Læsetid: 4 min.

Udvalgsformand om behandlingen af psykisk syge: »Det er ikke acceptabelt«

Der er sket en stigning i antallet af psykisk syge drabsmænd, og det er ofte familiemedlemmer, der bliver ofre. Det viser nye tal. Formand for Danske Regioners Social- og sundhedsudvalg, Sophie Hæstorp Andersen medgiver, at der er brug for langt bedre forhold i psykiatrien
Formand for Danske Regioners Social- og sundhedsudvalg, Sophie Hæstorp Andersen (S), mener, at der er brug for bedre forhold i psykiatrien.

Formand for Danske Regioners Social- og sundhedsudvalg, Sophie Hæstorp Andersen (S), mener, at der er brug for bedre forhold i psykiatrien.

Katinka Hustad

2. september 2019

Der er brug for flere sengepladser, flere penge og et bedre samarbejde mellem regioner og kommuner om behandling og opfølgning på mennesker med psykisk sygdom.

Sådan lyder det fra Sophie Hæstorp Andersen (S), formand for Danske Regioners Social- og sundhedsudvalg, efter at Information i lørdagens avis kunne fortælle, at det primært er familiemedlemmer, der bliver ofre, når psykisk syge begår drab.

Et studie lavet af retsmediciner Asser Hedegård Thomsen, Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet, viser, at 44 procent af alle drab bliver begået mod familiemedlemmer, mens det gælder hele 67 procent af drabene, hvor gerningsmanden er psykisk syg.

»Det gør op med myten om den psykisk syge, der møder en tilfældig på gaden og slår ihjel. Til gengæld sætter det fokus på, at når vi har at gøre med mennesker med psykisk sygdom, er det vigtigt, at vi bliver bedre til at inddrage de pårørende og klæde dem på til opgaven. For eksempel har vi i Region Hovedstaden oprettet en ’skole for recovery’, der retter sig mod både brugere, medarbejdere og pårørende, hvor man er med til at drøfte og diskutere, hvordan man bedst understøtter den syge i at komme sig. Men også hvilke advarselssignaler man skal være opmærksom på, for eksempel tegn på, at vedkommende ikke tager sin medicin.«

– Der er også sket en tredobling af retspsykiatriske patienter, og antallet af drab begået af mennesker med psykisk sygdom er steget meget på få år. Hvad tror du det skyldes?

»Jeg tror, det skyldes, at vi ikke kun har et stort pres på vores senge i behandlingspsykiatrien, men også, at der i kommunerne mange steder mangler den fornødne sundhedsfaglige indsats. Der går for lang tid, før man opdager, at en borger har det dårligt. Vi har med rette drøftet, om der er behandlingspladser nok i psykiatrien, men der har ikke været fokus nok på, om kommunerne har ressourcerne og det rigtige personale. «

– Så du mener, at problemerne skyldes kommunerne?

»Nej, jeg skubber ikke ansvaret fra mig. I Danske Regioner har vi også fokus på behandlingen og på, at der ikke er nok sengepladser. Men vi er også nødt til at have fokus på kvaliteten i kommunerne, hvor der er brug for ressourcer til at opgradere den socialfaglige indsats, så der er ordentlige botilbud og flere sundhedsmedarbejdere, der kan motivere til, at man tager sin medicin.«

– Det, du siger, er, at de her mennesker ikke bliver grebet af den kommunale indsats?

»Det gør de desværre ikke altid. Jeg vil ikke fraskrive mig ansvaret. Regionerne har et kæmpe ansvar for at sikre flere sengepladser og flere opsøgende teams og for at følge patienten hele vejen ud af behandlingssystemet. Men de her mennesker skal jo ikke være indlagt i årevis, og der skal være fokus på, hvad vi udskriver dem til. Samtidig ønsker Danske Regioner at overtage ansvaret for behandling af mennesker med psykisk sygdom, der også har et misbrug. De lander ofte mellem to stole.«

– En ny rapport fra Retspsykiatrisk Klinik under Justitsministeriet har gennemgået 218 sager om kriminalitet begået af psykisk syge. Heraf syv sager om drab og seks om drabsforsøg. Ud af de 13 sager vurderer forfatterne, at 11 kunne have været undgået, hvis behandlingen havde været tilstrækkelig. De peger på, at et stort problem er, at patienterne bliver udskrevet for tidligt. Hvad siger du til det?

»Jeg tror, at problemstillingerne er reelle: Noget af det, de siger, er jo, at folk, der beder om hjælp, bliver afvist på grund af manglende ressourcer. Eller bliver udskrevet på et tidspunkt, hvor man gerne ville have haft dem lidt længere. Og det er på den baggrund, at vi i Danske Regioner har meldt ud, at vi ønsker at etablere 50 flere sengepladser.«

– Det lyder umiddelbart ikke af meget?

