Interview
Læsetid: 5 min.

Skoleelevers råd til Mette Frederiksens åbningstale: Børn skal man lytte til

De nationale test skal afskaffes, skoledagene skal være kortere, cigaretpriserne skal betydeligt mere end ti kroner op, klima og miljø skal tages endnu mere alvorligt – og måske vigtigst: Børn skal man lytte til. Det er anbefalingerne fra elever i femteklasser på Skolen på Islands Brygge til ’børnenes’ statsminister Mette Frederiksen, der i dag holder sin første åbningstale i Folketinget
I dag holder statsminister Mette Frederiksen sin første åbningstale i Folketinget. For børnene på Skolen på Islands Brygge i København er det temaer som skrald og skoledagens længde, der er de vigtigste politiske temaer. Fra venstre er det Elliott Høgsted, Magnus Aleksander Rask, Thor Kromann-Mortensøn, Ella Østergaard Larsen, Andrea Sander Andersen og Sofie Frederikke Bräuner.

I dag holder statsminister Mette Frederiksen sin første åbningstale i Folketinget. For børnene på Skolen på Islands Brygge i København er det temaer som skrald og skoledagens længde, der er de vigtigste politiske temaer. Fra venstre er det Elliott Høgsted, Magnus Aleksander Rask, Thor Kromann-Mortensøn, Ella Østergaard Larsen, Andrea Sander Andersen og Sofie Frederikke Bräuner.

Indland
1. oktober 2019

Når Folketinget åbner i dag, skal Mette Frederiksen holde sin første åbningstale som statsminister. Hvis det går, som det plejer, vil hun tale om regeringens vigtigste prioriteter i det kommende folketingsår. Allerede før hun blev valgt, meldte hun ud, hvem hun især ville være statsminister for:

»Hvis jeg bliver statsminister, så vil jeg være børnenes statsminister,« sagde Mette Frederiksen i en kampagnevideo fra sidste år.

Under valgkampen delte socialdemokraterne foldere ud med samme budskab.

Derfor er Information taget på besøg i 5. x og 5. v på Skolen på Islands Brygge, og her har eleverne store forventninger til deres statsminister.

»Jeg tror, Mette Frederiksen mener, at hun ville spørge os, hvad vi mener, hun skal gøre som statsminister,« siger 11-årige Ella Østergaard Larsen. Hun går i 5. x.

»Ja, at hun vil tænke på børnene først,« stemmer Elliott Høgsted i. Han er også 11 år og går i 5. v.

Men spørger man gruppen på seks elever, som vi har fået lov at tale med, om de så også tror på, at Mette Frederiksen lytter til dem, bliver svaret et tøvende, men enstemmigt:

»nej.«

Men skulle hun gøre det alligevel, har de seks ikke svært ved at komme med anbefalinger til, hvordan hun kunne blive en god statsminister for børn. Vi begynder med skolen:

Skole

Kortere skoledage er et stort ønske, også selv om Andrea Sander Andersen elsker at gå i skole.

»Men alligevel – når jeg lige har haft svømning og så skal have tysk, så er jeg så træt i hovedet og vil helst bare hjem,« siger den 10 årig pige, der går i 5. v.

Andrea Sander Andersen.

Andrea Sander Andersen.

Ti-årige Thor Kromann-Mortensøn fra 5. x. mener, at skoledagene bare skal gøres en smule kortere, så eleverne eksempelvis har fri 13.30 i stedet for 14.15.

»Det skal jo ikke være sådan, at vi får flere lektier for, for så kan det jo være lige meget, om man har fri,« siger han.

Elliott Høgsted har hørt i nyhederne, at regeringen lægger op til at afskaffe de nationale test. Det, synes han, er en god idé.

»Vi skal have fjernet de nationale test. Der er nogen, der bliver meget pressede og nervøse, nærmest stressede,« siger Elliott Høgsted.

Magnus Aleksander Rask på ti år, som går i 5. x, synes ikke, at man skal være tvunget til at tage del i de nationale test, fordi de lægger op til konkurrence eleverne imellem:

»Lærerne siger altid, at det ikke handler om, hvor mange opgaver man har lavet. Men så snart vi er færdige, begynder folk at sige: ’Hvor mange lavede du?’ til hinanden,« siger Magnus Aleksander Rask.

Sofie Frederikke Bräuner på 11 år synes, at de burde lære mere om teknologi og kodning i skolen. De har haft et forløb med en Micro:bit – en mikrocomputer som er simpel at kode til en række funktioner. Thor Kromann-Mortensøn nikker:

»Vi skal være forberedte på fremtiden.«

Thor Kromann-Mortensøn.

Thor Kromann-Mortensøn.

Miljø og klima

På Skolen på Islands Brygge har de ifølge eleverne haft »rigtig mange temauger om klima, plastik og skrald«. Og det optager især de seks elever, hvor meget plastik der forbruges, uden at det genanvendes, og hvor meget skrald der ender i naturen.

»Jeg var inde i Fætter BR for ikke så lang tid siden. Og nogle af tingene – for eksempel LOL-dukker – de er jo pakket ind i syv lag plastik. Og det er ikke engang noget, man leger med. Man smider det bare ud. Det er for dårligt,« siger Andrea Sander Andersen.

»Nu går vi jo meget op i klimaet og plastik. Men det nytter ikke, hvis det kun er en del af befolkningen, der gør noget, og virksomhederne for eksempel ikke gør. Så er man også nødt til at gøre noget ved virksomhederne,« siger Thor Kromann-Mortensøn, som i øvrigt mener, at de voksne burde være mere aktive for eksempel ved at hjælpe med at samle skrald.

