Analyse
Læsetid: 4 min.

Venstres splittelse løses ikke kun med friske ansigter. Uenighederne er tydeligvis politiske

At et så umage par som ’slapperen’ Jakob Ellemann-Jensen og ’strammeren’ Inger Støjberg står til at blive kronet i et nyt formandskab vidner om, at grøfterne er gravet dybe i partiet
Venstres formandskandidat, Jakob Ellemann-Jensen, har brug for Inger Støjberg som næstformand for at hun kan give ham lidt djærv og jordbunden legitimitet i Håndbold-Danmark. Og hun skal ikke mindst genåbne forbindelseslinjerne til Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og den brogede flok, der efterhånden står tilbage som resterne af den borgerlige blok.

Venstres formandskandidat, Jakob Ellemann-Jensen, har brug for Inger Støjberg som næstformand for at hun kan give ham lidt djærv og jordbunden legitimitet i Håndbold-Danmark. Og hun skal ikke mindst genåbne forbindelseslinjerne til Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og den brogede flok, der efterhånden står tilbage som resterne af den borgerlige blok.

Jeanne Kornum og Sille Veilmark

Indland
5. september 2019

Hver især ville de ikke have en jordisk chance for at kunne forene Venstre. Han har lurepasset politisk i mange år og mangler parlamentarisk erfaring som topforhandler på Christiansborg, og hun skræmmer midtervælgerne væk med sin hårde og kompromisløse strammerlinje i udlændingepolitikken.

Politisk fremstår de som dag og nat, som varme og kulde: 45-årige Jakob Ellemann-Jensen har hidtil ligget snublende tæt på De Radikale, og 46-årige Inger Støjberg har sværmet endnu tættere ved Dansk Folkeparti. Men uenighed gør måske stærk.

I forening tegner de sig umiddelbart som et muligt drømmehold, der vil kunne forene fraktionerne fra land og by, de købmandsliberale og de nationalkonservative. Ellemann-Jensen og Støjberg vurderes i hvert fald vidt og bredt i Venstres bagland til at kunne skabe en perfekt og tiltrængt balance mellem partiets yderpunkter.

Efter utallige opfordringer har de begge valgt at lancere deres kandidaturer: Jakob Ellemann-Jensen annoncerede tirsdag aften på Facebook, at han stiller op som ny partformand for Venstre, og kort efter meldte Inger Støjberg sin ambition ud om at blive ny næstformand.

Formelt er det dog de delegerede på Venstres ekstraordinære landsmøde, som den 21. september i Herning skal vælge, hvem der skal være efterfølgere til nu afgåede Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen. Men kun få tvivler på, at magtkabalen ikke allerede er lagt: Jakob Ellemann-Jensen kommer til at træde i klanfaderens fodspor og bliver Venstres nye formand, mens Inger Støjberg får oprejsning som ny næstformand.

Paradokset er blot, at splittelsen i Venstre dermed kun bliver endnu mere åbenlys, og sågar endnu mere skarpskåret, end den har været i de forgangne ti år. For Jakob Ellemann-Jensen og Inger Støjberg er på stort set alle strækninger mere substantielt uenige, end Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen var.

En skrøbelig balance

Partier, som er fragmenterede i mindst to hovedfløje, kan grundlæggende forsøge at forlige forskellene på fire måder: Enten kan den ene fløj triumfere rent, og udradere alle de andre. Eller den anden fløj kan tromle den første.

Alternativt kan en tredje og mere neutral figur mere mindeligt forsøge at bygge bro. Eller for fjerde kan der ske det, som nu ser ud til at ville ske i Venstre: De to hovedfløje kan indgå en pagt, et fornuftsægteskab, hvor formand og næstformand bliver hinandens forudsætninger.

Hvis de begge formelt vælges på det ekstraordinære landsmøde, vil Jakob Ellemann-Jensen og Inger Støjberg komme til at stå med ryggen mod hinanden, både billedligt og bogstaveligt talt: Deres indbyrdes uenigheder vil balancere hinanden, og deres opstigning er således betinget af deres indbyrdes tvist: Hvis Ellemann-Jensen ikke får en næstformand, der appellerer til helt andre partimedlemmer end ham selv, ville han straks fremstå for ensidig og svag.

Fra sin strammerfløj lægger tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg ikke skjult på de årelange uenigheder mellem hende og den endnu ukronede partiformand. På sjældent diplomatisk vis udtalte hun alligevel i går:

»Vi siger tingene på forskellige måder, men vi har altid været gode til at samarbejde, og sådan skal og vil det være i fremtiden.«

Som en kontroversiel figur i dansk politik, der hellere end gerne søger provokationen og splittelsen frem for forståelse og forsoning, har Inger Støjberg mange modstandere, ikke mindst internt i Venstre.

