Venstre vil have samråd: Danmark er ved at blive et eldorado for økonomisk kriminalitet

Årevis af manglende indgriben over for jihadister bag formodet momssvindel for store millionbeløb vækker hård kritik fra flere partier
Årevis af manglende indgriben over for jihadister bag formodet momssvindel for store millionbeløb vækker hård kritik fra flere partier

Jesse Jacob

Indland
20. september 2019

Danske myndigheders langsomme indgriben over for jihadister bag formodet momssvindel får nu Venstre til at kalde justitsminister Nick Hækkerup (S) i samråd.

Det sker, efter Information og Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans torsdag afdækkede, at de danske myndigheder tre år i træk fik en række advarsler om formodet momssvindel for et stort millionbeløb i selskaber knyttet til to jihadister.

»Meget kunne desværre tyde på, at Danmark er ved at blive et eldorado for økonomisk kriminalitet,« siger Preben Bang Henriksen (V), der er formand for Folketingets Retsudvalg.

På samrådet vil Preben Bang Henriksen gerne have svar på, hvordan anmeldelser om økonomisk kriminalitet bliver håndteret, og om Bagmandspolitiet, SØIK, er effektiv nok.

»Det synes for mig som endnu et eksempel i den lange række af sager, hvor myndighederne ikke taler sammen eller med lys og lygte leder efter en anden myndighed, der kan tage sig af sagen,« siger han og henviser til ’Britta-sagen’ om svindel i socialstyrelsen og Dan Bunkering-sagen om mulige brud på EU’s Syrien-sanktioner.

Dansk Folkeparti ønsker et samråd med både justitsministeren og skatteminister Morten Bødskov, siger retsordfører Peter Skaarup.

»Det er dybt bekymrende, at myndighederne ikke har reageret på informationer om omfattende momssvindel, endda begået af mennesker med forbindelse til de islamistiske miljøer og Islamisk Stat. Det bør have konsekvenser,« siger han.

Myndigheder fik talrige underretninger

Som Information og Finans har afdækket, fik både SØIK, Skat og PET talrige underretninger om mistænkelige forhold i selskaber med klare forbindelser til to danske jihadister.

I september og oktober 2013 var både Skat og SØIK involveret i kontroller af selskaberne, men svindlen fik alligevel lov til at fortsætte både i disse selskaber og efterfølgende i andre konstruktioner. Dermed blev staten formentligt unddraget adskillige millioner kroner. Derudover var der henvendelser fra både spanske og svenske myndigheder om sagen.

»Også i denne sag må udlandet måbe over den manglende effektivitet hos de danske myndigheder, når det kommer til økonomisk kriminalitet. Jeg forstår godt, hvis de udenlandske myndigheder undrer sig over, hvad der egentlig sker efter deres velbegrundede henvendelser,« siger Preben Bang Henriksen.

»Jeg mener, at Justitsministeren må fremlægge en klar og tydelig præcisering af, hvem der skal handle, og hvordan der skal handles, når der kommer anmeldelser fra eksempelvis udenlandske myndigheder, banker eller SKAT. I dag har man nærmest indtrykket af, at der prioriteres efter Axel Strøbye i Olsen-banden: ’Tag den sag med cykellygten og lad endelig Høje Nord-sagen ligge.’«

En del af sagen om formodet momssvindel koblet til militante islamister er tidligere blevet afdækket af DR og Jyllands-Posten. Dengang, i 2017, afviste daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i et samråd al kritik af, at myndighederne har handlet for langsomt.

Preben Bang Henriksen husker i dag hverken samrådet eller de specifikke oplysninger, der blev givet på det.

»Men set i bagklogskabens klare lys var der bestemt forhold i denne sag, der burde være håndteret anderledes – uanset hvem der var justitsminister. SØIKs problemer har desværre rod så mange år tilbage, at ingen regering kan sige sig ansvarsfri,« siger han og understreger, at forløbet blot forstærker hans krav om at få en tilbundsgående gennemgang af Bagmandspolitiet.

I den øverste ende af alvorsskalaen

Også Enhedslistens skatteordfører Rune Lund savner svar på en række spørgsmål, som han vil have uddybet på et samråd. Han undrer sig særligt over, at Skat ifølge Information og Finans’ afdækning allerede i september og oktober 2013 var på inspektion i to selskaber, der var tæt knyttet til de to jihadister, men at der alligevel gik længe, før der efterfølgende skete noget.

