Læsetid: 5 min.

Regeringen vil ændre EU-lov, så Danmark kan forbyde salg af benzin- og dieselbiler

Klimaminister Dan Jørgensen rejser tirsdag til Bruxelles for at tage hul på arbejdet med at ændre den EU-lovgivning, der lige nu forhindrer nationalstater i at forbyde salg af benzin- og dieselbiler. Det bliver en lang og bøvlet proces, erkender han
Klimaminister Dan Jørgensens førsteprioritet er at få opbakning til en fælles europæisk lovgivning, der siger, at alle lande skal udfase diesel- og benzinbiler fra 2030.

Klimaminister Dan Jørgensens førsteprioritet er at få opbakning til en fælles europæisk lovgivning, der siger, at alle lande skal udfase diesel- og benzinbiler fra 2030.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

9. september 2019

Står det til regeringen, skal det fra 2030 ikke længere være muligt at købe benzin- og dieselbiler i Danmark.

Derfor rejser klimaminister Dan Jørgensen (Socialdemokratiet) tirsdag til Bruxelles for at påbegynde arbejdet med at få ændret de EU-regler, der lige nu blokerer for, at ambitionen kan realiseres.

Et nationalt forbud mod salg af visse typer biler vil nemlig være i strid med EU’s såkaldte typegodkendelsesdirektiv. Det viste et regeringsnotat fra sidste år, hvoraf det fremgik, at et decideret forbud mod benzin- og dieselbiler »formentlig« ikke vil være i overensstemmelse med reglerne for EU’s indre marked.

»Jeg tager til Bruxelles for første gang som klimaminister for at sætte det her på dagsordenen i primært Europa-Parlamentet og i EU-Kommissionen. Og så har jeg bedt om, at vi hurtigst muligt på det førstkommende ministerrådsmøde den 4. oktober kan have det som decideret punkt på dagsordenen. Vi bliver nødt til at inddrage alle de vigtige institutioner dernede,« siger Dan Jørgensen.

Som det er i dag, tilsiger det såkaldte typegodkendelsesdirektiv, at når en bilmodel er godkendt i et EU-land, kan den sælges i hele EU.

Dan Jørgensens førsteprioritet er at få opbakning til en fælles europæisk lovgivning, der siger, at alle lande skal udfase diesel- og benzinbiler fra 2030.

»Men velvidende, at det nok ikke er specielt realistisk, så skal vi i hvert fald have mulighed for, at man som enkeltland kan gå forrest,« siger Dan Jørgensen.

’Utrolig bøvlet’

Andre europæiske lande som Frankrig, Spanien, Holland, Sverige og Irland har ligeledes annonceret stop for salg af nye benzin- og dieselbiler fra enten 2030 eller 2040. Ministeren håber derfor på at kunne indgå et samarbejde om at ændre EU-lovgivningen inden for personbiltransporten, som i dag står for omkring 12 procent af EU’s samlede CO2-udledning.

– Der er meget modstand fra store bilproducerende EU-lande som Tyskland og Frankrig. Hvad er chancen for, at det lykkes?

»Jeg ved godt, at det bliver utroligt bøvlet, og at der er store interesser, der arbejder imod os. Når jeg alligevel mener, at chancerne er fornuftige, hænger det sammen med, at der også i resten af Europa sker en grundlæggende forandring i de her år.«

– Men det er også en hjørnesten i EU-samarbejdet, du vil pille ved, nemlig det indre marked?

»Al miljølovgivning og regulering af miljø-, natur- og klimahensyn vil på en eller anden måde kompromittere det indre marked. For hver gang vi sætter krav og standarder og forbud, så sætter vi jo grænser for markedet. Og hvis vi laver et forbud på europæisk plan, så vil det være en indgriben i markedet.«

»Men det vil også betyde, at vi kan udnytte markedskræfterne. For når man sætter det ude i fremtiden eksempelvis i 2030, så giver vi markedet tid til at indrette sig. Vi siger ikke, at bilfabrikanterne ikke må producere biler, vi siger bare, at de skal producere nogle andre biler,« siger Dan Jørgensen.

Han har endnu ikke lagt sig fast på, hvilken konkret løsning han forestiller sig skal stå i stedet for det nuværende typegodkendelsesdirektiv.

