Læsetid: 8 min.

»Skole-hjem-samarbejdet er blevet en slags moralsk opdragelse, hvor alle skal lære at gøre som den øvre middelklasse«

Skole-hjem-samarbejdet har i årtier været hyldet som afgørende for barnets læring. Men digitaliseringen af kommunikationen mellem skole og hjem har fået samarbejdet til at eskalere, og det kan skabe mere ulighed og mindre selvstændige elever, lyder det fra forskere
Skole-hjem-samarbejdet har i årtier været hyldet som afgørende for barnets læring. Men digitaliseringen af kommunikationen mellem skole og hjem har fået samarbejdet til at eskalere, og det kan skabe mere ulighed og mindre selvstændige elever, lyder det fra forskere

Illustration: Mia Mottelson/iBureauet

16. september 2019

Alt fra forsvundne gummistøvler, skole-hjem-samtaler, lektier, forældremøder og trivselsaktiviteter havner i forældreintras indbakke.

Folkeskolens meget kritiserede digitale kommunikationsplatform er blevet et symbol på den stigende forældreinvolvering i skolen, og ligesom forældreintra er skole-hjem-samarbejdet ikke kun et ubetinget gode.

For den øgede kommunikation og de øgede krav til forældresamarbejdet kan også føre til større ulighed og mere uselvstændige elever, påpeger forskere.

Siden årtusindskiftet er forældreinvolveringen i skolen for alvor eskaleret. Både skolepolitisk og forskningsmæssigt bliver et øget skole-hjem-samarbejde set som en afgørende faktor for børns succesfulde skoleforløb, forklarer sociolog og konsulent Maria Ørskov Akselvoll, der har skrevet ph.d. om forældresamarbejdet.

Ved at følge to indskolingsklassers skole-hjem-samarbejde kunne hun i sin afhandling fra 2016 konkludere, at det øgede skole-hjem-samarbejde især tilgodeser privilegerede forældre.

»Det var meget tydeligt, at det hang sammen med økonomi og uddannelse, hvordan forældrene håndterede de mange krav fra skolen. Der skal tid og kompetencer til. Skole-hjem-samarbejdet handler ikke bare om en masse information. Der skal handling til, fordi forældre i dag inddrages som assistenter i skolens arbejde, hvor de skal hjælpe med at få den sociale trivsel og læringen til at lykkes,« forklarer Maria Ørskov Akselvoll.

Men kravene fra skolen skaber et pres i familiernes hverdag, hvor det er en stor fordel at være en veluddannet kernefamilie, og det betyder, at nogle børn får lagt en ekstra forhindring ind for deres skolegang, påpeger Maria Ørskov Akselvoll.

»Ideen med forældreinvolvering var blandt andet, at det ville kunne udligne ulighed, fordi skolen kunne lære forældrene, hvordan de bedst kan hjælpe deres børn i skolen, men spørgsmålet er, om der overhovedet udlignes noget,« siger Maria Ørskov Akselvoll.

Fra undervisning til læring

Når skole-hjem-samarbejdet for alvor eskalerer fra år 2000 og frem, så er det politisk og samfundsøkonomisk motiveret. Pisa-målingerne fra slutningen af 1990’erne viser, at de danske skoleelever ikke klarer sig særlig godt sammenlignet med udlandet. Det får indflydelse på skolepolitikken og fører til flere test og mere evaluering med sig, fordi der kommer øget fokus på den globale konkurrence.

Så tanken bag det øgede skole-hjem-samarbejde er også, at forældrene kan hjælpe til med producere fremtidens lønsomme borgere, forklarer Maria Ørskov Akselvoll.

»Den dominerende logik har været, at det er entydigt godt med øget forældreinvolvering, og det er der ikke mange forældre, skoleledere eller lærere, der har stillet spørgsmål ved. Men man har overset, at engagementet altid tager afsæt i strukturelle og materielle forhold, som hvor du bor, din egen erfaring med uddannelsessystemet, hvor mange penge du har, og hvilket arbejde du har. Så det bliver en slags moralsk opdragelse, hvor alle skal lære at gøre som den øvre middelklasse.«

Problemet med det eskalerende forældresamarbejde er også, at det er svært at styre for skolen og lærerne. Det viser lektor Hanne Knudsens forskning i skole-hjem-samarbejdets historie.