»Vi skal have afklaret, om det her er et spørgsmål om meget stor grad af inkompetence, eller om det er et spørgsmål om, at man bevidst lader statskassen blive svindlet for millioner, selv om man ved, at de med overvejende sandsynlighed kan ende med at finansiere terror, fordi man er i gang med et efterretningsarbejde,« siger Rune Lund.

SF’s finansordfører og medlem af skatteudvalget, Lisbeth Bech Poulsen, siger til Information og Finans, at også SF ønsker svar på, hvad der er sket:

»Det her er helt oppe i den øverste ende af skalaen. Vi skal have fundet ud af, hvad der er gået galt. Det står lysende klart, at der er gået noget galt. Der har været mange advarsler. En ting er, at der er tale om et groft tyveri fra den danske befolkning, men nu kan man jo se, at det højst sandsynligt også er gået til terror.«

»Det ser ikke godt ud. Det må ikke være sådan, at myndigheder får den ene advarsel efter den anden uden at reagere. Vi skal have set på, hvad der er gået galt. Jeg forventer, at de relevante ministre får kortlagt, hvad der er gået galt,« siger Lisbeth Bech Poulsen.

Hun kan godt forstå, at Venstre nu vil kalde justitsminister Nick Hækkerup i samråd, selv om det handler om ting fra før hans ministertid:

»Når man er minister for resortområdet, så skal man dykke ned i, hvad der er sket. Jeg vil også rette henvendelse til ministeren og bede om en redegørelse. Det kan man godt gøre, uden at det behøver at være i et samråd. Ministeren kan selv invitere til en snak, eller han kan komme over i udvalget og forklare, hvad der er sket,« siger Lisbeth Bech Poulsen.

SF vil blandt andet have svar på, om tidligere justitsminister Søren Pape (K) i et samråd i 2017 om terrorfinansiering og momssvindel måske har tilbageholdt oplysninger for Folketinget, siger Lisbeth Bech Poulsen:

»Enten har justitsminister Søren Pape tilbageholdt oplysninger for Folketinget, eller også er der myndigheder, der har tilbageholdt oplysninger for ham, og begge dele er alvorligt. Det vil vi prøve at spørge ind til.«

Justitsminister Nick Hækkerup har tidligere understreget over for Information og Finans, at det er en sag, han forventer at myndighederne behandler »med stor alvor«. Han har også bebudet, at regeringen nu vil se på, hvordan man kan styrke samarbejdet mellem myndighederne.

Som svar på Preben Bangs udmeldinger henviser Justitsministeriet til ministerens tidligere udmelding:

»Vi skal gøre alt, hvad vi overhovedet kan for at bekæmpe samfundsundergravende økonomisk kriminalitet. Det gælder ikke mindst i sager, hvor der er tale om penge, der går til finansiering af terror. Vi har at gøre med kriminelle, der både snyder og bedrager statskassen for millioner af kroner. Regeringen kommer derfor til at se på, hvordan indsatsen kan styrkes på tværs af vores myndigheder. Jeg er meget åben over for at tage nye værktøjer i brug, og jeg vil gå i dialog med myndighederne om hvilke tiltag, der vil kunne styrke os i kampen mod de her kriminelle.«

Grand Theft Europe

Formodet momssvindel for milliarder, svigtende tilsyn, syrienkrigere og to virksomheder på en tom grund i Dragør. I denne serie afdækker Information sammen med Finans og en lang række medier international momssvindel for milliarder. Samarbejdet er koordineret af researchorganisationen CORRECTIV.

Lyt også til Netværket – en podcast i tre afsnit om bagmændene med forbindelser til al-Qaeda og Islamisk Stat, som er en del af et netværk, som har begået formodet momssvindel for over en milliard.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvem var egentlig ansvarlig for, at denne økonomiske kriminalitet kunne finde sted i praksis? Og hvem var det, der gang på gang blev advaret med konkrete beviser, uden at gøre noget?

- Venstre ved du, hvor du har! - Men det ved Venstre og Preben Bang Henriksen tilsyneladende ikke.