»Vi skal gå udogmatisk til værks. Det er ligegyldigt for os, hvordan man gør det, bare vi i Danmark får mulighed for at gennemføre vores politik. Og så håber vi, at vi kan være med til at påvirke resten af Europa. Men det klart, at der er stor forskel på, om vi laver en form for undtagelse til nuværende lovgivning, eller om det er ny lovgivning, der skal til. Det må vi se på.«

Positive incitamenter

Det er dog muligt at komme uden om EU-reglerne, som Niels Buus Kristensen, der er forskningsleder ved Transportøkonomisk Institutt i Oslo og medlem af det uafhængige ekspertpanel Klimarådet, der er nedsat til at rådgive staten, tidligere har påpeget.

»Man kan jo vælge at brandbeskatte benzin- og dieselbiler i en grad, så kun meget få vil købe dem,« har han forklaret i Information.

Og en omlægning af afgiftsstrukturen på biler er »bestemt et redskab, vi overvejer«, siger Dan Jørgensen.

»Det er klart, at vores strategi ikke kun bygger på at lave et forbud i 2030. Til foråret skal vi forhandle en klimahandlingsplan, hvor vi også kommer til at adressere, hvad vi skal gøre for at opstille mere positive incitamenter. Det kommer jeg ikke til at gå i detaljer med her og nu,« siger han.

Transportsektoren er et af de områder, hvor klimabelastningen bliver stadig større. Ifølge Energistyrelsens netop offentliggjorte Basisfremskrivning 2019 er udledningerne steget med 16 procent siden 1990 som følge af, at danskerne har fået flere biler, kører stadig længere og bruger 95 procent fossilt brændstof som drivmiddel.

»De ting, vi skal gøre i Danmark, skal vi gøre, uanset hvad der sker i EU. Det er et enormt vigtigt redskab for os at kunne stoppe salg og indregistrering af sorte biler fra 2030 og frem. Men det er jo ikke det eneste virkemiddel, vi har, og vi kommer til at fortsætte med de andre virkemidler under alle omstændigheder,« siger Dan Jørgensen uden at gå mere i detajler om de forskellige virkemidler.

Ministeren peger på den bilkommission, som den tidligere regering nedsatte for at undersøge, hvordan målet om, at alle nye biler fra 2030 skal være såkaldte lavemissionsbiler, bedst muligt realiseres. Ud over mulighederne for at fremme grønne biler skal kommissionen give svar på, hvordan statskassen undgår at blive drænet, i takt med at fossile biler udfases.

»Vi ser nu på at fremrykke dens arbejde, så den er klar, inden vi skal have lavet en klimahandlingsplan. Jeg er sikker på, at dens anbefalinger vil indgå som en del af vores forhandlinger til foråret. Og ja, selvfølgelig skal vi gå andre veje end den, der bare handler om et forbud,« siger Dan Jørgensen.

– Ifølge bilbranchen er det afgørende, at man ændrer på afgiftssystemet. Sidste år blev elbiler til en pris af op til 400.000 kroner afgiftsfritaget i en toårig periode. Ønsker I at forlænge den periode?

»Det er de ting, vi kigger på. Og selvfølgelig lytter vi også til bilbranchen. Det er et spørgsmål, hvor der heldigvis er ret godt fodslag blandt de aktører, der findes derude. Hvordan vi præcis kommer til at fremlægge det, kan jeg ikke sige noget om endnu, men vi lytter selvfølgelig til de forskellige aktører,« siger Dan Jørgensen.

– Er den danske infrastruktur overhovedet klar til, at vi udfaser fossilbiler og får 500.00 elbiler på vejene?

»Nej, vi er bestemt ikke klar til det endnu. Det skal tænkes ind i en større plan. Vi kan ikke have så mange elbiler, som vi gerne vil have, hvis ikke vi får en øget elektrificering af Danmark. Der skal være en el-infrastruktur, der sikrer, at vi kan få den her opladning.«

Omvendt kan flere elbiler på vejene også være en del af løsningen på en større problematik, påpeger Dan Jørgensen. Han nævner lagring af energi som en af de største udfordringer i den grønne omstilling. Og her kan elbiler spille en vigtig rolle, mener han.

»Får vi et meget stort antal elbiler, kommer de også til at fungere som en form for batterier. De kan stå om natten og lade op på vindmøllestrøm, som vi måske ellers ville være nødt til at eksportere, fordi vi ikke kunne bruge den. Sådan en flåde af biler, som hr. og fru. Jensen kører rundt i, er et af vores vigtigste batterier som samfund,« siger Dan Jørgensen.

»Om 12 år – kun 12 år – vil vi lukke for salget af nye diesel- og benzinbiler,« sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen ved Folketingets åbning.
Læs også
I en ny serie skriver Information om de tekniske løsninger på den grønne omstillings udfordringer. Og vi begynder på Bornholm, hvor man er ved at udvikle et intelligent elnet, smartgrid, der skal gøre Danmark og resten af Europa klar til millioner af elbiler
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Fødevarestyrelsen Mørkhøj
  • Thomas Tanghus
Fødevarestyrelsen Mørkhøj og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Bæredygtig omstilling er en udfasning af investeret energi og råstoffer, det er ‘ikke’ et abrupt stop, der er brug for, omstilling et en proces ikke en ny salgs og økonomisk vækst mulighed, der bør regnes på opgaver så optimal CO2 besparelse opnås.

Intet er som før!

Ingen er interesseret i symbolpolitik, der tager fat på en eksistentiel vigtig omstilling uden omtanke for, hvordan udfasningen kan sikre den maksimale effekt.

Et ‘nyt’ stort forbrug, der fortsat vil stige, bør naturligvis undgås, dettte er en mulighed for at få færre biler på vejene, samlet set, hvilket er eksistentielt vigtigt for en bæredygtig omstilling, med en samlet set maksimalt CO2 reduktion i hele kæden fra genbrug af råstoffer til energi forbruget samlet set fra hele omstillingsprocessen, som det ‘eksistentielle’ mål.

Der findes ikke samlet set økonomisk vækst til rådighed, der findes kun nedsættelse af det samlede forbrug i værktøjskassen, det gælder også for el-biler.

15 årige Greta Thunberg beskrev den politiske og økonomiske magtelites voldelige overgreb på børns fremtid meget fint, det er meget vanskeligt, at gøre det bedre.

“You only speak of green eternal economic growth because you are too scared of being unpopular.

You only talk about moving forward with the same bad ideas that got us into this mess, even when the only sensible thing to do is pull the emergency brake.

You are not mature enough to tell it like is.

Even that burden you leave to us children.”

Citat 15 årige Greta Thunberg COP24 i december 2018 Katowice Polen.

Verdensøkonomien kan ikke vokse, uden at CO2-udledningerne følger med, det ved de fleste godt, når man siger godnat til børnene om aftenen, hvorfor glemmer man det igen om morgenen?
Link: https://www.information.dk/telegram/2019/07/nyt-studie-skyder-forhaabnin...

Bent Gregersen, Carsten Munk og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Børnene der intet har at sige over for EU eller Folketinget, må nøjes med håbet om, at de gamle snart bliver voksne!

CO2 udledningen stiger globalt hvert år, globalt er verdens såkalte avancerede økonomier ‘ikke’ anno 2019 begyndt, samlet set, at handle på udfordringen.

Under 3% af det globale samlede energiforbrug er bæredygtigt efter 150 år med advarsler.

Anno 2019 419 ppm CO2.
There is more carbon dioxide in the atmosphere than there has been for 800,000 years since before our species evolved.

Arthur Pigou in 1920.
“Carbon pricing solves the economic problem that CO2, a known greenhouse gas, is what economics calls a negative externality a detrimental product that is not priced (charged for) by any market.

As a consequence of not being priced, there is no market mechanism responsive to the costs of CO2 emitted.

The standard economic solution to problems of this type, first proposed by Arthur Pigou in 1920 is for the product in this case, CO2 emissions to be charged at a price equal to the monetary value of the damage caused by the emissions.”
Link: https://en.m.wikipedia.org/wiki/Carbon_price

Las nu lige staten opgive alle sine kulbrinte baserede biler først. Politi, ambulancer, militær, kommunale lastbiler osv. Derefter de kulbrintebaserede offentlige transport systemer. Busser, tog, letbaner osv. Og kom så tilbage og fortæl hvordan det gik.

Thorleif Nolde Malling

Kunne regeringen ikke bare afgifte sig ud af dette i stedet? Mens man venter på en EU lov, kunne man bare regulere ved at forhøje afgifter på diesel og bensin og samtidigt (og tiltrængt) gøre det mere attraktivt med elbiler og offentlig transport.

"Kunne regeringen ikke bare afgifte sig ud af dette i stedet?"

Nej. Det er løsningen for byboere med kort til arbejdet. Resten af landet opfatter som som en usædvanligt dårlig ide.

Men som jeg tidligere skrev, junne staten anlægge en aggressiv kurs og udskifte egne køretøjer over de æste 5 år. Det ville endvidere give mulighed for at observere konsekvenser ved overgang til elektrificering.