Interview
Læsetid: 9 min.

Rasmus Prehn vil prioritere klimatilpasning i fattige lande – med penge fra u-landsbistanden

Udviklingsminister Rasmus Prehn vil hæve klimabistanden og bruge udviklingsbistanden mere offensivt til at forhindre flygtningestrømme i Europa – alt sammen uden hverken at tilføre flere penge eller skade eksisterende projekter. Trods kritik fra flere ngo’er skal der, hvis det står til regeringen, tages 595 millioner fra udviklingsbistanden til øget klimabistand
Tirsdag annoncerede Rasmus Prehn, at regeringen foreslår at hæve klimabistanden med 595 millioner kroner, og at disse fortsat skal findes inden for den eksisterende ramme – altså fra udviklingsbistanden, som Socialdemokratiet ikke har planer om at hæve. Her ses ministeren i flygtningelejren Zaatari, hvor han drøfter fordelene ved solcelleanlæg med Irene Omondi, kontorchef for UNHCR, mens livvagterne ser til.

Tirsdag annoncerede Rasmus Prehn, at regeringen foreslår at hæve klimabistanden med 595 millioner kroner, og at disse fortsat skal findes inden for den eksisterende ramme – altså fra udviklingsbistanden, som Socialdemokratiet ikke har planer om at hæve. Her ses ministeren i flygtningelejren Zaatari, hvor han drøfter fordelene ved solcelleanlæg med Irene Omondi, kontorchef for UNHCR, mens livvagterne ser til.

Niels Christian Sauer

Indland
28. september 2019

Mens forgængeren Søren Pind (V) kaldte sig frihedsminister, har den nuværende minister for udviklingssamarbejde, Rasmus Prehn (S), valgt at omdøbe sin titel til ’solidaritetsminister’. I den rolle står han i spidsen for, hvad regeringen i sit forståelsespapir kalder »en ny udviklingspolitisk strategi«, der blandt andet indebærer et større fokus på klima og på at minimere mængden af flygtninge i Europa.

Brugen af udviklingsmidler til at håndtere flygtningeproblematikken har seniorforsker i udviklingssamarbejde Lars Engberg-Pedersen her i avisen kaldt en prioritering af »kortsigtede danske interesser« frem for langsigtet fattigdomsbekæmpelse eller rettigheder. Men den analyse er »ensidig« og »har ikke alle dimensionerne med«, siger Rasmus Prehn nu.

Det samme mener Prehn om den kritik, der kom kort efter valget fra flere klima- og udviklingsorganisationer, som advarede mod at sætte klimabistanden op, hvis den fortsat skulle finansieres med udviklingsmidler. Det vil betyde færre penge til uddannelse og sundhed i de fattigste lande, sagde de.

Men tirsdag annoncerede Rasmus Prehn, at regeringen foreslår at hæve klimabistanden med 595 millioner kroner, og at disse fortsat skal tages inden for den eksisterende ramme – altså fra udviklingsbistanden, som Socialdemokratiet ikke har planer om at hæve.

»Vi er ét ud af fem lande, der er med i den absolutte superliga i forhold til udviklingsbistanden. Så vi behøver ikke at være så selvkritiske og piske os selv med glødende violinstrenge,« siger ministeren om niveauet på den samlede udviklingsbistand.

Den absolutte superliga

I dag ligger u-landsbistanden på det laveste niveau i 30 år målt i procent af BNI. Det har den gjort, siden den forrige Venstreledede regering sænkede bistanden fra 0,85 til 0,75 procent af BNI, og det har Socialdemokratiet ikke planer om at ændre på.

»Vi kan godt være tilfredse med det udgangspunkt, der er. Jeg tror, der er mange socialdemokrater, der godt kunne tænke sig at hæve u-landsbistanden, men realistisk set, med de mange ønsker, der er til den kommende finanslov, så kan man godt forberede sig på, at vi havner på de 0,7 procent,« siger han.

Han mener til gengæld, at vi bør lægge flere kræfter i at overbevise andre lande om at øge deres bidrag.

»Kigger vi på de EU-lande, som er med i OECD og DAC, er der masser af lande, der ikke er oppe på 0,7 procent. Gjorde de som Danmark, ville vi kunne skaffe 233 milliarder. Der er altså mere at hente der, end hvis Danmark skruede en promille op,« siger Rasmus Prehn.