Poul Erik Pedersen, Erik Karlsen, Arne Albatros Olsen, Allan Stampe Kristiansen, Arne Lund, P.G. Olsen, Hans Larsen, Anders Lund, Karsten Aaen, Carsten Munk, Ib Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Pietro Cini, Carsten Mortensen, Ole Frank, Bjarne Andersen, Torben Skov, Tue Romanow, Palle Bendsen, Thomas Tanghus, Birte Pedersen, Flemming Berger, Palle Jensen, Dorte Sørensen, Carsten Wienholtz, John Damm Sørensen, Ebbe Overbye, Jesper Sano Højdal, Philip B. Johnsen, Lillian Larsen, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen, Torben K L Jensen, Ib Christensen og Lars Jørgensen anbefalede denne kommentar

Hold kæft hvor flabet.
Men på den anden side, lad dem da endelig påpege, hvad det er vi høster nu. For vi ved godt hvem der såede, ikke sandt incitaments regering.
Det her er jo blot et af skeleterne gemt væk i skabet af vi ved godt hvem.

Og spørgsmålet om, hvorfor man ikke fandt den, incitaments givende, adgang problematisk, før man opdagede nogen af pengene endte hos jihadister, bliver da kun mere påtrængende.

At lade kassen stå åben for dem, er vel også en form for terror støtte.
-"Nej nej. jeg har ikke støttet dem. Jeg holdt bare låget, så de kunne tag selv. Jeg troede de var en af os"

Jeg er helt ok med at finde ud af hvem holdt låget. Så kan vi nok også se hvem "os" er.

Poul Erik Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Allan Stampe Kristiansen, Hans Larsen, Anders Lund, Karsten Aaen, Minna Rasmussen, Steen K Petersen, Carsten Mortensen, Torben Skov, Palle Bendsen, Birte Pedersen, Palle Jensen, Carsten Wienholtz, Philip B. Johnsen, Lillian Larsen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Men er det ikke meget sent, at udvikle en samvittighed?

Et par eksempler.
Det var og er en politisk beslutning, at spare Skat ihjel.
Det bliver konstant fremlagt, som Skat ikke fungere, som følge af politiske ‘fejl’, men danskerne har sat ræven til at vogte høns i jagten på økonomisk vækst.

Folketinget fyrede alle Skat’s bedste folk, helt ‘bevist’ før det dengang nye EDB systemet kunne overtage deres arbejde, efterfølgende har Folketinget systematisk sikret sig, at det fortsat ikke var muligt at ansætte kvalificeret personale, på trods af Folketinget var velvidende om, at der var og ‘er’ meget store økonomiske gevinster for samfundet ved, at ansætte langt fler skattefolk.

“Ifølge Bagge og Bygholm er Skat blevet sparet i stykker, efter at staten overtog opgaven fra kommunerne i 2005.

En storstilet omlægning, der blev gennemført, af den daværende VK-regering, men som med Bygholms ord blev baseret på en:

»religiøs politisk fokusering på besparelser«.

Ingen vej tilbage
“De budgetterede besparelser blev fastholdt, selv om forudsætningerne skred. Det lykkedes aldrig at få helt styr på de it-løsninger, der skulle overtage arbejdet fra de fyrede skattefolk. Og mange af de dygtigste medarbejdere valgte at blive i kommunerne frem for at følge med over i den nye statslige skattevirksomhed.

Alligevel blev spareplanen ikke justeret undervejs”
Link: http://politiken.dk/oekonomi/ECE2388338/svag-kontrol-faar-firmaer-til-at...

Danmark kan naturligvis med fordel stoppe virksomhederne der snyder i porten, til fordel for retfærdig skat og momsbetalende velfungerende virksomhedder, der tjener borgerne til gavn og indbetaler rettidig moms og skat.

Der er mange flere spørgsmål til Folketinget, der burde besvares, f.eks. om deres besynderlige forhold til bl.a. Danske Bank, men det er vanskeligt, at finde ærlige folk at stille spørgsmål til.

Da den systemiske finanssektor senest i 2008, frarøvede borgerne deres indbetalte skattepenge, efter de centralt placerede i finanssektorenhade fået deres bid af kagen i form af bonusordninger og resultat løn, hvorfor undlod Folketinget at indføre en up-side betingelse for at rede den systemiske bank Danske Bank i 2008, borgerne kunne retmæssigt være medejere for den indskudte kapital?

hvad med mord for dollars, bonus og resultatløn til de centralt placerede i Danske Bank?
Link: https://youtu.be/2KnR0lOH1dk

Finanssektoren skal tilsyneladende selv udrydde kriminaliteten i finanssektoren, spørgsmålet er så bare, skal finanssektoren virkelig begå selvmord?