Før årtusindsskiftet ændrede læreren på sin undervisning, hvis eleverne ikke lærte det, de skulle. Men da skolen skifter fokus fra undervisning til læring i 00’erne, er det ikke tilstrækkeligt at lave god undervisning. For læring er langt mere omfattende. Den kan foregå alle steder og døgnet rundt.

»Da man begynder at fokusere på læring, så eksploderer skolens ansvar og styringsambitioner. For når læring og ikke undervisning er det centrale, får skolen og læreren også ansvar for den læring, der foregår i frikvartererne og i familien. Så når eleven ikke har fanget det med brøker og division, er det ikke nok at ændre sin undervisning; måske skal læreren have fat i forældrene til en snak om, at elevens fokus ikke er godt nok,« siger Hanne Knudsen.

Gode råd til et godt skole-hjem-samarbejde

Organisationen Skole og Forældre:

  • To forældremøder, to skole-hjem-samtaler og to faste sociale aktiviteter om året.
  • Der bør ikke være behov for at tjekke beskeder fra skolen hver dag, men nærmere en gang om ugen.
  • Eleverne skal fra en vis alder selv tage ansvar for at tjekke beskeder om lektier, aflyste timer og ture mm.

Ph.d. og skolekonsulent Maria Ørskov Akselvoll:

  • Bibehold forældremøder og skole-hjem-samtaler i starten og slutningen af året, men overvej om tiden bruges rigtigt. Er der plads til ægte dialog? Skole-hjem-samtaler kan gøres mere uformelle ved et mindre fokus på test, elevplaner og karakterer. I stedet kan fokus være på, hvordan hver enkelt elev kan støttes i lysten til at lære.
  • Hellere to gode trivselsaktiviteter om året, hvor børnene er i centrum, end ti. Vær opmærksom på, om trivselsarrangementer udvikler sig til en lukket klub, for så er de jo ligegyldige.
  • I forhold til digitalt samarbejde er det vigtigt at tænke i så lidt og så godt, som muligt, så forældrene ikke behøver tjekke beskeder mere end én eller to gange om ugen.

Men lærerne kan kun opfordre forældrene til at tage ansvar og engagere sig. De har ikke nogen reel mulighed for at styre, hvad der foregår i familien, forklarer Hanne Knudsen. Så det intensiverede forældresamarbejde giver styringsproblemer for skolen og lærerne, fordi læring ligesom trivsel er et sort hul, altså et uendeligt projekt, forklarer Hanne Knudsen.

»Kravene til forældrene fra skolen eksploderer efter årtusindskiftet, og det bliver udfordrende for alle de forældre, der ikke lige er velfungerende, danske middelklasseforældre, fordi forventningerne om, hvor meget familien skal på banen, er så store.«

Hvor det før var skolens ansvar at levere den bedst mulige undervisning og skabe et godt fællesskab i klassen, så får skolen nu til opgave at få forældrene til at tage ansvar for noget, som før var skolens opgave, nemlig trivsel i klassen. Forældrene bliver ofte bedt om at lave legegrupper, trivselsgrupper og arrangere hytteture. De bliver dermed bedt om at fjernstyre, hvordan børnene i klassen har det med hinanden.

Og det gør skolen skæv, mener Hanne Knudsen.

»Ambitionen om, at skolen skal skabe større lighed bliver svær, når eleverne i så høj grad bliver hægtet fast på, hvad forældrene magter, i stedet for at skolen siger, at ’det her tager vi os af’,« siger hun.

Selvstændigheden ryger

Også Niels Kryger, der er lektor emeritus ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, har forsket i skole-hjem-samarbejdet. Han slår i en artikel i fagbladet Folkeskolen fast, at den øgede kommunikation mellem skole og forældre risikerer at gøre børnene mere uselvstændige. For jo mere forældrene bliver mobiliseret i skolen, og jo mere mængden af information stiger, desto mere risikerer lærere og forældre at tale hen over hovedet på børnene og de unge i skolen.