– I argumenterer for, at der ikke er råd til at hæve bistanden, men i 1990’erne betalte Danmark én procent i udviklingsbistand, og i dag, hvor vores BNI er næsten fordoblet, betaler vi kun 0,7 procent. Hvordan kunne der være råd dengang, men ikke nu?

»Når bruttonationalindkomsten er blevet større, giver vi jo i kroner og øre også et større beløb til udvikling. Men det er rigtigt, at vi ligger lavere i procent. Det var jo den forrige borgerlige regering, der valgte – meget markant – at gå ned på 0,7 procent,« forklarer han.

Det har Socialdemokratiet ikke planer om at ændre på, for der er andre ønsker, der ligger højere på ønskelisten.

»Vi gerne vil have en tidligere tilbagetrækningsalder for de mest nedslidte, en mere rimelig kommunal økonomi, hvor der er ordentlige folkeskoler, ældrepleje og børnepasning med minimumsnormeringer. Der er mange ønsker her og nu, og vi kan godt tillade os at sige, at der er nogle ting, vi skal løse først, og vi er jo stadig med i superligaen.«

Rasmus Prehn afviser ikke helt og aldeles, at udviklingsbistanden kan ende på et højere niveau efter finanslovsforhandlingerne – det bliver bare ikke på Socialdemokratiets opfordring.

»Nu har vi jo overtaget regeringsmagten, og så må vi se, hvad der kommer af ønsker fra de andre partier. Min opgave som minister er at administrere den politik, flertallet pålægger mig. Hvis der kommer flere penge, er jeg da glad, fordi det kan bidrage med en masse nyttige ting.«

Øget klimabistand

Ved COP15 i 2009 forpligtede de rige lande sig til at betale en samlet sum på 100 milliarder i klimabistand – en støtte til projekter, der dels hjælper udviklingslandene med grøn omstilling og dels med at forberede sig på de hedebølger, oversvømmelser og andre katastrofer, der måtte komme som konsekvens af klimaforandringer. Heraf var Danmarks andel fem milliarder kroner årligt.

Det blev samtidig vedtaget, at pengene skulle være »nye og additionelle«. Man måtte altså ikke medregne allerede eksisterende udviklingsprojekter.

I tirsdags blev det endelig klart, at Socialdemokratiet, efter ikke at have villet udtale sig om området siden partiet overtog regeringsmagten, foreslår at hæve klimabistanden med 595 millioner kroner fra de eksisterende 1,3 milliarder årligt. Et tal som flere organisationer tidligere har kritiseret for dels at være alt for lavt, dels for at komme fra udviklingsmidler. Men den præmis anerkender Rasmus Prehn ikke.

»Vi ligger højere end det. Jeg mener, vi er oppe på 4,6 milliarder, når man tæller det hele med.«

– Men den beregning, du henviser til, er meget kritiseret, fordi den blandt andet medregner Danmarks andel af de lån, Verdensbanken giver til klimaprojekter. Det vil sige penge, der kommer fra en pulje, som vi ganske vist har bidraget til, men som var ophobet i allerede 2009 – altså før COP15 – og derfor ikke er ’nye og additionelle’.

»Jo, men det er jo også et bidrag, som Danmark giver. I 100 milliarder-målsætningen var vi i 2017 oppe på 4,6 milliarder i samlet klimabistand. Så vi er tæt på vores andel, de fem milliarder, idet Verdensbanken jo også er noget, vi er med i. Jeg så da gerne, at vi kunne gøre mere, og det vil vi også kigge på, men vi er ambitiøse på den grønne dagsorden, og vi har fra dansk side valgt at gå foran.«

Verdensbankens bidrag har ikke været medregnet i klimabistanden i de forgående år.

Nye penge

Da den Venstre-ledede regering i 2010 meldte ud, at den ville omprioritere 300 millioner kroner fra udviklingsbistand til klimabistand, efter blot ét år tidligere at have skrevet under på, at klimabistanden skulle komme fra ’nye og additionelle’ midler, kom den under skarp kritik fra blandt andet Socialdemokratiet.