Ingen er tiltalt for de 1.500 milliarder fra international organiseret kriminalitet på bøgerne i Danske Bank.

Hvad med ofrene for den international organiserede kriminalitet i Danske Bank og centralt placerede i Danske Bank, der fik bonus og resultatløn for forbrydelserne, hvor er rimeligheden i dette?

Banditter i habitter.
Folkevalgte politikere har kollektivt besluttet sig for at optræde som statister i Danske Bank skandalen, de folkevalgte politikere mener selv, at de intet ansvar har i denne skandale, men borgerne har aldrig haft råd til, først at sikre Danske Bank ikke gik fallit 2008, for efterfølgende at konstatere, at Danske Bank, finanssektoren samlet set og vores folkevalgte politikere, intet har lært af dette.

Den politiske og økonomiske magtelite beskyttede lovgivning i finanssektoren, der sikre de riges skattefusk gennem, offshore advokatfirmaer, offshore banker og offshore spekulation, det værende enten skattespekulation, skattesvindel eller skatteunddragelse, lovligt eller ulovligt, uanset hvilken type, er denne politiske beskyttelse lig med stigende globale økonomiske ulighed, manglende investeringer i globale og lokale udfordringer, som de menneskeskabte klimaforandringer, bekæmpe fattigdom, sikring af vital infrastruktur for alle, sygehuse, strøm, vand, sanitet og undervisning mm.

Arne Albatros Olsen, Allan Stampe Kristiansen, Ib Jensen, Carsten Mortensen, Ole Frank, Peter Knap, Bjarne Andersen, Torben Skov, Palle Bendsen, Birte Pedersen, Steen K Petersen, Susanne Kaspersen, Flemming Berger, Palle Jensen, Carsten Wienholtz, Lillian Larsen, Hanne Utoft og søren jensen anbefalede denne kommentar

@Ib Christensen og Gert Romme, der findes ingen undskyldninger for, at myndighederne ikke reagerer, når informationer om alvorlig kriminalitet bliver placeret direkte på deres skrivebord! INGEN OVERHOVEDET.

Ja, SKAT har reduceret medarbejderstaben - uden at de forudsatte effektiviseringer er blevet realiseret, trods overskredne milliardbevillinger (budgettet er det da lykkedes at få brugt, så godt og vel...), men ingen har bedt medarbejderne om at lægge hovedet på hattehylden, når de kommer på arbejde. Og SØIK, som jo er dem, der skal efterforske kriminaliteten, har fået øget bevillinger og medarbejderstab.

Der er ingen undskyldninger. Det er de efterhånden almindelige forsømmelser: manglende prioriteringsevne, sædvanlig slendrian og ligegyldighed, der er problemet.

@Jens Winther
Helt enig. Så hvem sørgede for at det var de kvalifikationer der fik fortrind i staben.
Under hvilken ledelse dyrkes "manglende prioriteringsevne, sædvanlig slendrian og ligegyldighed".

Forhåbentlig ikke en ledelse der vil påstå, at de kunne genkende en kvalificeret dansker, om de så sad på ham vel.

Philip B. Johnsen

Det er ikke en fejl, men det er på tide at få løst problemerne.

En økonomi der virker for alle tak!

Fra link:
“Samtidig har Nationalbanken erkendt, at de private banker skaber penge til sig selv ved at låne dem ud som kontopenge i stor fart og til en rente, så den samlede pengemængde i samfundet – nu mere end 1.250 mia. kr. – vokser med ca. syv procent om året.

De nye penge havner for en meget stor dels vedkommende som profit hos bankernes aktionærer og direktører.
Så når politikerne nu skal planlægge den grønne omstilling via finansloven 2020, er disse penge, op mod 100 nye mia. kr., altså ikke en del af budgettet. Men det kunne de blive..”

Citat Johan Keller

Link: https://www.information.dk/debat/2019/08/pengereform-kan-finansiere-groe...

Allan Stampe Kristiansen, Ib Jensen, Ole Frank, Ole B. Lindqvist, Palle Bendsen, Birte Pedersen, Steen K Petersen, Susanne Kaspersen, Flemming Berger og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

@Ib Christensen, siden Anders Andersen var skatteminister i 1978/79 har vi haft 20 skatteministre.