»Forældre inviteres til at deltage i alt fra antimobbeprogrammer til at tage vare på trivslen, og på den måde inviterer skolen samtidig sig selv ind i hjemmet for at sætte dagsorden for læring i familien. Og det legitimerer strømmen af information, som forældreintra er blevet symbolet på. Problemet er, at børnene ikke er særligt meget med i den her kommunikation,« siger Niels Kryger.

Skiftet i fokus fra undervisning til læring har ikke kun øget omfanget af skole-hjem-samarbejdet. Det har også betydet, at der er kommet flere test og mere indsamling af data om børnenes kompetencer og niveau, forklarer Niels Kryger.

»Men de to tendenser til øget forældreinvolvering og øget dataindsamling om barnets læring betyder, at børnenes frirum bliver indsnævret, og det kan give en infantilisering af børnene. I stedet for at løse en konflikt med et barn, der laver ballade i skolen, så går man meget hurtigt til forældrene ud fra en antagelse om, at de kan fjernstyre deres barn. Det sætter forældrene i en umulig situation, men det risikerer også at dekvalificere lærerne, for det fører jo til, at skolen ikke tager sig selv og barnet alvorligt,« siger Niels Kryger.

Målstyring øger problemet

Danmarks Lærerforening (DLF) kan også godt genkende problemerne med, at det intensiverede skole-hjem-samarbejde har forandret lærernes rolle. Jeanette Sjøberg, der er formand for Undervisningsudvalget i DLF, mener, at det skyldes, at den digitale kommunikation har gjort det nemmere at øge informationsmængden. Og skolereformen fra 2014 med et utal af læringsmål har skabt endnu større fokus på den enkelte elevs udvikling og medvirket til øget kommunikation, mener Jeanette Sjøberg:

»Det er gået over gevind med forældreinvolveringen, når det gælder, hvad der skal foregå i den enkelte undervisningslektion. Den omfattende information til forældrene medfører, at lærerne bruger rigtig meget tid på det, og målstyringen og kravet om brug af læringsplatforme har medvirket til, at det accelererer.«

Jeanette Sjøberg mener, at uddelegeringen af ansvaret for læring også kan være en del af forklaringen på det øgede præstationspres, som børn og unge kæmper med.

»Vi kommer til at involvere eleverne i deres læring og progression med den målstyring, der udøves for tiden. Men det gør også, at nogle elever bliver for opmærksomme på, at der skal præsteres, og det skal man ikke være optaget af, når man går i 3. eller 5. klasse,« siger Jeanette Sjøberg.

At lærerne uddelegerer en del af ansvaret for læringen til forældrene, gør desuden, at der bliver forvirring om, hvem der har ansvaret i skolen.

»Lærernes opgave er at stå for undervisningen i de forskellige fag og klassefællesskabet, men det risikerer jo at ryge lidt ud, når der er så meget fokus på læring og information herom. Og dermed risikerer vi også at miste fokus på skolens kerneopgave, som er kundskaberne og fællesskabet,« siger Jeanette Sjøberg.

Mere er ikke bedre

Også Rasmus Edelberg, der er formand for Skole og Forældre, mener, der er god grund til at se på, om kommunikationen og antallet af aktiviteter er blevet for intensivt.

»Der har været en tendens til ’jo mere, desto bedre’, men faktisk er skole-hjem-samarbejdet blevet dårligere, samtidig med at vi har fået mere og mere information på forældreintra, så der er behov for, at vi får mere kvalitet ind i samarbejdet,« siger Rasmus Edelberg og henviser til, at forældrene synes, der er for få møder og samtaler med lærerne og for meget skriftlig envejs-kommunikation fra skolen på forældreintra.

»Skolen skal blive bedre til at sætte rammer for, hvor meget der sendes ud på skrift, og hvor mange arrangementer, der er. Det er vigtigt, at alle forældre kan være med til de vigtigste aktiviteter,« siger forældreformanden.

Han tror dog ikke på, at den nye digitale platform i skolen, Aula, vil gøre den store forskel, når den skal erstatte det udskældte forældreintra, der efter planen lukker i løbet af efteråret. Det kræver en kulturændring, som skolen og forældrebestyrelserne skal sætte retningen for.

