Læsetid: 2 min.

Skatteminister går ind i sag om momssvindel og jihadister

Skatteminister Morten Bødskov vil have en redegørelse for sagen om jihadisters formodede momssvindel. Der er behov for at styrke skattekontrollen markant, mener han
Efter afsløring i Information og Finans vil skatteminister Morten Bødskov have en redegørelse for sagen om jihadisters formodede momssvindel.

Efter afsløring i Information og Finans vil skatteminister Morten Bødskov have en redegørelse for sagen om jihadisters formodede momssvindel.

Søren Bidstrup

27. september 2019

Skatteminister Morten Bødskov (S) går nu ind i sagen om formodet momssvindel for store millionbeløb med forbindelse til to jihadister.

I en skriftlig kommentar til Information og Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans meddeler ministeren, at han har bedt Skattestyrelsen om en redegørelse for sagen.

»Hvis det viser sig, at de mangler redskaber eller muligheder for at stoppe svindlerne, så er jeg naturligvis klar til at drøfte det med dem, ligesom vi vil sikre, at der er et stærkt myndighedssamarbejde. Og hvis det viser sig, at kontrollen ikke har været udført i tilstrækkelig grad, eller sanktionsmulighederne ikke er blevet brugt, så vil jeg straks indskærpe dette over for styrelsen,« skriver Morten Bødskov.

Information og Finans har i de seneste uger kortlagt et netværk af 14 forretningsmænd, der samlet har oparbejdet en gæld til den danske stat på 800 millioner kroner i ubetalt moms og skat. To jihadister med forbindelser til al-Qaeda og Islamisk Stat indgår i kredsen.

Mens nogle af forretningsmændene er dømt, har andre aldrig været stillet til ansvar for den formodede svindel. Og da myndighederne greb ind, var pengene for længst forsvundet.

Det selv om myndighederne længe havde været på sporet af dele af den formodede svindel. Eksempelvis var SKAT allerede den 23. oktober 2013 på uanmeldt kontrol på selskabet MEM Caterings adresse. Selskabet var oprettet af den ene jihadist i netværket, men var siden blevet overdraget til en formodet stråmandsdirektør.

Varsler til svindlere

På kontrollen konstaterede SKAT, at selskabet havde adresse i en postkasse i underetagen af Benløse Centret uden for Ringsted på Midtsjælland. SKAT lagde et brev i postkassen. Tre uger senere blev endnu et fristbrev afsendt. Og først den 4. december 2013 fik selskabet inddraget sin momsregistrering.

I mellemtiden var der blevet overført yderligere 7,7 millioner kroner til selskabet, viser en gennemgang af firmaets kontoudtog. Dermed blev statskassen unddraget yderligere 1,5 millioner kroner i moms.

Tidligere skattemedarbejder Lars Kamp Eriksen forklarede i torsdagens Information, at han kunne genkende det mønster fra andre sager.

»Skattestyrelsen kan ikke bare gå ind og lukke ned, når man opdager, at der er noget galt. Der skal gives varsler til det ene og det andet inden. Så reaktionen fra svindlerne er meget ofte at speede hele svindlen op, når de får en henvendelse fra Skattestyrelsen. For så ved de, at de ikke har lang tid igen,« sagde Lars Kamp Eriksen.

Der er »åbenlyst« behov for at styrke skattekontrollen i Danmark »markant«, skriver skatteminister Morten Bødskov til Information og Finans.

»Lad mig sige det meget klart. Hvis nogen svindler fællesskabet, så skal de ikke have mulighed for at fortsætte med det. Så skal de lukkes ned,« skriver han.

Information har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Skattestyrelsen.

Serie

Grand Theft Europe

Informations undersøgende redaktion har sammen med erhvervsmediet Finans og en lang række andre medier fra hele EU gennem flere måneder arbejdet på at afdække international momssvindel for milliarder af kroner.

Samarbejdet er koordineret af den uafhængige tyske researchorganisation CORRECTIV under navnet Grand Theft Europe.

De første artikler, dokumentarer og podcasts fra Grand Theft Europe blev fra 7. maj offentliggjort over hele Europa, og medienetværket fortsætter med at undersøge den grænseoverskridende kriminalitet.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Thomas Tanghus
Eva Schwanenflügel og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

ja, nu har I jo lige "fundet" 11 mia., så der er rigeligt til en ordentlig opjustering af Skat og et yderligere tilskud til de ældre og børnene.

Dorte Sørensen

Skulle der først nogle snydere med forbindelser til al-Qaeda og Islamisk Stat før Folketinget kan tage sig sammen til at stramme op på den manglende kontrol i SKAT efter Kristian Jensens og Fogh Rasmussens nedskæringer og omlægninger?

Werner Gass, Bjarne Bisgaard Jensen, Anders Reinholdt, P.G. Olsen, Eva Schwanenflügel, Tue Romanow, Hans Larsen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

"»Lad mig sige det meget klart. Hvis nogen svindler fællesskabet, så skal de ikke have mulighed for at fortsætte med det. Så skal de lukkes ned,« skriver han."

Men ændringerne i skat gav jo netop mulighed. Og i årevis har reaktionen fra politisk side mest tydet på, at de fandt muligheden vigtig.

Werner Gass, Bjarne Bisgaard Jensen, P.G. Olsen, Eva Schwanenflügel og Søren Bro anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Thorningregeringen havde fem forskellige skatteministre. Ingen af dem gjorde noget. Antallet mere end antyder hvor lavt dette var prioriteret. Jo ulykkerne starter under Fogh, men stop nu frifindelsen af roderiet under Thorning.

Er det ikke terror mod et samfund, om det er en finansmand eller en jihadist der tømmer statskassen?

Werner Gass, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen og Søren Bro anbefalede denne kommentar

Kan være at der er uofficielle grunde til at AFR, fandt det klogt at forlade landet, efter hans eventyr om hvordan skat skulle fungerer.

Hans kvalifikationer rakte nok ikke længerer end, at skubbe stenene ud på isen, selv om han tog sig betalt for at sørge for de kom over søen.

Og i dag kan vi høre hans fanatisk troende tilhængere, hænge deres landsmænd, der blev efterladt på den tynde is, ud for at være dovne og u kvalificerede fordi de ikke kunne gøre AFR's eventyr til virkelighed.

Medmindre det selvfølge netop var målet. Kan det mon tænkes han havde et horn i siden på SKAT fra dengang de var kvalificerede til at tage ham i hans fiflerier.