Med 5 undtagelser (Isi Foighel, Anders Fogh Rasmussen, Carsten Koch, Troels Lund Poulsen og Morten Østergaard), har de alle været talentløse og indsigtsløse. Dvs. at 75% af skatteministrene gennem 40 år har været uduelige. Socialdemokratiet, Venstre og SF har leveret elendige skatteministre. På den baggrund er det ikke underligt, at SKAT er elendigt ledet og at både styrelsens/styrelsernes ledelse og medarbejdere karakteriseres af manglende prioriteringsevne, sædvanlig slendrian og ligegyldighed.

Kunne det mon være en idé at vi i vort repræsentative system begyndte at holde valg om ministre? Ideelt set skal vore lovgivere på tinge jo holdes langt borte fra ministertaburetterne, når de allerede er udpeget til at forvalte den lovgivende magt, så derfor kan der meget let være et udækket behov når det kommer til kvalificering af folk til ministerieledelserne. Som det er nu, hvor vor lovgivende, folkevalgte magt fortrinsvist udpeger sig selv som ministre, kan resultaterne af dette vel kun være relativt ringe. Ikke fordi jeg personligt er tilhænger af at vi beholder vores repræsentative model, men så længe at det er sådan, bør den da grundlæggende forbedres.

Philip B. Johnsen

@Hanne Utoft
En opdeling af finanssektoren mener jeg er vejen frem, se (18:39), da finanssektoren altid er en medspiller i international organiseret kriminalitet.

En opsplitning der sikre, at borgerne ikke hæfter for ‘alle’ de forbrydelse, der skaber bonus og resultatløn til de centralt placerede i finanssektoren, det bør gøres nemmere, at dømme de skyldige.

Kriminalitet er altid tillokkende i finanssektoren, så længe, at det er borgene der hæfter økonomisk, når de systemiske finansinstitutioner går for langt.

Der er denne politiske beskyttede lovgivning samt sammenblanding af befolkningen og de ‘systemiske finansinstitutioners’ interesser, der sikre de riges generelt, de kriminelles penge i særdeleshed og der til hørende skattefusk fortsættes gennem, offshore advokatfirmaer, offshore banker og offshore spekulation, det værende enten skattespekulation, skattesvindel eller skatteunddragelse, lovligt eller ulovligt, uanset hvilken type, er denne politiske beskyttelse lig med manglende investering i bl.a. forebyggelse af de menneskeskabte klimaforandringer.

Arne Albatros Olsen, Hanne Utoft, Birte Pedersen, Steen K Petersen, Susanne Kaspersen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Det er jo bare fordi at vi sagde nej til Europol.

Jeg er stadig ikke en robot, hold op med at spørge mig om det hele tiden.

Lise Lotte Rahbek, Arne Albatros Olsen og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Hvorfor vil Venstre score billige point på dette?
Det var jo Fogh der sparede på de eksperter der kunne have spottet denne kriminalitet...

Poul Erik Pedersen, Hans Larsen, Lise Lotte Rahbek, Allan Stampe Kristiansen, Steen K Petersen, Dorte Sørensen, Ole Frank, Carsten Wienholtz, Ib Christensen, Birte Pedersen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Jens Winther - du glemmer at AFR måtte går som skatteminister pga. sin kreative bogføring. Senere fik han med Kristian Jensen som skatteminister omlagt SKAT og med hjælp fra LLR s Strukturreform blev skatteindrivningen flyttet fra kommunerne til staten. SKAT blev sparet "sønder og sammen", de dygtige medarbejder fandt andet arbejde osv.......osv....osv...............

Poul Erik Pedersen, Jesper Sano Højdal, Allan Stampe Kristiansen, P.G. Olsen, Carsten Munk, Bjarne Bisgaard Jensen, Pietro Cini, Ole Frank, Peter Knap, Carsten Wienholtz, Ib Christensen, Palle Bendsen, Birte Pedersen, Steen K Petersen, Susanne Kaspersen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Philip B. Johnsen, jeg er fuldstændigt indforstået med dét, du skriver - min pointe var/er at der er politiske strukturer og kulturer, som danner fødekæde for at lemfældig lovgivning af skiftende regeringer kan smadres igennem og fastholdes bl.a. fordi at der sker en ikke kritisk udøvelse af lovgivningen, hvilket ellers skulle indgå i en check and balance mellem de tre af hinanden uafhængige magter.

hvis i fortsætter med at blokere kommentarer, indtil jeg har trykket på den tåbelige 'ikke robot' knap, så opsiger jeg mit abonoment.