»Jeg håber, at udviklingen bliver en anden, men det er jo ikke systemet, der skaber for meget information, men os mennesker og hvad vi kommunikerer om. Hvis skiftet til Aula skal batte noget, så skal vi skrue op for samtalen i skolen, og så bør skolen lave principper om kun at bruge de digitale kanaler til den nødvendige kommunikation,« siger Rasmus Edelberg.

Maria Ørskov Akselvoll, der også har været konsulent på udviklingen af Aula, mener, at et godt digitalt skole-hjem-samarbejde på Aula kræver, at skolerne får lavet en strategi for, hvordan de kan tage hensyn til forældrenes forskellige udgangspunkter:

»Vi skal væk fra ’jo mere, desto bedre’, som har drevet informationsstrømmen og trivselsaktiviteterne. Vi skal turde spørge, om det virker, som vi tror, og være opmærksomme på, hvordan vi bruger forældrenes tid. For det er svært at være imod forældresamarbejde. Alle vil jo deres børn det bedste, men nogle gange er det bedste mindre, og en del af de her opgaver, kunne skolen med fordel tage tilbage.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Andreas Bach Aaen
  • Lillian Larsen
  • Kurt Nielsen
  • Jens Flø
  • Eva Schwanenflügel
Andreas Bach Aaen, Lillian Larsen, Kurt Nielsen, Jens Flø og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lisbeth Winther

Ytrede mig kritisk for 2o år siden,om det såkaldte skole-hjem samarbejde,der allerede den gang
bestod af forskellige skriftlige undersøgelser,dikteret af klasse læreren og fra denne krævet udfyldt
af hjemmet,uden nogen vished om,at barn og hjems videregivelse af disse informationer af meget
privat art, var beskyttede.Det er de så vel stadig ikke,og den slags observans,at bruge metoden
mundligt også,til direkte at diktere forældre,hvordan de skal leve deres liv og kræve oplysninger,
uden retslig beskyttelse,vist også stadig er i strid med vores grundlov.Samme observans kunne man som nu også den gang havde brugt på at se,i hvilken retning informationer og feks. relateret mopning bevæger sig.Og få et begreb om,for hvem og hvad,det såkaldte skole-hjem samarbejde egentlig hjælper og beskytter.

søren ploug, Nille Torsen, Lillian Larsen, Erik Winberg, Susanne Kaspersen, Rolf Andersen, Kurt Nielsen, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Problemet opstod da politikerne ville lave heldagsskole.
Pædagogerne skulle inddrages i klasserne, men var altid nr 2 , og havde aldrig rettigheder til at beslutte noget for barnets bedste.
Amterne blev afsluttet, og specialbørnene måtte vandre fra trygge omgivelser ud i inklusionen.

Lars Løkkes afskaffelse af Amterne var et regulært skud for boven af "inklusion".

Kim Houmøller, søren ploug, Hans Houmøller, Annette Månestjerne, Tom Andreæ, Torben Bruhn Andersen, Susanne Kaspersen, Rolf Andersen, Kurt Nielsen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

I mine øjne havde helhedsskolen flere gode takter - fx. bevægelse, undervisning ude af skolen osv........
MEN at lærerne skulle betale "festen" og de fik frataget deres arbejdstidsaftale, som de havde kæmpet for at få i mange overenskomster, var rigtig sørgeligt. Dels fik lærerne ikke tid til ordenlig forberedelse, retning osv... , hvilket er fundamentet i en god og alsidig undervisning.

søren ploug, Annette Månestjerne, Susanne Kaspersen, Kurt Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Såvel skole hjem-samtalerne som intranettene er overvejende udtryk for at ansvaret for en fagligt og dannelsesmæssigt genuin grundskole til danske børn langsomt eksporteres til forældrene, dvs. privatiseres. Manøvren udtrykker helt generelt mistillid til at de danske grundskoler selvstændigt kan varetage opgaven - og det er der jo al mulig grund til at være bekymret over, når man iagttager hvordan den danske grundskole gennem årtier har været udsat for den ene reform efter den anden, mens økonomien pr. elev konstant er blevet forringet.