Så sent som for få uger siden blev hun vraget til ledelsen i Venstres folketingsgruppe, og umiddelbart kan det virke overraskende, at hun nu pludselig står som favoritten til næstformandsposten.

I Venstre spiller det tydeligvis endnu ingen rolle, at det nye rød-grønne flertal i Folketinget vil have nedsat en undersøgelse, der skal kulegrave Inger Støjbergs ministeransvar i sagen om den ulovlige adskillelse af unge asylpar – et sagsforløb, der i yderste konsekvens kan føre til en rigsretssag.

Håndbolddanmark

Fortiden må fortrænges, for lige nu har det splittede parti hårdt brug for Støjbergs gennemslagskraft i de oprørske vælgerforeninger i Midt- og Vestjylland, hvor hun med 28.420 personlige stemmer klarede sig overrumplende stærkt ved folketingsvalget.

Hun skal give Ellemann-Jensens lidt djærv og jordbunden legitimitet i håndbolddanmark. Og hun skal ikke mindst genåbne forbindelseslinjerne til Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og den brogede flok, der efterhånden står tilbage som resterne af den borgerlige blok.

Eller som Ellemann-Jensen selv siger til Jyllands-Posten i det interview, hvor han i går annoncerede sit formandskandidatur:

»Inger er nærmest personificeringen af en strømning i vores parti, som er vigtig at lytte til. Inger og jeg har forskellige måder at italesætte ting. Jeg tror, at vi tilsammen favner bredere, end jeg gør alene. Derfor synes jeg, at Inger er et stærkt kort.«

Jakob Ellemann-Jensens svaghed er kort sagt blevet forvandlet til Støjbergs styrke. I fraværet af mere erfarne formandskandidater end eks-formandssønnen, der i 2007 meldte sig ud af Venstre i protest mod netop strammerlinjen i udlændingepolitikken, skal Inger Støjberg nu være den vestjyske garant for, at Venstre bevarer sine rødder i den provinsielle, miljøskeptiske og indvandringskritiske sandjord.

Fornuftsægteskabet mellem Ellemann-Jensen og Støjberg har dog mange dynamikker imod sig, primært at de vitterligt er dybt uenige og derfor konstant vil være nødt til at kæmpe om den politiske linje, og vel at mærke i en giftig situation, hvor krampetrækningerne fra formandsopgøret mellem Lars Løkke og Kristian Jensen fortsat vil sende rystelser gennem Venstre.

I en lumsk folketingsgruppe, hvor ingen Venstre-folk i egen ret ville kunne forene hele partiet, og alle lurer mistænksomt på hinanden, fremstår det nye fornuftsægteskab mellem Ellemann-Jensen og Støjberg som den bedst mulige våbenhvile. I bedste fald vil kamphandlingerne stoppe for en tid.

Lars Trier Mogensen skriver politiske analyser i Information og er chefredaktør for nyhedsbrevet /dkpol, som udgives af Føljeton.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"I Venstre spiller det tydeligvis endnu ingen rolle, at det nye rød-grønne flertal i Folketinget vil have nedsat en undersøgelse, der skal kulegrave Inger Støjbergs ministeransvar i sagen om den ulovlige adskillelse af unge asylpar – et sagsforløb, der i yderste konsekvens kan føre til en rigsretssag."

Ja det er ganske bemærkelsesværdigt så ubekymrede Venstre og fru Støjberg virker her, en samlet opposition på det tidspunkt var aldeles klare i mælet: skifter magten og mandatfordelingen kommer vi efter fru Støjberg - og det tillader jeg mig at formode står til troende... - ellers vil der blive råbt 'LØFTEBRUD' - og med god ret.
Til Partiet Venstre: vælg endelig den konstellation, vi takker igen fra rød stue.

Werner Gass, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Jens Kofoed, Ete Forchhammer , Carsten Wienholtz, Torben Skov, Bodil Strandmose, Peter Wulff, Eva Schwanenflügel, Benta Victoria Gunnlögsson, Rolf Andersen, Ole Frank, Steen Bahnsen, Ejvind Larsen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Den brogede flok har ingen klimakatastrofe afværgende økonomisk politik.

Flokken er ikke bæredygtig uanset hvor enige, med sig selv, de måtte blive med tiden.