@Dorte Sørensen, næh, jeg glemmer ikke noget. Anders Fogh Rasmussen var en indsigtsfuld skatteminister, og som du kan se, anser jeg Kristian Jensen for at være en af de 75% uduelige. Lars Løkke Rasmussen har ikke været skatteminister.

Philip B. Johnsen

@Hanne Utoft
Det er et indspist system, så langt er jeg helt enig med dig, men personlig hælder jeg mere til kritik af det indspiste ved ministeriernes manglende faglige kompetance til den grønne omstilling, der bl.a. kræver opgør med den systemiske finanssektor og dennes involvering i den internationale organiserede kriminalitet, der foruden af kanalisere økonomiske midler til terror også forhindre beskatning af midlerne, der burde financiere den grønne omstilling.

Hvilket er en eksistentiel kriminalitet.

Hvorfor opsplittes den systemiske finanssektor ikke, når nu den internationale organiserede kriminalitet er blivet for omfattende, det syntes der bred politisk enighed om, at kriminalitet er blevet?
På et tidspunkt forsvinder tilliden igen til den systemiske finanssektor, så er det borgerne, der ‘igen’ må betale de riges fest, det er ikke rimeligt!

Daphne Caruana Galizia blev myrdet, Antoine Deltour og Raphael Halet straffet for at beskytte medlemsstaternes borgere mod kriminalitet i den systemiske finanssektor og dennes samfundsskadelige virksomhed i kreativ forretning.

Hvis Folketinget vil bekæmpe international organiseret kriminalitet i den fortsat systemiske finanssektor, som den ser ud i dag, så må den systemiske finanssektor, formodentlig begå selvmord.

“Tre whistleblowere risikerer hårde fængselsstraffe”
Link: https://politiken.dk/oekonomi/fokus_oekonomi/Luxembourg_laekage/art56200...årde-fængselsstraffe-trods-omfattende-ros-for-skattelækage

Malta car bomb kills ‘Panama Papers journalist’ Daphne Caruana Galizia.
“The journalist who led the Panama Papers investigation into corruption in Malta was killed on Monday in a car bomb near her home.”

Link: https://www.theguardian.com/world/2017/oct/16/malta-car-bomb-kills-panam...
Link: http://www.bbc.com/news/world-europe-41637730

Philip B. Johnsen, jeg er mest optaget af hvordan vi kan skabe nogle demokratiske strukturer, som vil eliminere mulighederne for at erhvervsliv, storkapital og karrierelivsformer dominerer vores politiske system, med vore folkevalgte lovgivere som subtile entreprenører.

Når jeg mener at vore politiske magtstrukturer er det rette sted at starte med en oprydning i det neoliberale Danmark, skyldes det at de fleste almindelige mennesker fortsat har en nogenlunde habil dømmekraft og etik, hvis de bliver betroet et ansvar, indflydelse og regnes som kompetente samt iøvrigt får tid og ressourcer til at fordybe sig i væsentlige samfundsspørgsmål. Der findes jo nok meget få almindelige mennesker, som - uden at have en politisk karriereudvikling for øje - som ville høre på alle bortforklaringerne, når åbenlyst ulighedsskabende, tåbelig, konfliktoptrappende og kriminalitetsprovokerende lovgivning skulle vedtages og forvaltes. Som det ser ud idag, hænger de karrierefremmende elementer for beslutningstagere i det politiske arbejde på træerne, habilitetsspørgsmålene er byer i Langtbortistan, og alene disse korrumperende systemforhold har dybe og brede spredningseffekter ind i vores statsforvaltning, kulturen indenfor det offentlige og måden vi som borgere forholder os til staten og lovgivere på.

Men i øvrigt er jeg enig i at der skal gøres mangt og meget, såfremt neoliberalismen skal gøres til en uheldig og destruktiv overgangserfaring, og det skal nok snart igang. Det var jo på mange måder neoliberalismens bølger, som skyllede ind over Clinton, da han i starten af halvfemserne (så vidt jeg husker) ophævede Glass-Steagal, hvilket må siges at være én af de afgørende finansielle strukturforandringer, som korrupte politikere har udført.