Søren Peter Vadstrup Petersen, Nille Torsen, Hans Houmøller, Erik Winberg, Rolf Andersen, Kurt Nielsen, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Dorte Sørensen

Helhedsskolen var hele tiden planlagt til at være HELDAGSSKOLEN.
Det sparede både pædagog- og lærertimer, ifølge beregningerne.

Resultatet var lærerflugt, pædagoger som ikke kunne se sig selv i faget pga NPM-styring helt ned i BH-klassen, etc.

Siden Amterne blev nedlagt, var de sensitive børn overladt til lærere og pædagoger uden tilstrækkelig uddannelse, og de blev ikke skærmet ordentligt.

Mange børn er tabt siden strukturreformen.

Hans Houmøller, Susanne Kaspersen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Eva Schwanenflügel - var Helhedsskolen ikke tænkt som, at børn skulle have leg og bevægelse over dagen og derfor skulle pædagogerne indrages mere end til 0-te klasse. Hvis det var gennemført så havde, der nok været en mere "naturlig" fordeling af opgaverne og børnene havde fået mulighed til at få "ny ilt til hjernen" så de bedre kunne modtage indlæringen.
Men lærerformanden fik desværre ret når han frygtede en lærerflugt.

Men vi er helt enige om, at LLR’s Strukturreform ødelage meget for specialskoler og andre behandlingssteder. ( For mig virke det direkte mærkeligt at han næsten kun gav Regionerne opgaven med sygehusene - og så uden egen økonomi/skatteudskrivning - når det var det område der var problemer med. )

Rikke Nielsen, Susanne Kaspersen, Rolf Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Dorte Sørensen

Allerede i 2001 var den såkaldte "helhedsskole" på tegnebrættet.
Besparelserne florerede allerede da.
De var en del af den kommende strukturreform, planlagt af Anders Fogh Rasmussen.
Da hed besparelserne også "effektiviseringer" og lignende.
Jeg har været med til at børns støtte forsvandt som dug for solen.
Og det er ikke i orden.

Hans Houmøller, Susanne Kaspersen, Kurt Nielsen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Alt for store dele af den akademiske højtlønnede elite har intet værdiskabende at lave. Det fører igen og igen til alle mulige umulige udviklingsprojekter i samfundet. Det fleste ender som kostbart vrøvl i skammekrogen, mens andre er direkte skadelige.

Michael Friis, Bjørn Pedersen, Jes Balle Hansen , Eva Schwanenflügel, Malene Avlund Hansen, René Arestrup, Hans Houmøller, Erik Winberg, Hanne Utoft, Helle Winum, Tue Romanow, P.G. Olsen, Kurt Nielsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Utallige undersøgelser viser heldigvis at ingen af folkeskolereformerne har haft nogen som helst effekt på drengene. De løber ind i alle de samme problemer som drenge altid har gjort, men der kommer ikke nye til. Pigerne derimod bliver drevet mod en nul-fejlskultur, som mange ikke kan leve op til.

Så piger, drop middelklassestræberiet, og gør som drengene: Stresstest din pædagog - hver dag!

jens peter hansen

Fra 2006 tror jeg det var skulle der laves elevplaner. Lille Victor var fra nu af et projekt som hen over året skulle prøves, måles og vejes. Lærerplaner og målstyring bestemte farten. Forældrer der altid brokkede sig over at de ikke fik noget at vide blev nu så oplyst ay det skar i øjnene. Med de ny medier bliver de så informerede og involverede at de synes det er for meget. Tja men så må de jo sige stop og overgive en del af opgaverne tilbage til skolen. Indtil nu er det kun gået en vej. Mere og mere fokusering på hin enkelte og fanden har taget fællesskabet. Ikke mindst for at tilfredsstille Emmas forældre. Ak ja.