Werner Gass, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Benta Victoria Gunnlögsson, Ole Frank, Steen Bahnsen, Ejvind Larsen, Torben Bruhn Andersen og Arne Lund anbefalede denne kommentar

Tjah, måske. Mon ikke Venstre har mest brug for at der kommer ro på de indre linier, og ikke idelige konfrontationer og skarpe meningsudvekslinger. Støjberg vil ikke kunne holde kæft på de rigtige steder, og Ellemann vil have suit hyr med at få hende til at følge det, der officielt hedder partilinien. Næstformanden/-kvinden skal i givet fald kunne overtage posten som partiets leder, og kan nogen mon forestille sig Støjberg i den rolle.
Ro i lejren vil der kunne komme med mindre aggressive typer som Ellen Trane eller Karsten Lauritzen

Carsten Wienholtz, Peter Wulff, Eva Schwanenflügel, Benta Victoria Gunnlögsson, Ole Frank, Ejvind Larsen, Torben Bruhn Andersen og Johnny Christiansen anbefalede denne kommentar

i Håndbolddanmark :-)
Et idiom siger mere end 1000 ord.

/O

Flemming Berger, Ete Forchhammer , Eva Schwanenflügel, Judith Hiort-Lorenzen, Ole Frank, Steen Bahnsen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar

En anden grund til splittelse i Venstre bliver hele klimaspørgsmålet og dets store synder landbruget. Den anden dag var Direktør fra Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding i TV og fortælle lidt om Ellemanns meritter som Miljø- og fødevareminister. Han fik megen ros! En bombe under Håndbolddanmark og landbrugsvenstre.....

Werner Gass, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm og Ole Frank anbefalede denne kommentar

He he Jan Jensen, det kan du have en pointe i, ros kan være vældig rart, men ikke så sikkert at 'landbrugsvenstre' er glad for ros fra Maria Reumert Gjerddings og Danmarks Naturfredningsforenings side... ;)

Arne Lund, Werner Gass, Ete Forchhammer og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det bliver interessant, om de Radikale vil løbe fra løftet om at indlede en undersøgelse af Støjbergs meritter som udlændingeminister, nu hun åbenbart skal være næstformand.
De vil jo så gerne knuselske Venstre..

Werner Gass, Carsten Wienholtz og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Bertel Bertelsen

Morten Østergaard, Radikale Venstre er nød til at varetage vælgernes interesse. Venstre har mange gange lokket med ministerposter til støttepartier og fået borgerlig politik igennem . Det er befolkningen obs på, den går ikke længere. Venstre har kernevælgere på landet, hvor sager om rapportsvindel vælter frem. Hvem er Venstre.. En ulv forklædt i fåreklæder ?.

"Uenighederne er tydeligvis politiske"
Selv venstre ved ikke hvor de har venstre :)

Må være svært at skulle stå nu og diskutere hvordan kejserens tøj ser ud, når man i årevis har påstået at kunne se det.

Werner Gass, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

For det tilfælde at Socialdemokratiet kører det gamle bondeparti ud på et sidespor, er det en kæmpe fordel med et fløjopdelt Venstre, der således i mangel af bedre kan diskutere med sig selv, i hvad der formodentligt i første omgang bliver fire stive år. Og for pressen, som jo nærmest er flyttet ind hos de borgerlige, vil det selvfølgelig være gefundenes fressen. Det er lige før man tør sige: match made in heaven.

Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Problemet er vel, at Inger Støjberg ikke er liberal, men nationalkonservativ. I den forstand hører hun slet ikke hjemme i 'Danmarks liberale parti'.

Eva Schwanenflügel

Nu går undersøgelsen af Støjbergs meritter igang :

“Justits­mi­ni­ster indkalder til møde om under­sø­gelse af Støjberg”

https://www.dr.dk/nyheder/politik/justitsminister-indkalder-til-moede-om...

Jacob Ellemann var i Deadline i går aftes. Åleglat, villig til t dele sol og vind lige, ikke træde nogen over tæerne. Fremstod som den store samler, der ville have stemmer fra alle partiets "fløje". Han er åbenbart så opsat på at vinde, at han elegant undgår at mene noget som helst. Og mht. Støjberg så kunne han da sagtens samarbejde med hyænen.
Så når den hurtige og muntre retorik skrabes væk, så ses den fødte opportunist, der såmænd også godt kan finde på at arbejde sammen med Nye Tarvelige.
Så var det sq mere gehalt i Uffemanden, der aldrig lagde skjul på, at han synes, at Frikadellepartiet var "rædselsfulde".

Frederikke Nielsen

Hvorfor kan vi ikke få Søren Gade som formand i stedet.... og så en anden næstformand end Inger Støjberg.