»Jeg mener, at der er tale om løftebrud fra regeringens side. Man kan kun forstå det sådan, at pengene til klimabistanden skal komme oven i u-landsbistanden,« sagde daværende udviklingsordfører for Socialdemokratiet, Jeppe Kofod, i 2009 til Kristeligt Dagblad.

Men i dag har partiets holdning tilsyneladende ændret sig.

– Skal pengene til den øgede klimabistand fortsat gå gennem udviklingsbudgettet, som I altså ikke ønsker at sætte op? For så sænkes u-landsbistanden jo de facto.

»Vi er jo heldigvis i en situation, hvor vores BNI vokser, og når den gør det, så får vi et råderum til at gøre endnu mere, end vi gør i dag. Så kan vi fokusere nogle af de nye penge på klima inden for rammen af de 0,7 procent. Og så kan vi jo komme i den situation, at De Radikale, Enhedslisten, Alternativet eller andre siger, at de gerne vil give mere. Men udgangspunktet er, at vi kan gøre noget substantielt på klimaområdet inden for den ramme, der er, fordi vi er i den positive situation, at vores BNI vokser,« siger Prehn.

Budgetteknisk vil klimabistanden altså fortsat ligge inden for rammen af udviklingsbistanden, forklarer han, men i virkeligheden er det ikke så simpelt, at udviklingsbistanden mister midler, hvis nogle af pengene i stedet bruges på klimabistand. De grønne initiativer vil nemlig også gavne fattigdomsbekæmpelsen, mener han.

»Blandt andet, fordi vi har en ambition, når vi taler klima, om at medtænke lokale medarbejdere, lokal arbejdskraft, uddannelse, sundhed, rettigheder og arbejdsvilkår.«

– Folkekirkens Nødhjælp, Care og 92-gruppen har alle sammen sagt, at hvis vi hæver klimabistanden inden for den ramme, der er nu, så kommer det til at betyde, at der er færre penge til skoler, hospitaler osv. i u-landene. Hvad tænker du om det?

»Jeg har meget stor respekt for de mennesker, og jeg ved, at de gør et kæmpestort stykke arbejde og påpeger noget, som vi skal være meget opmærksomme på. Hvis man bare bruger alle pengene på klimaet, så kan der opstå en situation, hvor der bliver skruet ned for noget af det andet,« siger Prehn.

»Men jeg har lige været i Etiopien, og jeg kan se, at nogle af de klimainitiativer, der bliver lavet der, også betyder, at lokalbefolkningen får en konkret uddannelse i at håndtere resiliens over for klimaforandringer. Og når de får uddannelse, så kan de selv medvirke til at trække sig ud af fattigdom og ind i en udvikling, hvor det ikke bare handler om overlevelse, men om at leve og stræbe efter noget bedre. Det er jo egentlig et klimainitiativ, men det har et helt konkret udviklingsperspektiv, der medfører højere livskvalitet.«

Rasmus Prehn mener derfor, at det er muligt »at videreføre de projekter, vi arbejder med i dag, én til én«, samtidig med at man laver en større grøn satsning.

Danske interesser

I et interview til Information har seniorforsker i udviklingssamarbejde Lars Engberg-Pedersen tidligere på året beskrevet, at udviklingsbistanden er fokuseret på kortsigtede danske interesser.

Når Socialdemokratiet eksempelvis vil prioritere udviklingsmidler på flygtninge i nærområderne, vælger man altså et indsatsområde, der ganske vist kan minimere mængden af flygtninge i Danmark, men man fravælger samtidig mere altruistiske projekter som fattigdomsbekæmpelse, der typisk løber over flere årtier.

»Det er da en kritik, man skal lytte til og være opmærksom på,« anerkender Rasmus Prehn.

»Men hvis man gerne vil hjælpe flygtninge i nød, så hjælper man altså mange flere for de samme penge, hvis man gør det i nærområderne, end hvis man gør det i Danmark. Det handler om at hjælpe flere for de samme penge. Socialdemokratiets mål og mit mål som minister er at få danskerne til at bakke mere op om vores udviklingsbistand og skabe større engagement. Det gør vi blandt andet ved at skabe større forståelse for, at hvis vi investerer i nærområderne, så skaber vi også tryghed for os selv,« mener han.

Vi er nødt til først og fremmest at håndtere den utryghed, der opstår i Europa, når der kommer mange flygtninge. Ellers vil der ifølge Prehns analyse opstå et folkeligt krav om at lukke grænserne.