Eva Schwanenflügel og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar

Jens Peter Hansen, det er jo både rigtigt og forkert, at der er kommet mere fokusering på den enkelte - for det er jo ikke den enkelte som individ, men som objekt, der er kommet fokus på.
Hvad der derimod er brug for, er relation mellem lærer og elev, en direkte kommunikation, hvor man som lærer ophører med at tage en masse ting for givne og automatisk forståede. Det er i samtale, misforståelser udryddes, og det er tit, hvad der skal til, når der er vanskeligheder.

Jens Thaarup Nyberg, Eva Schwanenflügel, Hans Houmøller og jens peter hansen anbefalede denne kommentar
Claus E. Petersen

Der er åbenbart en arrig akademiker der har opdaget det samme som vi andre fandt ud af for 25 år siden.
bedre sent and aldrig

- cep

Claus E. Petersen

@jens peter hansen

"..Lille Victor var fra nu af et projekt .."

Jeg føler med dig. Mit indtryk var at lærerne bare prøvede at gøre forældre til en slags "tovholdere" for deres egne unger, hvoraf nogle åbenbart fuckede undervisningen, og da lærerne ikke bare kunne lange et par flade ud, så skulle forædrene komme til åndssvage sammenkomster med alle mulige andre ungers forældre så vi kunne lære noget.
Problemet var at de asociale ungers forældre stort set aldrig dukkede op til den/de pasta-salat-aften, og hvis de gjorde, var de allerede fulde når de dukkede op, eller også sad de i et hjørne for sig selv.
Lærerne har mistet respekten, og ikke uden egen skyld.

jens peter hansen

I Folkeskolen nr. 19 fra august fortæller Akselvoll om hvad hun mener der er galt: Overskudsforældrene tager magten og kommer til at sætte normer for børn hvis forældre ikke har det samme overskud. Det kan de fordi forældreintra fylder for meget og stresser. Den norm der sættes op for samarbejdet er for høj for for mange. Det er altså forældrene der maser på og hun opfordrer lærerne til at tilbageerobre en større del af aktiviteterne og begrænse stressende forældreinitiativer til glæde for mange forældre. Samarbejde, men ikke overarbejde.

Brian W. Andersen, Eva Schwanenflügel, Heidi Olsen, Hans Houmøller, Erik Winberg og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

"...hvoraf nogle åbenbart fuckede undervisningen, og da lærerne ikke bare kunne lange et par flade ud, så skulle forædrene komme til åndssvage sammenkomster med alle mulige andre ungers forældre så vi kunne lære noget.
Problemet var at de asociale ungers forældre stort set aldrig dukkede op til den/de pasta-salat-aften, og hvis de gjorde, var de allerede fulde når de dukkede op, eller også sad de i et hjørne for sig selv."

Særdeles fin illustration af hvordan man førhen havde klasser og klassedynamikker helt tæt på, så der ikke var så meget at tage fejl, eller lade sig vildlede af. En slags offentliggørelse af klassesamfundet; vigtig information.

Idag kan intranet og intimiderende skole-hjem samtaler sløre og privatisere sagens sammenhænge.

Eva Schwanenflügel og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar

Jvf. hvordan det ellers opvakte barn, Akselvoll i Jens Peter Hansens kommentar kl. 17.17 efter en ellers udmærket analyse af de forskudte og subtile klassedynamikker ender med at pege løsningen ind mod lærerne, som i forvejen har for lidt tid til fordybelse og refleksion, endsige at rette opgaver og være på intranettet etc.. Lærerne kan ikke løse klassesamfundets basale problemer, det kan kun samfundet selv. Og det bliver næppe med de øverste klassers indsigtsfulde, empatiske og velvillige hjælp.

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Øh jeg tror sådan set mest på at hverken øretæver eller forældreintra ændrer så meget. Det sidste er vel bare en dobbelt bombning af de mere udsatte grupper. Til gengæld flytter skolen jo faktisk på socialgrupperne. Måske ikke godt nok, men 60 % af efterkommerne af ufaglærte får jo trods alt en uddannelse.

Jens Peter Hansen, øretæverne bidrager vel til at forringe den tævedes forudsætninger for læring og solidarisk dannelse? Forældreintra skaber også en hel masse ændringer, herunder at overflødiggøre den almindelige, skrevne lektiebog, som simplificerer arbejdsgangen, øver børnene i selvforvaltning og bidrager til den taktile læring. Forældreintranettet hindrer også børnene i at lære at bringe en kedelig meddelelse hjem til ophavet og aflæse/føle/indlære noget om hvornår, hvor og til hvem, det er bedst at bringe dårlige nyheder om sig selv på bordet. Intranettet ændrer også negativt på skolebudgettet, foruden at det udgør endnu en arbejdsdistributionskanal med relativ kompleksitet for skolelærere, som i forvejen har problemer med at gøre bl.a. faglig (og mellemkollegial) refleksion til den helt nødvendige del af arbejdet, som den er.

jens peter hansen

Hanne Utoft. Din belæring virker flot og sikken masse ord som mange sikkert vil have svært ved forstå. Jeg har ikke fotbandet forældreintra, men gengivet hvad Akselvoll foreslår og det synes jeg virker fornuftigt. Så det.

Jens Peter Hansen, jeg beklager at mine kommentarer for dig fremstod belærende, ifald dette opleves negativt for dig. Jeg var faktisk blot optaget af at pege på nogle forhold, som jeg finder væsentlige og blev inspireret til at skrive om. Sig til, hvis du frabeder dig at jeg lader mig inspirere af dine kommentarer her på Information.dk, så skal jeg vide at respektere det. Men inden dette evt. bliver tilfældet, har jeg lige et par supplerende ord i tilknytning til folkeskolen:

Folkeskolen var, så vidt jeg husker, tænkt som folkets skole. Borgerskabet fandt det fornuftigt, da man jo så derved imødekom arbejderklassens krav om universalitet på bl.a. undervisningsområdet og samtidig fik en vis styring på udviklingen af arbejdskraften og dens dannelsesidealer. Samtidig opfattede den almindelige dansker/store dele af arbejderklassen det som en sejr at alle fik en gratis grundskoleuddannelse, fordi det efter deres opfattelse ville udligne den intellektuelle/vidensmæssige ulighed og samtidig nivellere den økonomiske i form af bl.a. middelklassernes opblomstring.

Folkets skole var i sin samtid vel et (på mange måder forlorent) symbol på klassesamarbejdet, på det solidariske og universelt funderede Danmark, mens de seneste dekaders udvikling har indebåret at folkets skole er blevet en blanding af besparelseskilde og snæver politisk kampplads, bl.a. fordi børns kompetencer og uddannelse i stigende grad tilgås som en national kapital. Desværre har den såkaldt røde del af vor lovgivende forsamling hidtil svaret den blå dittos besparelsesreformer, topstyring, bureaukrati og testfyrværkeri med magtfuldkomne manøvrer, øget governance og faglig inkompetence, hvilket formentligt skal ses som symptom på at groft sagt alle vore traditionelt magtbærende partier anskuer sig selv som hævet over 'folket'. Landets ledere.

Måske var det bedre, mindre stressende og langt mere udviklende/originalt for os, hvis skolevæsenet fik tilstrækkelige (gerne rigelige) ressourcer til at udvikle små, decentrale, offentlige skoler, hvor lærerne, altså fagkundskaben, kunne lede og tilrettelægge opgaveløsningen. Naturligvis ville dette give os alskens udfordringer, herunder tvinge os til at understøtte en sammenhængende anvendelse af midlerne, men om det ville gøre det 'dyrere' på lang sigt er umuligt at udtale sig sikkert om - og sommetider, hvis ikke ofte, er livet et spørgsmål om valg mellem forskellige onder/udfordringer. Personligt ville jeg meget, meget gerne betale mere i skat, hvis jeg fik sikkerhed for at midlerne gik til investeringer som f.eks. den ovenfor skitserede, som vel næppe ville kunne udfordre fagligheden og elevernes vilkår nær så negativt, som det igangværende, neoliberalt politiserende kolos på lerfødder-arrangement gør.

Hans Houmøller

Et par ting i artiklen kræver en kommentar.