»Det handler også om, at vi skal have et bedre samarbejde med kommunerne om at sikre, at patienterne hurtigere får et sted at bo med social støtte, når de er klar til at blive udskrevet. Så oven i de 50 sengepladser, skulle vi gerne kunne frigøre 50 mere, hvor vi i dag har patienter indlagt, der ikke kan blive udskrevet, fordi kommunernes støttetilbud ikke er klar til at tage imod dem.«

– Både Landsforeningen SIND og retspsykiaterne taler om, at der skal flere penge til. Hvor mange penge er der brug for?

»Jeg tror, vi taler om mellem en halv eller en hel milliard kroner ekstra om året indfaset over de næste ti år alene til psykiatrien både i kommuner og regioner, hvis vi skal løfte livskvaliteten for psykisk syge. Sidste år lykkedes det faktisk de fem regioner at investere 200 millioner kroner i at løfte psykiatrien – trods presset fra stigende medicinpriser. Men generelt er der brug for mange flere penge og vel og mærke ikke projektmidler, der løber i to-tre år.«

– Både pårørende jeg har talt med og retspsykiatrikere har brugt vendingen: ’Først når man begår noget kriminelt, får man hjælp.’ Hvad siger du til det?

»Det korte svar er: Det er ikke acceptabelt. Lige nu sidder en arbejdsgruppe under Danske Regioner og arbejder på en række anbefalinger til os politikere. De skulle gerne være færdige i løbet af efteråret, og jeg har en klar forventning om, at der kommer til at ske noget efterfølgende.«

Serie

1.417 danske drab i 25 år

Ny dansk forskning har kortlagt samtlige drab i Danmark hen over 25 år og giver unik viden om, hvem der bliver dræbt, hvorfor og hvordan. Information går bag om tallene i en serie artikler om ofre, gerningsmænd og de mennesker, der arbejder med at opklare drab.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Anders Olesen
  • Eva Schwanenflügel
  • Anker Heegaard
David Zennaro, Anders Olesen, Eva Schwanenflügel og Anker Heegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg har selv en pårørende, som har en psykisk sygdom. I den forbindelse har der været tale om indlæggelser af både kortere og længere varighed.
Den behandling, der har fundet sted i regionalt regi har været udmærket, hvorimod den opfølgende kontakt med det kommunale system har været skandaløst ringe.
I dette tilfælde, havde kommunen ikke selv de fornødne ressourcer ansat til at følge op på behandlingen, men havde hyret et privatfirma til at udføre denne opgave.
Til opfølgning på et psykiatrisk sygdomsforløb må man forvente, at det personale der … måske møder op, er både kvalificeret og interesseret i patienten. Det har ikke været tilfældet.
Skiftende kontaktpersoner med mange afbud eller udeblivelser, har derimod karakteriseret den behandling, der blev tilbudt fra kommunens side.
Klager og henvendelser har siden medført, at den opfølgende behandling og kontakt, er taget tilbage til kommunalt ansat personale.
Der bør være en form for tilsyn med kommunernes ansvar omkring de psykiatriske patienter, så løsningerne ikke sejler eller grundstøder på grund af manglende faglig viden og ……. økonomi.

Bertel Bertelsen

Seng følger patient bør implementeres og givesstørre fokus. Region Midtjylland har udarbejdet en rapport over erfaringer med et "Pilotprojekt" dækkene deres erfaringer. Fordele for patienten er at en seng er klar, et kort og disponeret forløb med fokus på denne patient Patienten aftaler med sygehuset forløbets varighed og udskrivning. Jamen, det vil alle så bare? Patienten sparer sygefravær og egen læge udgifter. Alt for mange psykisk syge uanset stilling og status mangler menneskevelfærd fra behandlersystemet. Medicin er dulmede, men låser psykisk sårbare fast. Tryghed og mere fokus på livsstil. Kosten og motion kan ændre balancen i hjernen, som psykiatere ved mere om end jeg. En canadisk psykiater, nu bosat New Zealand , Julia Rucklidge har undersøgt medicinresultater via spørgeskemaer for paranoid/skizofreni, depression og mildere former for angst. Vejen frem er ikke fiksering og overmedicinering, da ingen af de adspurgte havde fået det væsentligt bedre. Hun forsker i kost og fremviser gode resultater. Medicinalindustrien lever af syge mennesker, jo flere jo bedre (penge). En længere forklaring på, at flere penge til senge ikke giver bogstaveligt raske borgere. Hjernens kemiske funktioner ved alle er humør og livskvalitet. Nogen kan nøjes med idræt og alkohol til en fest, så er den stigende del af befolkningen, der begår overgreb på hjernen. Mere patientforståelse, jeg har mødt rigtig mange igennem livet med vanskeligheder. De er super intelligente, men ikke herre over kemien i hjernen, det giver en social afstumpethed overfor "normale" mennesker. Alle vil hjælpe og forståelsen i befolkningen stiger heldigvis, da menneskets arbejdstdelse er ved at Peeke", og ord som udbrændthed, stress,depression høres som en naturlig ting, der kan ramme alle.