blevet mange flere. Før var vi kun 14-15 stykker. Nu er vi 28, og det betyder, at der var mere at lave før, og at vi fik hjælp hurtigere,« siger Jack Møller.

Og antallet af elever på den tidligere produktionsskole er da også steget fra omkring 100 til 240 siden FGU-afdelingen her i Nykøbing Falster åbnede i august.

Aksel Hansen, der sidder for enden af høvlebænken, hvor Jack Møller er i gang med at tegne, er lige begyndt på FGU. Han blev smidt ud på erhvervsskolens tømreruddannelse i foråret og trængte til at komme i gang igen.

»Jeg er nok ikke skolens bedste dreng,« siger han som forklaring på udsmidningen. Den ranglede og sortklædte 18-årige kan indtil videre bedre lide at gå på FGU end på erhvervsskole.

»Lærerne her er bare sådan nogle, man godt kan lide, og det hele skal ikke foregå efter en tidslinje, hvor man skal nå det og det,« siger Aksel Hansen.

De unge er de samme

Ken Jørgensen, der har undervist på produktionsskolen i ti år, indrømmer, at det har været en hektisk start. Ligesom antallet af elever er mere end fordoblet, så er de også blevet dobbelt så mange lærere, fordi der er rykket godt 20 VUC-lærere med over, som skal stå for undervisning i dansk og matematik på FGU’s tre uddannelsesspor Almen Grunduddannelse, Erhvervsfaglig Grunduddannelse og Produktionsgrunduddannelse. Ken Jørgensen føler dog ikke, at hverdagen er så meget anderledes for ham end på produktionsskolen.

»Vi skal stadig forsøge at lære de unge nogle praktiske færdigheder, samtidig med at vi forsøger at komme ind under huden på dem, finde ud af, hvem de er, hvor de er i deres liv, og hvor de gerne vil hen. Og de unge er jo de samme som før sommerferien,« siger Ken Jørgensen, mens han viser sine elevers arbejde frem.

Det har været en hektisk start for de ansatte på FGU Lolland Falster. Intet it har fungeret, og der er kommet langt flere elever og ansatte, forklarer lærer på byg-linjen Ken Jørgensen: »Men det er jo bare opstartsvanskeligheder.«

Det har været en hektisk start for de ansatte på FGU Lolland Falster. Intet it har fungeret, og der er kommet langt flere elever og ansatte, forklarer lærer på byg-linjen Ken Jørgensen: »Men det er jo bare opstartsvanskeligheder.«

To elever og en lærer med høreværn saver plader ud af rå træstammer, der skal slibes og laves til borde-bænke-sæt til kommunen. I en kasse på et af arbejdsbordene er der fyldt med små fint slebne træfirkanter med et hul i midten. De skal bruges til nogle sindrige redskaber til en neuropsykolog, som genoptræner patienter med hjerneskade.

Og langs hele den ene væg sliber en af værkstedets lærlinge på en fire-fem meter lang bordplade sat sammen af lyst, mørkt, blankt og mat træ. Her skulle eleverne egentlig have arbejdet på deres logbøger på computeren, men hverken computerne eller internetforbindelsen er endnu kommet op at køre, fortæller Ken Jørgensen:

»Det har da skabt masser af frustrationer, at intet it har fungeret, for vi har ikke kunnet registrere eller finde undervisningsmateriale, men det er jo bare opstartsvanskeligheder. Det hele skal jo nok falde i hak.«

Den nye FGU med flere boglige fag og mere vurdering undervejs vil blive svær for en del af de unge, mener Ken Jørgensen. Han tror dog også, det er meget sundt med forandring.

»Og det er da dejligt, at vi nu kan give de unge en kompetencegivende uddannelse. Det kunne vi jo ikke før,« siger han.

Helt og skurk

En af de lærere, der er overflyttet fra VUC, er Gunnar Dan Jensen. Foran otte af BYG-eleverne har han skrevet ord som »hjælper«, »helt«, »skurk« og »præmie« på tavlen. For i dag skal de snakke om eventyr. Gunnar Dan Jensen spørger eleverne om, hvem der er hjælpere i Askepot?

Sandra Albinus, som sidder på forreste række i grøn hættetrøje svarer, at det er musene, fugle og feen.

En rødhåret dreng med hætten trukket op om hovedet og sikkerhedsskoene placeret på bordet kommer konstant med sjove kommentarer. En bred fyr med skæg mener, at Askepots hjælpere hedder Timon og Pumba. En pige oppe foran sidder med ørebøffer på og ser en youtubevideo, men lærer Gunnar Dan Jensen tager det ganske roligt.

»Hvad sker så til sidst i eventyret,« spørger han. Pigen i den grønne hættetrøje svarer, at Askepot får prinsen, mens den store skæggede fyr udbryder: »Så knepper de kraftedeme.«

På byg-, bolig- og anlægslinjen arbejder de unge blandt andet med at save rå træstammer ud i plader og lave dem til borde-bænkesæt, som bliver solgt til kommunen.

På byg-, bolig- og anlægslinjen arbejder de unge blandt andet med at save rå træstammer ud i plader og lave dem til borde-bænkesæt, som bliver solgt til kommunen.

Lidt efter får eleverne fri og går til frokost. Gunnar Dan Hansen var egentlig på vej på pension, men de nye FGU’er trak. Selv om det har været en »fuldstændig sindssyg og kaotisk opstart«, hvor han hverken har haft adgang til internet eller printer, så giver det for ham god mening at skulle arbejde med de unge på FGU. Også selv om eleverne kan være en mundfuld.

»Det her er dem, der er blevet snydt hele tiden. Det dur bare ikke at skælde ud på dem, for mange af de her unge har et helt livs erfaring i voksne, der råber og skriger,« siger Gunnar Dan Hansen.

Tillid til verden

Alle skal have skoene af på vej ind i den store kantine. En lærer tager sig en alvorssnak med skolens direktør Kathrine Hejlskov på bænkene i gangen. Indenfor i kantinen har madholdet lavet stegt flæsk med persillesovs, minicroissanter med kyllingesalat, tacos og gulerodsfrikadeller til de mere end 200 elever og lærere.

Hen over frokosten fortæller direktør Kathrine Hejlskov, at den statslige it-udbyder har haft svært ved at nå at få internet i alle værksteder, køkkener og undervisningslokaler på den vidtstrakte grund, inden skolen slog dørene op.

Opstartsproblemerne har dog ikke kun været forbeholdt FGU Lolland Falster. Over hele landet har der været it- og andre opstartsproblemer på de nye FGU’er. Så store, at Børne- og Undervisningsministeriet i starten af september lavede en udrykningstjeneste og en hotline for at hjælpe de nye FGU’er.

Den nye Forberedende Grunduddannelse

FGU blev vedtaget i 2017 for at rydde op i den jungle af tilbud, der hidtil har eksisteret for de unge under 25 år, som hverken kan starte på en ungdomsuddannelse eller arbejde. Der er etableret 27 FGU’er, som er en sammensmeltning af VUC’ernes 9. og 10.-klassesundervisning, produktionsskoler og daghøjskoler. FGU består af tre forskellige linjer:

  • Almen grunduddannelse (AGU), hvor totredjedele af tiden bruges på almene fag, resten af tiden på valgfrit kreativt valgfag.
  • Erhvervsgrunduddannelse (EGU), der veksler mellem længere praktikforløb og timer på  skolen, som kan styrke eleven inden for praktikfaget. På EGU er det valgfrit, om man vil have almene fag.
  • Produktionsgrunduddannelse (PGU), hvor totredjedele af tiden bruges på et praktisk valgfag, hvor man producerer varer og ydelser til omverdenen, mens en tredjedel af tiden bruges på almene fag.

Kathrine Hejlskov ser dog mest af alt glad ud med lidt hektisk røde kinder, selv om det er noget af en opgave, hun er blevet ansat til. Ingen har for eksempel anet, hvor mange elever der ville komme, og de ansatte har først rigtig fået tid til at gå i gang her 1. august.

»De undervisere, der er blevet virksomhedsoverdraget fra VUC, skal finde en ny vej sammen med underviserne fra produktionsuddannelserne, som har fungeret helt anderledes. De har en helt anden måde at organisere eller ikke at organisere tingene på, men alle går på med krum hals,« siger Kathrine Hejlskov.

Nok vækker det frustrationer blandt de ansatte, at it-systemet ikke har fungeret, men opgaven med at skabe nogle nye uddannelser, der passer til den enkelte elev, er også så vigtig, at de fleste bærer over med de praktiske problemer, mener FGU-chefen.

»Vi skal lære hurtigt, når det kommer til, hvordan vi får den faglige undervisning ind i værkstedsundervisningen, men vi skal også opbygge relationer til de unge, for vores elever skal mærke, at vi vil dem. Mange af eleverne her har hverken haft en skolegang eller en opvækst, der har været en dans på roser, så de mangler tillid til verden, og det skal vi arbejde med samtidig med, at vi starter en helt ny uddannelse op,« siger Katrine Hejlskov og får det til at lyde let.

Det er ikke let, men trods startkaos, så er to af de nye elever, Sandra Albinus og Emilie Hansen, godt tilfredse. De to 18-årige piger spiser frokost i et afsides lokale, fordi de mere end 200 mennesker i den tætpakkede kantine bliver for meget for dem.

Sandra Albinus (til venstre) og Emilie Hansen er droppet ud af SOSU-uddannelsen på grund psykiske eller fysiske problemer. På den nye produktionsgrunduddannelse under FGU skal de i modsætning til før have dansk, matematik, økonomi og samarbejdslære. Både Sandra og Emilie synes dog vægten mellem de praktiske og de boglige fag er god. »Og her viser de meget hensyn til, hvem vi er, og hvad vi kommer med af problemer,« siger Sandra Albinus.

Sandra Albinus (til venstre) og Emilie Hansen er droppet ud af SOSU-uddannelsen på grund psykiske eller fysiske problemer. På den nye produktionsgrunduddannelse under FGU skal de i modsætning til før have dansk, matematik, økonomi og samarbejdslære. Både Sandra og Emilie synes dog vægten mellem de praktiske og de boglige fag er god. »Og her viser de meget hensyn til, hvem vi er, og hvad vi kommer med af problemer,« siger Sandra Albinus.

Begge piger er droppet ud af SOSU-uddannelsen. Sandra Albinus gik ned med stress og depression efter et halvt år. Emilie Hansen fik en knæskade og var bare generelt skoletræt. Og selv om de begge har mærket, at der har været lidt kaos på den nye uddannelse, hvor der indimellem ikke har været så meget at lave, så er de godt tilfredse med træværkstedet og de få timers boglige undervisning.

»Jeg har bare været glad for, at de ikke lægger så hårdt ud. De viser meget hensyn til, hvem vi er, og hvad vi kommer med af problemer,« siger Sandra Albinus.

Veninden Emilie Hansen kæmper blandt andet med temperamentet, men det føler hun godt, at lærerne her kan rumme:

»Det er meget rart med lærere, der giver os plads, viser respekt og ikke presser for meget på, men stadig prøver at få os videre,« siger Emilie, der gerne vil være mekaniker, men først kan begynde på mekanikerlinjen, når hendes knæ er klart igen.

Sandra Albinus ville være paramediciner, men har opgivet det igen på grund af rygproblemer:

»Men jeg kan godt bruge hovedet. Det er altid noget.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dejligt at inf også dækker den erhvervsfaglige del af uddannelsessystemet, tak for det.

Karsten Aaen, Rasmus Hansen, David Zennaro, søren ploug og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Per Christiansen

Respekt ? Det er efter fortjeneste.