»Vi har jo set nogle kedelige tendenser i Europa i de seneste fem-ti år med flere populistiske, nationalistiske og yderst højreorienterede bevægelser. Vi har en opgave i at sørge for, at der bliver skabt ro i maven hos danskere og andre europæere. Vi kan sagtens få det til at fungere. Vi kan løse det på en måde, hvor vi ikke får massive flygtningestrømme, og her kan vi blandt andet bruge udviklingsbistanden offensivt. Det er jo en filosofi, som jeg synes er så rigtig, og som er meget socialdemokratisk – hvis vi hjælper fattigdom og sult i Afrika, kan vi også forebygge migration til Europa.«

– Du siger, at vi hjælper flere for færre penge ved at bruge udviklingsmidler på flygtninge, men man kan også argumentere for det modsatte. Når vi flytter pengene rundt fra krise til krise hele tiden, viser erfaring, at vi får mindre udvikling for hver enkelt krone, end hvis vi investerer langsigtet i én sektor i ét land over mange år, fordi man udvikler et større kendskab til det konkrete land og dets systemer og opbygger relationer, der gør arbejdet mere effektivt.

»Danmark har været og kommer fortsat til at være med i en lang række langsigtede programmer.«

– Men jo i langt, langt mindre grad end tidligere.

»Det kan man sige. Der bliver et større fokus på de humanitære indsatser, men det er jo også, fordi nogle af dem, der arbejder med området, fortæller os, at vi skal blive bedre til at forudse, hvornår problemerne opstår, hvis vi skal hjælpe Afrika. Hvornår er der en tørke eller en konflikt rundt om hjørnet? Når problemerne får lov at eskalere, folk sulter og er nødt til at flygte for at overleve, så ender det i krig og konflikt. Men hvis vi bruger pengene rigtigt og i tide, kan vi løse konflikterne langt bedre,« forklarer Rasmus Prehn.

»Det er bare ikke det samme som, at vi ikke også har en langsigtet strategi for Afrika, hvor det i 2040 eller 2050 er et jævnbyrdigt samhandelsland med Europa,« siger han. »Det er også i vores interesse at have et velfungerende nabokontinent.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jan Ole Haagensen

Sikke en skuffelse. Det med solidaritetsminister var kun lånte fjer. Man kan ved gud ikke se vi har fået en ny regering her. Det kunne en Venstre ministre også have kommet op med. Især det med at bruge pengene to gange. De fattige i det globale syd skal betale for Danmarks internationale klima-indsats og der kommer ikke, som Danmark lovede, additionelle midler! Come on! Det må kunne gøres bedre.

Bjarne Andersen, Fam. Tejsner, Benjamin Bach, Jesper Sano Højdal, Gitte Loeyche, Erik Winberg, Thomas Tanghus, John Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Så dumt, så dumt.
At investere i klimaet i de fattige lande for simpel profit kan ikke stå alene. Der skal en kæmpe indsats til, og her kunne Danmark vise moralsk og nødvendigt lederskab.
Klimaet respekterer sgu ingen landegrænser !!

John Andersen, Trond Meiring, Bjarne Andersen, Fam. Tejsner, Jesper Sano Højdal, Gitte Loeyche og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar

> Og så kan vi jo komme i den situation, at De Radikale, Enhedslisten, Alternativet eller andre siger, at de gerne vil give mere.

Hvis man stiller sig i et meget positivt hjørne, kan man se ovenstående som en opfordring.

John Andersen, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel og Erik Winberg anbefalede denne kommentar

Jeg kan kun sige én ting: op på hesten Enhedslisten, De Radikale og Alternativet! Det kan simpelt hen ikke være rigtigt! Endnu en gang længes jeg efter Svend Auken!

Trond Meiring, Bjarne Andersen, Fam. Tejsner, Eva Schwanenflügel og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar

> der blandt andet indebærer et større fokus på klima og på at minimere mængden af flygtninge i Europa

Det ville være dejligt, hvis Udviklingsministeren ville tage årsagerne til flugt og migration lidt mere seriøst.

Trond Meiring, Bjarne Andersen, Fam. Tejsner, Eva Schwanenflügel og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar