Analyse
Læsetid: 4 min.

Så blev Radius alligevel solgt

Elnetselskabet Radius er solgt i lynaktion efter valget. Andelsselskabet SEAS-NVE har købt Radius for 21,3 milliarder kroner. Med i prisen følger en million københavnske og sjællandske elkunder
Efter offentliggørelsen af Ørsteds salg af Radius, afholdt køberne, SEAS-NVEs bestyrelsesformand Jens Stenbæk og adm. direktør Jesper Hjulmand, et pressemøde, hvor de uddybede rationalet bag handlen.

Efter offentliggørelsen af Ørsteds salg af Radius, afholdt køberne, SEAS-NVEs bestyrelsesformand Jens Stenbæk og adm. direktør Jesper Hjulmand, et pressemøde, hvor de uddybede rationalet bag handlen.

Claus Bech

Indland
19. september 2019

De sidste valgplakater var end ikke pillet ned fra lygtepælene og Mette Frederiksen (S) var stadig i gang med forhandlingerne om regeringsgrundlaget, da Ørsted i al diskretion i juni modtog et købstilbud.

Det var det andelsejede fibernet- og energiselskab SEAS-NVE, der sendte et uopfordret, ikkebindende tilbud på det københavnske elnetselskab Radius.

Nu er aftalen om handlen underskrevet. Medmindre himlen falder ned, så står SEAS-NVE til at være de nye ejere af Radius, når alle flueben er knipset af og myndighederne har godkendt handlen engang i løbet af første halvdel af 2020.

Det har på mange måder været et bemærkelsesværdigt forløb, salget af Radius har været igennem, siden Ørsted i sommeren 2018 meddelte, at man ønskede at frasælge Radius.

Salgsprocessen blev tilrettelagt, så alt skulle afsluttes i januar-februar i år – det vil sige potentielt midt i en valgkamp – og med flere, store kapitalfonde svirrende i luften som potentielle købere.

Det efterlod Socialdemokratiet og SF i en politisk uspiselig situation. Begge partier var med i den såkaldte Dong-forligskreds, der stod bag det salg af Dong, der i 2014 endte så katastrofalt, at SF fuldstændig nedsmeltede og forlod den daværende regering.

Siden har Dong skiftet navn til Ørsted, men navneskiftet ændrede ikke på, at det ikke stod øverst på Socialdemokratiets og SF’s ønskeseddel at gå ind i en valgkamp med indlagt ’Dong-skandale version 2.0’.

Et populistisk lavpunkt

I januar i år stak først Mette Frederiksen og derefter SF’s Pia Olsen Dyhr hver deres kæp i hjulet på salget. DF’s Kristian Thulesen Dahl fulgte med i slipstrømmen på de to udmeldinger, hvorefter der ikke længere var folketingsflertal for et salg af Radius, som med det samme blev aflyst af en indædt rasende finansminister Kristian Jensen (V), der kaldte især Socialdemokratiets udmelding for »et populistisk lavpunkt«.

Nu er salgsaftalen meldt ud. Det skete i en fondsbørsmeddelelse fra Ørsted, der blev sendt ud onsdag middag. Denne gang har salgsprocessen været stærkt barberet i forhold til det, der skete i 2018. Reelt er der sket det, at SEAS-NVE i dagene efter folketingsvalget pustede den smule støv, der havde nået at lægge sig af det gamle tilbud, og sendte det igen.

Staten har aktiemajoriteten i Ørsted og derfor er det et politisk flertal, der skal godkende salget af Radius, og hvem Ørsted kan sælge til. Dengang salget af Radius kollapsede i januar i år var SEAS-NVE med i opløbsfeltet som køber.

I april i år strammede et politisk flertal reglerne for salg af kritisk infrastruktur.

Under sidste års salgsproces svirrede det med rygter om buddene på Radius. Alt fra otte til 26 milliarder kroner blev nævnt som mulige budpriser. Uofficielt blev Radius værdisat til mellem ti og 15 milliarder kroner. Men prisen er altså i sidste ende landet på 21,3 milliarder kroner ifølge fondsbørsmeddelelsen fra Ørsted onsdag middag.

Prisen er højere end forventet, men ikke så meget højere, at det kunne skubbe Ørsteds aktiekurs op. Kursen faldt tværtimod en anelse efter at købet blev meldt ud.

31,85 milliarder kroner

Med det forbehold, at den slags salg er lidt som at sælge elastik i metermål, så er prisen på de 21,3 milliarder kroner for Radius alligevel bemærkelsesværdig.

Ørsted har tidligere solgt sine gas- og olieaktiviteter for 8,7 milliarder kroner og Stenlille Gaslager for 1,85 milliarder kroner.

Man kan altså på den lille regnestok fifle sig frem til, at Ørsted nu har foretaget frasalg for 31,85 milliarder kroner, hvilket er 350 millioner kroner nord for den samlede pris på Ørsted – der dengang hed Dong – da staten under finansminister Bjarne Corydon og statsminister Helle Thorning-Schmidt solgte hele butikken i 2014.

Uanset hvad, så har Ørsted nu med frasalgene skåret ind til hovedforretningen, meddeler direktør og koncernchef Henrik Poulsen i fondsbørsmeddelelsen om salget. Nu skal der bygges møller – i hele verden:

»Med Ørsteds globale ekspansion inden for vedvarende energi er vi ikke længere den rette ejer af Radius og den danske privatkunde- og udendørsbelysningsforretning.«

Ifølge fondsbørsmeddelelsen følger der et antal medarbejdere med i salget til SEAS-NVE:

»Ved closing af handlen overgår ca. 750 medarbejdere i Radius og den danske privatkunde- og udendørsbelysningsforretning til SEAS-NVE.«

Det er mange medarbejdere. I 2018 havde Radius ifølge det seneste regnskab blot en enkelt ansat. Det var direktøren, der i 2018 fik på den gode side af 1,4 millioner kroner i årsløn.

Det er ikke sådan, at denne mand trods den fine løn helt alene har sørget for at tage telefonerne, lave kaffen og få sat gang i at hænge nye elmålere op i en million husstande i københavnsområdet. Det fremgår af regnskabet, at »selskabet køber sine ydelser fra koncernselskaber«. Men disse medarbejdere fra de øvrige dele af Ørsted-koncernen skal altså nu følge med over i SEAS-NVE.

Radius har omkring en mio. elkunder i Storkøbenhavn, Nordsjælland og dele af Midtsjælland.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Philip B. Johnsen

Privatisering af vital infrastruktur er et dummebøde ligende trick, hvis de private aktører ikke vedligeholder nettet, udnytter deres monopol økonomisk og efterfølgende går fallit, så skal staten overtage forretningen og udbedre skaderne og det for skatteydernes regning.

Det er nøjagtig derfor, at det kaldes vital infrastruktur.

Hvorfor siger socialdemokraten ikke sandheden om den blå økonomiske politik, som den er?
Ndrangheta ville formodentlig kalde ejerskabet af Radius, ca. en million el-kunder, for en løftestang til politisk afpresning.

Spørgsmålet er: kan andelsselskabet SEAS-NVE sælge Radius til en kapitalfond?

Eva Schwanenflügel, Claus Poulsen, Birte Pedersen, Carsten Wienholtz, Dan Ysnæs, Jens Jensen, Kim Houmøller, Benta Victoria Gunnlögsson, Jan Fritsbøger, Steen K Petersen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

SeaS-NVE er helt sikkert en bedre forankring for Radius i stedet for et selskab, der hele tiden ligger på vippen til at skulle forbedre Finansministeriets resultat.

Vital infrastrukltur blev taget fra os og solgt for en slik, for efter nogle år at blive solgt tilbage til os forbrugerne med en god fortjeneste. Er det sådan at forstå?

David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Birte Pedersen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

David Joelsen, staten har jo aldrig solgt sin bestemmende andel på 60% af aktiekapitalen.

Philip B. Johnsen

Spørgsmålet er: kan andelsselskabet SEAS-NVE sælge Radius til en kapitalfond?(fortsat)

“Radius kunder skal ikke regne med at blive ligestillet med Seas-NVE's egne andelshavere.
Ikke endnu i hvert fald, lyder det fra Seas-NVE bestyrelsesformand Jens Stenbæk.

- Når vi giver mere end 20 milliarder kroner for et selskab til markedspris, så kan vi altså ikke bare forære det hele til Radius kunder gratis, siger han til avisen.”
Link: https://sn.dk/Sjaelland/Seas-NVE-koeber-storebror-Derfor-bliver-Radius-k...

“SEAS-NVE vil sælge Ørsted-aktier for over 10 mia. kr. til at finansiere Radius-køb.”
Link: https://borsen.dk/nyheder/virksomheder/artikel/1/387960/seas-nve_vil_sae...