»Det ville være godt for klimaet, hvis vi var bedre til at genbruge plastik og metal,« siger Ella Østergaard Larsen.

»Og hvis prisen på cigaretter blev sat op,« siger Sofie Frederikke Bräuner.

»Det er virkelig dårligt for ens sundhed – og også for miljøet.«

De andre er enige. Elliott Høgsted synes, at en pakke cigaretter skal koste 85 kroner, og Thor Kromann-Mortensøn siger, at det ikke gør nogen forskel, hvis prisen kun bliver sat ti kroner op.

Elliott Høgsted.

Elliott Høgsted.

Velfærd

Eleverne er enige om, at der skal bruges flere penge på skoler – eksempelvis til undervisningsmaterialer. De mener også, at der burde være flere læger, så man ikke skal sidde så lang tid i venteværelset, når man er blevet syg.

»Jeg havde engang megaondt i maven, og så skulle jeg sidde og vente ved lægen i så lang tid. Det var virkelig ikke særlig sjovt,« siger Elliott Høgsted.

De andre fortæller om lignende oplevelser.

At gå op i sundhed og sygehuse er de seks elever fra Skolen på Islands Brygge ikke alene om.

I en undersøgelse fra marts fra Dansk Ungdoms Fællesråd udført af Epinion blev et repræsentativt udsnit af 16-29-årige danskere spurgt, hvilke tre landspolitiske områder der efter deres opfattelse er vigtigst, at politikerne tager sig af. Her valgte flest – 41,8 procent – sundhed og syghuse. Næstefter kom klima og grøn energi med 33,20 procent og så uddannelse med 27,6 procent. De i undersøgelsen mindre påtrængende politikområder var kultur- og mediepolitik og boligpolitik med hhv. 1,1 procent og 1,9 procent.

Ældres velfærd valgte 16,4 procent, og det er også noget, som de seks elever fra Skolen på Islands Brygge tænker over:

»Der er nogen, der ikke kan gå på pension, selv om de nogle gange ikke kan arbejde,« siger Sofie Frederikke Bräuner.

Thor Kromann-Mortensøn fortæller, at han har hørt, at hans toårige lillesøster først kan gå på pension, når hun bliver 70 år. Det bekymrer også Magnus Aleksander Rask:

»Nu når vi har snakket om pension og klima: Jeg er bange for, hvad der sker, når jeg bliver en af ’de ældre’ – om der overhovedet er nogen til at tage sig af os, og om vi kommer meget sent på pension, og om vi lever i en helt grå verden, hvor der bare flyver skrald rundt.«

Elliott Høgsted, Thor Kromann-Mortensøn, Andrea Sander Andersen, Ella Østergaard Larsen, Sofie Frederikke Bräuner, Magnus Aleksander Rask.

Elliott Høgsted, Thor Kromann-Mortensøn, Andrea Sander Andersen, Ella Østergaard Larsen, Sofie Frederikke Bräuner, Magnus Aleksander Rask.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Philip B. Johnsen

Citat den da 15 årige Greta Thunberg COP24 i december 2018 Katowice Polen.

“We have not come here to beg world leaders to care.
You have ignored us in the past and you will ignore us again.

We have run out of excuses and we are running out of time.
We have come here to let you know that change is coming, whether you like it or not.

The real power belongs to the people.
Thank you”.

Philip B. Johnsen

Global Sustainable Development Report 2019: The Future is Now – Science for Achieving Sustainable Development, (United Nations, New York, 2019).

Rapporten er skrevet til beslutningstager på nationalt højeste niveau for, at kunne træffe beslutninger i ‘befolkningens interesse’ på ledelses niveau.

Tid er en vigtig faktor her.
Ingen kan naturligvis ikke udtale mig kvalificeret om, hvad borgerne personlig, hver især har forstået, men der er ingen der i årevis, på national ledelses niveau, der har været i tvivl om at tiden til handling var overskredet i befolkningens interesse, for mange årtier siden.

Fra Global Sustainable Development Report.
“Adding to the concern is the fact that recent trends along several dimensions with cross-cutting impacts across the entire 2030 Agenda are not even moving in the right direction.

Four in particular fall into that category:
Rising inequalities.
Climate change.
Biodiversity loss and increasing amounts of waste from human activity that are overwhelming capacities to process them.”
Citat slut.

Det går globalt den forkerte vej på alle punkter der vedrøre de menneskeskabte klimaforandringer, det svindende eksistensgrundlag, sult og stigende ulighed generelt globalt.

Fra Global Sustainable Development Report (fortsat)
“Critically, recent analysis suggests that some of those negative trends presage a move towards the crossing of negative tipping points, which would lead to dramatic changes in the conditions of the Earth system in ways that are irreversible on time scales meaningful for society.

Recent assessments show that, under current trends, the world’s social and natural biophysical systems cannot support the aspirations for universal human well-being embedded in the Sustainable Development Goals.”
Citat slut.

Global Sustainable Development Report 2019:
The Future is Now – Science for Achieving Sustainable Development, (United Nations, New York, 2019).
Link: https://reliefweb.int/sites/reliefweb.int/files/resources/24797GSDR_repo...

Philip B. Johnsen

Rettelse sjette linje hvor der skulle stå:
‘Ingen kan naturligvis udtale sig kvalificeret om, hvad borgerne personlig, hver især har forstået’

Philip B. Johnsen

Kære børn.

Kærlighed er de ofre der gives, for et andet menneske, uden at forlange noget retur.
De voksne der leder denne verden, har ingen kærlighed at giver af!

Børn skal ses ikke høres