For det første ærgrer og undrer det mig, at vi i 2019 stadig ikke på journalistniveau har er kendt, at vi aldrig, som i aldrig , har kunnet bruge PISA på den måde, det er sket af den simple grund, at de deltagende lande i undersøgelserne ikke er sammenlignelige. Det burde man som politiker i dette århundrede godt have vidst, så jeg kan kun konkludere, at hele grundlaget for at lave folkeskolen så voldsomt om, som det er sket, er falsk. Resultatet kender vi også godt: der er ikke sket væsentlige forbedringer, men derimod rigtig mange forværringer af folkeskolen. Hvis det ikke ændres markant og hurtigt, kan det kun fortsætte en vej: nedad.

For det andet er formanden for Skole og Forældre på afveje ved at udtale, at “skolen skal blive bedre til at sætte rammer for, hvor meget der sendes ud på skrift”. Nej, hr formand, din henvendelse har forkert adresse, men ikke uventet at du også klandrer blandt andre lærerne. Du skal sende din kritik, dine kommentarer og forslag til de, der sætter rammerne, hvilket er politikerne. Det er udelukkende dem, der har bragt folkeskolen hen, hvor den er i dag.

Hanne Utoft, Eva Schwanenflügel og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

@Jeppe Lindholm
Hvis jeg kunne give dig to anbefalinger, havde du fået det. Din kommentar er spot on!
Jeg har i min tid stiftet bekendtskab med - og nogle gange, gud bedre det, også skulle forholde mig til - uendelige mængder af akademisk snik-snak og decideret nonsens, og jeg tør slet ikke tænke på alle de omfangsrige papirer, betænkninger, memoer, indstillinger og rapporter, som vellønnede sludrechatoller har udfærdiget, uden tanke på reel nytteværdi, men med ensidigt fokus på produktion af den slags saglige sjæle vil kalde akademisk masturbation og beskæftigelsesterapi.
Der bliver produceret rå mængder af den slags og det meste har kurs direkte mod glemslens evighedslager.

Birger Bartholomæussen

Her må der vist være lidt plads til noget galgenhumor: Da farfar var ung lød parolerne: Hjælp pædagogerne. Pas dig selv. Hjælp lægerne. Kurer dig selv. Hjælp politiet. Slå dig selv. Nu må det så være noget i stil med Sæt tæring efter læring. Eller omvendt? Eller er der megen næring i læring? Lad dog børn, forældre og lærere slappe lidt af. Så de ikke dør af tæring. Grundloven har dog ikke nogen bestemmelser om at Danmark er et konkurrencesamfund.

jens peter hansen

Jens Peter Hansen, jeg beklager at mine kommentarer for dig fremstod belærende, ifald dette opleves negativt for dig. Jeg var faktisk blot optaget af at pege på nogle forhold, som jeg finder væsentlige og blev inspireret til at skrive om. Sig til, hvis du frabeder dig at jeg lader mig inspirere af dine kommentarer her på Information.dk, så skal jeg vide at respektere det.
Skriver Hanne Utoft.
Det er da dejligt endnu engang at blive belært gennem en sarkastisk bemærkning. Jeg synes bare at en neddrosling af forældreintra ville være en god ide, selv om klassesamfundet ikke opløses af den grund.

Jens Peter Hansen, jeg beklager atter - jeg forsøgte vitterligt tydeligt at tilkendegive en klar respekt for din mulige beklagelse af mit dumsmarte humorindslag. Mht. forældreintra, ja hele intrasystemet i grundskolerne, så burde man forsøge at fjerne det og konstatere, hvad der bliver konsekvenserne. Ligesom man i visse børnehaver endda er gået så vidt som til at lade børn øve kritik af, og rådgive, de såkaldt voksnes arbejdstilrettelæggelse og tilgang til opgaveløsningen, kunne man snildt forsøge sig med at fjerne den digitaliserede undervisning i en årrække og følge udviklingen. Jeg er mere end sikker på at der nok skal kunne findes besindige og tillidsfulde forældre, som vil lade deres poder indgå i forsøgene.

Uddybning; mit beskedne forslag om et forsøg gælder naturligvis ikke samtlige grundskoler i Danmark, det ville være alt for revolutionært til os. Men blot nogle stykker, lad os sige 5. Eller 10.