Poul Erik Pedersen og Ole B. Lindqvist anbefalede denne kommentar

Hvis vi antager, at slyngler der opererer i Danmark ikke er bedre begavet, end slyngler, der opererer i vorer nabolande, må der være en grund til, at det danske økonomiske system er indrettet sådan, at det udvikler sig til et eldorado for svindlere.
Jeg kan ikke forestille mig, at det er diverse terrorister, man har villet tilgodese, så hvem har haft fordel af systemet og evnet at yde indflydelse på besluningerne?
Det må være der, de virkelige forbrydere skal findes.
Terrorister er i den forbindelse blot små birollehavere, der fungerer som dække for hovedaktørerne.
Af hensyn til hr Wither, det gode menneske, så forsvarer jeg ikke terrorisme, men angriber den langt mere alvorlige og indflydelsesrige grådighedskriminalitet.

Carsten Wienholtz, Poul Erik Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Ib Christensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Per Christiansen

Hvem smadrede skat ?
Hvem har smadret Arbejdstilsynet ?
Hvem har udsultet politiet ?
Osv
Det har Venstre

Carsten Wienholtz, Poul Erik Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Munk, Kim Houmøller, Hans Larsen, Steen K Petersen, Carsten Mortensen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Preben Bang er tilsyneladende medlem af et forkert parti!

Ib Christoffersen

Skal man svindle i Danmark, skal det gøres i en stor målestok. Det nytter ikke med lidt uberettigede fradrag, lidt sort arbejde eller lignende. Ordentlig gang momssvindel. Ordentlig gang salg af krigsmateriel til Rusland. Godt fat i Skats gavebod til udenlandske aktiespekulanter. Så er risikoen minimal. Nu slap vi heldigvis af me mesteren i undergravning af Danmark, Kristian Jensen Venstre.

Dirty Harre/Preben renser ud. Inden længe vil Venstre og de andre blå skrige op om, at skylden for tingenes tilstand, den har Soc.dem og rød blok. Og så lader Venstre som om det ikke er dem, der har siddet på magten i 14 af de sidste 18 år, og at Kristian Jensen og Fogh og Lars Løkke intet ansvar har for ødelæggelsen af skat. Sådan som Løkke kan sidde og lyve i luder-tv i søndags - med bovlamme mikrofonholderjournalister, der taler pænt til ham, så vil Venstre være i stand til alt.
PS: Kan nogen be- eller afkræfte, at Løkke stillede som betingelse for at lade sig interviewe, at han kendte spm. på forhånd.

Poul Erik Pedersen, Hans Larsen, Lise Lotte Rahbek og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Ja hvem har skylden. I 2013 var såvidt jeg husker ikke en venstreregering og alligevel skete der ikke en pind.

Dorte Sørensen

Ja det er typisk - Venstre og andre borgerlige samt mange medier - har haft travlt med at tælle skatteminister og sige, at der var mange om skylden med nedbruddet i SKAT.

MEN det korte af det lange - det var Fogh Rasmussen og Kristian Jensen, der stod for omlægningerne og nedskæringerne i SKAT. Når ulykken er sket er det vanskeligt at få det genoprettet igen. Det er dyrt og besværligt at flytte ting frem og tilbage - Spild af skatteydernes penge og uansvarligt ikke at have kontrol og sikre systemer til skatte inddrivningen. Det ansvar kan Fogh Rasmussens og Kristian Jensen ikke løbe fra.

Ib Christensen, Carsten Wienholtz, Arne Lund, Poul Erik Pedersen, Peter Knap og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

jens peter hansen - Måske er årsagen, at Vestager--Corydon-regering i videst mulig omfang førte liberal politik med hvad dertil hører.

jens peter hansen

Ja det er de andres skyld. Men hvad forhindrede Thorningregeringen i at rette op på skatteskandalen. INTET. I øvrigt må skattemyndighederne i den grad være og have været besat med de største tonedøve umuliusser der kunne støves op. En kasserer i en kaninavlerforening kunne have håndteret udbytteskattefiduserne langt mere professionelt og i alle tilfælde ikke ringere. Svend tog ikke telefonen og chefen var på ferie er svarene, når man fortvivles over at mia. fossede ud statskassen. Hjælp!!